Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje

Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje september 2006 1

Forord Er forældrene virkelig så tilfredse med deres børns daginstitutioner og dagpleje, som blandt andre KL og Finansministeriet gang på gang dokumenterer? Det har Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde fået analyseinstitutterne Epinion og Bureau 2000 til at undersøge. Forældre til 1097 børn under skolealderen deltog i undersøgelsen, som vi præsenterer her. Undersøgelsen viser, at forældrenes tilfredshed med deres børns daginstitutioner og dagpleje er meget høj. Men den viser også, at tilfredsheden med daginstitutionerne ikke er udtryk for, at forældrene synes, at der er gode personalenormeringer og fysiske rammer. Det er et vigtigt budskab midt i en tid, hvor mange kommuner er ved at gennemføre besparelser på børneområdet, som vil være helt ødelæggende for det pædagogiske arbejde og de ansattes arbejdsglæde. Især tre resultater i forhold til dagplejen, er bemærkelsesværdige. Forældre til børn i dagpleje er meget trygge ved, at deres børn bliver set og hørt. Forældrene føler sig godt informerede om, hvordan deres børn har haft det i løbet af dagen. Og forældrene oplever ikke, at personalet i dagplejen virker stresset. Da dagplejens eksistens er i mange kommuner truet af, at den har svært ved at tiltrække ansøgere til jobbet, håber vi, at vores undersøgelse vil gøre kommunerne endnu mere opmærksomme på, at der skal gøres en indsats for ikke at miste dagplejen. I undersøgelsen kommer vi omkring mange meget interessante spørgsmål i forhold til forældrenes tilfredshed. Vi har taget udgangspunkt i de spørgsmål, som KL og Finansministeriet plejer at stille i deres undersøgelser af borgernes tilfredshed, men vi har også fået uddybet svarene. Som I vil kunne se, giver det en række nye og meget interessante oplysninger, som vi håber, vil gøre en forskel i de tanker man gør sig, om kvalitet i dagtilbud i kommunerne. Med venlig hilsen Jakob Sølvhøj Sektorformand 2

Indholdsfortegnelse Side Forord 1 1. Hovedresultater..3 2. Tilfredshedsbegrebet..6 3. Overordnet forældretilfredshed..8 4. Nærmere om tilfredsheden...10 5. Nærmere om forældrebekymringer...13 6. Læreplaner...17 7. Dagplejens særlige forhold 23 8. Metode...27 Bilagstabeller 29 3

1. Hovedresultater En række rundspørger blandt forældre med børn i daginstitution eller dagpleje har vist, at forældrene overvejende er tilfredse med deres dagtilbud. Nærværende undersøgelse forsøger bl.a. at gå lidt mere i dybden med forældretilfredshedens indhold. Rundspørgen er gennemført af Epinion og Bureau 2000 efter ønske fra FOA og bygger på svar fra forældre til 1097 børn under skolealderen. Den nærmere metode er beskrevet i Afsnit 8. Forældrene har dels forholdt sig til en række spørgsmål om tilfredshed, som anvendes af Finansministeriet, KL og en række kommuner. Dels har forældrene forholdt sig til en række uddybende spørgsmål vedr. tilfredshed og bekymringer. I Afsnit 2-7 gennemgås resultaterne. Det sker overvejende ved hjælp af grafer og kommentarer hertil. I bilagstabellerne kan man finde mere præcise procentfordelinger m.v. I Afsnit 2 diskuteres anvendelsen af tilfredshedsbegrebet i forbindelse med rundspørger af denne type. Det påpeges, at tilfredshedsundersøgelser omkring vilkårene for svarpersonernes børn slår en række strenge an, som vedrører svarpersonens selvforståelse og følelser. Bureau 2000 har belyst dette i en tidligere rapport 1. Svarene kan derfor slet ikke bruges til sammenligning med andre former for offentlig service. Med dette forbehold bekræfter undersøgelsen, som der redegøres for i Afsnit 3, at forældrene er meget positive, når de spørges om den overordnede tilfredshed med den institution eller dagpleje, hvor de har deres barn. Tilfredsheden er størst i dagplejen. I Afsnit 4 ses nærmere på de kvaliteter, forældrene er tilfredse med. 1 Susanne Pade, Niels Glavind og Charlotte Ringsmose, DPU: Fokus på forældretilfredshed. Børnepolitisk Netværk 2003. 4

Figur 1 viser hovedresultaterne. Forældrene oplever som hovedregel en god atmosfære og et varmt personale, som de er trygge ved. Nogle, navnlig nye, forældre, er ikke sikre på, om der bliver taget nok hånd om deres barn, hvis det kommer uden for i forhold til børnegruppen. I dagplejen mangler en del af børnene en nær ven, men ellers scorer dagplejen højere end institutionerne hvilket tidligere undersøgelser også har vist. I Afsnit 5 ses nærmere på nogle bekymringspunkter. Figur 2 viser hovedresultaterne Figur 1. Udsagn om tilfredshed Pct. af børn, hvis forældre er e/meget e 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Personalets/dagplejerens samvær med mit barn er præget af varme og venlighed Føler, at barnet er i trygge hænder, når det afleveres Let at få en snak om dagligdags småproblemer Der er en generel god atmosfære Gode til at tage hånd om mit barn, når det er kommet udenfor Mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn Mit barn har mindst en meget god ven Gode til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet 71 59,5 67,4 69,8 66,2 73,3 84,6 93,2 87,2 94,1 85,2 86,5 91,8 85,1 84,7 85,8 Daginstitutioner Dagpleje 5

Figur 2. Udsagn om bekymring Pct. af børn, hvis forældre er e/meget e 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt Jeg får ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det 10,5 12,3 28,4 30,3 Børnene må ofte råbe for at blive hørt 4,4 23,9 Personalet/dagplejeren virker ofte stresset 2,2 16,6 Bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet 12,6 45,1 Daginstitutioner Dagpleje Det skal bemærkes, at der til denne gruppe af spørgsmål ud over de e, er forholdsvis mange, der udtrykker usikkerhed i deres besvarelse. Sammenholder man disse svar med den overordnede tilfredshed, er indtrykket, at forældrene generelt er glade for den institution, de har valgt, men at dette ikke betyder tilfredshed med de rammer, der er for institutionernes arbejde. Ganske mange forældre er desuden bekymrede for, om børnene altid får tilstrækkelig opmærksomhed. I Afsnit 6 gennemgås forældrenes besvarelser til en række spørgsmål om læreplaner og prioritering i det pædagogiske arbejde. Et klart flertal synes, der er godt, at der sættes mål for børnenes læring, men der er uhed om, hvorvidt man skal acceptere en skolepræget indlæring. Forældrene er desuden blevet spurgt, om de ønsker mere eller mindre af en række aktiviteter: Kreativt arbejde, ordentlige manérer, aktiviteter i naturen, rytmik/gymnastik, sproglig udvikling/historier/rim og remser, kendskab til tal og bogstaver, ansvar for kammeraterne, fri leg. Et flertal ønsker mere gymnastik/rytmik. For alle de øvrige aktiviteter synes et flertal, at det nuværende aktivitetsniveau er passende omend der for flere af aktiviteterne er et stort mindretal, der ønsker øget aktivitetsniveau. I Afsnit 7 sættes fokus på nogle særlige problemområder for dagplejen. Når det gælder gæsteplejen er de fleste forældre trygge ved dette tilbud, men knap 1/3 søger alligevel andre løsninger, hvis den faste dagplejer bliver syg. Ca. 15 pct. af de 0-2 årige dagplejebørn har forældre, der hellere ville have haft institution til deres barn. Omvendt kunne forældre til 3 pct. af institutionsbørnene hellere tænke sig dagpleje. 6

