Årsberetning 2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget

Årsberetning 2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget

KOLOFON Tryk og Layout: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Årsberetning 2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Lene Leth Sagsnr.: 00.22.04-K07-1-15 Kontaktpersoner: Direktør, Velfærd og Sundhed., Karin Holland Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens www.horsens.dk 2

INDHOLD Forord... 4 Nyt Velfærds- og Sundhedsudvalg... 5 Mission, vision, mål og indsatsområder... 6 Fælles mindset - De 5 pejlemærker... 7 Familie og Forebyggelse - Tidlig indsats... 8 Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte - Alle har ret til et aktivt liv... 10 Sundhed og Omsorg - Egenmestring og særlig indsats for de svageste ældre... 12 Sund By - Sundhedsfremme og forebyggelse i 25 år... 14 Velfærdsteknologi - Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte... 16 Velfærdsteknologi - Sundhed og Omsorg... 17 Resultat- og effektmål... 18 Økonomisk politik... 19 3

FORORD Horsens Kommunes vision er at være en moderne velfærdskommune. Ud over at tilrettelægge en velfungerende erhvervs-, vækst- og uddannelsespolitik, skal en moderne velfærdskommune måles på, hvordan man behandler de svageste borgere. Udvalgsberetningen giver et overblik over nogle af de temaer, aktiviteter og resultater, som Velfærds- og Sundhedsudvalget har arbejdet med i 2014. 1. januar 2014 startede en ny valgperiode. Et nyt Velfærds- og Sundhedsudvalg blev nedsat. I løbet af 2014 blev der gennemført en række temaorienteringer og besigtigelser. En af Velfærds- og Sundhedsudvalgets større opgaver var at formulere en ny mission, vision, mål og indsatsområder for sit arbejde i valgperioden. Indsatsområderne ønsker Velfærds- og Sundhedsudvalget at sætte et særligt fokus på i sit arbejde frem til valgperiodens slutning i 2017. I forlængelse heraf har administrationen udarbejdet et nyt Virksomhedsgrundlag. Den dialog, som den enkelte chef har med direktøren for Velfærd og Sundhed om den årlige lederaftale, tager udgangspunkt i Virksomhedsgrundlaget og de særlige indsatsområder som Velfærds- og Sundhedsudvalget har sat fokus på. Tak for indsatsen i 2014 til alle i Velfærd og Sundhed, til alle de mange frivillige, Handicapråd, Ældreråd, Udsatteråd og alle øvrige samarbejdspartnere. Ellen T. Schmidt Formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget Karin Holland Direktør for Velfærd og Sundhed 4

NYT VELFÆRDS- OG SUNDHEDS UDVALG På udvalgsmødet den 22. januar blev Velfærdsog Sundhedsudvalget nedsat for valgperioden 2014 2017. Udvalget er sammensat således: INTRODUKTION For at give Velfærds- og Sundhedsudvalget et godt udgangspunkt for sit arbejde blev der gennemført en tematiseret besøgsrunde til udvalgte institutioner på Velfærd- og Sundhedsområdet. Hvert besøg blev fulgt op af en gennemgang af indsatsområdet. Målgrupper, konkrete indsatser og udfordringer blev præsenteret. Temaerne var: Ellen T. Schmidt Formand Socialdemokraterne Ingerlise Thaysen Næstformand Venstre Anne Lene Løvbjerg Venstre BESIGTIGELSER 24 marts Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 31. marts Sundhed og Omsorg 8. april Familie og Forebyggelse Jens Pedersen Venstre Saliem Bader Socialdemokraterne Lars Skytte Nielsen Socialdemokraterne TEMAORIENTERINGER 26. feb. Familie og Forebyggelse 26. marts Ældreområdet 23. april Sundhedsområdet 21. maj Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 25. juni Social- og Sundhedsuddannelserne 24. sept. Nye veje til velfærd innovation 25. marts 2015 Frivilligt socialt arbejde Anders Kühnau Socialdemokraterne Dorte Normann Dansk Folkeparti Tina Naldal Socialdemokraterne 5

