Kursuskatalog 2014. Tillidsrepræsentanter



Relaterede dokumenter
Kursuskatalog Basisuddannelse 2016 for tillidsrepræsentanter

DANHOSTEL kurser 2008/2009. udbydes i samarbejde med HORESTA

Karriereprogram for HR-konsulenter

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

TR-rollen. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

Danske Fysioterapeuters Uddannelse for TR og AMIR

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

UDDANNELSES- KATALOG

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

NLP OG COACH UDDANNELSE

CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Foredrag. Temadag. Konfliktcoach. Ledelse. Krisehjælp

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden Juli august september

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

FOR TILLIDSVALGTE KURSUS KATALOG 2016

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Gode lønforhandlinger

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

SAMTALE OM KOST & MOTION

Den vanskelige samtale

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Kom og deltag i tre raske dage i Svendborg med mange spændende faglige emner og få udvidet dit faglige og sociale netværk.

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Find ind til din indre kerne

Kulturen på Åse Marie

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Dit personlige lederskab

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

Akademiuddannelse i ledelse

Netværk for fællesskabsagenter

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

Sundt arbejdsliv sundt liv

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS

Velkommen til TR - kursus - EUD og AMU. Middelfart - Fredag den 15. august 2014

I Assens Kommune lykkes alle børn

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Social kapital & Den attraktive organisation

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

PROCES MANUAL. Hjemmeside:

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Den professionelle reception Suveræn service er at give mere end forventet

Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Kurser sommer/sensommer 2011

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Kursustilbud AOF-NORD

KARRIEREVÆRKET. Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg. TESTVERSION E>erår 2014

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Det der giver os energi

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Vi har lyttet til jer...

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Transkript:

Kursuskatalog 2014 Tillidsrepræsentanter

Side 2 Indholdsfortegnelse Introduktionskurser Kom godt fra start s. 5 Bliv TR-ekspert på løn s. 6 Regelkompasset s. 7 Forhandlerkurser Basisforhandlerkursus s. 9 Djøfs Forhandleruddannelse ++ s. 10 Forhandlerseminar s. 11 For den mere erfarne TR Tillidsrepræsentantens personlige lederskab s. 13 Mægling og konfliktløsning s. 14 Psykisk arbejdsmiljø s. 15 Professionel kommunikator og sparringspartner s. 16 Brush-up-arrangementer s. 17 Tilbud fra Djøf E-læring for tillidsrepræsentanter s. 19 Djøf direkte s. 20 I en travl hverdag som TR s. 21 Individuel sparring og rådgivning s. 22 Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger s. 25 Vejledning i rejsegodtgørelse s. 26 Vejledning i udfyldelse af rejseafregningsblanket s. 28 Bestil rejsen her s. 29 Kursuskalender s. 30

Side 3 Kære tillidsrepræsentanter I disse måneder er overenskomstforeningens værdi for medlemmerne sat på dagsorden. Overenskomstforeningens bestyrelse har valgt at sætte foreningens værdi for medlemmerne under lup, fordi den offentlige sektor og de offentlige overenskomster er under forandring. Når den verden, vi lever vores arbejdsliv i, er under forandring, må vi se på os selv med nye øjne. Vi skal hele tiden gøre os umage for at være der, hvor medlemmerne er, og vi er ikke bange for at tage en grundig debat på alle niveauer i foreningen om, hvordan Djøf Overenskomstforening giver bedst mulig værdi for medlemmerne. I tillidsrepræsentanter er Djøf på de offentlige arbejdspladser. I er både ambassadører og observatører. I kender jeres medlemmers behov og ønsker, og I ved bedre end nogen, hvor vanskeligt det er at balancere mellem kollektivets og individets interesser. I skal både kunne forhandle på vegne af de mange og rådgive og sparre med det enkelte medlem om helt individuelle udfordringer. Vi har i mange år gjort os umage for at give jer mulighed for at blive de bedste forhandlere det er lykkedes, og det vil vi fortsat arbejde for. I 2014 vil vi supplere med et helt nyudviklet kursus målrettet til de situationer, hvor du som tillidsrepræsentant kompetent skal kunne veksle mellem rollen som sparringspartner, rådgiver og coach og i det hele taget kommunikere professionelt. Det nye kursus Professionel kommunikator og sparringspartner vil have fokus på samtaleteknik og afklaring af tillidsrepræsentantens forskellige roller. Kurset vil give dig redskaber til, hvordan du kan styre og rammesætte din kommunikation også i de svære situationer. Det nye kursus er udviklet i samarbejde med IDA. Kurset føjer en ny dimension til det samarbejde om TR-uddannelse, som Djøf indledte med IDA i 2013. Når IDA og Djøf lægger kræfterne sammen, kan vi udbyde kurset hele fire gange i løbet af 2014 2 gange i København, 1 gang i Horsens og 1 gang i Korsør. I lille skala er dette samarbejde et godt eksempel på, at det giver nye muligheder, når vi lægger kræfterne sammen. Det bliver der heldigvis rig mulighed for, nu hvor IDA igen er en del af Akademikerne. Djøfs medlemmer har mange individuelle behov og ønsker. Vores erfaring er, at det også gælder tillidsrepræsentanterne. Derfor byder det samlede TR-uddannelsesprogram på mange forskellige muligheder. Du kan arbejde dig stille og roligt igennem alle TR-kurserne fra en ende af, men du kan også vælge de kurser ud, som fokuserer på lige netop de kompetencer, som matcher dine behov og udfordringer. Du kan vælge korte kurser, som lidt nemmere kan passes ind i en travl hverdag, eller du kan fordybe dig på de lidt længere forløb. Læs kataloget igennem og find en model, der passer dig. Vores medlemmer fortæller, at deres lokale tillidsrepræsentant er af afgørende betydning for deres valg af faglig organisation. Med den viden går vi fremtiden i møde uden at ryste på hænderne, og glæder os til at byde jer velkommen på TRuddannelsen i 2014. På bestyrelsens vegne. Med venlig hilsen Lars Qvistgaard