2. Tilfredshedsbegrebet En række rundspørger blandt forældre med børn i daginstitution eller dagpleje har vist, at forældrene overvejende er tilfredse med deres dagtilbud. Den overordnede forældretilfredshed kommer bl.a. til udtryk, når forældrene svarer på en halv snes tilfredshedsspørgsmål, som Kommunernes Landsforening (KL) har stået for, senest i 2005. Indledningsvis kan der være grund til at vurdere tilfredshedsbegrebet nærmere, når det drejer sig om dagtilbud. Finansministeriet og KL anvender således brugerundersøgelser med en halv snes tilfredshedsspørgsmål til at sammenligne brugertilfredshed på tværs af sektorer. Figur 3 viser nogle hovedresultater fra den seneste landsdækkende undersøgelse. 2 Figur 3. Indeks for brugertilfredshed i tilbud til børn og ældre 5=Meget tilfreds 5 4 4,43 4,3 4,44 4,21 4,26 3,95 4,5 4,01 3,89 3,9 3 2 1=Meget utilfreds 1 Dagpleje Vuggestue Int. inst. 0-2 år Int. inst. 3-6 år Børnehave Folkeskole Fri grundskole Fritidsordning Hjemmehjælp Madordning Tilfredshedsindekset måles ved, at borgeren til hvert spørgsmål kan tilkendegive sin tilfredshed, idet 1 = meget utilfreds 2 = utilfreds 3 = hverken utilfreds eller tilfreds 4 = tilfreds 5 = meget tilfreds 2 Det mener brugerne! Brugertilfredshed med dagpasnings- skole- og ældreområdet. Finansministeriet, juni 2005. 7

Det gennemsnitlige antal point inden for et serviceområde tages da som udtryk for den gennemsnitlige tilfredshed. Og man kan derfor af figuren se, at når det gælder dagtilbud, placerer forældre sig typisk et sted mellem tilfredse og meget tilfreds. Den høje tilfredshed med dagtilbuddene tages af mange politikere som udtryk for, at de ansattes kritik af standarden er skudt langt over målet. Nogle gange er der endda en tendens til at sige, at når tilfredsheden er så stor på dagtilbudsområdet, så må man hellere svinge sparekniven hér end f.eks. på ældreområdet, hvor brugerne udtrykker mindre tilfredshed. Man skal imidlertid være varsom med at sammenligne på tværs af sektorer på denne måde. Ret beset er de forældre, der spørges, ikke brugere. De egentlige brugere er børnene. Når danske forældre bedømmer dagtilbud, tænker de primært på omsorgsaspektet. Det betyder, at spørgsmålene har en undertone i retning af sørger du for, at dit barn har det godt, mens du er på arbejde. Forældre, der ikke tror på, at kvaliteten i dagtilbuddet er nogenlunde i orden, må opleve, at de selv svigter, når de afleverer deres barn. I forhold til skolen er dette omsorgsaspekt ikke så stærkt. Man behøver derfor ikke føle sig som en dårlig forælder, fordi man f.eks. synes, at børnene godt kunne lære lidt mere, eller at (nogle af) lærerne er lige så umulige som nogle af dem, man husker fra sin egen skoletid. I forhold til de ældre er spørgsmålene rettet til de egentlige brugere. Det drejer sig med andre ord ikke om, hvorvidt den ældre sørger for rengøring og god mad for andre, men om han/hun selv er tilfreds. Man svigter derfor ikke andre, fordi man f.eks. synes, rengøringen kunne være af bedre kvalitet. Man skal dog være klar over, at mange i den ældre generation har den holdning, at man ikke skal være til ulejlighed, men bør være tilfredse med den service, man kan få. Alt i alt kan man ikke tolke brugersvarene i forhold til f.eks. daginstitutioner på linie med de brugerundersøgelser, der gennemføres i forehold til kundebetjening i pengeinstitutter eller tilfredshed med den offentlige transport. For den enkeltes livssituation og selvforståelse er involveret på en helt anden måde. Det udelukker ikke, at de kortfattede brugerundersøgelser kan anvendes som et barometer, hvis man f.eks. vil undersøge, om der er nogle af institutionerne i kommunen, hvor forældrene er mindre tilfredse end andre steder. Når man fortolker resultaterne må man i det hele taget være opmærksom på de følelses- og omsorgsaspekter, der er involveret. Spørger man f.eks., om personalet møder børnene med varme og venlighed, er det næppe tilfredsstillende, hvis et lille flertal svarer ja. Den gruppe forældre, som ikke oplever varme og venlighed, skal gerne være et uhyre lille mindretal. 8

3. Overordnet forældretilfredshed Denne undersøgelse søger at komme lidt nærmere på forældretilfredsheden. Et er, at den overordnede tilfredshed med dagtilbuddene er høj. Men ifølge FOA fortæller mange medlemmer, at de i det daglige oplever, at der i hvert fald er en del forældre, som synes, det kan glippe lidt med kvaliteten på nogle områder. Der kan derfor være behov for at nuancere det billede, man får gennem KLs standardspørgsmål. I det følgende ses der derfor nærmere på forældretilfredshed på baggrund af en undersøgelse gennemført af Bureau 2000 og Epinion. Forældre til 1097 børn i daginstitutioner eller dagpleje har deltaget i undersøgelsen. Stiller man KLs standardspørgsmål til forældrene får man det samme meget positive billede, som man har fundet i andre undersøgelser. Figur 4 viser således besvarelserne fra forældrene til de 853 børn i daginstitutioner, som indgår i undersøgelsen. Den nærmere svarfordeling fremgår også af bilagstabellerne. Figur 4. Overordnet tilfredshed i daginstitutioner Aktiviteterne i institutionen Institutionens evne til at skabe trivsel for børnene Institutionens pæd. indsats i forhold til børnene Personalets tid til det enkelte barn Forældrenes daglige kontakt til personalet De fysiske rammer indendørs Daginstitutionen alt i alt Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figuren bekræfter indtrykket af, at forældrene generelt er tilfredse med daginstitutionerne. Forældre til 83 pct. af børnene er således alt i alt tilfredse eller meget tilfredse. 3 3 Bemærk, at tallene afspejler hvilken procent af børnene, der har forældre med de angivne holdninger. Nogle forældre har mere end ét barn i dagtilbud, og tilfredsheden kan være forskellig. Derfor har forældre med mere end ét tilbud haft mulighed for at give et svar for hvert af børnene. 9