MISSION, VISIONER, MÅL OG INDSATSOMRÅDER På et heldags temamøde den 27. marts udarbejdede Velfærds- og Sundhedsudvalget: VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGETS MISSION Velfærd og Sundhed understøtter, at børn, unge og voksne har et godt og aktivt liv som en del af fællesskabet. VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGETS VISIONER De politiske mål sætter fokus på de områder, hvor Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker at gøre en særlig indsats. Der er opstillet 5 politiske mål for hvert af følgende indsatsområder: INDSATSOMRÅDER Ældre med særlige behov Sundhed Familie og forebyggelse Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Vi sikrer fremtidens velfærd ved at være innovative og gå nye veje. Vi har en god velfærdsøkonomi, fordi vi lykkes med mere for færre. Vi synliggør vores resultater og kvalitet. - Vi gør det, der virker bedst Vi samarbejder med borgerne, borgernes netværk og pårørende Borgerne er tilfredse og mestrer deres egen livssituation. Læs mere om udvalgets vision, mål og indsatsområder i: Udvalgsplan 2014-2017, Velfærdsog Sundhedsudvalget. Den findes på: www.horsens.dk/politik/planer,politikker og strategier/sundhed og Socialservice 6

FÆLLES MINDSET - DE 5 PEJLEMÆRKER Velfærds- og Sundhedsudvalget udarbejdede i 2014 et fælles mindset. Det er de principper, der er udgangspunkt for al opgaveløsning i Velfærd og Sundhed. FÆLLESSKAB ØNSKER OG DRØMME MESTRING AF INDSATSER RESULTATER OG EFFEKTER BORGEREN I CENTRUM NY TEKNOLOGI SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Læs mere om Velfærd og Sundheds fælles mindset og de 5 pejlemærker i Udvalgsplan 2014-2017, Velfærds- og Sundhedsudvalget. Den findes på: www.horsens.dk/politik/planer,politikker og strategier/sundhed og Socialservice 7

FAMILIE OG FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS! Horsens Kommune er på en vigtig mission! Horsens Kommune vil realisere visionen om læring, uddannelse, arbejde og et aktivt liv for alle - ung såvel som gammel. Tidlig indsats er vigtig, specielt når det gælder udsatte børn og unge. Uddannelse er grundlaget for, at de unge senere i livet kan stå rustet til at møde de krav, som fremtidens arbejdsmarked stiller. SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen har i samarbejde med Hospitalsenheden Horsens og Skanderborg Kommune omlagt indsatsen i sundhedsplejen. Tilbuddet omfatter hjemmebesøg og gruppemøder. De nybagte forældre mødes et par gange før fødslen og 10 gange efter fødslen i grupper. Formålet er, at forældrene danner netværk, som kan blive aktive ressourcenetværk også efter, at sundhedsplejerskerne ikke deltager mere. De første gange tales om fødselsforberedelse. Efterfølgende er temaerne: børns udvikling og familiens økonomi. Det sker f.eks. ved, at bankerne i Horsens stiller undervisere til rådighed. TANDPLEJEN Tandplejen har i 2014 fået leveret 2 nye flytbare klinikker sådan, at den forebyggende indsats kan fortsætte på et tidssvarende niveau. De 2 nye mobile klinikker erstatter 2 10 år gamle flytbare klinikker. Klinikkerne flyttes mellem 8 af kommunens skoler. Den forebyggende indsats virker. Tandsundheden blandt børn og unge i Horsens Kommune har udviklet sig meget positivt. Børn og unge i Horsens Kommune har en god tandsundhed. Børn og unge på 12 ud af 16 årgange har en tandsundhed, der er bedre end landsgennemsnittet. 3 ud af 16 årgange svarer til landsgennemsnittet. Kun en enkelt årgang har en dårligere tandsundhed end landsgennemsnittet. FAKTABOX - 2014 940 nyfødte har fået sundhedsplejetilbud Ca. 18.000 børn er tilknyttet den kommunale tandpleje. Omsorgstandpleje smertelindring og behandling på plejecenter eller i eget hjem: 430 borgere Special tandpleje - psykisk sygdom og udviklingshæmmende: 280 voksne 65 børn 8