Side 4 Introduktionskurser

Side 5 Kom godt fra start Deltagere Et kursus for nyvalgte Djøf tillidsrepræsentanter og suppleanter Udbytte Velkommen som tillidsrepræsentant og ambassadør for Djøf. På dette introduktionskursus får du kendskab til, hvordan du med størst udbytte varetager medlemmernes interesser både kollektivt og individuelt. På den kollektive bane får du kendskab til, hvordan du: indhenter mandat får mest muligt ud af din dialog med ledelsen repræsenterer Djøf På den individuelle bane får du kendskab til, hvordan du: agerer sparringspartner for det enkelte medlem udfylder rollen som bisidder Indhold Kurset er det første i rækken af kurser under TRuddannelsen og er sammensat af oplæg og øvelser, hvor du får en introduktion til dine nye roller samt bud på, hvordan dine opgaver løses. Vi gennemgår de udfordringer, der venter dig, og de kompetencer, de fordrer. Du bliver orienteret om, hvad du kan forvente af Djøf, og hvad Djøf forventer af dig. Du vil møde flere konsulenter, som har erfaring med særligt de offentlige arbejdspladser, og som også kan blive dine sparringspartnere. Samtidig vil du få information om Djøfs politiske holdninger på forskellige områder, så dit kendskab til Djøf også dækker de politiske aspekter. Undervisere Anne Dyrlund Hansen Helle Sand Kristensen Lotte Jepsen Tid, sted og kursusnr. 21. januar 23232 Djøf kursuscenter, København 20. marts 23236 Scandic Bygholm Park, Horsens 22. maj 23233 Djøf kursuscenter, København 11. september 23234 Djøf kursuscenter, København 29. oktober 23237 Scandic Bygholm Park, Horsens 4. december 23235 Djøf kursuscenter, København Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Kurset er introducerende og for den nyvalgte tillidsrepræsentant. Hvis du allerede har været tillidsrepræsentant i nogen tid, kan du overveje at melde dig til andre TR-kurser, som mere indgående arbejder videre med de mange facetter i TR-rollen.

Side 6 Bliv TR-ekspert på løn Deltagere Tillidsrepræsentanter og- suppleanter i stat, regioner og kommuner, der i det daglige og i forhandlinger har brug for at kende lønsystemet i det offentlige til bunds. Udbytte Du får indsigt i lønsystemets opbygning, tillægsmuligheder, regler og procedurer, og du får del i andres erfaringer med lønsystemet. Du får ideer og redskaber til at kunne aftale konkrete tillæg, procedureaftaler/lønpolitikker. Du lærer også, hvordan du indhenter lønstatistik for både din egen og andre arbejdspladser, og hvordan du anvender lønstatistikken i tillægsforhandlinger. Indhold I løbet af 2 intensive dage gennemgår vi, hvad der er værd at vide om lønsystemerne i de offentlige overenskomster, herunder regler og procedurer for forhandling af tillæg. Der fokuseres særligt på den grundlæggende opbygning af lønsystemerne. Herudover vil der være fokus på følgende temaer og spørgsmål: Undervisere Charlotte Flach Marielle Høgenhaug Erik Steiness Neergaard Kathrine Marie Skou Brandt Tid, sted og kursusnr. 26.-27. februar 23250 Comwell Grand Park, Korsør 11.-12. juni 23251 Comwell Borupgaard, Snekkersten 22.-23. oktober 23252 Comwell Borupgaard, Snekkersten Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Hvordan fungerer forhandlingssystemet i praksis? Skal vi have åbenhed om løn? Skal vi have individuelle lønforhandlinger? Hvordan forbereder man lønforhandlinger? Hvad kan man bruge lønstatistikker til? Hvordan etableres gode forhandlingsprocedurer? Der veksles mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde. Bemærk, at dette kursus ikke er et kursus i forhandlingsteknik.

Side 7 Regelkompasset Deltagere Nyvalgte og erfarne tillidsrepræsentanter og -suppleanter i stat, regioner og kommuner. Udbytte Kurset fokuserer særligt på, hvorledes du som TR navigerer indenfor reglerne og rammerne for dit virke. Du tager hjem med konkrete værktøjer, som du kan få brug for i din rolle som tillidsrepræsentant, og et fyldigt overblik over, hvor du finder reglerne, hvad din rolle er og hvordan du bistår medlemmerne bedst muligt. Du vil få lejlighed til at udveksle relevante erfaringer med de øvrige deltagere. Kurset giver et stort udbytte - også selv om du er en erfaren TR. Indhold Kurset tager 2 dage og kommer igennem alle de væsentlige regler, du bør kende til. Undervisere Charlotte Højby Løssl Pia Beck Nielsen Benjamin Vindum Tid, sted og kursusnr. 5.-6. februar 23246 Comwell Borupgaard, Snekkersten 27.-28. maj 23247 Comwell Borupgaard, Snekkersten 5.-6. november 23249 Comwell Grand Park, Korsør Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Gennem oplæg og praktiske øvelser lærer du: Hvor du finder de regler og retningslinjer, du har brug for. Hvad reglerne om arbejdstid og rådighedsforpligtelse indebærer. Hvad du kan og skal bruge samarbejdsudvalget til. Hvad din rolle er, når en kollega skal have en advarsel eller skal afskediges. Hvad du gør, når kollegerne vil nedlægge arbejdet. Hvordan reglerne er for ophør og afskedigelse af TR. Vi sørger for tid til erfaringsudveksling, og deltagerne får lejlighed til at danne uformelle TR-netværk.