Dog er der 20 pct., som er utilfredse med personalets tid til det enkelte barn og yderligere 17 pct., som er usikre på, om der er tid nok til de enkelte børn. Eftersom omsorgsaspektet er centralt i den danske daginstitutionstradition 4, kan dette tages som udtryk for, at en forholdsvis stor del af forældrene er usikre eller bekymrede på dette punkt. Figur 5 viser på tilsvarende måde den overordnede tilfredshed med dagplejen. Figur 5. Overordnet tilfredshed i dagpleje Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Aktiviteterne i dagplejen Dagplejens evne til at skabe trivsel for børnene Dagplejens pæd. indsats i forhold til børnene Dagplejerens tid til det enkelte barn Forældrenes daglige kontakt til dagplejeren De fysiske rammer indendørs Dagplejen alt i alt Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figuren bekræfter, at den overordnede forældretilfredshed er endnu større i dagplejen end i daginstitutionerne. Ser vi på tilfredsheden med dagplejerens tid til det enkelte barn er det kun forældre til 9 pct. af dagplejebørnene, der er utilfredse eller usikre (mod 37 pct. i institutionerne). 4 I mange andre lande har man en daginstitutionstradition, der vægter læring mere og omsorg mindre. 10

4. Nærmere om tilfredsheden I den aktuelle rundspørge har forældrene haft mulighed for at uddybe deres tilfredshed og deres bekymring. Tilfredsheden søges indkredset ved, at forældrene har forholdt sig til følgende udsagn: - Det er mit indtryk, at personalets/dagplejerens samvær med mit barn er præget af varme og venlighed - Jeg føler, mit barn er i trygge hænder, når jeg har afleveret mit barn - Jeg synes, det er let at få en snak med personalet/dagplejeren om dagligdagens småproblemer omkring mit barn - Jeg oplever, at der generelt er en god atmosfære i institutionen/dagplejen - Det er mit indtryk, at personalet/dagplejeren er gode til at tage hånd om mit barn, når det er kommet "udenfor" i forhold til de andre børn - Det er mit indtryk, at mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn i institutionen/dagplejen - Det er mit indtryk, at mit barn har mindst én meget god ven i institutionen/dagplejen - Det er mit indtryk, at personalet/dagplejeren er gode til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet Forældrene har haft mulighed for at svare: - - - Hverken eller u - u - Ved ikke 11

Når det gælder daginstitutioner fremgår svarene af Figur 6. Figur 6. Nærmere om forældretilfredshed i daginstitutioner Personalets samvær med mit barn er præget af varme og venlighed Føler, at barnet er i trygge hænder, når det afleveres Let at få en snak med personalet om dagligdags småproblemer Der er en generel god atmosfære i institutionen Gode til at tage hånd om mit barn, når det er kommet udenfor Mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn Mit barn har mindst en meget god ven Gode til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Hverken/eller u u Ved ikke Svarene peger i retning af, at forældre gennemgående oplever en god atmosfære med et venligt og varmt personale, som man gerne vil aflevere sit barn til. Dér hvor en del af forældrene er usikre på indsatsen er i forhold til at sikre, at barnet har mindst én ven og kommer godt ind i kammeratskabet. Som det fremgår af Figur 7 og 8, er det imidlertid navnlig de nye forældre, som oplever usikkerhed eller indkøringsproblemer på disse områder. En tilsvarende sammenhæng ser man, når der spørges, om personalet sikrer, at barnet ikke bliver drillet, og om barnet glæder sig til at være sammen med de andre børn. Det samlede indtryk er således, at forældrene har et meget positivt indtryk af personalet, og at børnene falder godt til, evt. efter en indkøringsperiode. Hvor længe i institutionen? Figur 7. Tages der hånd om barnet, hvis det er kommet udenfor Mere end 1 år Halvt-1 år Mindre end halvt år 0 20 40 60 80 100 Pct. af børn Hverken/eller u u Ved ikke Figur 8. Har barnet mindst én meget god ved? Mere end 1 år Hvor længe i institutionen? Halvt-1 år Mindre end halvt år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. af børn Hverken/eller u u Ved ikke 12

Figur 9 viser, hvordan de tilsvarende svar ser ud i dagplejen. Figur 9. Nærmere om forældretilfredshed i dagplejen Pct. af børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dagplejerens samvær med mit barn er præget af varme og venlighed Føler, at barnet er i trygge hænder, når det afleveres Let at få en snak med dagplejeren om dagligdags småproblemer Der er en generel god atmosfære i dagplejen God til at tage hånd om mit barn, når det er kommet udenfor Mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn Mit barn har mindst en meget god ven God til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet Hverken/eller u u Ved ikke Det ses, at tilfredsheden med dagplejeren og med atmosfæren er endnu større end i institutionerne. Til gengæld er der noget større usikkerhed omkring venskaber, dvs. om barnet har mindst én god ven. Figur 10 og 11 viser, at der også i dagplejen til en vis grad er tale om, at nye forældre oplever indkøringsproblemer eller endnu ikke er sikre på, hvordan dagplejen fungerer. Men selv efter et år er 23 pct. af forældrene ikke sikre på, at deres barn har mindst én god ven. Årsagen hertil er formentlig, at de i de små enheder, som dagplejehjemmet udgør, kan være vanskeligt at sikre alle børn en kammerat i den relevante aldersgruppe. Hvor længe i dagplejen?? Figur 10. Dagplejen: Tages der hånd om barnet, hvis det kommer udenfor Mere end 1 år Halvt-1 år Mindre end halvt år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. af børn Hverken/eller u u Ved ikke Figur 11. Har barnet mindst én meget god ved? Mere end 1 år Hvor længe i institutionen? Halvt-1 år Mindre end halvt år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. af børn Hverken/eller u u Ved ikke 13

5. Nærmere om forældrebekymringer Forældrene er på samme måde blevet bedt om at tilkendegive, hvor e eller ue de er i en række udsagn, der udtrykker bekymring. I det følgende redegøres for svarene på følgende udsagn: - Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt, når der er brug for det - Når jeg henter mit barn får jeg ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det - Det er mit indtryk, at børnene ofte må råbe for at blive hørt - Personalet/dagplejeren virker ofte stresset - Institutionens/dagplejens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet i vort samfund. 5 For daginstitutionerne fremgår besvarelserne af Figur 12: Figur 12. Forældrebekymring i daginstitutioner Pct. af børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt Jeg får ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det. Børnene må ofte råbe for at blive hørt Personalet virker ofte stresset Institutionens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet Hverken/eller u u Ved ikke Figuren giver et langt mindre positivt billede end de generelle tilfredshedsspørgsmål, som blev refereret i begyndelsen. Ganske vist er der et lille flertal, som afviser de fire første bekymringsudsagn. Alligevel vil de fleste mene, at det er utilfredsstillende, at næsten halvdelen af forældrene ikke er sikre på, om deres barn bliver set og hørt, når det har brug for det. Eller at forældrene til hvert fjerde barn mener, at barnet ofte må råbe for at blive hørt. 5 Svarene på en række yderligere udsagn, der belyser forløbet af institutionernes hverdag, refereres i en senere rapport. 14

