Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

9. mødedag, onsdag den 8. oktober 2008. Dagsordenens punkt 103 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for en forebyggende indsats mod senil demens samt en regulering, der sikrer, at senil dementes forhold og rettigheder styrkes. (Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Forslagsstilleren er landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Jeg anser lovgivning vedrørende senil demente som tiltrængt, da lidelsen er blevet mere omfattende. Alle kommuner bør have retningslinjer for nøje tiltag vedrørende senil demente. Det er forståeligt, at senil demente bliver behandlet forkert og med respektløshed på grund af uvidenhed og mangel på lovgivningsmæssig regelværk. Derfor mener jeg, at det er tiltrængt at lovgive vedrørende senil demente. Formålet med en lovgivning skal være at yde god service overfor de senil demente, samt at deres menneskeret bliver forsvaret. Befolkningen samt de kommuner, der yder service, kan med loven i hånden følge med i, hvilken service der er godt, og på hvilken måde de senil dementes behov kan dækkes.

Loven skal også tydelig foreskrive, hvordan det kan være muligt at forebygge senil demens. Jeg mener, at vi blandt det personale, som vi har i dag, har nogen som kan rådgive på bedste vis, og jeg skal opfordre Landsstyret til at benytte sig af disse for gode råd. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Tak. Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed kommer med et svar. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Jeg takker Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, for forslaget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for forebyggelse og regulering af senil demens. Demens er den overordnede betegnelse for en række oftest veldefinerede hjernesygdomme, præget af varig svækkelse af hukommelsen og svækkede intellektuelle funktioner hos en ellers bevidsthedsklar person, samt personlighedsforandringer. Tilstanden viser sig i form af svækket koncentration, abstraktionsevne, tænkning, dømmekraft, initiativ, motivation og planlægning, samt emotionel kontrol og social adfærd. Der er mindst syv forskellige årsager til demens, som i øvrigt ikke er begrænset til ældre mennesker. Betegnelsen senil betyder gammel eller ældre, men demens rammer dog også yngre mennesker. Der er set demens hos 40-årige, og endog hos endnu yngre. Diskussionen af og indsatsen mod demens bør derfor ikke begrænses til ældre borgere, ved at anvende udtrykket senil demens. Det skal bemærkes, at demens ikke er det samme som de naturlige aldersforandringer, selv om sygdommen ofte rammer ældre mennesker. Behandling og forebyggelse bør rettes mod alle borgere der er i risikogruppen for udvikling af demens. Blandt de kendteste årsager til demens kan nævnes Alzheimers sygdom, blodpropper i hjernen, alkohol, opløsningsmidler, tungmetaller og giftstoffer, pande-tindingelapssygdom, infektioner i hjernen, samt svulster i hjernen. Her ud over, kan en række sygdomme og sygdomstilstande, som det er muligt at behandle, give demens-lignende symptomer, om f.eks. stofskifteforstyrrelser,

leversygdomme, vitaminmangel, forsnævring af halspulsåren, medicinmisbrug, depression og visse typer af hjerneblødning. Alzheimers sygdom anslås at tegne sig for ca. 60 %, mens kredsløbsrelaterede sygdomme tegner sig for minimum. 25 % af alle demenstilfælde. Symptomerne ved demens er meget forskellige fra person til person, men der er to symptomer, som hyppigt ses - hukommelsessvækkelse og alvorlige adfærdsforstyrrelser. Der er tre grader af demens - mild, moderat og svær grad. Ved den milde form, kan personen f.eks. vise ligegyldighed, være uinteresseret i nye ting og have svært ved at træffe beslutninger eller huske ting. Viser sygdommen sig i en moderat grad, kan den ramte person f.eks. glemme, hvad er lige sket, miste døgnrytmen og orienteringen i et ellers velkendt miljø, glemme navne på familie og venner, eller glemme at vaske sig og spise. Personen bliver derfor mere og mere afhængig af pårørende og andre. Den svære grad af sygdommen er det sidste stadium, hvor personen har behov for hjælp til daglige rutiner samt overvågning og pleje døgnet rundt. Forebyggelse af demens kræver kendskab til de risikofaktorer, der dels fremkalder sygdommen, og dels medfører, at sygdommen forværres. Mange risikofaktorer er kendte og dokumenterede, mens andre er usikre. Ved at spise sundt, lade være med at ryge, rygestop halverer f.eks. risikoen for blodpropper, og i det hele taget være bevidst om sin livsstil, kan man mindske risikoen for at få blodpropdemens. Man bør altså fokusere på at forhindre og behandle de sygdomme og tilstande, som vides at kunne give demenslignende symptomer, og som det er muligt at behandle. Disse sygdomme og tilstande behandles i dag i sundhedsvæsenet, Desuden er en lang række forebyggelsesforanstaltninger imod dem iværksat. Andre forebyggende tiltag er reduktion af alkoholforbruget, og minimering af udsættelsen for organiske opløsningsmidler, herunder indsats mod snifning. Endvidere skal der forebygges mod vold i form af gentagne større slag mod hovedet, der kan give hjernerystelser og hjerneblødninger.