Side 8 Forhandlerkurser

Side 9 Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter Deltagere Djøf tillidsrepræsentanter og -suppleanter i stat, regioner og kommuner, der forhandler løn/tillæg. Udbytte Kurset tager sit afsæt i det område, hvor du som tillidsrepræsentant erfaringsmæssigt lægger det meste af din indsats til hverdag, nemlig i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Men de forhandlingsredskaber, vi præsenterer for dig på kurset, er i virkeligheden universelle og kan bruges i alle mulige andre forhandlingssammenhænge end lønforhandlinger. Kursets forhandlingsteknikker vil give dig et større udbytte af de forhandlinger, du gennemfører, og de aftaler, du som tillidsrepræsentant indgår, idet du vil kunne arbejde mere strategisk med forberedelse, gennemførelse og opfølgning på konkrete forhandlinger. Vi træner dig i en metode, hvor du gør din modpart til en samarbejdspartner, og derigennem forbedrer din forhandlingsperformance i det daglige. Indhold Kurset er bygget op omkring cases, der stammer fra det virkelige tillidsrepræsentantliv, så du afprøver forhandlingsteknikker i så autentiske situationer som muligt. Det er baseret på individuelle og gruppevise praktiske øvelser i form af forhandlingsøvelser og korte oplæg. Kurset varer 2 dage og er Overenskomstforeningens grunduddannelse i forhandling. Du får prøvet dig selv af og får lært at bruge forskellige strategier både alene og i delegationer. Undervisere Charlotte Flach Louise Ascanius Lars Mørup Petersen Anne Mette Hjorth Helle Venø Lotte Jepsen Ann Louise Steengaard Peter Salling Petersen Tid, sted og kursusnr. 15.-16. januar 23226 Comwell Borupgaard, Snekkersten 2.-3. april 23231 Scandic Bygholm Park, Horsens 3.-4. juni 23227 Comwell Borupgaard, Snekkersten 23.-24. september 23228 Comwell Borupgaard, Snekkersten 19.-20. november 23229 Comwell Borupgaard, Snekkersten 9.-10. december 23230 Comwell Borupgaard, Snekkersten Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart.

Side 10 Djøfs Forhandleruddannelse ++ Deltagere Erfarne og engagerede Djøf tillidsrepræsentanter og -suppleanter i stat, regioner og kommuner, der allerede har gennemført grundkurset Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter. Udbytte Djøf Forhandleruddannelse++ giver dig indflydelse og bedre resultater. Uddannelsen er Overenskomstforeningens overbygningstilbud i forhandling og giver dig en omfattende praktisk og teoretisk træning og føling med forhandling. Uddannelsen bygger på dine og andre tillidsrepræsentanters erfaringer, så den er nærværende og giver dig samtidig en forhandlingsmæssig ballast, der gør dig til en bedre forhandler som tillidsrepræsentant, medarbejder og i det hele taget i din fremtidige karriere. Under hele forløbet får du inspiration og input fra en række erfarne konsulenter fra Djøf samt af eksterne eksperter, som gennem uddannelsesforløbet vil arbejde målrettet med din gennemslagskraft og status som forhandler, med nej-fyldte forhandlinger, med forberedelse, med forhandlinger i hårdknude og med skabelse af gode aftaler. Du kommer i en netværksgruppe, hvor I gensidigt træner og giver hinanden feedback og sparring. Indhold Forhandleruddannelsen består af 6 egentlige kursusdage, der over 4 måneder er opdelt i 3 moduler og en forhandlingsdag à hhv. 1 dags, 1 dags, 2 dages og 2 dages varighed. Imellem modulerne er der opgaver og træningsforløb. Opgaverne og træningsforløbene løser du i mindre netværksgrupper, som etableres under uddannelsen. Djøf Forhandleruddannelse++ er Overenskomstforeningens tilbud til dig om en forhandleruddannelse, der er blandt de allerbedste i Danmark. Det er en forudsætning for din tilmelding, at du har mulighed for og lyst til at deltage i alle kursusdagene og i opgaver og træningsforløb mellem modulerne. Tid, sted og kursusnr. Forår: 3. februar, Comwell Borupgaard 18.-19. marts, Comwell Borupgaard (internat) 8.-9. april, Comwell Borupgaard (internat) + forhandlingsopgave den 24. eller 25. februar (begge dage skal reserveres). Kursusnr. 23255 Efterår: 8. september, Comwell Borupgaard 8.-9. oktober, Comwell Borupgaard (internat) 11.-12. november, Comwell Borupgaard (internat) + forhandlingsopgave enten den 15. eller 16. september (begge dage skal reserveres). Kursusnr. 23256 Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Model over forløbet: Modul 1 1 kursusdag Mellemperiode Forhandling Modul 2 2 kursusdage (internat) Mellemperiode Kortlægning og coaching Modul 3 2 kursusdage (internat) Undervisere Charlotte Flach Lars Mørup Petersen Helle Venø Ann Louise Steengaard Louise Ascanius Anne Mette Hjorth Lotte Jepsen Peter Salling Petersen

Side 11 Forhandlerseminar Hold øje med annonceringen af Forhandlerseminar 2014. Igen i 2014 vil Djøf invitere en forhandlingsekspert af international kaliber til at inspirere og udfordre vores erfarne tillidsrepræsentanter. Forhandlerseminar 2014 bliver udbudt for tillidsrepræsentanter, der har afsluttet Djøfs Forhandleruddannelse++.