Man kunne tænke sig, at bekymringen blandt forældrene blev mindre, efterhånden som man lærte institutionen at kende, men der er ikke nogen klar sammenhæng mellem svarene på disse spørgsmål og barnets anciennitet. Man kunne også tænke sig, at der var forskel i besvarelserne afhængigt af barnets alder, forældrenes uddannelse, stilling og indkomst eller mellem Hovedstaden og Jylland. Men der er ingen nævneværdig forskel på disse punkter, jf. bilagstabellerne. Endelig får man næsten samme svarfordeling fra mænd som fra kvinder. 6 Overordnet forældretilfredshed og bekymring En af undersøgelsens formål er som nævnt at gå bagom det billede af overordnet forældretilfreds, man får via KLs og Finansministeriets undersøgelser. I det følgende sammenholdes besvarelserne vedr. den overordnede tilfredshed derfor med besvarelserne vedr. bekymring. Spørgsmålet er: - Er overordnet tilfredshed udtryk for, at man ikke er bekymret og finder standarden i orden. I Figur 13 sammenholdes besvarelsen på spørgsmålet: Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt, når det har brug for det med de overordnede tilfredshedsspørgsmål. Figuren bygger alene på de tilfredse, dvs. de forældre, der enten er tilfredse/meget tilfredse med institutionen alt i alt eller med tiden til det enkelte barn. Figur 13. Bekymring for om barnet bliver set og hørt - blandt "tilfredse" forældre 0 20 40 60 80 100 Forældre, der alt i alt er tilfredse med institutionen Forældre, der er tilfredse med tiden til det enkelte barn Enig/meget i at være bekymret for, om barnet bliver set og hørt Hverken/eller U/meget u i bekymring for om barnet bliver hørt Selv i gruppen, der alt i alt er tilfredse med institutionen er der 23,1 pct., som er bekymrede for, om barnet bliver set og hørt. 6 Hvis der er nogen forskel kønnene imellem er mændene lidt mere bekymrede end kvinderne 15

Det er nærliggende at tolke dette således, at spørgsmålet Hvor tilfreds er du alt i alt med institutionen tages som udtryk for, om man synes, det er en god institution, man har valgt til sit barn, men at dette ikke udelukker en vis bekymring. Blandt de forældre, som er tilfredse med personalets tid til det enkelte barn, er der 15 pct., som alligevel er bekymrede for, om barnet bliver set og hørt. Der kan være forskellige forklaringer herpå. Nogle forældre kan opfatte spørgsmålet om tid til det enkelte barn som et spørgsmål, om de vil kritisere personalets arbejdstilrettelæggelse som så man vælger ikke at kritisere, selv om man er lidt bekymret. Men man kan selvfølgelig også tænke sig, at nogle forældre synes, at personalet i og for sig har tid nok, men ikke i tilstrækkeligt omfang lader det komme børnene til gode. I den offentlige debat er den høje score for generel tilfredshed blevet taget til indtægt for, at forældrene er tilfredse med standarden og måske endda vil kunne acceptere besparelser. Men spørger man direkte til ressourceanvendelsen, får man et andet billede, jf. Figur 14. Figur 14. Holdning til, om børn prioriteres for lavt - blandt "tilfredse" forældre 0 20 40 60 80 100 Forældre, der alt i alt er tilfredse med institutionen Forældre, der er tilfredse med tiden til det enkelte barn Enig/meget i at bemanding og rammer viser lav prioritering af børn Hverken/eller U/meget u i at bemanding og rammer viser lav prioritering af børn Det ses, at selv blandt forældre, der er tilfredse/meget tilfredse med deres institution, er der flere der er utilfredse med bemanding og fysiske rammer, end der er tilfredse. Dette understøtter tolkningen, at forældre, der alt i alt er tilfredse med deres institution, markerer opslutning om deres institution, hvad man godt kan gøre, selv om man synes, den får for få ressourcer. Tilsvarende viser figuren, at evt. tilfredshed med personalets tid til det enkelte barn ikke kan tages som udtryk for, at forældrene synes, der er tilstrækkelige ressourcer. Dette understøtter antagelsen, at forældrene snarere udtrykker anerkendelse af arbejdstilrettelæggelsen i deres institution, når de udtaler sig om tid til det enkelte barn. Kun 25 pct. af børnene har forældre, der på en gang udtrykker tilfreds med den tid, der afsættes til det enkelte barn, og de ressourcer, samfundet afsætter. 16

Samlet peger analysen således i retning af, at forældre, der deltager i de generelle tilfredshedsundersøgelser, som i vidt omfang ønsker at anmelde deres egen institution, og at mange institutioner får gode anmeldelser. Men dette kan ikke tages som udtryk for tilfredshed med de vilkår, der er for institutionens arbejde, sådan som det nogle gange sker. Forældrebekymring i dagplejen Figur 15 viser, hvordan forældre til børn i dagplejen forholder sig til de forskellige udsagn om mulig bekymring. Figur 15. Forældrebekymring i dagplejen 0 10 20 30 40 Pct. af børn 50 60 70 80 90 100 Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt Jeg får ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det. Børnene må ofte råbe for at blive hørt Dagplejeren virker ofte stresset Dagplejens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet Hverken/eller u u Ved ikke Det fremgår, at hverdagsbekymringen er langt mindre i dagplejen end i daginstitutionerne. 7 Et flertal af dagplejebørnene (58 pct.) har forældre, der udtrykker uhed i, at der skulle mangle ressourcer i dagplejen. 7 Det lille antal bekymrede dagplejeforældre giver for spinkelt et grundlag for at sammenholde besvarelserne med svarene vedr. generel tilfredshed, når det gælder dagpleje. 17

6. Læreplaner Den overvejende del af forældrene slutter op om læreplans-tanken. Tabel 1 viser således, hvordan forældre forholder sig til udsagnet: Det er godt, at der sættes klare mål for børnenes læring Tabel 1. Bør der sættes klare mål for læring? I alt Hverken/ eller u u Ved ikke Pct. af børn, hvis forældre svarer Daginstitution 32,9 38,7 16 8,2 2,1 2 100 Dagpleje 34,9 33,4 18,4 7 2 4,2 100 I alt 33,3 37,6 16,5 8 2,1 2,5 100 Tabel 2 viser, hvilken bedømmelse forældrene har af spørgsmålet: Personalet/dagplejeren er gode til at forklare, hvordan man arbejder med målene i hverdagen Tabel 2. Er personalet/dagplejeren gode til at forklare om læreplanerne? I alt Hverken/ eller u u Ved ikke Pct. af børn, hvis forældre svarer Daginstitution 15,1 30,5 28,5 15,4 5 5,6 100 Dagpleje 17,8 28,6 26,4 13,8 3,9 9,5 100 I alt 15,7 30,1 28 15,1 4,7 6,4 100 Det ses, at knap halvdelen er tilfredse, 20 pct. er utilfredse, mens 1/3 pct. hverken er tilfredse eller utilfredse eller ikke tager stilling. Tabel 3 viser, hvordan holdningen er til udsagnet: Man bør ikke begynde på en skolepræget indlæring allerede i børnehaven Tabel 3. Holdning til udsagnet Man bør ikke begynde skolepræget undervisning i børnehaven I alt Hverken/ eller u u Ved ikke Pct. af børn, hvis forældre svarer Daginstitution 16 20,1 18 31 13,6 1,3 100 Dagpleje 17,7 19,2 21,2 27,1 7,5 7,4 100 I alt 16,4 19,9 18,7 30,2 12,3 2,5 100 18

