Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Relaterede dokumenter
Evaluering Opland Netværkssted

Programmet. Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune

Sammen om sundhed

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Ud i naturen med misbrugere

Validerede instrumenter til 15M

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Evaluering Livsstil for familier

Sæsonens første træningsdag

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Sundhedspolitik

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Inklusion og Eksklusion

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Projektbeskrivelsesskema

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Psykiatri- og misbrugspolitik

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Kvalitetsstandard for

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Når jeg bliver gammel

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Ensomhed i ældreplejen

Sangergården den spiselige afdeling

Arbejdsberetning 2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Workshop A Sund By Netværksdage

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

SUNDHEDSPOLITIK

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Sund Zone Revideret projektbeskrivelse

Social Frivilligpolitik

Helhedsplanens Nyhedsbrev Nyt fra Arendalsvej og Lupinvej/Resedavej Nr.2 Marts 2016

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

SAMTALE OM KOST & MOTION

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

Klatretræets værdier som SMTTE

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn

Elcykel Testpendlerforløb

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Jurgita Versiackaite-Pedersen

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Tak for sidst! Bogen jeg omtalte med modellen med de 2 cirkler hedder 7 gode vaner og er skrevet af Stephen Covey. De bedste hilsner Helle

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Hvem bestemmer over mit liv?

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Kære 9. klasse kære dimittender.

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Kulturen på Åse Marie

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Transkript:

Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012

Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt i samfundet: jo dårligere en borger er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har vedkommende, statistisk set. Sundhedsstyrelsen har gennem en årrække arbejdet med social ulighed i sundhed, og erfaringerne viser, at sundhedssektoren ikke kan løse problemerne alene. Der er behov for en tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor sundhedsfremmende og forebyggende tiltag bliver en integreret del af dagligdagen i fx et lokalområde. Indsatser der inddrager flere lokale samarbejdspartnere, har vist gode resultater, ligesom projekter, der foregår i miljøer af begrænset størrelse. Fx en boligafdeling. Det øger brugernes tillid til projektets ansatte, at de kan se dem og tale med dem hver dag over en længere periode, og det giver brugerne tid til at udvikle ejerskab til forskellige aktiviteter, hvilket er vigtigt for videreførelsen af aktiviteterne, når projektet afsluttes. 2

Velkommen til sund zone Udvalgte Sund Zone aktiviteter Vægtstop Zumba Fodbold for sjov Åben dør til Sund Zone Stolegymnastik Rygestop Lektiecafe Etnisk Cafe Cykelværksted Sund Zone er et projekt, der foregår i Køge Kommunes største almennyttige boligområde, Ellemarken, der har ca. 2200 beboere. Andelen af udsatte beboere er på mange områder større i Ellemarken end i kommunen som helhed. Set ud fra en række socioøkonomiske faktorer, er beboerne i Ellemarken dårligere stillet end gennemsnittet af kommunens borgere. Boligområdet bærer præg af, at der er: Mange flere ledige og langtidsledige Mange børn og unge Mange etniske minoriteter Mange på overførselsindkomst Dobbelt så mange af Ellemarkens beboere ryger i forhold til gennemsnittet af borgerne i Køge kommune, halvdelen af beboerne over 18 år er overvægtige og 3 ud af 4 er ikke eller meget lidt fysisk aktive. Endelig oplever omkring en tredjedel af beboerne, at de er ufrivilligt alene. Sund Zone skal fremme beboernes muligheder for at vælge en bedre og sundere livsstil, og ordet sund forstås her i bred forstand. 3

midtvejsevaluering af sund zone Denne midtvejsevaluering skal først og fremmest dokumentere projektets arbejde, fra de første udadvendte aktiviteter begyndte til nu. Evalueringen har fokus på, hvordan arbejdet med at udvikle nye metoder i forhold til at arbejde med mental sundhed skrider frem. Samt hvordan projektmedarbejderne understøtter udviklingen af beboernes handlekompetencer. Det overordnede evalueringsspørgsmål har derfor været: Hvordan og med hvilken virkning arbejdes der i Sund Zone med at forbedre den mentale sundhed hos beboere i Ellemarken? Som baggrund er der gennemført interviews med følgende personer: 14 brugere af Sund Zones aktiviteter 12 tilfældigt udvalgte beboere i Ellemarken 2 medlemmer af Ellemarkens afdelingsbestyrelse 5 samarbejdspartnere Medlemmerne af koordinationsgruppen Den samlede evalueringsrapport findes på www.sundzone.info 4