Side 12 For den mere erfarne TR

Side 13 Tillidsrepræsentantens personlige lederskab Deltagere Tillidsrepræsentanter og suppleanter med stor erfaring. Udbytte Er du erfaren tillidsrepræsentant med mod og lyst til at blive udfordret, provokeret og oplyst på flere planer for derigennem at blive mere klar på dit personlige lederskab/ dig selv som person? Og er du nysgerrig på, hvordan du bruger dine personlige styrker til at opnå gennemslagskraft og indflydelse? Er du klar til at blive tvunget til at tænke ud af kassen? Vil du ligefrem glæde dig til to dage med dette fokus? Undervisere Charlotte Flach Jacqueline Thomasen Tid, sted og kursusnr. 6.-7. maj 23288 Comwell Borupgaard (internat) Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Kan du svare ja til ovenstående, så er dette kursus noget for dig. Indhold På dette kursus vil vi sætte fokus på, hvordan du personligt opnår gennemslagskraft, og hvordan du gennem opmærksomhed på forskellige positioneringer kan møde andre mennesker mere fleksibelt. Vi vil blandt andet arbejde med assertiv kommunikation, styrkefokus og positioneringsbegrebet, således at du bliver opmærksom på egne styrker og muligheder. Via dette er målet, at du kan fremstå endnu mere troværdig i dit personlige lederskab - også når du møder svære udfordringer.

Side 14 Mægling og konfliktløsning Deltagere Tillidsrepræsentanter med nogen erfaring og med mod på at involvere sig i konfliktløsningen på arbejdspladsen. (Har du allerede deltaget i mæglingssporet på kurset TR som forandringsagent kan du ikke deltage i dette kursus) Udbytte På dette kursus kommer du til at: Udforske konfliktmæglingens muligheder og grænser, og du får mulighed for at afprøve dig selv som upartisk tredjepart Arbejde med din rolle som konfliktvejleder / rådgiver, og hvordan du professionelt kan bistå medlemmerne i deres konflikthåndtering Arbejde med analyse af en konflikt, som du selv har del i Få øget forståelse for, hvad konflikter handler om, og hvilke redskaber, man skal gribe fat i for at håndtere dem Blive mere bevidst om dit eget forhold til konflikter, og hvor du kan udvikle din tilgang Undervisere Kirsten Frydensberg Bo Ørsnes Tid, sted og kursusnr. 23.-24. april 23284 Comwell Grand Park, Korsør 24.-25. september 23286 Comwell Borupgaard, Snekkersten Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Arbejdsformer Undervisningen vil veksle mellem korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser, der kan træne de nødvendige kompetencer, og vi vil tage udgangspunkt i de konflikter, som du møder i rollen som TR.

Side 15 Psykisk arbejdsmiljø Deltagere Tillidsrepræsentanter med nogen erfaring og arbejdsmiljørepræsentanter. Udbytte Du vil blive klædt på til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Vi vil arbejde med nogle helt konkrete værktøjer, som du kan bruge på de fire niveauer. Vi håber, du er indstillet på at være med til at finde på konkrete tiltag, der kan virke for dig og dine medlemmer på din arbejdsplads. Indhold Djøferne løber stærkere og stærkere, og der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Som tillidsrepræsentant bliver du mødt med stresssygemeldinger, uendelige omstruktureringer og øgede krav til effektivitet faktorer som har indflydelse på trivslen på din arbejdsplads. Du skal navigere i krydsfeltet mellem presset fra ledelsen og ønskerne fra medlemmerne. Opgaven er ikke nem, men der er gode erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe dig på vej. Undervisere Lykke Fehmerling Maja Kure Kristensen Tid, sted og kursusnr. 5.-6. marts og 10. april 23253 Comwell Borupgaard, Snekkersten 16.-17. september og 13. november 23254 Comwell Borupgaard, Snekkersten Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Målet med kurset er, at du 1. Kan spotte stress og mistrivsel 2. Ved, hvad der skaber trivsel 3. Kan tage en dialog med mellemledere og øverste ledelse om det psykiske arbejdsmiljø 4. Får værktøjer til at sætte fokus på det gode arbejdsliv Kursusdagene vil veksle mellem teoretiske oplæg, cases og øvelser. På kurset lægger vi vægt på høj deltageraktivering og inddragelse.

