Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1
Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100 Danmarks Statistik og DREAMs 2009- befolkningsfremskrivning Der vil være mange der er friske og raske! Men der vil også være rigtig mange med kroniske sygdomme / handikap! Og det handler også om KRAM faktorerne hos de 80+ ÅRIGE! 2
Der sker noget når man bliver ældre! Relativt mindre muskelmasse Nedsat fordelingsvolumen Nedsat knoglemasse Øget frekvens af brud Nedsat reaktionstid mm Flere ulykker Mere medicin Psykofarmaka, sovemedicin Kroniske sygdomme Psykiatri depression sukkersyge Alkohol og ældre Forbrug Skader Særlige problemer 3
Alder og alkoholforbrug Andel der drikker over genstandsgrænserne Nationale Sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen 2011 4
Andel der jævnligt drikker over 5 genstande ved samme lejlighed Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen 2011 Alder og alkoholforbrug Sverige; 5 len; N=40.267 Mænd Kvinder Lindén-Boström et al. Liv&Hälsa studien 2008 5
SUSY, storforbrugere, alder, mænd 1987, 1994, 2000, 2003 Kohorte-effekt Bjørk C et al. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. Statens institut for Folkesundhed og Socialministeriet 2006 Kohorte-effekter Risiko for storforbrug øget X 3,5 Mænd Fødselsårgangene 1940-1960 Risiko for storforbug øget X 11 Kvinder Bjørk C et al. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. Statens institut for Folkesundhed og Socialministeriet 2006 6
Alkoholstorforbrug og socio-økonomisk faktorer 50+ år Højere risiko: Fraskilte mænd og enkemænd Højere husstandsindkomst Ændring i indkomst Ældre kvinder, der bor i parcelhus sammenlignet med etagebolig (Arbejdsløshed) Ingen ændring af risiko Pensionering Hvidtfeldt UA et al. Ældre og alkohol. Sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og alkoholstorforbrug. Statens institut for Folkesundhed og Servicestyrelsen 2006 Alder og alkoholforbrug Antallet af ældre øges Alkoholforbruget falder med alderen De våde årgange født 1940-1960! Fraskilte/enlige mænd Høj indkomst 7
Alkoholskader hos ældre Tidlig død Hjertesygdom Demens HCPB, N=16.304 > 50 år Follow-up 4-19 år Kontrolleret for alder, køn, rygning, BMI; sociodemografiske variabler Grønbæk M et al. Age and ageing 1998; 27: 739-44 8
Alkoholrelaterede dødsfald England, Mænd, 2005 Anderson P, Scafato E. Alcohol and older people: a public health perspective. Vintage Project Report. EU 2010. Top 3 årsager til alkoholrelaterede indlæggelser. England 2005 Højt Blodtryk Hjertesygdom Psykiatriske lidelser Fald Anderson P, Scafato E. Alcohol and older people: a public health perspective. Vintage Project Report. EU 2010. 9
Hjertesygdom Hazard ratios (95% confidence intervals), adjusted for age, smoking, education, physical activity, body mass index, and total intake of fruit, vegetables, fish, and saturated fat, for coronary heart disease according to alcohol intake among women and men. Tolstrup J et al. BMJ 2006;332:1244 2006 by British Medical Journal Publishing Group 10
Fig 4 Forest plot of mortality from coronary heart disease associated with alcohol consumption. Meta-analyse 31 studier! Ronksley P E et al. BMJ 2011;342:bmj.d671 2011 by British Medical Journal Publishing Group Australian Guidelines TO REDUCE HEALTH RISKS from Drinking Alcohol 2009 11
Sex- and age-specific pooled hazard ratios of CHD for categories of daily alcohol intake Hvidtfeldt, U. A. et al. Circulation 2010;121:1589-1597 Copyright 2010 American Heart Association Lidt alkohol kan være godt mod demens Berlingske Tidende, 4. januar 2009 12
Sammenhæng mellem alkoholforbrug og demens: N=3.202 75+ år, almen praksis; Tyskland; Follow-up 3 år. Demens total Abstinent 1 (referent group) 1 (reference gruppe) 1 9 g 0.70 (0.50 0.98) 0.036 0.76 (0.53 1.07) 0.118 10 19 g 0.63 (0.40 0.99) 0.045 0.78 (0.49 1.25) 0.296 20 29 g 0.37 (0.17 0.80) 0.011 0.40 (0.17 0.94) 0.034 30 39 g 0.58 (0.22 1.57) 0.285 0.72 (0.26 1.97) 0.517 40+ g 0.51 (0.19 1.39) 0.189 0.51 (0.16 1.64) 0.258 Alzheimer demens Abstinent 1 (referent group) 1 (reference gruppe) 1 9 g 0.54 (0.33 0.88) 0.013 0.61 (0.36 1.01) 0.056 10 19 g 0.55 (0.29 1.04) 0.066 0.72 (0.37 1.39) 0.326 20 29 g 0.09 (0.13 0.67) 0.019 0.13 (0.02 0.95) 0.045 30 39 g 0.26 (0.04 1.86) 0.179 0.33 (0.05 2.41) 0.274 40+ g 0.67 (0.21 2.13) 0.497 0.68 (0.16 2.90) 0.606 U-formet sammenhæng Weyerer S et al. Age Ageing 2011;ageing.afr007 N=1.464; 65-79 år follow-up 23 år Øget risiko kun hos de der er genetisk disponeret Anttila et a. BMJ; 2004; 329: 539-13