Det ses, at forældrenes holdning på dette punkt er meget delt. Godt en tredjedel er imod at begynde en skolepræget undervisning i børnehaven, men 42 pct. mener det modsatte. Tabel 4 viser, hvad svarene er til udsagnet: Personalet arbejder målrettet med at sikre en god overgang mellem børnehave og skole Tabel 4. Arbejder personalet målrettet på overgang til skole? I alt Hverken/ eller u u Ved ikke Pct. af børn, hvis forældre svarer Daginstitution 28,8 28,7 15,9 3,1 1,8 21,6 100 Dagpleje 17,3 16,1 21,7 1,9 0 43 100 I alt 26,4 26,1 17,1 2,9 1,4 26,1 100 Det ses, at der er overvejende tilfredshed med den indsats, personalet gør i dag. Figur 16. Holdning til, om man skal passe på skolepræget undervisning - og forældrenes uddannelse 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Folkeskole Student Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Hverken/eller u u Ved ikke Man kunne tænke sig, at holdningen til læreplaner og deres anvendelse på én eller anden måde hang sammen med forældrenes uddannelse eller stilling, eller at der var forskel på københavnere og jyder i et spørgsmål som dette. Men forskellene er ubetydelige. Dette fremgår af Figur 16-18, som viser holdningen til skolepræget undervisning i børnehaven sat i forhold til landsdele, forældrenes uddannelse og forældrenes stilling. 19

Figur 17. Holdning til, om man skal passe på med skolepræget undervisning - og forældrenes stilling 0 20 40 60 80 100 Arbejder, faglært Arbejder, ufaglært Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig/medhjælpende/husmor Studerende/lærling Pension/efterløn/arbejdsløs Ikke angivet Hverken/eller u u Ved ikke Figur 18. Holdning til, om man skal passe på med skolepræget undervisning - og landsdel 0 20 40 60 80 100 HT-området Øerne Jylland Hverken/eller u u Ved ikke Det ses, at der er forskellige holdninger til, hvilken indsats, man skal satse på i forhold til børn under skolealderen. Men bortset fra små nuancer er det ikke en uhed, der følger sociale, 20

uddannelsesmæssige eller geografiske skillelinier. Der er forskellige opfattelser i alle samfundslag. Besvarelserne vedr. de andre spørgsmål om læreplaner fordeler sig efter et lignende mønster. For at vurdere, hvad forældrene prioriterer i det pædagogiske arbejde, er de blevet spurgt om de gerne vil have mere eller mindre af en række aktiviteter. For daginstitutionerne fremgår svarene af Figur 19. Figur 19. Forældrenes prioritering i daginstitutioner Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Kreativt arbejde Ordentlige manerer Aktiviteter i naturen Gymnastik/rytmik Sproglig udvikling m.v. Kendskab til tal og bogstaver Ansvar for kammeraterne Fri leg Meget mindre Lidt mindre Passende i dag Lidt mere Meget mere Ved ikke Det ses, at et flertal af forældre finder aktivitetsniveauet passende i dag, når det gælder: - kreativt arbejde - ordentlige manérer - sproglig udvikling, historier, rim og remser - ansvar for kammeraterne - fri leg På alle områder er der dog en betydelig andel af svarpersonerne, som godt kunne tænke sig en forstærket indsats. Undtagelsen er fri leg, hvor 79 pct. finder aktiviteterne passende i dag, 7 pct. gerne vil have mindre og 12 pct. vil have mere. 40 pct. af forældrene kunne godt tænke sig øget arbejde med tal og bogstaver. 47 pct. finder aktivitetsniveauet passende. 3 pct. vil have mindre, mens 10 pct. svarer ved ikke. Omkring halvdelen af forældrene kunne tænke sig en forstærket indsats, når det gælder aktiviteter i naturen. 21

Endelig er der et forholdsvis klart flertal, som ønsker mere gymnastik/rytmik. En medvirkende årsag hertil kan være, at ønsket om gymnastik/rytmik går på tværs af de overordnede ideologisk/pædagogiske holdninger, der i øvrigt kan være. Der er ikke fundet nogen markant sammenhæng mellem holdninger til, hvad der skal prioriteres, og sociale m.fl. baggrundsforhold. Dog er der en vis tendens til, at forældre, der er studerende eller har en videregående uddannelse vægter ordentlige manérer lavere end forældre, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, jf. Figur 20. Figur 20. Skal der gøres mere for at lære børnene gode manérer - og forældrenes uddannelse Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Folkeskole Student Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Meget mindre Lidt mindre Passende i dag Lidt mere Meget mere Ved ikke 22

Figur 21 viser, hvilke aktiviteter, forældre prioriteter i dagplejen. Figur 21. Forældrenes prioritering i dagpleje Pct. af børn 0 20 40 60 80 100 Kreativt arbejde Ordentlige manerer Aktiviteter i naturen Gymnastik/rytmik Sproglig udvikling m.v. Kendskab til tal og bogstaver Ansvar for kammeraterne Fri leg Meget mindre Lidt mindre Passende i dag Lidt mere Meget mere Ved ikke Mønstret er omtrent det samme som for daginstitutioner. Dog er der en tendens til, at forældrene i endnu højere grad finder det nuværende aktivitetsniveau passende. 23

7. Dagplejens særlige forhold Vi har set, at dagplejen på en række centrale områder har større forældretilfredshed end daginstitutionerne. Dagplejen har imidlertid nogle særlige områder, som ofte giver anledning til kritik. Det drejer sig om: - gæsteplejen - legestuerne. Der er derfor i undersøgelsen stillet følgende spørgsmål, som særligt sætter fokus på disse områder. Er du tryg ved den gæstepleje, du får tilbudt, hvis din egen dagplejer er syg? Bruger du den tilbudte gæstepleje, eller søger du at finde andre løsninger, hvis dagplejeren er syg? Hvordan synes du legestuens fysiske rammer egner sig for samvær mellem børn og dagplejere? Besvarelserne fremgår af Figur 22-24. Figur 22. Tryg ved gæsteplejen Har ikke været aktuelt 21,6 Ved ikke 2,6 Ja, i høj grad 27,2 Nej 11,9 Ja, nogenlunde 36,8 Figur 22 viser, at de fleste forældre er trygge ved gæsteplejen. Hver 8. svarperson er dog ikke tryg. Som det fremgår af Figur 23, foretrækker omkring hver 3. forælder dog at finde andre løsninger end gæstepleje, hvis deres sædvanlige dagplejer er syg. 24