BØRNERÅDGIVNINGEN Børnerådgivningen har fokus på tidlig indsats for udsatte børn mellem 0 og 11 år. Via forøgede ressourcer har rådgiverne fået mulighed for at støtte tæt op om udsatte børn, familier og deres netværk. Formålet er at hjælpe børn og familier inden vanskelighederne bliver så omfattende, at mere indgribende foranstaltninger bliver nødvendige. En af opgaverne er bl.a. at tage en tidlig dialog med familierne ved bekymrende skolefravær. - Det er vigtigt, at alle børn kommer i skole hver dag! Al forskning viser, at en god skolegang er forudsætningen for et godt voksenliv. SKOLERÅDGIVERE I 2014 besluttede Horsens Kommune at ansætte socialrådgivere på skolerne. Samtlige skoler - både de kommunale og de private har taget godt imod ordningen og er ved at få ordningen sat på skinner. Skolerådgiverne tager en dialog med børn, forældre og skole eller dagtilbud, der hvor man har set begyndende mistrivsel. Børn, forældre og lærere rådgives inden problemerne vokser sig så store, at der bliver tale om en egentlig social sag. Der er allerede positiv effekt af indsatsen, der har været i gang siden april 2014. Elevfraværet er for nedadgående. Trivslen blandt udsatte børn og unge øges. FAKTABOX - 2014 1641 børn havde den 8. januar 2015 en sag. 176 unge har fået et tilbud i ungecenteret heraf 18 i en hybel. 336 børn og unge har i 2014 været anbragt (inkl. de børn og unge som bor i hybler). 578 familier (682 børn) har fået et tilbud i familiebehandlingen eller i Familiehuset. 122 unge, forældre og professionelle har benyttet U-Turn s anonyme rådgivning. 20 unge har været i individuel behandling. 11 unge har deltaget i daggruppe og 16 forældre har deltaget i forældrekurser. 9

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE ALLE HAR RET TIL ET AKTIVT LIV! Alle borgere har ret til et aktivt liv. Alle har noget at bidrage med. Og alle borgere har behov for at have et meningsfyldt og aktivt liv. I Horsens Kommune er det et fokusområde, at borgere med funktionsnedsættelser har et job. De bidrager med det, som de hver især magter på jobbet og til samfundet. Der er et godt samarbejde mellem erhvervslivet og det sociale område med henblik på at få rette mand på rette plads. Der tilbydes målrettet uddannelse. Det kan være særlig tilrettelagt ordblinde undervisning, IT undervisning, hygiejnekurser eller personlige udviklingskurser, der opkvalificerer borgerne til de krav, et job stiller. At have et rigt fritidsliv og gode nære relationer til andre er vigtigt for alle. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan ressourcer og potentialer kan bruges og nye relationer skabes. BESKÆFTIGELSESSTRATEGI Beskæftigelsesstrategiens formål er at understøtte borgerne til et aktivt liv. Målet er, at flere borgere kommer i arbejde på rigtige arbejdsplader. Fra 2011 er der afprøvet flere forskellige muligheder. F.eks. midlertidige gruppeudplacering, permanent gruppeudplacering og en-til-en jobmulighed. Udviklingen fra intern beskæftigelse til ekstern beskæftigelse fremgår af følgende tabel. Intern beskyttet beskæftigelse År Antal borgere Ekstern beskyttet beskæftigelse 2008 132 2008 67 2011 130 2011 103 2014 112 2014 112 Udvikling -20 Udvikling +45 FAKTABOX - 2014 År Antal borgere Tilbud til borgere i 2014: Bo tilbud - Bo døgn: 173 Bo tilbud Center for Socialt Udsatte: 97 Indsats for misbrugere og socialt udsatte: 685 Aktivitets- og samværstilbud visiterede: 182 Støttet beskæftigelse intern og ekstern: 224 Specialvejledningen ( 85 og 99): 517 Tale-Høre-Syn: 4.025 Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse: 62 Kompenserende specialundervisning: 235 Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning: 369 Job- og afklaringsforløb: 139 10

