Vi har forskellige verdensbilleder

En svensker bor på sit kontor. Han har billeder af sin familie og børn omkring sig, og han er følsom i forhold til sit kontor. Placering og rækkefølge, det er uhørt vigtigt for en svensker. Det er man helt afslappet overfor i Danmark. Selvfølgelig er prestige og rangorden også vigtig her, men i Danmark kan fire personer godt dele et kontor. Det er helt utænkeligt i Sverige. Så kan man jo ikke bo på sit kontor, siger Åke Modig, der selv, efter tre års kamp i Århus, fik sit typisk svenske kaffehjørne på direktionsgangen. Her kan man, ved en kop kaffe fra automaten, vende stort og småt med kollegerne præcis som i Sverige og i den svenske kaffekultur. En svensker drikker kaffe stort set hele tiden, for man hygger sig jo på arbejdet. I Sverige træder man ud af kollektivt, hvis man ikke siger ja til at drikke kaffe, siger Åke Modig, der synes, danskernes forhold til arbejdet er præget af sund skepsis. Man er professionel og har ikke behov for en stærk kobling til arbejdspladsen. Det skaber altid en vis ballade at tale om kulturforskelle. Det er svært at tale om dem på et neutralt plan, fordi det let opfattes som vurderinger og ikke blot iagttagelser. I Arla Foods havde vi lært af vores erfaringer uden for Skandinavien, og derfor tog vi det kulturelle alvorligt, da vi fusionerede. Vi kunne senere konkludere, at det var den rigtige vej at gå. Vi kunne definitivt se det på bundlinjen, vi kom igennem fusionen uden de store problemer. 5 HURTIGE Vi har forskellige verdensbilleder Reidar Svedahl er konsulent med selvstændig virksomhed, født og opvokset i Norge, men i dag bosat i Sverige. Han har arbejdet i og med de skandinaviske lande, især i rejsebranchen. Blandt andet som Norden-chef for Ryanair, chef for Business Development i SAS Leisure Group og tidligere i flyselskabet Scanair samt i Vingresor. Hvor møder du i dit job forskellene mellem skandinaver? En masse små ting er forskellige: En tydelig forskel i det daglige er, at nordmænd starter dagen meget tidligere end svenskerne og så går de tidligt hjem. Det er en kendt sag, at der ikke er nogen nordmænd at træffe på kontoret efter 15 om sommeren om vinteren arbejder man til 16. Det er utænkeligt i Sverige, men skal du arbejde med nordmænd, er det værd at være opmærksom på. Frokosten er også et sted, hvor forskellene viser sig. Svenskerne synes ikke, at nordmændene spiser rigtig frokost. I Norge får du to hurtige stykker smørrebrød i Sverige er en frokost ikke en rigtig frokost, hvis den ikke består af en varm ret, salat, en lys øl og kaffe. I forhold til Danmark var det tidligere fuldstændig overraskende for mig at se, hvordan danskerne drak øl i arbejdstiden. Man landede i Kastrup lufthavn, og der så man mekanikerne sidde og drikke øl om formid- 44 Når vikinger slås 45

dagen, mens de var på arbejde. Alkohol og arbejde er helt uforeneligt i Sverige og Norge og er det vist også i Danmark i dag. Hvor ligner skandinaver hinanden? Vi er ganske ukorrupte. Vi er relativt ærlige i vores kommunikation og tør godt, i modsætning til mange andre kulturer, sige nej. I Skandinavien er et job heller ikke bare noget, man har for at tjene penge vi kan godt lide at gøre et godt stykke arbejde. Vi har stor respekt for, at alle mennesker har rettigheder, og det afspejler sig også i lovgivningen, for eksempel om kvinders ligestilling. Desuden har vi en relativt flad struktur, når det handler om løn. Tandlægen tjener mere end hende, der gør rent på hans klinik, men ikke så forfærdeligt meget mere i forhold til andre lande. Og så har vi en uformel måde at omgås på. Jeg var engang ude at spise og drikke med to tyske kolleger, der havde arbejdet sammen i 15 år. Lige meget hvor fulde vi blev, fortsatte de med at tiltale hinanden som Herr. Det ville vi aldrig gøre i Skandinavien. Vi går ikke op i titler. Hvor ligger de største forskelle? I Sverige er chefen utroligt orienteret nedad mod sine medarbejdere. I Norge accepterer man en stærkere lederfunktion Big brother decides. Her kan chefen udpege, hvad han vil have gjort, og hvordan han vil have det. I Sverige vil chefen typisk sige, at han har en idé og spørge medarbejderne, om de måske også har en. Og så diskuterer man dem, til man bliver enige. I Danmark er medarbejderne nok lidt mere på vagt, når man taler med chefen. De har ikke samme beskyttelse i ansættelsen og ved, at det, de siger, kan ramme dem. I Danmark kan man