Tidlig død U-formet sammenhæng Uafhængig af alder Betyder mindre pga faldende alkoholforbrug Hjertesygdom U-formet sammenhæng Nedsat risiko op til et forbrug på 8 genst/dag! Større gevinst hos ældre Demens U-formet sammenhæng Nedsat risiko op til genstandsgrænserne Kun øget risiko ved genetisk disposition for demens Særlige problemer Fald Interaktion med medicin Komplikationer ved kroniske sygdomme Diabetes Følger efter hjerneblødning Sygdomme med svimmelhed 14
Zierau & Petersen, 2000 AMA (BBH) N = 207 65+ på hospital Resultatet: 24,6 % havde overforbrug / grænseforbrug Mænd / kvinder 4,4:1 31 % af overforbrugerne uspecifikke symptomer ifa. svimmelhed og faldtendens 2 % i kontrolgruppen Ældremobiliseringen, Zierau & Gleeson, 2002 N = 844 Med hjemmehjælp Uden hjemmehjælp N = 244 N = 600 Fald 2 gange eller flere Fald 1 gange eller flere Alkogruppe Ikke alkogruppe Alkogruppe Ikke alkogruppe 40 % 30 % Ingen forskel Helbred Ingen forskel Ingen forskel Sove- / nervemedicin 68 % 46 % 16 % 11 % Søvnløshed 20 % 8 % De der har et alkohol-overforbrug, får også hyppigere sove- / nervemedicin 15
Problemdrikkerne Ændret søvnmønster Træthed og sløvhed om dagen Uforklarlige fysiske klager Synsforstyrrelse Dårlig ernæringstilstand Ændring i madvaner (sjusket) Sløv tale Ændring i motorik (tremor) Tør mund Inkontinens Problemdrikkerne - Fortsat Kognitive ændringer (besvær med at følge med i TV) Humørsvingninger (angst, depression) Ændringer i egenomsorg Non-compliance Hyppige skader (fald - ulykker med videre) Hukommelsesbesvær Forvirrethed Usædvanlig reaktion på medicin (sove-/nervemedicin) Uforklarlige kramper Social isolation Økonomiske problemer Geriatric Nursing, 2003 16
Forebyggelse Tidlig opsporing Intervention Forebyggelse Vi ved hvad der ikke virker! Evidensgrad Kampagner 5-6 Oplysning / Undervisning skoler 1 (> 50 studier) Reklame-selvjustits 5 Det gør vi i stor udstrækning! Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: 2234-46 17
Og hvad der virker? Pris (> 130 studier) 1 Reduktion af forbrug og skader Tilgængelighed Aldersgrænser (> 130 studier) 2 Udskænkningssteder 2-3 Begrænsning af reklamer (13 studier) 1 Kort intervention 1 Det gør vi ikke!!!!!!!!!! Evidensgrad Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: 2234-46 Alkoholproblem: AUDIT-score 8 8-15 storforbrug 16-19 skadeligt 20+ afhængig Findes også på: www.dsam.dk Sundhed.dk - lægehåndbogen 18
CAGE-C 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? 6. Drikker du alkohol på hverdage uden for måltiderne? ja til to eller flere af spørgsmålene 1-4 og 6 eller ja til et af spørgsmålene 1-4 og 6, samt at der i spørgsmål 5 svares, at der er drikkes minimum 4 dage om ugen Zierau F et al. Scand J Clin Lab Invest 2005; 65: 615 622 Christina Kudsk Nielsen, Stofbladet nr. 14 19
2.530 patienter, Odense alkoholbehandling 8,7% > 60 år Lavere ASI scorer: Beskæftigelse Stoffer Familie/socialt Psykiatrisk Behandling: Mindre intensiv? Nielsen et al. Dan Med Bul 2010;57(11):A4209 Kort intervention Evidensen Mere end 50 lodtrækningsstudier 7 systematiske oversigter lavere selvrapporteret alkoholforbrug ved opfølgning efter 6 og 12 måneder, (gennemsnitlig forskel 41 g pr. uge) SBIRT Screening Brief Intervention Referral to Treatment 20
Kort intervention Rådgivning om alkoholforbrug, NNT = 8 Ved rådgivning om alkoholforbrug er det 1 ud af 8 patienter med et storforbrug, der nedsætter forbruget til et ufarligt niveau. Kilde: Statens folkhälsoinstitut, Riskbruksprojektet. Rådgivning om tobak, NNT = 20 Ved rådgivning om tobak er det 1 ud af 20 patienter, der holder op med at ryge. Blodtryksmåling, NNT = 167 Ved et let forhøjet blodtryk må 167 patienter behandles i 5 år for at undgå 1 tilfælde af apopleksi. Behandling ældre og alkohol Samme behandlingsmetoder som yngre Mindre intensiv God prognose Mindre psykisk co-morbiditet Få har lavet særlige programmer for ældre 21
Forebyggelse Manglende dokumentation Ingen grund til at tro at der er forskel på unge og ældre Tidlig opsporing Få studier Brug samme metoder som hos yngre? Metoder særligt udviklet til ældre? Intervention Ingen grund til at tro at effekten er anerledes hos ældre end hos yngre Konklusion Ældre er yngre der er blevet ældre Alkoholforbruget falder med alderen Alkoholforbruget er steget over tid blandt ældre Skyldes mest fødselstidspunkt våde årgange(1940-1960) Falder blandt de ældste Ældre adskiller sig ikke så meget fra yngre Ældre har særlig glæde af et lille eller moderat alkoholforbrug Hjertesygdom Demens Særlige problemer Samme interventionsmetoder 22
Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser Det 7. bud Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol Evidens??? 23