FRITIDSSTRATEGI Ved udgangen af juli kvartal 2014 var der 48 brugere, der benyttede fritidstilbud udenfor Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte. Det er f.eks. i foreninger, sportsklubber, svømmehal og fritidsundervisning. MESTRINGSENHEDEN Pr. 1. januar 2015 etableredes Mestringsenheden. Mestringsenhedens kapacitet er 64 borgere pr. år. Borgerne får i gennemsnit 6 timers støtte pr. uge i et 3 måneder langt forløb. Målet er, at borgere med funktionsnedsættelser får kompetencer til at klare mest muligt selv. Borgerens selvstændighed styrkes og dermed bliver de mindre afhængig af offentlig indsats. Tilbuddet er for borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk handicap. Der gennemføres et intensivt trænings- og/eller afklaringsforløb. Træningen omfatter alle de færdigheder og aktiviteter, der berører hverdagslivet. Også de sociale og praktiske færdigheder man skal mestre for at kunne bo i egen bolig. Teknologiske støttemuligheder bliver afprøvet og tilbudt med det samme, hvis det er relevant. Der er fokus på at involvere borgerens netværk EKSTERNE SAMARBEJDSRELATIONER HPS samarbejder med og løser en del opgaver for omkringliggende kommuner, fængsler, uddannelsesinstitutioner og VISO (Socialstyrelsens viden- og specialrådgivning på det sociale område og for specialundervisning) Center for Socialt Udsatte (CSU) blev i 2014 VISO certificeret som leverandør. CSU vandt i 2014 et udbud og fik dermed endnu en opgave i fængslet svarende til 4 millioner kroner. ONLINE VEJLEDNING I SPECIALVEJLEDNINGEN Formålet med online vejledning er, at: Understøtte egenmestring og et aktivt liv for borgerne Implementere, forankre og skalere en økonomisk bæredygtig teknologi Højne kvaliteten og effektiviteten ved kontakten mellem medarbejdere og borgere Der er 45 borgere, der benytter online rådgivningen. Familie- og Myndighedsområdet kobles på online vejledning primo 2015. ONLINE VEJLEDNING I CENTER FOR SOCIALT UDSATTE HPS har igangsat et nationalt udviklingsprojekt på alkoholområdet. Online vejledningen skal hjælpe storforbrugere af alkohol, der er på til at miste kontrollen over deres forbrug. Det vurderes, at ca. 860.000 danskere har så stort et alkoholforbrug, at de er i risikozonen for at blive egentlige misbrugere. De har stadig familie og kontakt til arbejdsmarkedet og identificerer sig ikke med misbrugere. Formålet med online alkoholvejledning er at: Nå borgergrupper, som ikke nås via de eksisterende alkoholbehandlingstilbud Undersøge muligheden for en optimering i behandlingstilbuddet 11