Figur 23. Brug af gæsteplejen Prøver at finde andre løsninger 27,9 Ved ikke/ikke aktuelt 2,4 Bruger gæsteplejen 69,7 Figur 24 viser, at et flertal af forældre er tilfredse med legestuen. En gruppe af forældre svarer dog nogenlunde eller synes ikke, de kender legestuen. 25

Figur 24. Vurdering af legestuen Virkelig dårligt 1,0 Virkelig godt 22,5 Ved ikke 13,2 Dårligt 4,9 Nogenlunde 19,9 Godt 38,5 15 pct. af dagplejebørnene har forældre, der ville have foretrukket institution, mens omvendt 3 pct. af institutionsbørnene har forældre, som hellere ville have haft dagpleje. 8 Figur 25. Ville du hellere have haft institution Pct. af børn 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Folkeskole Student Forældrenes uddannelse Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Ja Nej Ved ikke 8 Beregningen omfatter kun 0-2 årige børn. 26

Som det fremgår af Figur 25, er det navnlig forældre, der er studerende eller akademikere, der hellere ville have haft institution. Som det fremgår af Figur 26, afspejler dette den sammensætning af forældregruppen, som allerede i dag præger de forskellige pasningsformer. Figur 26. Dagplejens andel af 0-2 årige børn i pasning - og forældrenes uddannelse 80 70 60 50 56,4 43,8 60,7 68,9 48,7 Pct. af børn 40 30 25,6 20 10 0 Folkeskole Student Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Forældrenes uddannelse Figuren viser, at 61 pct. af de børn, for hvem en forælder med erhvervsfaglig uddannelse har svaret, er i dagpleje. Blandt akademikerbørnene er den tilsvarende andel 26 pct. 27

8. Metode I en rundspørge, som overvejende bygger på webbaserede svar, er det nærliggende, at der kan være en skævhed i besvarelserne, således at der er en overvægt af veluddannede forældre, mens enlige kan være underrepræsenteret. For at tage højde herfor foretages en vægtning på grundlag af svarpersonernes uddannelse og samlivsforhold. Vægtningen er sket som vist i Tabel 5. Tabel 5. Beregning af uddannelses- og familievægte Skønnet fordeling af mors/fars uddannelse blandt alle 1-5 årige 2003 Kort Mellemlang Lang Civilstand Ingen Erhvervsfaglig videregående videregående videregående Enlig 6,4 4,4 0,5 1,1 0,7 Par 24,3 33,5 5,6 13,8 10,0 Fordeling i stikprøven Ingen Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Enlig 2,9 2 1,2 2 0,7 Gift/samlevende 14,4 18,7 14,7 28 15,4 Vægt=Faktisk andel/stikprøveandel Mænd og kvinder Ingen Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående LVU Enlig 2,2 2,2 0,4 0,6 0,9 Gift/samlevende 1,7 1,8 0,4 0,5 0,6 Note: Fordelingen i hele børnebefolkningen bygger på et specialudtræk fra IDA. Uddannelsesfordelingen er beregnet som et simpelt gennemsnit af fordelingen for fædrene og mødrene, idet der er omtrent lige mange svarpersoner fra de to køn. Det er desuden vigtigt at undersøgelsesresultaterne tager højde for eventuelle skævheder i alderssammensætningen blandt børnene og i brug af hhv. dagpleje og institution. Der er derfor sket en yderligere vægtning i forhold hertil. 28

Tabel 6. Beregning af endelige vægte Alle indskrevne ifølge Danmarks Statistik Børnenes alder i år 0 1 2 3 4 5 Antal børn Tilskudsberettiget dagpleje 6376 30627 27188 872 46 37 Institution 3445 22636 29903 59951 62959 55900 Fordeling i pct. Tilskudsberettiget dagpleje 2,1 10,2 9,1 0,3 0,0 0,0 Institution 1,1 7,5 10,0 20,0 21,0 18,6 Fordeling i pct. i stikprøven efter vægtning efter uddannelse/samlivsforhold Dagpleje 1,1 8,9 11,4 1,4 0 0 Daginstitution 0,4 6,5 7,2 21,4 22,5 19,2 Endelig vægt=faktisk andel/fordeling i stikprøve Dagpleje 1,9 1,1 0,8 0,2 1,0 1,0 Daginstitution 2,9 1,2 1,4 0,9 0,9 1,0 29

Bilagstabeller Bilagstabel 1. Overordnet tilfredshed med daginstitutionerne Meget utilfreds Utilfreds Hverken /eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Pct. af børn hvis forældre svarer Aktiviteterne i institutionen 3,2 5,7 10,7 37,7 41,7 1 Institutionens evne til at skabe trivsel for børnene 2 4,9 9,8 35,4 47,4 0,6 Institutionens pæd. indsats i forhold til børnene 3,8 5,2 11,9 38 39,5 1,6 Personalets tid til det enkelte barn 6,1 14,2 17,3 38,6 21,9 1,8 Forældrenes daglige kontakt til personalet 3,3 6,8 11,7 38 39,7 0,5 De fysiske rammer indendørs 3,5 8,6 13,6 36,1 37,4 0,8 Daginstitutionen alt i alt 2,4 3,7 10,2 36,2 46,9 0,5 Bilagstabel 2. Overordnet tilfredshed med dagplejen Meget utilfreds Utilfreds Hverken /eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Pct. af børn hvis forældre svarer Aktiviteterne i dagplejen 3 1,9 4,9 36,5 53,4 0,3 Dagplejens evne til at skabe trivsel for børnene 2,8 1 5,3 27,3 62,7 0,8 Dagplejens pæd. indsats i forhold til børnene 2,8 2,7 8,4 35,4 48,1 2,7 Dagplejerens tid til det enkelte barn 2,7 0,7 6 33,4 56,8 0,3 Forældrenes daglige kontakt til dagplejeren 2,8 1 6,8 29,7 58,9 0,8 De fysiske rammer indendørs 2,8 2,3 8,6 34,7 50,7 0,8 Dagplejen alt i alt 2,3 0 8,5 27,3 61 0,8 30

