Indhold. Forord... 11



Relaterede dokumenter
Motivation og mestring

Undervisningsplan. Fag : Social læring

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

At blive et med sig selv. om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

UDDANNELSES- KATALOG

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

Håndbog i Praktikuddannelsen

Socialpædagogisk kernefaglighed

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Barnets alsidige personlige udvikling

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Hvad lærer børn når de fortæller?

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Grangårds tre værdiord anno 2013

Indhold. Dagtilbudspolitik

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

7100 Vejle 7100 Vejle

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

FORMÅL MED PROCESSEN

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Håndbog for pædagogstuderende

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Pædagogiske AMU-kurser forår 2016

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Pædagogisk udviklingskonsulent

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

De pædagogiske pejlemærker

Pædagogiske læreplaner isfo

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Individuel studieplan

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

I Assens Kommune lykkes alle børn

Prøver evaluering undervisning

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Velkommen til DUS-ordningen på Gistrup Skole

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Skole. Politik for Herning Kommune

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Lærerbacheloropgaven

Transkript:

Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social kompetence, sociale færdigheder og sociale mestringsstrategier..................................... 16 Social kompetence................................... 16 Sociale færdigheder.................................. 17 Sociale mestringsstrategier............................ 19 Bogens tema og opbygning.............................. 20 Kapitel 2 En mestringsmodel med vægt på udvikling af børns ressourcer..................................... 22 Fokusering på positive vækstfaktorer...................... 22 Betoning af børns ressourcer og muligheder (salutogenetisk orientering).............................. 23 Oplevelse af sammenhæng............................ 24 Mestring.............................................. 27 En procesmodel for kortlægning af mestringsressourcer og mestringsstrategier................................... 29 Problemer/udfordringer.............................. 29

Kortlægning af mestringsressourcer.................... 31 Mestringsstrategier.................................. 33 Kapitel 3 Social kompetence...................................... 37 Indledning............................................ 37 Teoretiske perspektiver på social kompetence............... 38 Kriterier for social kompetence........................... 39 Sociale færdigheder.................................. 39 Status blandt kammeraterne som indikator på social kompetence................................ 41 Relationer og venskabsforhold........................ 42 Funktionelt perspektiv på social kompetence............ 44 Kapitel 4 Læring af centrale færdigheder i de første leveår........ 49 Socialt samspil som forudsætning for udvikling............. 49 Førsproglig udvikling................................... 51 Spædbørns ressourcer, tidlig kommunikation og betydningen af fælles leg.............................. 54 Læring af centrale færdigheder........................... 57 Kontakt, samspil og udvikling af dialogkompetence...... 58 Imitation af lyd, stemme, bevægelser og gestus........... 59 Fastholdelse i hukommelsen af objekter og personer (objektpermanens).................................. 60 Opfattelse af årsag-virknings-forhold................... 61 Læring af rumlige forhold............................ 62 At sætte objekter i forbindelse med hinanden............ 62 Brug af midler til at nå et mål......................... 63 Symbolfunktioner (forestillingsbilleder)................ 63

Hjælp til mestring hos spæd- og småbørn med funktionsvanskeligheder............................ 65 Kapitel 5 Sprog, kommunikation og social kompetence............ 68 Om sammenhænge..................................... 68 Sprogets aspekter....................................... 70 Lyd/fonem og ord/mening............................ 70 Sætning/struktur (syntaks)........................... 70 Sproglig kreativitet.................................. 70 Pragmatik............................................. 72 Sprogbrug, kommunikation og social kompetence........ 72 Udvikling af sprogbrug eller pragmatik................. 75 Hvordan bliver børn venner?............................. 79 Grundlæggende færdigheder i forbindelse med social kompetence...................................... 84 Kapitel 6 Sociale færdigheder i lege- og kammeratskabsgrupper.. 86 Muligheder for social udvikling i kammeratskabsgrupper..... 86 Udviklingsrelaterede forventninger til social adfærd......... 87 Lege- og kammeratskabsgrupper......................... 89 Hvordan får man adgang til kammeratskabsgruppen?........ 92 Hvordan bidrager man til at opretholde og videreudvikle legen, når man først er blevet en del af den?................ 95 Kapitel 7 Konflikt og konfliktløsningsstrategier.................... 101 Konflikt............................................... 101 Om konflikt og konfliktløsning generelt................... 103 Årsager til konflikter i børnegrupper...................... 106