SUNDHED OG OMSORG EGENMESTRING OG SÆRLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE ÆLDRE MESTRING, MINDSET OG TOBS Alle vil gerne klare sig selv i det omfang, man overhovedet kan. Alle bidrager med de ressourcer, man har. Det er værdigt og respektfuldt. Det er mestring. Tilgangen til løsning af velfærdsopgaverne er, at uanset hvilken medarbejder, borgeren møder, så understøttes borgeren i at kunne mestre eget liv, uafhængig af offentlig hjælp. Det gælder også for Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS). DEMENSOMRÅDET NU MED STATSMINISTERBESØG M.M. Kvaliteten af den faglige indsats på demens- og på hjerneskadeområdet er høj. Tilgangen til opgaven er, at hver enkelt borger trives og oplever livskvalitet. I april besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt og daværende vicestatsminister Margrethe Vesterager demensenheden på Slotsgården og Ceres Centeret. I 2014 indsamlede Horsens Kommune data til en demensanalyse blandt de 3360 borgere, som Horssens Kommune leverede ydelser til. Af de 3360 borgere havde 812 borgere (24,2%) de- FAKTABOX 2014 AKTIVITETS- OG FRIVILLIGHEDSOMRÅDET Antallet af engagerede frivillige på pleje centrene er fra januar til medio november 2014 øget fra 251 personer til 321 personer = + 28% Antallet af aktive pårørende er i samme periode øget fra 38 til 103 personer = + 171% DEMENS Demensenhederne Antal borgere med svær demens, der bor i demensenhederne er steget fra 65 borgere i 2009 til 81 borgere i 2014. Antal borgere med udfordrende adfærd er faldet fra 70 borgere i 2009 til 60 borgere i 2014. Somatiske plejeboliger Antal borgere med demens, der bor i somatiske plejeboliger, er steget fra 217 borgere i 2009 til 248 borgere i 2014. Antal borgere med demens i somatiske plejeboliger, der er lægeligt udredte, er faldet fra 155 borgere i 2009 til 159 borgere i 2014. Hjemmeplejen Antal borgere med demens, der modtog hjemmehjælp og sygepleje, er steget fra 262 borgere i 2009 til 447 borgere i 2014. Kilde: Horsens Kommunes Demensundersøgelse 2014. Undersøgelsen omfatter i alt 3.360 borgere som Sundhed og Omsorg leverer ydelser til. 12

mens eller symptomer på demens. 336 (44,4%) vurderedes at være let demente. 262 (32,3%) moderat demente og 214 (26,4%) svært demente. I 2014 blev et forskningsprojekt på demensområdet afsluttet. Horsens Kommune stod for det praktiske bidrag til forskningen. Formålet var at udvikle nye arbejdsmetoder, så borgeren på trods af sin demens trives og oplever livskvalitet VITAL HORSENS Vital Horsens blev åbnet i 2014. 80 medarbejdere leverer træning og sundhedsfremmende indsatser til borgere i alle aldre. Opgaverne omfatter: genoptræning - børn og voksne, forløb for borgere med kroniske sygdomme, forebyggende hjemmebesøg, akutpladser, der har til formål at undgå indlæggelser og genindlæggelser på sygehus, døgnrehabiliteringspladser for borgere med behov for intensiv rehabilitering og den sunde vej til arbejde, der hjælper borgere på vej i beskæftigelse gennem sundhedsindsatser, mentorarbejde og virksomhedspraktik. Vital Horsens har en særlig pligt til at samordne borgernes indsatser, handleplaner og mål, når der er behov for støtte fra flere afdelinger og myndigheder. Det giver både større kvalitet for borgeren og langt mere effektive forløb. Det bidrager til en sund velfærdsøkonomi i Horsens Kommune også i fremtiden. FAKTABOX 2014 Vital Horsens Træning efter Sundhedsloven. Borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset: 1.929 borgere Træning efter Serviceloven: 525 borgere "Direktør i eget liv": 657 borgere Døgnrehabilitering og akutophold: 148 borgere Forebyggende hjemmebesøg: 1.858 besøg Forebyggernes "Projekt Netværk". Målgruppen er ensomme og isolerede ældre. Fortsætter i 2015 - finansieret af ældrepuljemidler: 249 borgere Forløb til borgere med kroniske sygdomme: 129 borgere "Den sunde vej til arbejde" (bestilt af Jobcentret): 195 borgere 13