opleve, at en chef informerer, i Norge og Sverige især, er han nødt til at kommunikere. I forhold til forhandlinger er danskerne Nordens katalanere. I Spanien, hvor jeg har boet, siger man, at når man har trykket en katalaner i hånden, skal man bagefter huske at tælle sine fingre. Som nordmand er man på vagt over for danskerne. En forhandling med dem stopper aldrig. Danskerne er utroligt dygtige forhandlere, der får en høj pris for deres varer. Danmark minder om Holland ingen råstoffer, historisk set ikke ret meget at leve af så man er nødt til at være dygtige sælgere. Danskernes smartness er nogle gange oppe og røre ved grænsen. Hvad er de største barrierer for et frugtbart skandinavisk/nordisk samarbejde? At vores verdensbilleder er så forskellige. Danskerne ser mod Europa, svenskerne ser mod Skandinavien, og nordmændene er i Norge og det rækker! Det betyder, at det mentale kort fra starten ikke er det samme, når man indleder et samarbejde. Desuden er det vanskeligt at se forskellene mellem os, fordi de er så små. Vi tror, vi er så ens, og i begyndelsen ser man kun lighederne, men når man så løber ind i problemer, så kommer forskellene frem. Hvor er de store muligheder i det skandinaviske samarbejde? I at indse, at vi er små lande alle tre og har gavn af at holde sammen. Vi er stærkere, hvis vi holder sammen, og jeg tror, at perspektivet de kommende år vil forandre sig, så vi indser det. I Skandinavien findes en samhørighed, vi forstår hinanden.... og så var der lige: Da jeg arbejdede i Vingresor, begyndte vi i 1970 erne at dele spørgeskemaer ud til gæsterne, når de var på vej hjem fra ferie. Vi opdagede ret hurtigt, at hvis vejret havde været dårligt på Mallorca hele ugen, så var hotellet pludseligt også dårligt: Der var ikke rent, håndklæderne blev ikke skiftet, guiden var elendig osv. Det samme hotel, som gæsterne ugen før var gla- 46 Når vikinger slås 47

de for, var nu pludseligt ikke i orden. Derfor begyndte vi også at spørge gæsterne, hvordan vejret havde været på turen. Og her kom den store overraskelse: I 1970 erne havde nordmændene meget bedre vejr på Mallorca end svenskerne! Dengang var Norge fattigt, mens Sverige var rigt. I 1980 erne var vejret nogenlunde lige godt, mens vejret for nordmændene blev meget dårligere i 1990 erne. Nu var nordmændene blevet rige, men også mindre glade. Så jo mindre du har, jo mere tilfreds er du! Kapitel 4 Vi er ikke som de andre Vikinger, sne i gaderne, alkohol i stride strømme, rigdom og et afslappet forhold til sex. Set udefra er Skandinavien beboet af en stamme høje, lyse, blåøjede mennesker med en løs moral og et fast greb om velfærdsstaten. Inden for de skandinaviske landegrænser har de 19 millioner indbyggere imidlertid en klar opfattelse af forskellene mellem danskere, nordmænd og svenskere. De andre er i hvert fald ikke som os. Danmark, Norge og Sverige fik en opgave. Hvert land skulle bidrage til en bog om elefanter. Svenskerne nedsatte straks en kommission, der skulle kulegrave og analysere emnet. Danskerne skrev en kogebog Elefant på 100 måder. Nordmændenes bidrag havde titlen Norge og vi nordmænd. Danskere, nordmænd og svenskere elsker at fortælle historier om hinanden. Både vittigheder om dem og os, men også historier med hårde toner og skarpere kanter. De skandinaviske broderfolk orienterer sig ofte og til omverdenens forbløffelse i bemærkelsesværdig høj grad i forhold til klicheer og stereotype forestillinger om hinanden. Forbudssverige er for eksempel et fasttømret begreb i danskernes opfattelse af arvefjenden Sverige, og nok så mange konkrete tilbagevisninger af netop den fordom preller fuldstændig af på danskerne. Nordmanden er, i dansk og svensk bevidsthed, den sære fætter fra landet, der en smule ufortjent fik sin appelsin i turbanen, da olien begyndte at sprin- 48 Når vikinger slås 49