Bilagstabel 3. Nærmere om forældretilfredshed i daginstitutioner Udsagn Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Personalets samvær med mit barn er præget af varme og venlighed 43,9 40,7 11 3,6 0,6 0,2 100 Føler, at barnet er i trygge hænder, når det afleveres 51,7 35,5 9,1 2,6 0,8 0,2 100 Let at få en snak med personalet om dagligdags småproblemer 35,2 35,8 17,1 7,7 3,6 0,6 100 Der er en generel god atmosfære i institutionen 43,5 43 9,9 2,3 1,2 0,1 100 Gode til at tage hånd om mit barn, når det er kommet udenfor i forhold til kammeraterne 25,8 33,7 20 5,6 2,1 12,9 100 Mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn 48,6 36,5 11,1 2,2 1,3 0,3 100 Mit barn har mindst en meget god ven 60,8 25 7,8 2,4 1 2,9 100 Gode til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet 29,1 37,1 19,4 4,2 1,6 8,6 100 Bilagstabel 4. Nærmere om forældretilfredshed i dagpleje Over- Udsagn ve- jende Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Dagplejerens samvær med mit barn er præget af varme og venlighed 66,7 26,5 3,8 0,7 1,9 0,4 100 Føler, at barnet er i trygge hænder, når det afleveres 67 27,1 3,8 0 1,9 0,3 100 Let at få en snak med dagplejeren om dagligdags småproblemer 55,3 29,9 8,1 4,6 1,3 0,8 100 Der er en generel god atmosfære i dagplejen 66,9 24,9 6,1 0,5 1,4 0,3 100 God til at tage hånd om mit barn, når det er kommet udenfor i forhold til kammeraterne 45 22,4 13,6 1,5 1,4 16 100 Mit barn glæder sig til at være sammen med de andre børn 56,7 28 11,9 2 0,6 0,8 100 Mit barn har mindst en meget god ven 45,2 24,6 17,8 2,3 0,1 10 100 God til at sørge for, at mit barn ikke bliver drillet 49,7 23,6 13,4 0,7 1,4 11,1 100 31

u Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt 8,8 19,6 17,7 32,3 20,4 1,2 100 Jeg får ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det. 10,8 19,5 18,9 31,2 19 0,6 100 Børnene må ofte råbe for at blive hørt 7,1 16,8 23 28,4 22,2 2,5 100 Personalet virker ofte stresset 4,3 12,3 25,7 34,2 22,6 0,9 100 Institutionens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet 22 23,1 21,8 18,8 13 1,4 100 Bilagstabel 6. Forældrebekymringer i dagplejen Udsagn u Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Jeg kan godt være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt 1,9 8,6 9,1 31,7 48,4 0,3 100 Jeg får ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det. 3,8 8,5 12 27,4 46,3 2 100 Børnene må ofte råbe for at blive hørt 0,6 3,8 11,1 25,1 55,8 3,6 100 Dagplejeren virker ofte stresset 1 1,2 11,4 35,3 50,3 0,8 100 Dagplejens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet 2 10,6 23 23,7 34,7 6 100 Bilagstabel 5. Forældrebekymringer i daginstitutioner Udsagn Hverken/ eller u Hverken/ eller u Bilagstabel 7. Bekymring for om barnet bliver set og hørt i hverdagen og forældrenes uddannelse. Kun daginstitutioner Svarpersonens uddannelse Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Antal svarpersoner Pct. af børn hvis forældre svarer Folkeskole 9,2 26,5 18,8 16 25,9 3,7 100 80 Student 7,3 22 14,2 32,7 22,7 1,2 100 76 Erhvervsfaglig 6 17,9 18,2 36,7 20,5 0,6 100 172 Kort videregående 10 18,6 15,8 28,8 25,4 1,5 100 119 Mellemlang videregående 11,2 22 19,7 29,7 16,8 0,5 100 257 Lang videregående 7,6 13,7 16,4 42,3 18,5 1,4 100 149 I alt 8,8 19,6 17,7 32,3 20,4 1,2 100 853 32

Bilagstabel 8. Bekymring for om barnet bliver set og hørt i hverdagen og forældrenes stilling. Kun daginstitutioner Svarpersonens stilling Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Pct. af børn hvis forældre svarer Arbejder, faglært 12,7 16 16,3 24,8 26,7 3,5 100 87 Arbejder, ufaglært 7 27,7 14,2 23,5 26,2 1,3 100 69 Lavere funktionær 13,7 15,4 20,2 32,4 18,4 0 100 144 Højere funktionær 5,6 20,4 19,5 37,1 16,3 1 100 310 Selvstændig/medhjælpende/husmor 2 32,9 10,4 32,4 22,3 0 100 41 Studerende/lærling 14,3 19,4 12,6 30,2 23,4 0 100 85 Pension/efterløn/arbejdsløs 2 22,6 20,6 16,2 33,6 5 100 45 Ikke angivet 10,6 11,3 18,6 42,1 16 1,4 100 66 I alt 8,7 19,6 17,7 32,4 20,4 1,2 100 847 Antal svarpersoner Bilagstabel 9. Bekymring for om barnet bliver set og hørt i hverdagen og forældrenes indkomst. Kun daginstitutioner Svarpersonens indkomst Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Pct. af børn hvis forældre svarer Op til 150.000 kr. 15,1 22,5 18,8 17,9 21,6 4,1 100 22 150.000-199.999 kr. 9 13,3 19 29,4 29,4 0 100 21 200.000-249.999 kr. 2,2 20,1 18,7 33,5 25,5 0 100 39 250.000-299.999 kr. 16 24,6 17 25,9 16,5 0 100 40 300.000-349.999 kr. 10,7 19,1 25,4 27,5 11,7 5,6 100 43 350.000-399.999 kr. 14,3 12,5 9,1 31,7 29 3,5 100 51 400.000-449.999 kr. 1,5 22,3 17,6 28,6 30,1 0 100 66 450.000-499.999 kr. 11 16,3 20,8 27,1 23,5 1,4 100 88 500.000-549.999 kr. 12,1 21,9 15,7 33 17,3 0 100 98 550.000-599.999 kr. 7,7 19,5 24,4 30,3 18,1 0 100 64 600.000 eller mere 6,8 19,3 16,1 39,3 18 0,5 100 269 Ved ikke 11,1 23,7 17,9 24,5 17,5 5,3 100 52 I alt 8,8 19,6 17,7 32,3 20,4 1,2 100 853 Antal svarpersoner Bilagstabel 10. Bekymring for om barnet bliver set og hørt i hverdagen og institutionens beliggenhed. Kun daginstitutioner Institutionens beliggenhed Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Antal svarpersoner Pct. af børn hvis forældre svarer HT 10,1 19,4 17,6 34,8 17,3 0,9 100 325 Øerne 6,3 19,4 17,5 32 22,5 2,3 100 111 Jylland 8 21,6 18,9 30,3 19,8 1,4 100 343 I alt 8,7 20,3 18,1 32,6 19,1 1,3 100 779 33

