Dansk kvalitetsmodel på det sociale område



Relaterede dokumenter
Egelys retningsgivende dokumenter

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir )

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Teglgårdshuset

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Retningsgivende dokument. 1.1 Kommunikation. 1. Formål. 2. Anvendelsesområde. 3. Fremgangsmåde

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation

Indhold. Dagtilbudspolitik

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Sagsforløb i forbindelse med indskrivning på specialpædagogisk plads 2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Jobbeskrivelse for ledelsesfunktioner i dagtilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Retningslinjer for individuelle planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Familier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan Version

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Beboernes individuelle plan

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen

Driftsaftale Socialområdet

Surveyrapport. Standard/Indikator

1.2 Indflydelse på eget liv

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

- herunder afdækning af kommunikative ressourcer og afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Uanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Transkript:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af det faste personale og efter aftale psykologisk af afdelingens tilknyttede psykolog. Her fokuseres på den unges verbale, kognitive, sociale og psykiske ressourcer. Procedurerne herfor er beskrevet i Egelys arbejdsgrundlag. Herudover indhentes relevante beskrivelser fra samarbejdspartnere (visitationspapirer, skoleudtalelser, SSP, udredninger og interviews med familien mm.). Desuden anvendes SIP-programmet ved ind- og udskrivning af den unge. Beskrivelserne af ressourcerne er tilgængelige i SIP, dagbog (Bosted), udtalelser og statusrapporter. Der er etableret retningslinjer for, hvornår og hvor dokumentationen skal foregå. 2. Kontaktteamet har det praktiske ansvar for, at ovennævnte retningslinjer overholdes. Den unges kommunikative ressourcer er beskrevet i den individuelle plan. Planen drøftes på ungekonferencen, hvorved en ensartet pædagogisk tilgang til den unge sikres. Dagbogens notater medvirker ligeledes til den fælles problemog ressourcebevidsthed således, at den daglige, systematiske indsats kan iagttages og dokumenteres. Den unges familie, kommunen og andre interessenter holdes orienteret telefonisk, skriftligt og via (status-) møder. 3. Udviklingen af den unges kommunikative ressourcer evalueres og revideres på ungekonferencer hver 14. dag og løbende i større skriftlige rapporter. Kontaktteamet har sammen med afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver ansvaret for at udarbejde evalueringens fokuspunkter og give forslag til revidering. 1

Det øvrige personale deltager med observationer og input til den fremadrettede indsats i forhold til standarden. Kontaktteamet (samt afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver) udstikker den pædagogiske kurs for indsatsen. Brugerinddragelse Standard: Den enkelte unges inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv skal sikres 1. Afdækningen af de unges forudsætninger for brugerinddragelse sikres dels af visitationen og af de partnere, Egely samarbejder med, samt i den pædagogisk/psykologiske udredning. Den unges forudsætninger undersøges i praksis allerede fra indskrivningen. Observationer og dialog er redskaber hertil. Hele personalet deltager i denne og fortløbende faser og noterer observationer og samtaler i dagbogen. Kontaktteamet noterer fokuspunkterne i den individuelle plan. Den unge gøres bekendt med punkterne, og skal have indflydelse på planen. Relevante samarbejdspartnere og pårørende orienteres, og den unge og personalet har adgang til resultaterne af afdækningen. 2. Den unge har mulighed for at drøfte sine ønsker med relevant personale (pædagoger, lærer, socialrådgiver, psykolog og ledelse). Den unge skal høres og sikres medbestemmelse og selvbestemmelse, hvor det er pædagogisk muligt og hensigtsmæssigt. Kontaktteamet sikrer dette i samarbejde med øvrigt personale. Der afholdes ungemøder, hvor personale og unge deltager. Det er den fælles platform for dialog og træning i demokratiske kompetencer. Den unges ønsker kommunikeres via Bosted og overlap til relevante parter, fx kontaktteam og øvrigt personale. Kontaktteamet bærer ansvaret for, at dialogen med den unge finder sted, og at den unge høres på møder med samarbejdspartnere. 3. Den unges forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres løbende på ungekonferencer, i dagbogen, ved overlap og på statusmøder, hvor relevante samarbejdspartnere deltager. Kontaktteamet har sammen med afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver ansvaret for at udarbejde evalueringens fokuspunkter og 2

give forslag til revidering. Det øvrige personale deltager med observationer og input til den fremadrettede indsats i forhold til standarden. Kontaktteamet (samt afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver) udstikker den pædagogiske kurs for indsatsen. Individuelle planer Standard: Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats Region Syddanmark har udarbejdet retningsgivende dokumenter, som er gældende for alle sociale tilbud i regionen. Følgende elementer skal være indeholdt i den individuelle plan: Kommunens handleplan 140 eller 141 Procedure for, hvordan den unge, eventuelt pårørende/værger og samarbejdspartnere bliver inddraget i udarbejdelsen af den individuelle plan herunder samtykke til nødvendig videregivelse af oplysninger En beskrivelse af den unges baggrund, herunder evt. udredning af den unges forudsætninger, ressourcer, ønsker og behov Mål og delmål for indsatsen, der er konkrete og målbare Metoder Succeskriterier Tidsperspektiv Institutionens og den unges opgaver i forhold til den formulerede individuelle plan 1. Egely har retningslinjer for den unges inddragelse i den individuelle plan (se Brugerinddragelse ). Det medfører, at alle unge, der indskrives på Egelys afdelinger, så hurtigt det er muligt og hensigtsmæssigt, får en individuel plan, hvorom de informeres og medinddrages. Planen skal være påbegyndt senest en måned efter indflytning og være udfærdiget inden for de første 3 måneder. 2. Det påhviler kontaktteam, øvrigt personale samt ledelsen at formulere og etablere planen. Planen formuleres i tråd med kommunens handleplan, udredning og den 3

