Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Relaterede dokumenter
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Kost og kræft - sandheder og myter

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Overordnet mad og måltidspolitik

Det handler om din sundhed

Salt, sundhed og sygdom

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Kød i voksnes måltider

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer.

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Næringsstofanbefalinger

Hvad påvirker din sundhed?

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Fokus på helhedssyn på mad og måltider. Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Guide: Bliv vegetar og lev længere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Sunde mad og spisevaner

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Din livsstil. påvirker dit helbred

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Det troede vi, vi vidste..om nødder

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup

Forslag til dagens måltider

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Sodavand, kager og fastfood

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge

2 år efter overvægtskirurgi

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Inspirationsmøde november Pas godt på dig selv også når du bliver ældre

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

God smag, der styrker din krop

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer.

Del 2. KRAM-profil 31

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Madpyramiden. Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima. Marts 2011

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Transkript:

Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund kost øge folkesundheden og forebygge livsstilssygdomme, f.eks. Kræft, hjertekarsygdom, og type 2-diabetes European Food Safety Authority (2010)

De officielle kostråd

Fødevarestyrelsen, 2011: Evidensgruppe (DTU) Videnskabelige baggrund Formidlingsgruppe (FVST) Formidle nye kostråd

Evidensgruppens kommissorium At opdatere den videnskabelige evidens for de nuværende kostråd, herunder vurdere, om der er tilstrækkelig evidens for, at kostrådene i fremtiden skal lægge vægt på yderligere forhold end de nuværende, samt i bekræftende fald dokumentere, hvor der er tilstrækkelig evidens for ændringer

Udgangspunkt i kostrelaterede sygdomme Hjertekarsygdomme Kræft Type 2-diabetes Overvægt og svær overvægt Metabolisk syndrom Osteoporose Neurodegenerative sygdomme og mental sundhed Tandsundhed Kilde til billeder: Google

og fødevarer/fødevaregrupper Frugt og grøntsager Brød, kornprodukter og kartofler Fisk Mælk og mejeriprodukter Kød Æg Planteolier, margariner og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet

Medlemmer i evidensgruppen Inge Tetens, DTU Marianne Uhre, AU Anne Tjønneland, KB Kjeld Hermansen, AUH Arne Astrup, KU Peter Schwarz, KU Lars Bo Andersen, SDU Ellen Trolle, DTU Heddie Mejborn, DTU Ulla Gondolf, DTU Vibeke Knudsen, DTU Observatører: Tatjana Hejgaard, SST Tove Vestergaard, FVST Trine Grønlund, FVST

Evidensgruppen

Kommissorium (fortsat) Ved vurdering af evidensen bygges på de vurderinger og den fremgangsmåde, som er anvendt i de nye norske kostråd (2011) og rapport fra World Cancer Research Fund (WCRF) fra 2007

Rapport fra WCRF Vurdering af videnskabelig evidens: Befolkningsstudier Interventionsstudier (sammenligning af behandling og kontrol) Andre typer studier (f.eks. mekanismestudier) World Cancer Research Fund/Am Inst Cancer Research (2007)

Kategorier for mulige årsagssammenhænge Niveau Niveau A Niveau B Niveau C Niveau D Niveau E Sammenhæng Overbevisende årsagssammenhæng Sandsynlig årsagssammenhæng Mulig årsagssammenhæng Begrænset information, ingen konklusion* Årsagssammenhæng usandsynlig * Ikke medtaget i den norske rapport Kilde til billede: Colourbox

Princip og metode for vurdering af den videnskabelige evidens Dokumentation for årsagssammenhæng Overbevisende Sandsynlig Mulig Usandsynlig Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom

Vurdering af videnskabelige evidens Eksempel: tilsat sukker Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Eksponering Øget risiko Sygdom Overbevisende Sandsynlig Mulig Lav GI T2 diabetes Usandsynlig Mad med tilsat sukker Mad med høj energitæthed Drikke med sukker Drikke med lav ph Mad med tilsat sukker Karies Vægtøgning, fedme Vægtøgning, fedme Tand erosion Kræft i tyk- og endetarm Nasjonalt råd for ernæring (2011)

I den samlede videnskabelige vurdering af kostrådene KUN evidensen med overbevisende og sandsynlige årsagssammenhænge

Fremgangsmåde for opdateringen af det videnskabelige grundlag 1. Indenfor hvert sygdomsområde (eksperter): sammenhæng mellem fødevarer og sygdomme 2. For hver fødevaregruppe samlet evidens for alle sygdomme Er sammenhængen styrket/svækket? 3. Udgangspunkt i nuværende kostråd 4. Modelberegninger: Hvad spiser danskerne?

Fremgangsmåden for den danske opdatering af den videnskabelige evidens Systematiske vidensopsummeringer Andre vidensopsummeringer, konsensusrapporter og oversigtsartikler Meta-analyser og systematiske reviews Evidens baserede matriser Kvalitetssikring + Relevans for danske forhold Cochrane- og GRADE-rapporter Kostråd Modificeret fra Nasjonalt råd for ernæring (2011)

Frugt og grøntsager, eksempler Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Frugt, bær og grøntsager Hjertekarsygdom, slagtilfælde, blodtryk Kalium fra F&G Hjertekarsygdom Fødevarer med kostfibre Kræft i tyk- og endetarm Sandsynlig Frugt, bær og grøntsager Kræft Drikke med lavt ph Tanderosion Fødevarer med folat Kræft i bugspytkirtlen Fødevarer med karotenoider Kræft i mund og svælg Fødevarer, lav energitæthed Vægtøgning, overvægt Kostfibre Hjertekarsygdom, T2D Kilde til billeder: Colourbox