ge. Svenskerne synes, nordmændene er decideret bondske og nationalistiske, danskerne at de og deres fjelde egentlig er ganske hyggelige og i hvert fald gode at stå på ski i. Fælles skandinaviske værdier og karakteristika Innovative Fredselskende Ærlige Tålmodige Respekt for andre mennesker Stolte Internationalt orienterede Dygtige til ny teknologi Veluddannede Trofaste Sikkerhedsorienterede Ansvarlige Tør være ledere Selvstændige Har idéer om det gode liv Tolerante Saglige indholdet er stærkt overordnet formen Decentrale Antiautoritære Ukorrupte måske fordi vi har så stærke kontrolsystemer Velorganiserede Troværdige Humanisme alle skal have en chance Gode til at tænke stort og bygge komplekse virksomheder op Moderne Små lande, der ikke opleves som truende Logistik og organisation Naturen Enkelthed Eksportører af idéer om det gode liv De bedste lande i verden Lilleputmentalitet Selvhævdende og fyldt med mindreværdskomplekser Selvglade Smålige Selvretfærdige Sig selv nok men vil alligevel ligne andre på en prik Streng arbejdsmoral Trang til formel retfærdighed En stærk moralsk grundholdning vi ved bedst Verdensmestre i at løse andres problemer. Listen er inspireret af den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen, den svenske virksomhedskonsulent Anita Ekwall, den danske virksomhedskonsulent Inger Dræby, den danske sociolog Peter Gundelach m.fl. Danskerne er i svenskernes bevidsthed regionens arabere, der lever livet under sydligere himmelstrøg og altid kan narre skjorten af en svensker. I norsk optik er Danmark Legoland og livsnydere, og både nordmænd og svenskere forenes i længslen efter København porten til Europa. Byen rumsterer, som den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen påpeger, i både den svenske og norske underbevidsthed, som glædens og syndens by. 9 Til gengæld er danskerne og nordmændene rørende enige om, at svenskerne er en flok arrogante bureaukrater uden humoristisk sans. Både Danmark og Norge lider af et udtalt lillebrorkompleks i forhold til Sverige, der med sine ni millioner indbyggere er langt det største land i regionen og ude i verden opfattes som selve symbolet på Skandinavien. Ærlige og kærlige Danskere, nordmænd og svenskere deler mange værdier. Ærlighed, selvstændighed, ansvarlighed, lighed, effektivitet, respekt for andre mennesker, fred og fordragelighed og tolerance er alle sammen ord, der klinger sødt i skandinaviske ører. Set udefra er vi, som socialantropologen Thomas Hylland Eriksen bemærker, en flok velhavende, oplyste, rationelle protestanter, der keder os i vores velfærdsstater, med et afslappet forhold til sex og en næsten institutionaliseret længsel efter det enkle og naturen. Læser man udenlandske avisartikler eller lytter til ikke-skandinaviske turisters beskrivelse af Skandinavien og beboerne dér, er de påfaldende ens. Verden ser på skandinaver som en stamme af mennesker, der betaler høje skatter og har formået at blande materialisme, kapitalisme og socialisme i deres socialdemokratiske velfærdsstater. Den hollandske sociolog Geert Hofstede betragter skandinaver som en klynge. Hofstedes undersøgelse af et stort datamateriale, fra IBM-ansatte i over 50 lande, har fået klassikerstatus, når det handler om at kategorisere forskellige nationaliteter i forhold til deres kultur. Overordnet undersøger han fire spørgsmål: 50 Når vikinger slås 51

Magtdistance og sociale uligheder. Forholdet mellem den enkelte og gruppen. Opfattelse af det maskuline og det feminine. Usikkerhedsundvigelse. Undgår man så vidt muligt konflikter ved ikke at tolerere afvigelser? De skandinaviske lande kommer stort set ens ud i sammenligningerne. Der er forskelle, men de er små og set i en global sammenhæng ubetydelige. 10 Skandinaver accepterer i forhold til mange andre kulturer i mindre grad ulighed og har generelt lav magtdistance. Autoriteter tages alvorligt, men er ikke nogen, der skræmmer folk til døde. Skandinaviske kulturer er individualistiske, det vil sige, at man ikke i samme grad som andre steder på kloden er bundet til kollektivet, men gerne selv må kæmpe sig vej frem - Svenskerne er vores fjender, og danskerne er vores venner. Danskerne og nordmændene holder sammen mod svenskerne, for Sverige er stormagten. Sverige er Skandinavien ude i verden, Sverige er Volvo, Abba, Stenmark; Saab og Bjørn Borg. Thomas Hylland Eriksen, norsk socialantropolog. kan tage job i et af de andre lande. Man deler historie, krige og unioner og har altid kappedes om prestige og penge. Alle tre lande fremhæver over for omverdenen netop deres egne nationale succeser på den internationale scene ingen tvivl om, at IKEA er en svensk virksomhed, at A.P. Møllers rederi har rødder i det danske, og at Statoil er en kernenorsk virksomhed. Indbyggerne i de tre lande gør en dyd ud af at orientere sig ud mod verden og fortælle omverdenen, at de bei verden. Man er ikke født ind i og livet igennem bundet til en gruppe, der yder beskyttelse til gengæld for fuld loyalitet. Danmark, Norge og Sverige ligger