SUND BY SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I 25 ÅR! FAKTABOX 2014 SUND BY Mere end 35 frivillige sociale foreninger bruger fast Sund Bys lokaler både i dagog aftentimer Samarbejdsnetværket Det Folkelige Forum har 170 medlemsforeninger, grupper og nøglepersoner To Højskoledage med 1200 deltagere gennemført i samarbejde med Ældrerådet 25 igangværende selvhjælpsgrupper for børn, unge og voksne, netværksgrupper og caféer 35 frivillige i Selvhjælp Mere end 35.000 besøgende på Sund Bys hjemmeside INTERNATIONAL HÆDER TIL SUND BY I 2014 Horsens Kommune er mangeårigt medlem af WHO s Healthy Cities Network. På WHO-mødet i Athen i oktober måned modtog Horsens Kommune ros og hæder for en vedholdende indsats gennem 25 år. Denne indsats har kun været mulig, fordi politikerne i alle 25 år har bakket op. Og fordi borgerne i hele Horsens Kommune har vist et stort og vedholdende engagement. Her er der tale om at løfte i flok i mere end 25 år! FÆLLESSKABSAGENTER Samskabelse er en vej til at forandre, udfordre og skabe nyt. Et eksempel er Fællesskabsagenterne. Fællesskabsagenter er frivillige, som hjælper naboer og foreninger i lokalområdet med at skabe sundhed, trivsel og livskvalitet i hverdagen. De første fællesskabsagenter har i 2014 sammen med borgere lavet et cykelhold. Småbørnsmødre med anden etnisk baggrund har også dannet et nyt netværk. Fællesskabsagenternes indsats viser, at i fællesskab kan gode ideer omsættes til konkret handling. FRIVILLIGE I LANDSBYERNE I HORSENS KOMMUNE Cirka 1/3 af borgerne i Horsens Kommune bor i landsbyer eller i det åbne land. De mange frivilliges engagement i landsbyerne betyder, at landsbyerne bliver attraktive steder at bo også for tilflyttere. For at støtte og udvikle det lokale engagement sætter Horsens Kommune i 2015 fokus på Den Trygge Landsby. Det brede budgetforlig for 2015 bakker op om indsatsen med økonomisk støtte. Sund By er tovholder for indsatsen. Borgerne i de udvalgte landsbyer be- 14

slutter selv, hvad støtten skal gå til. Målet er, at fremme trygheden og den sociale sammenhængskraft lige netop dér, hvor de bor. DIGITALISERING - TAK TIL ALLE DE FRIVILLIGE I HORSENS KOMMUNE Stor tak til alle de frivillige i Horsens Kommune. Aldrig tidligere har så mange frivillige givet en hånd med for fællesskabet! De ældre borgere er særdeles aktive frivillige. Her er tale om ældrestyrke ikke ældrebyrde! Frivillige ældre har stillet op og hjulpet med, at alle borgere i Horsens Kommune kunne blive digitale i 2014. Repræsentanter fra Ældrerådet underviste også de unge på Learnmark i, hvordan man bliver digital. FRIVILLIGES INDSATS I 25 ÅR HVORDAN HAR DU DET? De frivilliges indsats igennem 25 år har en stor del af æren for de positive resultater, der i 2013 blev offentliggjort i sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013. Aldrig tidligere har der været så mange aktive frivillige i foreningsliv, oplysningsforbund, idrætsklubber, selvhjælpsgrupper, patientforeninger m.m. Alle medvirker de til, at borgerne i Horsens Kommune i dag godt ved, at KRAM-faktorerne - Kost-, Ryge-, Alkohol- og Motionsvaner - er af afgørende betydning for helbred og sundhed. Agis Tsouros (WHO) overrækker diplom til Ellen T. Schmidt (formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget) ved WHO Business Meeting i Athen, oktober 2014. SUNDHEDSPOLITIK PÅ VEJ. Horsens Kommune vil i den sundhedspolitik, der forventes vedtaget i 2015, lægge op til fortsat at understøtte det aktive, frivillige arbejde. For så at målrette sin indsats mod ulighed i sundhed, svage og sårbare gruppers sundhed. 15

