5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen



Relaterede dokumenter
4. Håndbold kan sagtens spilles i skolen

Opvarmning og træningsøvelser

Angrebsspil og contra U-12

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Fingerslagskast og baggerslagskast

Forsvarstræning med 5 stationer

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

2. Boldleg for begyndere

Forslag til træningsøvelser for U7 U8

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Uge Dag Dato Materialer Tema Opvarmning Træner Station 1 Træner Station 2 Træner Station 3 Træner

Silkeborg IF spillestil (5-mands)

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Børne- og Ungeudvalget

Talentfulde fodboldpiger

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

BU - Kreds 8 Inspirationsaften 2007 BØRNETRÆNERMANUAL

Brug bolden - fra 6 til 66

Koordinationsøvelser med bold

DEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.

Teknisk træning. inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

HÅNDBOLD REGION ØST. BØRNEHÅNDBOLDSTÆVNER Håndbog til: Børnetrænere. Børneledere. Forældre

Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Dansk Håndbold Forbunds Håndboldskoler for børn og unge Forsvarstræning. Offensivt forsvars - øvelser for børn og unge

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

JYDSK HÅNDBOLD FORBUND

BØRNEHÅNDBOLD STÆVNER

Træningsmateriale sprint

Silkeborg IF spillestil (7-mands)

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Børnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning

Fælles indledning:...s.1. Værdigrundlag BK Ydun:...s.2. Den Lilla Tråd :...:...s.4

Træningsmanual. Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse. Øvelsebeskrivelse:

Indhold. Kære træner. 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Indholdsfortegnelse - Alle øvelser

Vision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK

Isvaffel Banen kan være 8 x 8 meter, som er markeret med kegler

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Halvliggende vristspark

IF Lyseng Børnetræning. Øvelseskatalog til børnetræning

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.

flyt fødderne og løb let!

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

totalhåndbold Del 1: Lege

Nibe håndboldklub. Den røde tråd

Næstved 29. december 2010

LEGEKATALOG

Træningspas 6 - Vristspark/Koordination/Driblinger/Spil

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Den grønne tråd i SH:

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Ajax 1. Deltagere: Alle. Banen: 20 X 40. Materialer: 4 kegler og en bold til hver

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

2.-3. klasse totalhåndbold & street handball Del 13: Lege

Offensiv forsvarstræning

Hvad er betingelserne for at måtte spærre en modspiller vejen til bolden med kroppen?

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Årsplan. U8-9 Piger. Efterår

Regeltest C Nye spilleregler pr. 1. juni 2010 udarbejdet af DU s kompetencegruppe - regelansvarlig Johnny Tauman

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk

starter med at være boldbesiddende. flere bolde. Variation Deltagere 8-16 spillere.

Kim BI øvelse 1. Materialer: 8 kegler og min. 2 bolde pr. bane. Deltagere: pr. bane. Banen: 30 X 30

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Stikbold. Konkurrence mellem bordene LEGE LEGE

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Alle er med:-) Spil og lege vejledning

Træningsprogram for kommende elever

Teknik baggerslag. Fra baggerslagskast til baggerslag til servemodtagning

SKOLEREGLER VERSION 2014

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

Inspirationsaften i VIK for nye trænere og andre interesserede

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til træningsøvelser for U9 10

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

Håndbold i skolen - alle børn i spil

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane

Øvelser i Begynderklassen.

F(ælles)-camps Manual

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege

Transkript:

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig mange spiller også håndbold i en forening. Derimod ser vi ikke håndbold så tit i skolen men det skal der laves om på! I Dansk Håndbold Forbund har vi forsøgt at tilrette spillet og træningen til gennemførelse i skolen. Da det ikke er alle skoler, der har en stor idrætshal til rådighed, tilbyder vi her nogle spil og træningsøvelser, som kan gennemføres i hal, på græs, i sand og - ja endda i skolegården. Den gode oplevelse I Dansk Håndbold Forbund vil vi gerne tage udgangspunkt i den gode oplevelse. Håndboldspillet er sjovt og har mange spændende facetter, som kan udfordre børnene i deres udvikling teknisk, taktisk, fysisk og mentalt, uanset hvilket niveau de befinder sig på. Om spillet bliver en god oplevelse for børnene, afhænger i høj grad af, hvilken præmis man spiller spillet på. Totalhåndbold og strandhåndbold er eksempler på spil, der tager udgangspunkt i netop den gode oplevelse. I spillene handler det meget mere om at få succes-oplevelser med gode aktioner (finter, scoringer etc.) end fx at blive dømt efter ufravigelige regler eller at blive ramt af hårde fysiske tacklinger. Håndbold er et holdspil. Eleverne skal derfor lære at forholde sig til egne evner, men også acceptere de andres færdigheder og kunne agere ud fra dette. Alle spillere på banen har en betydning, og at få spillerne til at fungere som et team, er et væsentligt element. Håndboldspillet er konkurrenceidræt, og i dets endelige form er det en fysisk leg med mange nærkampe. Men sådan behøver det ikke at være i skolen. Håndboldspillet er i bund og grund en leg med bolden og det skal være sjovt at lege med bolden. De topspillere, vi ser i fjernsynet behersker mange vanskelige detaljer. Det har selvfølgelig krævet mange træningstimer, men det legende element - at opnå fortrolighed med bolden og på hvordan den reagerer, er super vigtigt for at blive en god håndboldspiller. Man spiller for at vinde men ikke for enhver pris. Betydningen af Fairplay er essentiel! Når man spiller kamp, er der både tabere og vindere, og udfordringen for alle er at respektere hinanden som medspillere og modspillere. Dommeren/vejlederen er en naturlig part i spillet, hvis vigtigste opgave er at hjælpe til med at få kampen afviklet efter de retningslinier, der er opstillet herfor. Opdragelse af spillerne til at respektere og acceptere dommernes kendelser uden brok, anser vi for, at være særdeles vigtig. Indhold Dette hæfte henvender sig til undervisning/aktivering af børn i 0.-2. klasse. Øvelserne er basis øvelser, såsom at kaste, gribe og skyde samt at bevæge sig hen i det frie rum (at være en spilmulighed). Hovedparten af øvelserne tager således udgangspunkt i, at alle deltagere har en bold. Øvelserne er tænkt som indledning til spillet, herunder som opvarmning. Vi anbefaler, at man hurtigt går videre til spillet (totalhåndbold), da det er her oplevelsen og udviklingen for alvor sker. Ønsker man at bygge videre på øvelserne i dette hæfte, kan man se flere i hæftet til 3.-5. klasse. I dette hæfte er der ligeledes en cd, hvor kaste, gribe og skyde øvelser er billedliggjort. God fornøjelse Dansk Håndbold Forbund 38

39

Fælles mål som håndboldspillet indeholder Kaste, gribe, aflevere, modtage. Løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing og hop-fald. Holdidræt med regler. Betydningen af fairplay. Turde deltage i legens udfordringer. Fortrolighedsøvelser med bold Bolden er en motiverende faktor, når børn skal bevæge sig. Det er sjovt at få lov til at eksperimentere og lege med bolden. Børnene oplever i samspillet mellem krop og bold, hvordan man gennem legen får mere kontrol over begge dele og hele tiden kan udfordre sig selv. Fortrolighedsøvelser med bold er således en god indgangsvinkel til den alsidige træning. Øvelserne giver en bevægelsesmæssig stimulering, som både er fundamental for at blive en god håndboldspiller og for børnenes generelle motoriske udvikling. En spiller med en bold Før bolden rundt om kroppen, benet, knæene, hovedet. Øvelsen kan udføres stående eller i løb. Gå/løb med bolden placeret på håndryggen, albuen, nakken etc. Hold bolden i brysthøjde slip bolden klap på ryggen og grib bolden før den rammer gulvet. Studs bolden gennem benene til sig selv. Aflevere til sig selv mellem benene. Kast bolden op i luften og grib den: Over hovedet, med begge hænder eller med en hånd. Så tæt på gulvet som muligt. Over hovedet med krydsede hænder. Med begge hænder bag ryggen. Kast bolden op i luften: Sæt dig/læg dig og grib den. Sæt dig ned og rejs dig op, inden du griber. Drej en eller to omgange, inden du griber. Slå en kolbøtte og grib den. Klap så mange gange du kan, før du griber bolden. Drible med bolden: Mellem benene/under benet. Mellem en andens ben. Mellem kegler. To spillere med to bolde Afleveringer, hvor: Den ene bold studses, mens den anden kastes almindeligt. Den ene bold trilles med hånd eller fod, mens den anden kastes. Der kastes med to bolde samtidig, der gribes en i hver hånd. A kaster bolden lige op i luften modtager og returnerer bold fra B og griber herefter sin egen bold. 40