Brød, kornprodukter og kartofler Dokumentation for årsagssammenhæng Overbevisende Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Højt indtag af salt Hjertekarsygdom, blodtryk Sandsynlig Kostfibre Hjertekarsygdom, T2D, kræft Selen Kræft Salt og saltkonserverede fødevarer Kræft Lav energitæthed Folat Fuldkorn Vægtøgning, overvægt Hjertekarsygdom, kræft Hjertekarsygdom, metabolisk syndrom, overvægt Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Kilde til billeder: Colourbox

Fisk og fiskeprodukter Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Sandsynlig Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Langkædede n-3 fedtsyrer Fødevarer med selen Ca. 200 g fed fisk per uge Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom Kræft i prostata Hjertekarsygdom Kilde til billeder: Colourbox

Mælk og mejeriprodukter Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Calcium og D-vitamin Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom, T2D Hjertekarsygdom Osteoporotisk benbrud Sandsynlig Mælk Kræft i tyk og endetarm Højt calcium Høj energitæthed Kolesterol Kræft i prostata Vægtøgning, overvægt Hjertekarsyg dom Kilde til billeder: Colourbox

Kød og kødprodukter Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Sandsynlig Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Reduceret natriumindtag, øget kaliumindtag Hjertekarsygdom Hjertekarsygdom, T2D Hjertekarsygdom Blodtryk Kilde til billede: Colourbox Rødt kød og forarbejdet kød Højt natrium Salt og saltkonserverede fødevarer Høj energitæthed Kolesterol Kræft i tyk- og endetarm Dokumentation for årsagssammenhæng Hjertekarsygdom, blodtryk Kræft Vægtøgning, overvægt Hjertekarsygdom

Æg Ingen direkte sammenhæng mellem æg og sygdom Kolesterol i kosten øger dog risiko for hjertekarsygdom (LDL-kolesterol) Æg er en væsentlig kilde til kolesterol, men indeholder også mange næringsstoffer Indtag af æg er lavt i DK Ikke belæg for kostråd Kilde til billeder: Colourbox

Planteolie, margariner og smør Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt Hjertekarsygdom Transfedtsyrer Hjertekarsygdom Kost med 25-35E% totalfedt, <7-10E% mættet fedt, <200 mg kolesterol, fiber >15 g/4,2 MJ Hjertekarsygdom, T2D Kost med lavt totalfedt og mættet fedt Hjertekarsygdom Sandsynlig n-6 polyumættede fedtsyrer Metabolisk syndrom, T2D Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Transfedtsyrer Hjertekarsygdom, metabolisk syndrom, T2D Kilde til billeder: Colourbox

Tilsat sukker Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Tilsat sukker Karies Sandsynlig Høj energitæthed Vægtøgning, overvægt Drikke med tilsat sukker Drikke med lavt ph Vægtøgning, overvægt Tanderosion Kilde til billeder: Colourbox

Drikkevarer Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Lavt til moderat alkohol Hjertekarsygdom Højt alkohol Slagtilfælde Højt alkohol Alkohol Osteoporotiske benbrud Kræft Sandsynlig Alkohol Hjertekarsygdom (især mænd) Højt alkohol Total dødelighed Moderat alkohol Hjertekarsygdom Ufiltreret kaffe Hjertekarsygdom Alkohol Drikke med lavt ph Kræft Tanderosion Kilde til billeder: Colourbox

Salt Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Øget risiko Eksponering Sygdom Eksponering Sygdom Overbevisende Reduceret saltindtag, øget K- indtag Blodtryk Forarbejdet kød Kræft i tyk- og endetarm Højt indtag af salt Sandsynlig Salt Kræft Hjertekarsygdom, blodtryk Salt og saltkonserverede fødevarer Kræft Kilde til billeder: Colourbox

Kosttilskud Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Beta-karoten Lungekræft (rygere) Antioxidanter Hjertekarsygdom Sandsynlig Calcium Kræft Beta-karoten Hjertekarsygdom Selen Kræft Kilde til billeder: Colourbox

Fysisk aktivitet Dokumentation for årsagssammenhæng Reduceret risiko Eksponering Sygdom Øget risiko Eksponering Sygdom Overbevisende Fysisk aktivitet Hjertekarsygdom, T2D, metabolisk syndrom, kræft, vægtøgning, overvægt, depression, osteoporose (ældre) Stillesiddende livsstil Fysisk inaktivitet T2D Vægtøgning, overvægt Sandsynlig Fysisk aktivitet Postmenopausal kræft Fysisk aktivitet Kroniske sygdomme Kilde til billeder: Colourbox

Kvalitetssikring Type 2-diabetes

Offentlig høring Rapporten blev sendt i offentlig høring Tilgængelig på hjemmeside i tre uger Alle havde mulighed for at læse og kommentere

Offentlig høring Kommentarer: - Præcisering - Formidling af kostråd - Kød

Opsummering af evidensgrundlaget Frugt og grønt Brød, korn og kartofler Fisk og fiskeprodukter Mælk og produkter Kød og produkter 600 g/dag 75 g fuldkorn/dag 350 g/uge 250-500 ml/dag max 500 g rødt kød, samt begrænset indtag af forarbejdet kød

Opsummering af evidensgrundlaget Æg Planteolier, margariner og smør Tilsat sukker Drikkevarer Salt Kosttilskud Fysisk aktivitet Ingen anbefaling Spar på mættet fedt Spar på sukker Sluk tørsten i vand Spar på saltet Ikke nødvendigt SST s anbefaling