2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Fokus på USA er stor både politisk med primærvalg i disse måneder og præsidentvalg senere på året og økonomisk med pengepolitiske stramninger på agendaen. I det notat kigger vi nærmere den danske eksport til USA. USA er det tredjestørste afsætningsmarked for danske produkter, og eksporten til USA passerede i 2015 for første gang 100 mia. kroner. Målt i antal arbejdspladser, så er over 70.000 danske job afhængige af eksport til USA. USA er vores klart største marked for medicinal- og farmaceutiske produkter, og eksporten er stigende. Dollaren kan blive en udfordring for indtjeningen på den korte bane. Selvom fokus på andre landes økonomier er støt stigende, så er USA fortsat verdens vigtigste økonomi. USA betyder også rigtigt meget for dansk eksport og vi har derfor kigget nærmere på vores eksport over Atlanten. I 2015 eksporterede vi for 100,6 mia. kroner til USA svarende til 9,5 procent af vores samlede eksport. USA er dermed vores kun tredje eksportmarked, hvor eksporten har passeret 100 mia. kroner. Det er kun eksporten til Tyskland (154 mia. kroner) og Sverige (115 mia. kroner), som har større værdi. Nummer fire på listen er Norge, vores eksport til Norge udgør til sammenligning kun 73,5 mia. kroner. Figur 1 Eksporten til USA har passeret 100 mia. kroner 105 100 95 90 85 80 75 70 65 60 Kilde: Danmarks Statistik, betalingsbalancestatistikken. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 8 / 2016
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia. kroner Ikke blot er eksporten til USA betydelig, den er også ganske kraftigt stigende. I 2015 var væksten i eksporten til USA på hele 11,4% - eller 10,3 mia. kroner, målt i løbende priser. Målt siden 2005 har den gennemsnitlige årlige vækst i eksporten til USA været på 3,9 procent. Det lyder måske ikke af så meget, men målt henover et tiår med finanskrise, så er der faktisk tale om en ganske flot vækst. I samme periode er eksporten til Sverige og England i gennemsnit steget med henholdsvis 1,8 procent og 1,2 procent om året mens eksporten til euroområdet er steget med 2,1 procent i gennemsnit om året. Vi finder kun højere vækst i eksporten til emerging markets - men betydningen af disse markeder er langt mindre end betydningen af det amerikanske marked. At eksporten til USA er steget så meget mere end eksporten til Sverige bevirker, at eksporten til USA snart nærmer sig niveauet for eksport til Sverige. Over det seneste år, har vi således eksporteret for 100,6 mia. kroner til USA, mens eksporten til Sverige løber op i 115 mia. kroner. Fortsætter eksporten til USA med at stige tilsvarende mere end eksporten til Sverige over de kommende år, så vil USA overhale Sverige og være vores næststørste eksportmarked i 2022. Der er dog langt op til førstepladsen målt på eksport, vi eksporterer således klart mest til Tyskland her afsætter vi varer og tjenester for samlet set 155 mia. kroner og væksten i eksporten til Tyskland er stort set lige så høj, som væksten i eksporten til USA, når man måler over de seneste 10 år. Figur 2 USA har kurs mod at blive vores næststørste eksportmarked 140 130 120 110 100 90 80 70 60 Sverige USA Kilde: Danmarks Statistik, betalingsbalancestatistikken. Vareeksporten har overhalet tjenesteeksporten Eksporten til USA kan deles op i henholdsvis vare- og tjenesteeksport. Vareeksporten udgør aktuelt 55,6 mia. kroner, mens tjenesteeksport løber op i 45,0 mia. kroner. DANSK ERHVERV 2
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Mia. kroner, sum over året Tjenesteeksporten har generelt været vigende over de seneste år, mens vareeksporten til USA har været kraftigt stigende, jf. figur 3. Det er da også et relativt nyt fænomen, at vareeksporten er større end tjenesteeksporten. I perioden fra 2005 til 2014 var tjenesteeksporten til USA konstant større end vareeksporten. I 2014 og 2015 er vareeksporten til USA dog steget med henholdsvis 10 procent og 28 procent på årsbasis, og dermed har vareeksporten overhalet en vigende tjenesteeksport. Figur 3 Vareeksporten til USA har overhalet tjenesteeksporten 60 55 50 45 40 35 30 25 20 Vareeksporten Tjenesteeksporten Kilde: Danmarks Statistik, betalingsbalancestatistikken. USA er vores klart vigtigste marked for medicinalprodukter Vareeksporten udgøres naturligvis af mange forskellige varer, men hvis man skal pege på den vigtigste varegruppe, når vi taler eksport til USA, så er der ikke så meget tvivl. Kemikalier og kemiske produkter udgør godt og vel halvdelen af vores vareeksport til USA, jf. tabel 1, og eksporten af denne varegruppe er steget med i gennemsnit 17% om året de seneste 5 år. Det er en voldsom vækst, når vi har at gøre med en i forvejen stor eksport. Kigger vi på eksporten af kemiske produkter, så dækker det reelt stort set kun over medicinske og farmaceutiske produkter. Med en eksport på 24,8 mia. kroner på årsbasis udgør medicinske produkter mv. 90% af eksporten af kemiske produkter til USA. En eksport på 24,8 mia. kroner til USA er meget betydelig. Faktisk sælges 29% af vores samlede eksport af medicinske og farmaceutiske produkter til USA. Det gør USA til vores største eksportmarked for den type produkter. Til sammenligning eksporterer vi kun for 6,4 mia. kroner medicinske og farmaceutiske produkter til Tyskland. Kina er vores næststørste afsætningsmarked for den type produkter, eksporten af medicinske og DANSK ERHVERV 3