Side 16 Professionel kommunikator og sparringspartner Deltagere Tillidsrepræsentanter med nogen erfaring. Udbytte Du bliver bevidst om, hvordan du gennem en effektiv og værdiskabende kommunikation skaber det bedste udbytte for medlemmerne og derved skaber størst effekt som tillidsrepræsentant. Du får kommunikative redskaber til at omfavne de forskelligartede forventninger, der er til dig som tillidsrepræsentant både som forhandler, sparringspartner, inspirator og videnbank. Du får redskaber til, hvordan du kan styre og rammesætte din kommunikation også i de svære situationer. Du får indsigt i, i hvilke dele af kommunikationen du er stærk, og hvor du kan udvikle dig. Indhold I løbet af 1 intensiv dag arbejder vi aktivt med: Samtaleteknik og afklaring af tillidsrepræsentantens forskellige roller. Evnen til som tillidsrepræsentant at mestre forskellige TR-roller og bevidst veksle imellem dem. Vi vil have fokus på: Hvornår er man ekspert? Hvornår er man rådgiver? Hvornår er man sparingspartner? Hvornår er man coach? Introduktion og træning i samtaleredskaber og afklaring af, hvilke der bruges bedst hvornår. Refleksion og sparring på hvordan man gennem kommunikationen skaber værdi for medlemmet også i de situationer, hvor medlemmet har andre forventninger til tillidsrepræsentanten eller Djøf end dem, vi kan indfri. Konkret træning i at styre samtalen effektivt og udbytterigt. Undervisere Birgitte Nortvig Tid, sted og kursusnr. 30. januar 23685 Ingeniørforeningens Mødecenter, København 13. maj 23686 Scandic Bygholm Park, Horsens 2. september 23687 Ingeniørforeningens Mødecenter, København 25. november 23688 Comwell Grand Park, Korsør Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Kurset arrangeres i samarbejde med IDA. Dagen bliver en blanding af indlæg fra underviseren, erfaringsudveksling, sparring i mindre grupper og konkret træning med udgangspunkt i egne medbragte cases.

Side 17 Brush-up-arrangmenter 2013 SU/MED-systemet Deltagere Tillidsrepræsentanter som tidligere har deltaget i kurset Regelkompasset (tidligere Rammer og Indhold) og som har brug for et brush-up. SU/MED-repræsentanter, som ikke er tillidsrepræsentanter, er også velkomne. Udbytte Bliv skarp på, hvordan du navigerer i SU/MED-systemet. Bliv klog på reglerne, og lær at optimere din indflydelse. Tid, sted og kursusnr. Dato følger (eftermiddagskursus kl. 13-16) 23283 Djøf Mødecenter, København Klædt på til besparelser Deltagere Alle tillidsrepræsentanter. Udbytte Som TR står du i frontlinjen, når din arbejdsplads står overfor en sparerunde. Dette arrangement vil klæde dig på til at tage udfordringerne op og sikre dine medlemmers interesser bedst muligt. Tid og sted Kurset oprettes efter behov og annonceres ved direkte mail og på www.djoef.dk. Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart. Regnskabsforståelse Deltagere Alle tillidsrepræsentanter. Udbytte Kurset tager udgangspunkt i tre hovedtemaer: Hvordan læses et regnskab og et budget? Lønsumsstyring hvad er indeholdt, og hvad er opmærksomhedspunkterne? Inspiration til, hvad man som tillidsrepræsentant bør gøre sin ledelse opmærksom på, når der skal foretages ressourcetilpasninger. Tid, sted og kursusnr. Dato følger (eftermiddagskursus kl. 13-16) 23283 Djøf Mødecenter, København Der åbnes for tilmelding til kurserne 3 måneder før kursusstart.

Side 18 Tilbud fra Djøf

Side 19 E-læring for tillidsrepræsentanter E-læringskurser for Djøfs tillidsrepræsentanter er en ny måde at skabe viden og indsigt på. Kurser giver dig mulighed for at opsøge den viden, som du har brug for, netop NÅR du har brug for den. Alle kurserne er interaktive e-læringskurser, som ikke bare indeholder fakta og råd, men som gennem cases, videosimulationer og valgmuligheder også giver dig en egentlig træning og kompetencegivende indsigt i emnet. Brug Djøfs e-læringskurser for tillidsrepræsentanterne. Både som supplement eller til at stå helt alene. djoef.dk/forhandling Med kurset i forhandling får du en introduktion til forhandling af tillæg og løn. Du vil blive guidet ind i et univers, hvor du bliver testet, kan prøve dine evner af og får gode råd om det at forhandle. djoef.dk/samtale Her kan du lære mere om de typiske svære samtaler, som du som tillidsrepræsentant støder ind i. Du kan træne, hvordan du bedst håndterer forskellige typer af kollegaer, og du kan få indsigt i deres reaktionsmønstre. Eksperten erhvervspsykolog Sebastian Nybo leder dig gennem de forskellige forløb i samtalen og giver dig gode råd med på vejen.