Afleveringer i bevægelse Det spil, vi ser i fjernsynet, går stærkt. For at få et hurtigt spil, skal eleverne kunne mestre bevægelse i høj fart samtidig med at de kan kaste, gribe og skyde. Det er således vigtigt at få trænet en masse afleveringer, hvor man er i bevægelse. Nedenfor er en række øvelser, hvor eleverne arbejder sammen i par med en bold. At arbejde sammen giver også den enkelte mange boldberøringer. To spillere sammen med en bold Den ene løber forlæns den anden løber baglæns, mens de laver: Tohånds afleveringer. Kaste med en hånd/gribe med en hånd. Studsafleveringer. Boldsikkerhed: Begge elever har front mod mål. De afleverer til hinanden, imens de løber op ad banen med en indbyrdes afstand på ca. 3 m. Der afsluttes fra tremeterlinien. Forhindringsløb: Samme øvelse som ovenfor, men der er nu placeret en masse kegler, som spillerne skal løbe imellem. De skal både koncentrere sig om at løbe, kaste og gribe og ikke at løbe ind i keglerne! Partibold og andre småspil En håndboldbane kan føles stor og vanskelig at overskue for børn og begyndere. Der kan være en tendens til, at de samler sig på et mindre område (klumper). De skal derfor lære, at det er hensigtsmæssigt at placere sig i et eller løbe til et frit område, hvor der ikke er andre spillere. Opvarmning til håndboldspillet består ofte af en række små spil, hvor eleverne igennem disse småspil, øver sig i at orientere sig i forhold til med- og modspillere samtidig med at de får brugt bredden og dybden i banen. De opnår derved en tryghed i at udnytte de frie områder, hvilket også er et vigtigt element i det færdige spil. Partibold klassiker To hold, der spiller imod hinanden om en bold. Holdet, der er i boldbesiddelse, skal forsøge at beholde bolden ved at kaste til hinanden og løbe sig fri til at modtage bolden, mens modstanderholdet skal erobre den. Man scorer et point, når holdet har afleveret x antal gange, uden at modstanderne har erobret bolden. Banen markeres med 4 kegler. Man spiller uden driblinger og med max. 3 skridt, når man har bolden. Antal spillere på banen 3-5 på hvert hold (lige mange på hvert hold). Man kan variere spillet med at man kun må aflevere med studsafleveringer eller mens man hopper osv. Hulla-hop mål Der spilles med to hold med 4 på hver. Der placeres 5 hulla-hop -ringe rundt om på banen. Der scores ved at spille en medspiller, der står i en ring. Der kan ikke scores, hvis en spiller fra modstanderholdet har en fod stående i samme ring. Regnepartibold En variant for de lidt ældre spillere. Der spilles partibold - men med den restriktion pålagt, at når man modtager en aflevering, skal den der modtager samtidigt råbe et tal. Der kan begyndes med at se om holdet kan tælle højt fra 1 til 15. Når det skal gøres lidt sværere spilles der fx efter tretabellen, og holdet skal se hvor langt de kommer før de mister bolden eller modtageren glemmer, eller ikke kan huske hvor langt de er kommet. Når dette sker skifter holdene rolle og det nye hold med bold-besiddelsen ser, hvor langt de kan komme. Joker -bold Ved ulige antal kan man spille med en joker. Ideen er, at man giver en spiller ( jokeren ) en afvigende trøje på og at jokeren hele tiden er sammen med det hold, der har bolden. For de mindste kan det samtidig være nemmere at få spillet til at glide når de har bolden, hvis de samtidig er i overtal. 41

Afslutninger skud på mål Håndbold er et spil med mange mål. De dygtige spillere kan skyde på mange forskellige måder og fra flere positioner. De voksne landsholdsspillere er meget specialiseret og spiller på bestemte pladser, men som barn er det vigtigt, at man prøver at spille forskellige pladser og øver sig i at afslutte på mange forskellige måder. Vi har her lavet en teknisk beskrivelse af to af de mest brugte kasteformer stødkast og hopskud, så du som underviser kan hjælpe eleven i sin prøven sig frem og rose når delelementer lykkes. Det er vigtigt at påpege, at man ikke fortaber sig i at fejlrette og holder sig for øje at det frem for alt er leg med bolden og høj aktivitet, som skal være i højsæde. Stødkast Det mest fundamentale kast i håndbold Bolden holdes i højt leje, overarm i skulderhøjde og 90 vinkel i albueleddet. Kastearmen trækkes bagud, så der opnås forspænding. Venstre fod (for højrehåndede) sættes forrest. Kastearmen føres fremad samtidig med at der foretages en rotation i kroppens længdeakse. Kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen. Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden ekstra fart og den endelige retning. Hopskud Højrehåndede sætter af på venstre ben tryk godt af fra gulvet med forfoden. I afsættet trækkes modsatte ben (svingbenet) og kastearmen op og medvirker dermed til tyngdepunktsløftet. Skuddet afvikles på toppunktet i springet. Kastearmen føres fremad, idet der typisk sker en rotation i kroppens længdeakse. Samtidig sparkes svingbenet nedad/bagud og kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen. Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden en ekstra fart og den endelige retning. Skytten skal tilstræbe at lande på begge ben med let bøjede ben. Høj aktivitet Undgå køer Det er sjovt at skyde på mål, men det er ikke sjovt at vente i en lang kø! En god løsning til at undgå køer er, at eleverne skal gennemløbe en forhindringsbane før de kommer frem til deres afslutning. Forhindringsbanes udfordringer kan være sjov motorisk træning. En helt enkel bane kan laves ved at sætte to rækker kegler op, hvor man vælger et bestemt bevægelsesmønster mellem keglerne eksempelvis frem til siden rundt om frem til siden rundt om. Kun fantasien sætter grænser for de forhindringsbaner, der kan opstilles som aktivering af de ventende skytter. Løb baglæns/sidelæns. Hinke. Hoppe over noget. Kravle under/over. Drible slalom. 42