også sammen i toppen af skalaen over lande, hvor bløde værdier omsorg og livskvalitet spiller en stor rolle. Og konflikter tages af skandinaver, i hvert fald ideelt set og i forhold til mange andre kulturer, i stiv arm og ude i det åbne. Danskere, nordmænd og svenskere deler fælles sprog, kultur og værdier. Man kan bevæge sig over grænserne uden pas og stemt ikke er ens. Samtidig med, at man rejser stadig flittigere mellem de tre lande alene det fælles flyselskab, Scandinavian Airlines, fragter hvert år omkring tre millioner passagerer mellem de skandinaviske hovedstæder. Fornemmelsen af at være i samme båd er, trods fordommene om nabolandet, europæiske fællesskaber og globale udfordringer, stadigvæk stærk i Skandinavien. Rivaliseringen har dybe rødder Den danske mentalitet er karakteriseret ved egalitær individualisme, solidaritet, autoritetstro og disciplin. Disse værdier stammer fra bondesamfundet, men hænger også sammen med den fælles lutheranske baggrund. Uffe Østergaard, dansk historiker. 11 Set med globale øjne er forskellene mellem de skandinaviske folk små. Det behøver ikke at betyde, at kultursammenstødene også er små. Tværtimod kan små forskelle skabe store problemer, fordi de ofte overses og erkendes sent. Danskere, nordmænd og svenskere har hver deres egne tillærte holdninger, attituder og adfærdsmønstre, hver deres unikke kultur. Kultur kan, som i Hofstedes undersøgelse, defineres som en kollektiv programmering, der adskiller en gruppe mennesker fra en anden. Det betyder ikke, at man kan tale om en gennemsnitsdansker. For eksem- 52 Når vikinger slås 53

Det værste, vi kan gøre, er at bortforklare vores adfærd og undervurdere den. Vi skal i stedet være stolte af og passe på vores forskelligheder, så vi kan bruge dem offensivt. Anita Ekwall, svensk virksomhedskonsulent. pel har veluddannede, velhavende og berejste københavnere og stockholmere sandsynligvis mere tilfælles med hinanden end med deres landsmænd fra en vestjysk landsby eller en nordsvensk flække. Men helt overordnet kan kultur og identitet identificeres i adfærd og de værdier, der går igen i en stor del af en befolkning. Skandinavisk identitet er, som alle andre identiteter, flettet sammen af en kerne af sandhed, forestillinger, fordomme, samfun- dets historie og opbygning. Og en klar opfattelse af, at man i hvert fald ikke er som alle andre. Den nationale identitet slumrer i det ubevidste indtil den dag, man møder det anderledes, og man pludselig bliver meget opmærksom på, hvem man er. Og hvad man i hvert fald ikke er. Så står stereotyperne klar for eksempel den om den veluddannede, velhavende og berejste københavner. Stereotyper er en skønsom blanding af fakta, forenklede forestillinger, fjende- og vennebilleder og en måde at orientere sig i verden på. Skandinaver bærer i bemærkelsesværdig høj grad rundt på klicheer om hinanden og orienterer sig til dels efter dem: Man er i hvert fald ikke som de andre. I enhver bog om Nordens historie repeteres historierne om slagsmål og krige, uenighed, strid og forsoning. Rivaliseringen mellem de tre lande har rødder, der strækker sig tilbage til middelalderen, og de falske eller sande billeder, der florerer mellem indbyggerne, kan ikke blot afskrives som ligegyldige. Mennesker skaber deres egne billeder af virkeligheden hver dag, og der eksisterer ingen objektiv sandhed om vores identitet. Men der går sjældent røg af en brand uden ild Klicheer har også en sandhed i sig, og de forståelsesproblemer, skandinaver kan have i mødet med hinanden, handler de facto ikke mest om sproget, men om oplevelsen af kulturforskelle. Kultur udtrykkes i den måde, mennesker tænker og agerer på også når de er på arbejde. Derfor er det relevant at dykke ned i de nationale karakteristika og forestillingerne om de andre, hvis man skal arbejde på tværs af grænser. Eller som den svenske ledelseskonsulent Anita Ekwall udtrykker det: Alle mener jo, at deres måde at gøre tingene på er den normale. Ren kommunikation, hvor det kulturelle ikke spiller en rolle, er umulig. I Norden er det ligheden, der er efterstræbelsesværdig. Jo mere ens man er i en gruppe, jo bedre. Så kan man ånde lettet op. Det er anstrengende at have synspunkter, der afviger stærkt. Så må man lede efter det, der forener. I Sverige er det vigtigt at sige javist og nemlig for at vise, at man er indstillet på den fælles forståelse. Åke Daun, svensk etnolog. 12 54 Når vikinger slås 55