VELFÆRDSTEKNOLOGI HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE Teknologi giver borgere med funktionsnedsættelser mulighed for at leve et mere selvstændigt og aktivt liv. I stedet for at få hjælp, rådgivning og vejledning i hjemmet af en fagperson, kan borgerne nu få hjælp via computer, tablet eller mobiltelefon. F.eks. kan man via telefonen blive guidet til selv at købe ind eller få alkoholrådgivning. Den teknologiske udvikling byder helt sikkert på nye spændende muligheder. Lige nu er det svært at forestille sig alle de muligheder, der er på vej. Målet er at finde, skabe og udvikle individuelle løsninger, der kan blive en naturlig del af borgerens hverdagsliv sådan, at borgere med funktionsnedsættelse får mulighed for et selvstændigt og aktivt liv i uddannelse, job og fritid. Et liv der også betyder uafhængighed af offentlig hjælp. FAKTABOX 2014 IKT TEAMET, HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE IKT = Information - Kommunikation - Teknologi Information Understøtte/kompensere for nedsat evne til at indhente, videregive og tilegne sig information. Kommunikation Understøtter/kompensere for nedsat evne til at kommunikere. Teknologi Understøtter/kompensere for nedsatte kognitive færdigheder og understøtter fysiske funktionsnedsættelse. 3 medarbejdere 162 aktive sager heraf 18 børn IKT teamets udviklingsprojekter pr. 31.12.2014 14 borgere som benytter øjenudpegningssystemer. 23 borgere der kompenseres med forskellige app s, der kompenserer for tabte færdigheder. F.eks.: Husketavlen MobilizeMe - til børn med Autisme, ADHD mv. Software der kompenserer for ordblindhed Predictable - syntetisk tale. Det skrevne udtales. Intelligent ordbog og et bibliotek af færdige sætninger Moment dairy - digital kontaktbog mellem bosted/hjem og arbejde. Story Creator - små digitale billedbøger foto, video og tekst, der understøtter hukommelse og manglende sprog AVAZ Chatable - MyTalk kommunikation 16

VELFÆRDSTEKNOLOGI SUNDHED OG OMSORG Der kommer mange besøgende til Horsens Kommune, der vil se og høre om praktisk anvendelse af ny velfærdsteknologi. Horsens Kommune samarbejder med Hospitalsenheden Horsens om praktisk udvikling og anvendelse af ny teknologi (Telemedicin). Formålet er at skabe sammenhængende patientforløb. Den behandling sygehussektoren yder, er velkoordineret med de sygeplejeydelser, som den kommunale sektor er ansvarlig for. Den enkelte borgers egne ressourcer er i centrum under overskriften: Det nye nære sundhedsvæsen! FAKTABOX - 2014 VELFÆRDSTEKNOLOGI SUNDHED OG OMSORG Initiativer og udviklingsprojekter pr. 31.12.2014: Horsens på forkant med sundhed telemedicin. Evalueres efteråret 2015. Rask igen i eget hjem telemedicin. Evalueres marts 2015. Telemedicinsk sårvurdring. Evalueres august 2015. Rute 66 TUG logistikrobot. Evalueres maj 2015. Kommunikationsplatform demensområdet. Evalueres april 2015. Den intelligente ble - udvikling og afprøvning i gang. Kommunikationsplatform på demensområdet Med støtte fra plejepersonalet medvirker kommunikationsplatformen til at skabe en rolig, strukturel og genkendelig hverdag. Giver mulighed for guidning, så den demente kan vedligeholde mestringsevne og varetage opgaver i hverdagslivet. I 2014 afsluttedes følgende projekter: Lofthejs Virtuel genoptræning Pilotprojekt med bidet og toiletsædeløfter i hjemmeplejen På baggrund af erfaringerne omkring anvendelse af udvalgt velfærdsteknologi på Plejecenter Birkebo er der i 2014 sket en udrulning til Kommunes øvrige somatiske plejecentre. Udrulningen omfatter: bade/bækkenstole, skylle/tørretoiletter, toiletsædeløftere, specialsenge og robotstøvsugere. 17