Side 20 Djøf Direkte Vi vil rigtig gerne bidrage til de aktiviteter og de fælles initiativer, I tager ude og omkring på arbejdspladserne. Så holder I et klubmøde, et fællesarrangement eller andet - hvor I har brug for at stille skarpt på det, der optager jer som gruppe - så byder vi meget gerne ind med et fagligt og/eller et politisk indspark - i form af oplæg, tale, foredrag, procesfacilitering, dialog mv. Vi udvikler gerne sammen med jer, så det, der ikke er på listen, udvikler vi sammen. Kontakt os på 33 95 97 00 eller djoef@djoef.dk Og fortæl kort om hvad du er på udkig efter. Tag fat i din kontaktperson i Djøf, og aftal nærmere mht. indhold, tid, sted. Kontaktpersonen hjælper dig med at finde den person/kompetence i Djøf der passer bedst til jeres behov. Herunder finder du en inspirationsliste til emner, I kan bruge os til: Lønsystemet. Start er ny velfungerende Djøfklub. Samarbejdet i Klubbestyrelsen - tillidsrepræsentantens team. Den gode personalepolitik. Karriere- og kompetenceudvikling. Få inspiration til hvordan I udvikler jeres karriere. Forandringsprocesser. Få sat spot på jeres trivsel i forandringer - og hvordan forandringer kan bruges aktivt i karrieren. Forhandlingsteknik. Forhandling indgår i vores arbejdsliv såvel som vores hverdag. Hvis vi er opmærksomme, så har vi indflydelse på flere forhold, end vi måske umiddelbart forestiller os. Bliv inspireret til hvordan du får mest muligt ud af de situationer, hvor forhandling er en måde at opnå indflydelse på. Selvledelse. Få redskaber til hvad du/i selv kan gøre for at påvirke jeres job i positiv retning. Plustid, arbejdstid og gode arbejdsvilkår. Arbejdstid, fritid og balance er væsentlige forhold for alle offentligt ansatte djøfere. Med plustid er der blevet yderligere muligheder. Få indspark til hvordan døren til plustid kan åbnes samtidig med, at I sikrer gode arbejdsvilkår og en god arbejdsplads for alle ansatte. Individuel forhandlingsret. Djøfs politiske visioner. Få besøg i klubben af et medlem af Overenskomstforeningens bestyrelse og få indblik Djøfs politiske arbejdsområder. Og vær selv med til at påvirke og prioritere den udvikling, som Djøf skal tage de kommende år.

Side 20 I en travl hverdag som TR, hvor du har fokus på andre husker du så dig selv? Djøf vil gerne hjælpe dig med at sætte fokus på din rolle som TR. Og vi vil derfor gøre dig opmærksom på, at Djøf tilbyder dig sparring i forhold til dine udfordringer som tillidsrepræsentant. I en tillidsrepræsentants udfordrende hverdag, hvor arbejdet og karrieren skal plejes sideløbende med rollen og opgaverne som TR, kan du måske komme til at glemme at sætte fokus på dig selv? Eller måske er det noget, du bare ikke prioriterer i forhold til de mange andre opgaver og udfordringer, der er en del af din hverdag? Men sådan behøver det ikke være. Du har nemlig mulighed for en personlig sparring med en konsulent fra Djøfs Karriere- og Kompetencecenter. Gør brug af det og sæt fokus på dine udfordringer og muligheder. Indholdet i sparringen kan eksempelvis dreje sig om: Din egen karriereudvikling nyt job, uddannelse, ledelse osv. Håndtering af udfordringer og problemer i ifm. TR arbejdet. eller måske noget helt tredje tag fat i os, så finder vi ud af, hvad der skal til, sammen. For at aftale tid til en personlig sparring, med en konsulent fra Djøf s Karriere- og Kompetencecenter kan du kontakte Djøfs karriere og kompetencecenter på 33 95 97 00 eller skrive til os på karriere@djoef.dk.

Side 22 Individuel sparring og rådgivning Som tillidsrepræsentant har man ofte brug for et hurtigt og kompetent svar på spørgsmål som Vores lønforhandlinger er gået i hårdknude. Hvordan kommer jeg videre? Hvad siger overenskomsten om arbejdstid? Jeg skal med mit medlem til tjenstlig samtale. Hvad gør jeg? Et medlem har stress og beder mig om hjælp. Hvordan tackler jeg det? Du kan sikkert også nikke genkendende til, at dine medlemmer har overvejelser og spørgsmål i stil med: Jeg... vil have nye øjne på min ansøgning og CV overvejer min fremtidige karriere ønsker højere løn og vil vide hvad andre djøfere får i løn, f.eks. i en bestemt branche eller sektor føler mig stresset på arbejdet ønsker sparring forud for min MUS-samtale overvejer at skifte job har fået tilbudt et job og vil have min ansættelseskontrakt gennemgået Du og dine medlemmer kan få sparring og rådgivning i Djøf på 33 95 97 00. Telefonen er åbent alle hverdage fra kl. 9.00 til 16.00. Hvis I f.eks. sidder i storrumskontor og ønsker at kontakte Djøf uforstyrret, kan I også chatte med os via djoef.dk/chat.