unges egne forudsætninger, ønsker og behov, og evalueres og justeres løbende på ungekonferencer. Planen ligger i Bosted. 3. Der er etableret retningslinjer for samarbejdet med pårørende/værger, skole og kommune. Disse skal inddrages når og i fald, det er relevant. Socialrådgiver og kontaktteam er ansvarlige for, at inddragelsen sker, og for at dokumentere i form af fx mødereferater. Relevant dokumentation ligger i Bosted. 4. Den individuelle plan evalueres sammen med den unge og via overlap, dagbog, udtalelser, statusrapporter og ungekonference og revideres ad hoc af teamet på baggrund af ungekonferencens drøftelser. Relevant fagligt personale deltager (pædagoger, lærer, ledelse, psykolog, socialrådgiver, køkkenassistenter m.fl.). Kontaktteamet (samt afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver) udstikker den pædagogiske kurs for indsatsen. 5. Kendskab til planerne skaffes via Bosted. Ledelsen har ansvaret for, at evalueringen foregår og at personalet har kendskab til dem. Kompetenceudvikling Standard: Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere er medansvarlige. 1. De enkelte afdelinger er opmærksomme på, hvilke uddannelsesbehov, der bedst kan klæde medarbejderne på til opgaverne. Dette foregår med redskaber som SIP, UFOS, APV, unge-observation og evaluering, MUS-samtaler og via personalemøder. Afdækningen foregår ad hoc. MED-udvalget formulerer sammen med ledelsen, hvilke kompetencer Egely behøver for at kunne fastholde en høj faglig standard. Den overordnede kompetenceudviklings-strategi er afstemt med principperne i arbejdsgrundlaget. Med-udvalget er øverste beslutningsorgan. Afdækningen af behovene dokumenteres i referater fra udvalgets møder. 2. Kompetenceudviklingen sikres i samspillet mellem den enkelte medarbejders ønsker og Egelys interesser i forhold til at kunne omsætte værdier og behandling i daglig praksis. 4

3. Egely etablerer et uddannelsesudvalg, som skal drøfte langsigtede behov for kompetenceudviklingsplaner. Arbejdsmiljø Standard: Der arbejdes systematisk med udvikling arbejdsmiljø og trivsel De retningsgivende dokumenter tager udgangspunkt i Region Syddanmarks arbejdsmiljøpolitik og i lovgivningsmæssige samt overenskomstmæssige krav vedr. arbejdsmiljø. 1. Alle Egelys medarbejdere deltagere hvert andet år i en arbejdspladsvurdering (APV). Forstander og TR igangsætter undersøgelsen. Vurderingen foregår med spørgeskema. Den fokuserer på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. På baggrund af vurderingen iværksættes handleplaner, der skal tage hånd om kritiske arbejdsmiljøpunkter. Planerne iværksættes og følges op af forstander og TR. 2. Alle afdelinger i Egely er repræsenteret med arbejdsmiljørepræsentanter, som overvåger det lokale arbejdsmiljø. 3. Egely afholder hver 5. uge arbejdsmiljøgruppemøde, hvor aktuelle emner drøftes og handleplaner udarbejdes. Ledelse Standard: Institutionen ledes, så værdier afspejles i medarbejdernes udførelse af praksis Ledelsen har ansvaret. Der henvises overordnet til det fælles ledelsesgrundlag for det sociale område, som er baseret på visionen og værdigrundlaget for Region Syddanmark. De retningsgivende dokumenter er følgende: 1. Alle nye medarbejdere introduceres for Egelys arbejdsgrundlag og værdigrundlag via medudvalgsmappen. Her er Egelys politikker, procedurer og arbejdsgrundlag tilgængeligt. Lokale afdelinger i organisationen har udarbejdet håndbøger med 5

regler og rammer for arbejdet. Nye medarbejdere introduceres til selve arbejdsformen via føl/mentor-ordninger. 2. Egelys medarbejdere omsætter aktivt tilbuddets værdier og behandling via dagbog, overlap-procedurer, statusrapporter, udtalelser og arbejdsplan. Der ydes supervision og etableres uddannelse til opfyldelse af målene. Procedurerne diskuteres og revideres på personalemøder og følges op af MUSsamtaler og tema-dage, ligesom der ydes omsorg og støtte til personale, der ikke efterlever værdierne. Alle politikker, procedurer, værdier samt retningsgivende dokumenter er tilgængelige på enten Egelys hjemmeside, intranet (x-drevet) eller i Bostedsystemet. Egely, april, 2010, (Flemming Pommer og Per Gantriis) Redigeret og revideret 10. juni, 2010. 6