Zumba er blandt aktiviteterne i Sund Zone s program for at fremme sundhed og trivsel

Hvordan arbejdes der i sund zone? Sund Zone tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed: Når Sund Zone har fokus på mental sundhed, arbejdes der med følgende: den enkeltes tro på egne evner, den enkeltes evne til at handle i eget liv, samt fællesskabet og relationerne i Ellemarken. En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner. Håndtere dagligdags udfordringer og stress, og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Et vigtigt mål med indsatsen er empowerment. At beboerne går styrket fra aktiviteterne, fordi de har fået hjælp til selvhjælp. Sund Zone vil ikke blot øge sundheden i Ellemarken, men også øge beboernes muligheder for at træffe sunde, konstruktive valg som øger deres livskvalitet i dagligdagen. Beboerinddragelse er naturligvis vigtigt i Sund Zone, for det er beboernes idéer og interesser, der skal drive projektet fremad. Inden de første aktiviteter blev sat i gang, blev der holdt åbne workshops, hvor alle interesserede beboere kunne stille forslag til aktiviteter. I alt 80 beboerforslag blev det til, hvoraf flere nu er i gang eller undervejs. Efter de indledende workshops har der været mulighed for at besøge de to projektmedarbejdere hver dag, i projektets lejlighed i bebyggelsen. Her kan man dele sine idéer med andre, få en snak om små og store problemer, eller bare drikke en kop kaffe og nyde den gode stemning. 6

Hvilken virkning har sund zone? Sund Zone henvender sig til alle beboere i Ellemarken, men der er tre grupper det er særligt vigtigt at få kontakt med: økonomisk udsatte, etniske minoriteter og ensomme beboere. 1 Blandt deltagerne i Sund Zones aktiviteter er en gruppe økonomisk udsatte beboere. De er glade for at aktiviteterne er gratis, og flere af dem vurderer, at de ikke ville have råd til at deltage i almindelige foreningsaktiviteter eller træne i et fitnesscenter. 2. Omkring halvdelen af de beboere Sund Zone har været i kontakt med, har etnisk minoritetsbaggrund (primært tyrkisk). Det er især lykkes at etablere kontakt til kvinderne, der bl.a har deltaget i Zumba, stolegymnastik og it-undervisning. I april 2011 blev der holdt fællesspisning, hvilket trak mange mennesker til, på tværs af etniske beboergrupper. 3. Isolerede og meget marginaliserede beboere deltager endnu ikke i projektets aktiviteter. Det kræver en ihærdig indsats at få denne gruppe inddraget, og Sund Zone vil fremover være endnu mere opsøgende. Desuden ønskes der et tæt samarbejde med bl.a. kommunens hjemmevejledere og ældrepleje. Der har været cirka 900 henvendelser i Sund Zones lejlighed det sidste år, og mellem 50 og 100 beboere deltager ugentligt ved aktiviteterne, fordelt 50/50 mellem henholdsvis etniske danskere og etniske minoriteter. Det er i nogen grad lykkes at etablere hold på tværs af etnicitet, især zumba, stolegymnastik og fodbold for sjov. Disse relationer skal Sund Zone søge at styrke yderligere i fremtiden. For selvom der således kan spores ændringer i fællesskabet i Ellemarken, påpeger beboerne selv, at disse nye bekendtskaber endnu kun rækker til at hilse, og måske sludre lidt. 7