Side 23

Side 24 Praktiske oplysninger

Side 25 Praktiske oplysninger Tilmelding Du tilmelder dig lettest vores kurser online på Mit Djøf, hvor du udfylder tilmeldingsblanketten. Du kan også tilmelde dig pr. e-mail. Husk at skrive alle kontaktoplysninger, samt om du ønsker overnatning aftenen før kursusstart. Mailen sendes til tr@djoef.dk. Når vi har modtaget din tilmelding, får du en bekræftelse pr. mail. Når kurset nærmer sig får du en mail med praktiske oplysninger, velkomstbrev osv. Da vi kun accepterer skriftlige tilmeldinger, kan du kun tilmelde dig på de nævnte måder. Sidste frist for tilmelding finder du under de enkelte kursusbeskrivelser. Idet er først muligt at tilmelde sig TR-kurser tre måneder før kursusstart. Fremmødet til TR-kurserne har længe været varierende. Ofte melder kursister afbud til kurserne med henvisning til, at det alligevel ikke kan lade sig gøre at deltage pga. arbejdsmæssige forpligtelser. Afbuddene kommer ind imellem med så kort varsel, at det umuligt kan lade sig gøre at besætte de tomme pladser. For nyvalgte tillidsrepræsentanter er det yderligere tæt på umuligt at komme på TR-kurserne, fordi alt bliver booket i de første dage, efter at kursuskataloget er udkommet. Ved først at åbne for tilmelding tre måneder før kursusstart, håber vi, at de tillidsrepræsentanter, der tilmelder sig kurserne, har bedre overblik over deres kalendere og derfor ikke ender med at melde fra kurserne igen. Samtidig giver vi nyvalgte tillidsrepræsentanter en mulighed for at tilmelde sig kurser lige meget, hvornår på året, de bliver valgt. Nyt tilbud og ændringer Nye kursustilbud og ændringer kan ses på djoef.dk/tr, som løbende opdateres. Du kan også finde dem i Tillidsposten. Hvis du bliver forhindret Hvis du bliver forhindret i at deltage på et kursus, skal du hurtigst muligt melde afbud. Dit afbud sikrer, at en anden kan få glæde af tilbuddet. Du kan melde afbud via Mit djøf eller på tr@djoef.dk. Kontaktmuligheder Er du i tvivl om det praktiske omkring kurserne, er du velkommen til at kontakte Line Holm Vang på tlf. 33 95 01 96 eller pr. mail lic@djoef.dk.

Side 26 Vejledning i rejsegodtgørelse til tillidsrepræsentanter i forbindelse med deltagelse i TR-uddannelse Regler pr. 1. januar 2014 Når du deltager i kurser under Djøfs TR-uddannelse bliver dine udgifter til rejse og transport refunderet i forhold til nedenstående betingelser. Billigste rejseform Djøf refunderer dine transportudgifter, når du deltager i kurser under Djøfs TR-uddannelse. Kurserne under Djøfs TR-uddannelse begynder som hovedregel først kl. 10.00 på den første kursusdag. Dermed er det muligt for langt de fleste at kunne rejse til det pågældende kursussted med bus/tog. Kun i helt særlige tilfælde og kun mod forudgående skriftlig godkendelse fra Djøfs side, vil en dyrere rejseform kunne godtgøres. En godkendelse af en dyrere rejseform vil som udgangspunkt alene ske i de tilfælde, hvor du bor langt væk fra et centralt trafikknudepunkt (f.eks. en station) og derfor ikke vil kunne nå til det pågældende kursussted inden kursusstart. Den skriftlige godkendelse vil blive tilsendt tillidsrepræsentanten pr. mail og bedes vedlagt rejseafregningen i kopi. Dette gælder f.eks. for tillidsrepræsentanter, som bor i Nord-, Vest- eller Sydjylland, hvor det kan være væsentligt rejseforlængende at tage bus/tog. Bestil så vidt muligt altid din rejse så snart du kender programmet for kurset, så du kan sikre dig den billigst mulige billet. Rejseudgifter over 1.500 kroner Hvis dine samlede rejseudgifter (tur-retur) bliver mere end 1.500 kroner skal du inden du bestiller rejsen kontakte Line Holm Vang (tlf. 33 05 01 96 eller mail lic@djoef.dk) og få en forhåndsgodkendelse af udgifterne. Dette gælder også selv om du anvender billigste rejseform, såfremt udgifterne hertil samlet set overstiger 1.500 kroner. Overnatning natten før Har du så lang transport til kursusstedet, at du ikke har mulighed for at nå frem til kursus-start i tide, kan du få overnatning natten før. Overnatning natten før kan vælges ved tilmelding online eller bestilles gennem Line Holm Vang (tlf. 33 05 01 96 eller mail lic@djoef.dk). Du kan altså ikke selv foretage reservation af hotelværelse. Transport i egen bil godtgøres som udgangspunkt ikke Transport i egen bil er som oftest ikke billigste rejseform. Derfor godtgør Djøf som udgangspunkt ikke transport i egen bil. Efter forudgående skriftlig godkendelse og mod dokumentation for, at transport i egen bil i det konkrete tilfælde er billigste rejseform, kan Djøf i særlige tilfælde godtgøre transport i egen bil. Såfremt transport i egen bil til et centralt trafikknudepunkt (f.eks. station) undtagelsesvist har været nødvendig vil dette også kunne godtgøres. Det kan være tilfældet, hvis du bor uden en busforbindelse mellem din bopæl og en station, hvis din samlede rejsetid vil blive væsentligt forøget eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt gør kørsel i egen bil nødvendigt. Søg vejledning i Djøf, hvis du er i tvivl.