RESULTAT- OG EFFEKTMÅL Velfærd og Sundheds eksistensberettigelse er at skabe resultater for og sammen med borgerne. Der skabes resultater. Men resultaterne forbliver ofte som tavs viden hos den enkelte frontmedarbejder og bruger. Det er en målsætning, at det forventede resultat af indsats defineres forfra og hver gang i mødet mellem borgeren og den professionelle. Der findes ikke certificerede resultater eller løsninger, der kan trækkes ned fra hylden. Konteksten, borgerens og netværkets ressourcer og potentialer er afgørende for indsatsen og hvem, der eventuelt skal være med-producenter for at nå i mål med det forventede resultat. I 2012 startede projekt Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed. På KL s Handicapog Psykiatrikonference i november 2014 fortalte Horsens Kommune om, hvordan man arbejder med at komme tættere på viden om effekten af indsatserne. Der er fokus på: hvad der virker, at komme i mål, effekt af indsats og ændre indsats, hvis man ikke er på rette spor. Mestring af eget liv har været i fokus siden 2010. Resultat- og effektmåling ligger i naturlig forlængelse her af. Det nye er, at man får et redskab, der viser, om det faglige fokus betyder en ændring af borgernes mestringsevne. De første data viser, hvilket udbytte eleverne får af deltagelse i STU-uddannelsen (Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse). Det er det indsatsområde, projektet har fokuseret på indtil nu. De redskaber, der tages i anvendelse, betyder, at man kan følge funktions- og mestringsevnen både på individ- og gruppeniveau. På den baggrund kan man fortløbende evaluere og forbedre indsatserne. På sigt er målet at kunne dokumentere, hvilke indsatser der virker for hvilke målgrupper. Overordnet er målet at skabe større gennemsigtighed i indsatsen og understøtte den løbende refleksion hos medarbejderne. Det er en forudsætning for at kunne forbedre indsatsen. 18

ØKONOMISK POLITIK Byrådet vedtog i 2013 en økonomisk politik for Horsens Kommune. Den økonomiske politik drøftes årligt i forbindelse med udmeldelse af rammer for budgetlægningen. Ud over at sætte mål for kassebeholdningens, driftsbudgettets og anlægsbudgettets størrelse, vil der som følge af politikken blive foretaget en årlig reduktion af de stående udvalgs driftsbudgetter med 1 %. Formålet med reduktionen er bl.a. at skabe rum for politisk prioritering. Konsekvensen for Velfærds- og Sundhedsudvalget er, at der ved udgangen af 2017 er foretaget en reduktion på alt ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører 2,5 mio. kr. Økonomiudvalget, mens 50,2 mio. kr. vedrører Velfærds- og Sundhedsudvalget. Den økonomiske politiks målsætning er, at reduktionerne ikke må påvirke det politisk besluttede serviceniveau negativt. Der er på den baggrund taget en række initiativer med henblik på at effektivisere og optimere på opgaveløsningen. BUDGET FORVENTET BUDGETUDVIKLING BUDGET FORVENTET BUDGETUDVIKLING Velfærd og Sundhed er kendetegnet ved at bruge en stor andel (lovbestemte ydelser) af servicerammen på eksterne tilbud. En effektivisering af disse områder forudsætter, at de eksterne leverandører er i stand til at følge Horsens Kommunes effektiviseringer og derigennem foretage den fornødne prisreduktion på 1 % årligt. Viser det sig ikke at være tilfældet, vil Direktionen foretage en samlet revurdering af, hvordan de manglende reduktioner realiseres. RUM FOR POLITISK PRIORITERING 1% BUDGET- REDUKTION BUDGET TID RUM FOR POLITISK PRIORITERING FORVENTET BUDGETUDVIKLING TID 1% BUDGET- REDUKTION RUM FOR POLITISK PRIORITERING 1% BUDGET- REDUKTION TID RAMMEREDUKTION JF. ØKONOMISK POLITIK 2014 2017 FORDELT PÅ POLITIKOMRÅDER Politikområde / år 2014 2015 2016 2017 Økonomiudvalg -623.570-1.247.144-1.870.713-2.494.286 Sundhedsfremme -785.684-1.571.366-2.357.051-3.142.732 Sundhed og omsorg -5.861.149-11.722.298-17.583.446-23.444.596 Familie og forebyggelse -1.884.961-3.769.920-5.654.879-7.539.838 Handicap, psykiatri og socialt udsatte -4.027.108-8.054.215-12.081.324-16.108.434 I alt -13.182.472-26.364.943-39.547.413-52.729.886 19

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsens.dk