HvAD MENER BEBOERNE? De beboere der er aktive i Sund Zone får alle på hver deres måde, noget ud af at være med. Det der går igen i beboernes udsagn er, at de føler større selvtillid, og de tror mere på egne evner. Et eksempel er beboere, der har uddannet sig til instruktører: Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blive instruktør! Jeg havde bare tænkt, at jeg lige skulle ned og se hvad det der zumba var, og så blev jeg glad for det, og så ville jeg gerne gå der fast. Og nu har jeg mit eget hold, og underviser en gang ugentligt, og jeg er simpelthen så glad for det. Flere fortæller også, at de har fået nye kompetencer, de kan bruge på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning: Det har da givet mig noget personligt, fordi jeg skal op foran alle de der mennesker og undervise dem, og det har jeg aldrig prøvet før. Det giver mig noget, som jeg kan bruge på arbejdet. Nu ved jeg, at det ikke er så farligt at stille sig op foran en masse mennesker og fortælle eller vise dem noget. Deltagerne på vægtstopkurserne fortæller, at de i højere grad tænker over, hvad de køber, og at de gerne vil vælge rigtigt i forhold til kost og ernæring. Derudover fortæller nogle af deltagerne i motionsaktiviteterne, at deres kondi er blevet bedre. 8

Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blive instruktør! Jeg havde bare tænkt, at jeg lige skulle ned og se hvad det der zumba var Pia En af beboerne fortæller også om, at aktiviteterne så småt begynder at smitte af på stemningen i Ellemarken: Sund Zone betyder, at man får lært hinanden at kende på kryds og tværs af etnisk baggrund. Og det synes jeg manglede herude. For man går og har de der fordomme om hinanden, fordi man ikke kender hinanden. Men ligeså snart man lærer nogen at kende, så forsvinder det fremmede, og stemningen bliver en helt anden. Flere af de interviewede giver udtryk for, at de er meget positive overfor deres nye bekendtskaber, og de håber, at de kan være med til, at få dem til at vokse. 9

Sund zone arbejder med løsninger ikke problemer Netop fordi projektet beskæftiger sig med sundhed i bred forstand, som også omfatter trivsel, er det meget svært præcist at sige, hvordan projektet påvirker deltagerne, og i hvilken grad projektet er årsag til ændringen. Som sagt, er mental sundhed jo noget helt individuelt. Af interviewene fremgår det, at én af projektets styrker er henholdsvis den ressourceorienterede og den anerkendende tilgang til brugergruppen. Det virker meget motiverende for beboerne, at ideer kan realiseres med afsæt i de allerede eksisterende ressourcer og muligheder, og at fokus aldrig er på de eventuelle barriere, der kan være. Sund Zone har fra første møde fokus på de ressourcer beboeren har, for det er dem, der skal bygges ovenpå. Det er også meget vigtigt, at Sund Zone bor i Ellemarken. Det er nemt at komme forbi, ikke nødvendigt at bestille en tid, og projektmedarbejderne er kendte ansigter i Ellemarken. Det er bl.a. noget af det, der har gjort, at Sund Zone har nået nogle personer, som ellers ikke finder vej til tilbud, der kunne øge deres generelle sundhed og trivsel. Ganske kort kan man sige at: Sund Zone arbejder med at fremme sundhed og trivsel Sund Zone afprøver metoder til at arbejde med mental sundhed. Sund Zone har fokus på empowerment og medborger skab - hjælp til selvhjælp. Sund Zone tager udgangspunkt i tilstedeværende ressourcer. Sund Zone drives af beboernes ideer og engagement. Ca. halvdelen af de deltagende beboere har anden etnisk baggrund end dansk. Der er skabt nye berøringsflader mellem beboergrupperne i Ellemarken, men de er endnu meget spinkle. Alle deltagende beboere får noget positivt ud af at være med i Sund Zone men det er forskelligt hvad! Viden om kost og ernæring og bedre kondi Hjælp til at kvitte tobakken Større selvtillid og tro på egne evner Konkrete kompetencer Tilfredsheden ved at være en del af et fællesskab 10

7

Sund Zone arbejder med at fremme sundhed og trivsel Sund Zone-sekretariatet Gymnasievej 161, st. th, 4600 Køge www.sundzone.info Kontakt: Serpil Gün / Tlf: 30466102 / serpil.gun@koege.dk Charlotte Baeré / Tlf: 30466101 / charlotte.baere@koege.dk