Side 27 Dokumentation Du skal altid indsende originale bilag sammen med din rejseafregning. Hvis der er tale print-selv-billetter er det ok at sende afregningen ind elektronisk. Djøf kan anmode dig om at dokumentere, at du har anvendt den billigste rejseform. Såfremt du ikke kan dokumentere dette og dine udgifter vurderes at ligge væsentligt ud over hvad der måtte være billigste rejseform bliver du alene godtgjort et beløb svarende til den billigste rejseform. Andre forhold I forbindelse med internatkurser ydes der ingen refundering for evt. transport mellem kursussted og hjem, hvis du foretrækker at overnatte hjemme. Djøf yder heller ikke refundering for anden alternativ overnatning. Bemærk, at Djøf ikke godtgør evt. fortæring, køb af ugeblade eller lignende under indlandsrejser, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Side 28 Vejledning i udfyldelse af rejse-afregningsblanket Når du skal have refunderet dine udgifter i forbindelse med rejse og transport skal du bruge Djøfs rejseafregningsblanket. Blanketten ligger online under hvert kursus, men du kan også få den tilsendt ved at kontakte Line Holm Vang (tlf. 33 05 01 96 eller mail lic@djoef.dk). Husk altid at inkludere alle dine rejsebilag i originaludgave. Sådan udfylder du blanketten (du skal kun udfylde de hvide felter de øvrige udfyldes af Djøf): 1. Personoplysninger Udfyld altid både cpr-nummer, navn og adresse. 2. Udbetaling Du skal anføre din bank- eller girokonto, for at Djøf kan refundere dine rejse- og transportudgifter, idet de ikke refunderes med kontanter. 3. Dato og formål med rejsen Du skal altid anføre navnet på det kursus, møde eller lignende, som du har deltaget i. 4. Kontaktperson i Djøf Skriv navnet på underviseren på kurset eller den konsulent, som har stået for mødet. 5. Udlæg og bilag Kørselsgodtgørelse: Dette felt skal udfyldes, hvis du har kørt til møde i egen bil (læs reglerne for kørsel i egen bil ovenfor) Djøf godtgør med den høje sats, som pr. 1. januar 2013 udgør 382 øre/km. Øvrige udgifter: Disse udgifter refunderes efter regning. Du angiver alle de udlæg, du har haft i forbindelse med rejsen billet til tog og bus, samt undtagelsesvist og efter forudgående godkendelse fly eller taxa. Djøf kan kun refundere udgifter, som du vedlægger dokumentation for. I helt særlige tilfælde kan vi dog se bort fra dokumentation, hvor det er forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder at få bilag på udgifterne. I disse tilfælde skal du på rejseafregningsblanketten angive hvorfor. Revisionen kræver, at du altid vedlægger originalbilag, dog kan du sende kopi af klippekort, såfremt du ikke har brugt hele kortet til samme rejseformål. Husk at vedlægge Djøfs skriftlige godkendelse, hvis du undtagelsesvist har fået godkendt at anvende en rejseform, som er dyrere end den billigste rejseform. 6. Underskrift Her skal du skrive under på, at de oplysninger, du har skrevet på blanketten, er rigtige. Du vil få udbetalt refusionen for dine rejseudgifter efter ca. 8 arbejdsdage. Samtidig vil den gule kopi af rejseafregningsblanketten og en lønspecifikation blive sendt til dig. Det vil fremgå af den gule kopi, hvis vi har rettet i de oplysninger, du har indsendt. Det kan f.eks. ske, hvis der er sammentællingsfejl.

Side 29 Bestil rejsen her Du kan gøre det lettere for dig selv og for os, hvis du benytter VIA Egencia til bestilling af dine rejser: VIA Egencia team 1 Meldahlsgade 5, 2. sal 1613 København V Tlf. 70 70 80 08 Fax 70 70 80 32 Mail: team1@viaegencia.dk Ved køb af togbilletter: Tlf. 70 70 80 20 Fax 70 70 80 21 Mail: togsalg@viaegencia.dk Djøfs konto nr. er: 26381 (skal oplyses ved bestilling) Ud over dine personlige oplysninger skal følgende oplyses: Navn på den sekretær/konsulent i Djøf, som står for det arrangement, du skal deltage i, samt arrangementets/kursets titel. Du vil herefter modtage forslag til bedste og billigste måde at rejse på. Når bestillingen er endelig vil du modtage e-mail bekræftelse på din bestilling. Fakturaen sender VIA Egencia direkte til Djøf, som sørger for betaling af rejsen. Bestiller du gennem VIA Egencia slipper du altså for at lægge penge ud.

Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 Fax: 3395 9700 Mail: djoef@djoef.dk www.djoef.dk Kursuskalender 2014 Januar 15.-16. januar: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter 21. januar: Kom godt fra start 30. januar: Professionel kommunikator og sparringspartner Februar 3. februar: Djøfs Forhandleruddannelse ++ - opstart 5.-6. februar: Regelkompasset 26.-27. februar: Bliv TR-ekspert på løn Marts 5.-6. marts: Psykisk arbejdsmiljø - opfølgning 10. april 20. marts: Kom godt fra start April 2.-3. april: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter 23.-24. april: Mægling og konfliktløsning Maj 6.-7. maj: Tillidsrepræsentantens personlige lederskab 13. maj: Professionel kommunikator og sparringspartner 22. maj: Kom godt fra start 27.-28. maj: Regelkompasset Juni 3.-4. juni: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter 11.-12. juni: Bliv TR-ekspert på løn September 2. september: Professionel kommunikator og sparringspartner 8. september: Djøfs Forhandleruddannelse ++ - opstart 11. september: Kom godt fra start 16.-17. september: Psykisk arbejdsmiljø - opfølgning 13. november 23.-24. september: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter 24.-25. september: Mægling og konfliktløsning Oktober 22.-23. oktober: Bliv TR-ekspert på løn 29. oktober: Kom godt fra start November 5.-6. november: Regelkompasset 19.-20. november: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter 25. november: Professionel kommunikator og sparringspartner December 4. december: Kom godt fra start 9.-10. december: Basisforhandlerkursus for tillidsrepræsentanter