Konfliktløsningsstrategier................................ 109 Sammenfattende kommentar............................ 115 Kapitel 8 Social mestring hos børn med behov for særlig hjælp.... 117 Alle børn kan få problemer med social mestring............ 117 Sociale informationsprocesser......................... 119 Følelsesmæssig regulering............................ 120 Social mestring hos børn med sansemotoriske funktionshæmninger................................... 120 Social mestring hos udviklingshæmmede børn.............. 124 Social mestring hos børn med sprogvanskeligheder.......... 126 Mangelfuld social mestring hos børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder........................ 127 Afsluttende kommentar................................. 131 Kapitel 9 Observation af børns sociale kompetence og praktisk-pædagogisk strategi for bedre mestring..... 134 Pædagogiske udfordringer............................... 134 Kortlægning af social kompetence i kammeratskabsgrupper.. 137 Observation af adgangsstrategier...................... 138 Observation af interaktion mellem børn i legeog kammeratskabsgrupper............................ 139 Observation af konflikt og konfliktløsningsstrategier...... 141 Pædagogisk strategi for bedre social mestring i børnegrupper. 142 Voksnes tilrettelæggelse af lege og aktiviteter for kammeratskabsgrupper........................... 144 Voksnes styrkelse af børnenes interaktion, informationsprocesser og fælles forståelse............... 147 Prosocial adfærd, empati og samarbejdslæring.............. 151

Litteratur............................................. 153 Appendiks 1 Adfærd i forskellige legesituationer...................... 163 Appendiks 2 Observation af kammeratskabsrelationer og sociale mestringsstrategier........................... 165 1 Sociale mestringsstrategier i kammeratskabsgrupper....... 165 1.1 Social tilknytning i kammeratskabsgrupper.......... 166 1.2 Barnets intentioner med at tage sociale initiativer..... 167 1.3 Hvad får barnet ud af sine sociale initiativer?......... 168 2 Adgangsstrategier..................................... 169 2.1 Indledende strategier (for at komme med i gruppen).. 170 2.2 Gentagne forsøg................................. 172 2.3 Strategier, som ofte gør det vanskeligt at få adgang til kammeratskabsgruppen............. 173 3 Vigtige strategier, når børn har fået adgang til gruppen og deltager i aktiviteten........................ 173 3.1 Følelsesmæssig regulering......................... 174 3.2 Gensidighed og fælles forståelse.................... 175 3.3 Vedligeholdelsen af aktiviteten..................... 178 4 Konfliktløsningsstrategier................................. 179 4.1 Årsag til konflikt................................. 180 4.2 Reaktion på initiativ, som resulterer i konflikt........ 181 4.3 Konfliktløsningsstrategier......................... 182 4.4 Generelle strategier, som skaber vanskeligheder i forbindelse med konfliktløsning................... 185 Register................................................ 187

Forord Denne bog er ment som et bidrag til at forstå sociale processer, som er virksomme i grupper af jævnaldrende. I en pædagogisk sammenhæng kan man både observere disse, reflektere over børns sociale samspil og finde frem til strategier for at hjælpe børn, der falder udenfor, til at fungere bedre socialt. Ud over at voksne har en uvurderlig betydning som socialiseringsagenter for børn, er kammeratskabsgrupper og legegrupper betydningsfulde arenaer for udvikling af social kompetence. Kammeratskabsrelationer har kvaliteter, som relationer mellem voksne og børn vanskeligt kan have. I kammeratskabsrelationer handler det om ligeværdighed og gensidighed. Man må give og tage, og relationen kan ikke tages for givet. Samspillet i kammeratskabsgrupper byder på udfordringer, der kræver særlige sociale færdigheder og mestringsstrategier. Ifølge en række undersøgelse kan det både socialt og fagligt have langsigtede, uheldige konsekvenser for børn, hvis de ikke får adgang til kammeratskabsgrupper, eller hvis de bliver ekskluderet fra disse. Det er derfor en udfordring både i børnehave og skole at hjælpe børn til at få kammerater og blive inkluderet i grupper af jævnaldrende. Det er også en pædagogisk udfordring at få lege- og kammeratskabsgrupper til at fungere godt socialt og samtidig være inkluderende. Denne bog er forskningsbaseret med et praktisk-pædagogisk perspektiv. Som overordnet teoretisk referenceramme bruges Antonovskys 11

mestringsmodel. Modellen fokuserer på det positive og socialt velfungerende som drivkraft i mestring af problemer. Når et problem skal løses, er det derfor vigtigt at observere barnets, børnegruppens og miljøets mestringsressourcer og tage disse i brug i forbindelse med en intervention. I arbejdet med dette stof står jeg i gæld til professor M.J. Guralnick fra University of Washington. Der er trukket veksler på hans teorier og forskningsresultater, ikke mindst i forbindelse med social kompetence i kammeratskabsgrupper og tidlig inkludering, og når det gælder observation af social mestring i børnegrupper. Også en stor tak til forlagsredaktør Vibeke Glaser fra Universitetsforlaget for gode råd og opmuntring undervejs i skriveprocessen. Maj 2007 Liv Vedeler