2005M01 2005M06 2005M11 2006M04 2006M09 2007M02 2007M07 2007M12 2008M05 2008M10 2009M03 2009M08 2010M01 2010M06 2010M11 2011M04 2011M09 2012M02 2012M07 2012M12 2013M05 2013M10 2014M03 2014M08 2015M01 2015M06 2015M11 Mia. kroner, sum over 12 måneder farmaceutiske produkter til Kina er på 6,8 mia. kroner igen markant lavere end eksporten til USA. Tabel 1 Vareeksporten til USA opdelt på varegrupper Eksporten i 2015 Årsvækst 2010-15 Mia kroner % Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 2,9 4,5 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 0,4 13,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,4-27,6 Kemikalier og kemiske produkter 27,8 17,3 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 1,9 8,6 Maskiner, undt. transportmidler 12,3 1,4 Transportmidler 1,5 19,6 Færdigvarer og andre varer 7,1 6,7 Samlet eksport til USA 54,1 8,9 Anm. Vareeksporten er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik At den medicinske eksport til USA er så betydelig, er et fænomen af nyere dato. For fem år siden var eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter under 10 mia. kroner på årsbasis, jf. figur 4. Figur 4 Eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter til USA er steget voldsomt 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Danmarks Statistik, løbende priser DANSK ERHVERV 4
Solid amerikansk vækst og stærk dollar har sikret vareeksportvæksten Der er naturligvis mange forklaringer på væksten i vareeksporten til USA over de seneste år. Først og fremmest spiller det naturligvis en rolle, at USA har haft ganske pæn økonomisk vækst over de seneste år. Siden krisen i 2008/2009 har USA evnet at trække sig selv relativt hurtigt ud af krisen, og det har naturligvis også smittet af på vores eksport til USA. I tillæg til den relativt gunstige vækstsituation i USA har det også spillet en rolle, at dollaren er blevet markant styrket over de seneste år. Fra 2013 til 2014 var dollaren rimeligt konstant men startende fra sommeren 2014 og ind i 2015 styrkedes dollaren ganske meget. Måler man på hele året, så var dollaren 20% stærkere i 2015 end i 2014. Danske virksomheder kunne dermed sælge deres produkter til en uændret pris i dollar men få 20% flere kroner ud af salget i 2015 end i 2014. Der er således ingen tvivl om, at den stærke dollar har haft været en vigtig del af forklaringen på den hastige vækst i eksporten til USA fra 2014 til 2015. Nu er der ikke nødvendigvis en 1:1 sammenhæng mellem bevægelser i valutakursen og dansk eksportørers indtægter. En del af dollarstyrkelsen har måske betydet, at danske produkter er blevet billigere målt i dollar danske virksomheder er jo i konkurrence med fx andre europæiske virksomheder, som får samme valutafordel som os, og dermed bliver gevinsten hurtigt konkurreret væk. Dertil kommer, at mange virksomheder kurssikrer indtægter i fx dollar, og så bliver gennemslaget meget forskelligt fra, hvad valutakursen umiddelbart skulle tilsige. Målt i kilo er eksporten faktisk steget mere end målt i værdi, så valutakursen er ikke hele forklaringen men det er klart, at hvis dollaren bliver svækket i løbet af 2016, som nogle forventer, og som vi også har haft set tendenser til de seneste dage, så kan indtægterne fra vores eksport til USA sagtens falde ganske meget på den helt korte bane, så man kan bestemt ikke ignorere valutakursens effekt. Ud over valuta og vækst, så spiller det naturligvis også en stor rolle, hvilke produkter vi faktisk afsætter i USA. Vi har som nævnt en stor eksport af medicinalprodukter, hvilket der strukturelt set er en stigende efterspørgsel efter i store dele af verden. I USA, hvor væksten blandt andet er drevet af et stigende antal indbyggere, så er efterspørgslen efter denne type produkter ekstra stigende. Det er dog også en eksport, som kan blive påvirket af politiske beslutninger, og i den kontekst er det forestående amerikanske præsidentvalg ikke helt uvæsentligt uden at det ligger inden for rammerne af denne analyse at vurdere, hvad forskellige præsidentkandidater præcis vil betyde for vores medicinaleksport til USA. DANSK ERHVERV 5
jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 Figur 5 En markant dollarstyrkelse har hjulpet vores eksport 750 700 650 600 550 500 Kilde: Danmarks Statistik, Værdi i danske kroner af 100 USD Tjenesteeksporten er primært søtransport og den er under pres Tjenesteeksporten udgøres for 70 procents vedkommende af søtransport. Søtransport er de danske rederiers indsats på verdenshavene transport mellem fx Kina og USA betragtes eksempelvis som dansk eksport, hvis transporten foretages af et dansk rederi, selvom der ikke nødvendigvis er danske søfolk ombord på skibene, og selvom skibene aldrig ser en dansk havn. Det betyder også, at der ikke nødvendigvis er så mange danske arbejdspladser koblet op på tjenesteeksporten. Dermed ikke sagt, at betydningen af den grund bliver mindre, men den del af tjenesteeksporten, som vedrører søtransport, spiller blot en anden rolle i vores nationaløkonomi end fx eksporten af en legoklods. Søtransporten til USA har generelt været vigende over de seneste år som følge af faldende fragtrater og som følge af, at handlen mellem Kina og USA er gået noget i stå, som konsekvens af den svagere kinesiske vækst. Kigger vi på den øvrige del af tjenesteeksporten, så har vi også en betydelig eksport af telekommunikations-, computer- og informationstjenester (2,4 mia. kroner), indtægter fra royalties (2,8 mia. kroner) og indtægter fra salg af rejser (2,1 mia. kroner), men sammenlignet med en eksport af søtransport på 32,4 mia. kroner, så er det trods alt nogle lidt mindre størrelsesordner. Over 70.000 arbejdspladser er koblet til eksporten til USA De 100,6 mia. kroner måler alene eksport direkte til USA. I tillæg til den direkte eksport har vi imidlertid også en betydelig indirekte eksport, da mange danske virksomheder agerer underleverandører til eksempelvis tyske eller svenske virksomheder, som så siden eksporterer de videreforarbejdede varer eller tjeneste til USA. Danmarks Nationalbank DANSK ERHVERV 6
har i et nyligt offentliggjort papir beregnet, at eksporten til anvendelse i USA i 2011 faktisk var cirka en halv gang større end den direkte eksport, Danmarks Nationalbank, Working Paper 105, Global Value Chains, skrevet af Andersen, Nellemann og Thomsen. Omregnet til dagens eksportniveau betyder det, at op mod 156 mia. kroner eksporteres enten direkte eller indirekte til USA. Hvor eksporten til USA således reelt er større, end man måske umiddelbart skulle tro, så er eksporten til fx Tyskland faktisk mindre end, hvad de direkte eksporttal viser. Det betyder så også, at USA rent eksportmæssigt allerede i dag spiller en lige så vigtig rolle for dansk økonomi, som vores store sydlige nabo Tyskland. Den betydelige eksport til USA betyder også, at mange arbejdspladser i dag er direkte eller indirekte knyttet til det amerikanske marked. I førnævnte analyse fra Danmarks Nationalbank, når de frem til, at der i 2011 var 69.000 arbejdspladser, som kunne knyttes an til eksporten til USA. Til sammenligning kunne 82.000 arbejdspladser knyttes til eksporten til Tyskland. At Tyskland målt på arbejdspladser trods alt fylder en del mere skal ses i lyset af, at blandt andet den store eksport af søtransport til USA ikke er særligt mandskabsintensiv. Målt på antal arbejdspladser, så er USA faktisk allerede på nuværende tidspunkt et vigtigere marked end det svenske. Ifølge studiet fra Nationalbank er der kun knyttet 53.000 arbejdspladser til eksport til Sverige, når man renser for den eksport til Sverige, som reelt sælges til andre lande. Hvilket altså skal sammenholdes med 69.000 arbejdspladser knyttet til den direkte og indirekte eksport til USA. Uden denne korrektionen for den indirekte eksport er Sverige noget vigtigere end USA målt på antal arbejdspladser. De rene tal for beskæftigelsen knyttet til eksport til Sverige er 73.000 personer, mens det samme tal for USA er 54.000 personer, men det er jo mest retvisende, når vi taler betydningen af en økonomi at se på, hvor produkterne i sidste ende forbruges og så er konklusionen altså, at USA allerede nu er vores næstvigtigste eksportmarked. Siden 2011 er eksporten til USA steget med 18 procent, hvilket taler for, at antallet af danske arbejdspladser knyttet an til eksporten til USA er steget siden. Med til at understøtte den vurdering er også, at vi har set ovennævnte skift over mod vareeksport, hvor der i gennemsnit er flere danske arbejdspladser knyttet an til produktionen. DANSK ERHVERV 7
OM DETTE NOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 8 i 2016. Redaktionen er afsluttet den 10. februar 2016. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 33746601. NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 8 / 2016