Bilagstabel 11-14 viser, om svarpersonen er i udsagnet: Institutionens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet i vort samfund. Bilagstabel 11. Holdning til udsagn om lav prioritering af børn og forældrenes uddannelse. Kun daginstitutioner Svarpersonens uddannelse Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Antal svarpersoner Pct. af børn hvis forældre svarer Folkeskole 22,6 14,6 24 12,7 22,3 3,7 100 80 Student 31,6 20,3 19,3 14,3 13,2 1,3 100 76 Erhvervsfaglig 19,5 30,4 19,9 14 14,6 1,6 100 172 Kort videregående 12,4 24,9 26,2 20 14,9 1,6 100 119 Mellemlang videregående 26,5 21,5 22,9 19,6 9,2 0,3 100 257 Lang videregående 19,4 22,2 18,8 26,8 11,1 1,7 100 149 I alt 22 23,1 21,8 18,8 13 1,4 100 853 Bilagstabel 12. Holdning til udsagn om lav prioritering af børn og forældrenes stilling. Kun daginstitutioner Svarpersonens stilling Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Antal svarpersoner Pct. af børn hvis forældre svarer Arbejder, faglært 16,3 26,3 14,2 21,1 22,2 0 100 87 Arbejder, ufaglært 25,6 26,4 18,6 14,9 13,1 1,3 100 69 Lavere funktionær 24,1 28 19,1 17,9 9,6 1,3 100 144 Højere funktionær 19,9 21,7 24,2 22,4 11,3 0,6 100 310 Selvstændig/medhjælpende/husmor 30 20,7 22,7 17,1 9,5 0 100 41 Studerende/lærling 31,6 15,5 23,3 15,3 10,7 3,6 100 85 Pension/efterløn/arbejdsløs 14,5 26,1 28,7 11,8 14,9 3,9 100 45 Ikke angivet 17,5 20,1 22,2 16,3 19,8 4,1 100 66 I alt 21,9 23 21,8 18,9 12,9 1,4 100 847 34

Bilagstabel 13. Holdning til udsagn om lav prioritering af børn og forældrenes indkomst. Kun daginstitutioner Svarpersonens indkomst Hverken/ eller u u Ved ikke I alt Antal svarpersoner Pct. af børn hvis forældre svarer Op til 150.000 kr. 29,8 10,6 26,6 14,7 14,2 4,1 100 22 150.000-199.999 kr. 12,8 12,8 40,8 18 15,6 0 100 21 200.000-249.999 kr. 16,5 28,6 14,8 28,6 6,8 4,6 100 39 250.000-299.999 kr. 23,6 30,2 18,5 16 11,7 0 100 40 300.000-349.999 kr. 19,3 28,9 30,5 11,7 9,6 0 100 43 350.000-399.999 kr. 31,7 15,4 12,7 13,7 23 3,5 100 51 400.000-449.999 kr. 13,9 25,7 20,1 17,7 21,3 1,3 100 66 450.000-499.999 kr. 19,4 30 22,5 10,9 17,2 0 100 88 500.000-549.999 kr. 32,6 23,6 16,3 13 14,5 0 100 98 550.000-599.999 kr. 25 25,9 24,7 15,9 5,7 2,8 100 64 600.000 eller mere 19,9 21 21,5 26 10,6 1 100 269 Ved ikke 20,2 17,1 31,7 16 10,9 4,1 100 52 I alt 22 23,1 21,8 18,8 13 1,4 100 853 Bilagstabel 14. Holdning til udsagn om lav prioritering af børn og institutionens beliggenhed. Kun daginstitutioner Institutionens beliggenhed Hverken/ eller u u Ved ikke Antal svarpersoner I alt Pct. af børn hvis forældre svarer HT 24,8 19,3 24,8 19,4 10,8 0,9 100 325 Øerne 13,8 28,2 22,2 19,9 13,4 2,5 100 111 Jylland 19,4 25,8 21,1 18,4 14 1,3 100 343 I alt 20,9 23,4 22,8 19 12,5 1,3 100 779 Bilagstabel 15. Generel tilfredshed med institutionen og bekymring for, om barnet bliver set og hørt Jeg kan være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt Hvor tilfreds er du alt i alt med institutionen Hver ikke/hverken eller Enig/helt U/helt u I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Utilfreds/Meget utilfreds 62,7 1,7 35,6 100 54 Ved ikke/hverken eller 50,3 29,8 19,9 100 94 Tilfreds/Meget tilfreds 23,1 18,7 58,2 100 705 I alt 28,5 18,9 52,7 100 853 35

Bilagstabel 16. Tilfredshed med tid til det enkelte barn og bekymring for, om barnet bliver set og hørt Jeg kan være bekymret for, om mit barn bliver set og hørt Hvor tilfreds er du med personalets tid til det enkelte barn Hver ikke/hverken eller Enig/helt U/helt u I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Utilfreds/Meget utilfreds 62,2 13,4 24,4 100 177 Ved ikke/hverken eller 36,8 31,6 31,6 100 164 Tilfreds/Meget tilfreds 14,5 16,7 68,8 100 512 I alt 28,5 18,9 52,7 100 853 Bilagstabel 17. Generel tilfredshed med institutionen og tilfredshed med bemanding og fysiske rammer Institutionens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet i vort samfund Hvor tilfreds er du alt i alt med institutionen Hver ikke/hverken eller Enig/helt U/helt u I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Utilfreds/Meget utilfreds 66,7 18,8 14,6 100 54 Ved ikke/hverken eller 57,9 30,9 11,2 100 94 Tilfreds/Meget tilfreds 41,8 22,5 35,7 100 705 I alt 45 23,2 31,7 100 853 Bilagstabel 18. Tilfredshed med tid til det enkelte barn og tilfredshed med bemanding og fysiske rammer Institutionens bemanding og fysiske rammer er udtryk for, at børn har for lav prioritet i vort Hvor tilfreds er du med personalets tid til det enkelte barn samfund Hver ikke/hverken eller Enig/helt U/helt u I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Utilfreds/Meget utilfreds 72,9 14,5 12,6 100 177 Ved ikke/hverken eller 52,9 27,2 19,9 100 164 Tilfreds/Meget tilfreds 33,2 24,9 41,9 100 512 I alt 45 23,2 31,7 100 853 36

Bilagstabel 19. Forældreprioritering i daginstitutioner Meget mindre Lidt mindre Passende i dag Lidt mere Meget mere Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Kreativt arbejde 0,2 1,3 56,6 30,6 8,8 2,5 100 Ordentlige manerer 0,6 1,4 64,4 23,5 7,3 2,8 100 Aktiviteter i naturen 0,2 0,2 49,1 32,4 16,7 1,3 100 Gymnastik/rytmik 0,1 0,8 37 40,3 18,7 3 100 Sproglig udvikling m.v. 0,1 1,3 56,7 30,5 8,3 3,1 100 Kendskab til tal og bogstaver 1,2 1,3 47,3 31,6 8,1 10,4 100 Ansvar for kammeraterne 0,1 0,9 58,9 25,3 6,6 8,2 100 Fri leg 0,8 6 78,8 7,9 4 2,4 100 Bilagstabel 20. Forældreprioritering i dagplejen Meget mindre Lidt mindre Passende i dag Lidt mere Meget mere Ved ikke I alt Pct. af børn, hvis forældre svarer Kreativt arbejde 0 0 58,4 28 4,9 8,7 100 Ordentlige manerer 0 0,8 80,1 11,1 2,6 5,4 100 Aktiviteter i naturen 0 0,5 65,5 22,6 7,2 4,2 100 Gymnastik/rytmik 0 1,2 47,5 34,6 9,2 7,5 100 Sproglig udvikling m.v. 0 0,5 61,1 25,5 4,6 8,3 100 Kendskab til tal og bogstaver 0 2 55,9 15,7 1,9 24,5 100 Ansvar for kammeraterne 0 0,3 70,6 9,2 0,8 19 100 Fri leg 0 0,8 86,7 6 1,2 5,3 100 37