Totalhåndbold Totalhåndbold er et spil, som bygger på du må regler i stedet for du må ikke regler. Det er fx at: Du må score mål. Du må spille de andre. Du må røre de andre. Du må dække op uden for frikast-linjen. Målvogter må være med i angreb. Idéen er, at så mange spillere som muligt skal gå fra banen med succesoplevelser. At aflevere bolden til en fri medspiller, der efterfølgende scorer, at score selv, at dække godt op. Men hvorfor er dette ikke muligt i det rigtige spil? Det er det også, men det kræver lang tilvænning og dermed ofte gode spillere. I totalhåndbold er det vejlederen (dommeren/underviseren) der udelukkende dømmer for de forseelser, der er nedbrydende for spillet. Det er således hensigten at hjælpe børnene med at kunne spille et hurtigt spil, hvor de selv får lov til at tænke og handle, og derved blive udfordret til at kunne se ting i sammenhænge og opleve at mange ting er i spil samtidig. Regler 20 m 13 m Totalhåndbold Undgå de stillestående positioner. Få eleverne til at bevæge sig mest muligt. Banestørrelse: Særlig banestørrelse (ca. 13 x 20 meter) På tværs af en almindelig håndboldbane. Målstørrelse: Særlig mål størrelse (1,60 x 2,40 meter). Boldstørrelse og type: Der spilles med særlig boldtype af 3 lags gummi med omkreds 46-49 cm og vægt 225-300 gram. (Fx Trial bold fra TRESS eller Trio Soft fra SELECT). Denne boldtype har de samme egenskaber som en læderbold i forhold til at hoppe og svæve, men er til forskel blød at blive ramt af og er nem at holde ved. Bolden kan klart anbefales til skolebrug. Antal spillere: 5 spillere hvoraf 1 er målvogter (alternativ: se næste side). Opdækningszone: Der spilles med fri opdækningszone, som i normal håndbold. Dog skal et hold, når de har afsluttet et angreb eller mistet bolden, tilbage og røre egen målfeltlinie, før de må begynde at generobre bolden. Tekniske fejl: Reglerne vedr. tekniske fejl (skridt, driblinger etc.) skal vurderes under hensyntagen til børnenes udvikling. Alternativ: Hvis man vælger at spille totalhåndbold med 3 spillere og 1 målvogter har man endnu større fordel af at tage målvogteren med i angrebet, så det angribende hold er i overtal. Denne situation er med til at give flere muligheder for at komme til afslutning samt at arbejde med det taktiske element i at skabe afslutningsplads til sine medspillere. 43

Afrunding Vi håber, at dette materiale kan give blod på tanden i forhold til at prøve håndboldspillet af i idrætstimen. Mangler du yderligere inspiration, kan du læse mere om håndboldspillet i hæftet for 3.-5. klasse. I dette hæfte er strandhåndboldspillet bl.a. beskrevet, og der er vedlagt en cd med videoklip af afleverings- og skudøvelser. Dette er øvelser fra vores satsningsområde på Håndboldskolen 2008, hvor målgruppen er børn i alderen 8-14 år. Det er også muligt at hente yderligere inspiration på www.dhf.dk, under punktet: Foreninger, trænere og dommere. Her findes træningsøvelser, skadesforebyggende træning, samt information om videreuddannelse indenfor håndboldtræningen. Sidste skud på stammen indenfor uddannelse, er et 3 timers skole- og SFO-kursus, som er klar 1. oktober 2008. Dette kursus udbydes gratis til skoler, hvis det kan lykkes at samle undervisere fra 4 skoler. (Kurset foregår på en af skolerne). Har din skole lyst til et sådan kursus, kan DHF s konsulentafdeling i Nyborg kontaktes på tlf. 6531 4644. Med venlig hilsen Dansk Håndbold Forbund 44