Dementes hverdag præges ofte af mangel på social og sansmæssig stimulans, som kan føre til isolation, angst og depression. Studier viser, at demente, der deltager i én eller anden form for arbejde eller beskæftigelse, deltager i motion, spadsereture og socialt samvær, bliver gladere og mindre rastløse, ligesom de forbedrer deres fysiske kapacitet. Det er sådanne tiltag, der forbedrer de dementes forhold. Sundhedslovgivningen dækker den fornødne behandling og servicering af personer, der måtte rammes af sygdommen. For så vidt angår Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv. er Landsstyret bevidst om, at forordningen trænger til at blive justeret i henhold til de aktuelle forhold på ældreinstitutionsområdet. Forordningen skal blandt andet indeholde regler om boformer og magtanvendelse som er tilpasset demente. Der er i kommunerne og blandt personalet på landets ældreinstitutioner et stort behov for regler og vejledning om, hvad man gør for at beskytte demente ældre mod sig selv. Dette er et prioriteret punkt på Landstyrets dagsorden, men grundet begrænsede ressourcer har dette måtte udsættes. Arbejdet med at justere den nuværende forordning vil dog blive iværksat snarest muligt. Endvidere kan nævnes Myndighedsloven, hvor reglerne vedrørende umyndiggørelse findes. Ud fra disse tiltag som skal igangsættes indstiller Landsstyret forslaget til vedtagelse Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Næste talere er partiernes talsmænd. Første er Vittus Mikaelsen, Siumut. Derefter kommer Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Landstingsmedlem Agathe Fontain har stillet forslag til landstingsbeslutning med den hensigt forebygge og at forbedre forholdene og styrke rettighederne for mennesker med senil demens. Siumut har følgende kommentarer vedrørende forslaget.

Vi får ud af forslagets overskrift det indtryk, at det er med disse forbedringer i sigte, at forslagsstilleren har stillet forslaget, men forslagets alvorlige indhold er åbenbart så vidtstrækkende, at der er uoverensstemmelse mellem den grønlandske overskrift og den danske overskrift. Siumut bemærker også, at Landsstyret i deres svarnotat har prøvet at komme hele vejen rundt om emnet. Men de vil være rigtigst, at få svarene fra folk, som til hverdag arbejder med folk med demens og senil demens, idet det fremgår af Landsstyrets svar, at de enkelte mennesker sygdom kan have flere baggrunde og skal behandles derefter. For at belyse dette alvorlige problem rigtigt, mener Siumut, at vi skal vente med at tage problemet op til efter at Landstingets forordning, nr. 11 af 30. oktober 1998 er blevet moderneseret, idet Landsstyret har lovet, at gøre noget ved dementes forhold samtidig med moderneseringen af forordningen, da vi er overbevist om, at man vil inddrage de proffessionelle behandlere under fornyelsen af denne forordning. Med disse ord tager Siumut Landsstyrets svar til efterretning. Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til det foreliggende forslag om iværksættelse af et arbejde for en forebyggende indsats mod senildemens samt en regulering der sikrer, at senildementes forhold og rettigheder styrkes. Vi er i Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at det i forbindelse med at flere og flere får sygdommen senildemens er yderst nødvendigt til stadighed at tilpasse og regulere de tilbud, der findes. Agathe Fontain har gennem forelæggelsen af dette forslag givet udtryk for et ønske om at sikre, at dette mål bliver nået, og vi forstår i Inuit Ataqatigiit intensionen med forslaget, ligesom vi er helt enige i intentionerne. Vi betragter det i Inuit Ataqatigiit for værende på høje tid at yde en større og bedre indsats over for de mennesker, der er blevet ramt af senildemens, ligesom tiden er kommet til, at vi gennemfører en lovgivning, som sikrer senildementes rettigheder.

Antallet af personer som rammes af senildemens er voksende i disse år, og på den baggrund eksisterer der efter Inuit Ataqatigiits opfattelse et behov for, at vi har en klar lovgivning med henblik på beskyttelsen af menneskerettigheder hos denne gruppe. Herunder forestiller vi os, at graden af forskellige omsorgs- og behandlingsmetoder over for senildemente er ensartet og indrettes således, at problemet tackles på samme måde fra sted til sted. Vi lægger i Inuit Ataqatigiit vægt på den væsentlige betydning af, at vi ikke alene tager udgangspunkt i den daglige omsorg af psykisk og fysisk handicappede borgere, men at vi også i disse sager prioriterer et politisk grundlag som en uundværlig og meget vigtig hjørnesten. I dag er situationen den, at der ikke eksisterer klare og gennemskuelige regler, og derfor er det vanskeligt at danne sig et overblik over, hvornår senildementes rettigheder og fornødenheder bliver tilgodeset i tilstrækkeligt omfang. Vi vil erklære os enige med forslagsstilleren i det synspunkt, at dersom vi ønsker at gennemføre et lovgrundlag for senildemente er det helt afgørende, at vi i dette arbejde i forberedelsen af en sådan lov inddrager de mennesker, som langs kysten dagligt arbejder med senildemente og har en viden om deres situation. Herigennem kan vi også være forberedte på hvorledes vi på de enkelte steder kan sikre et beredskab, som kan iværksættes før sygdommens udbrud. Inuit Ataqatigiit mener at det er ærgerligt, at Landsstyrets svarnotat i højere grad kan betegnes som en beskrivelse af, hvorledes den senildementes tilstand giver sig udtryk end det er et udtryk for en holdning omkring hvorledes den gældende lovgivning giver et grundlag for behandlingen af disse mennesker. Ligeledes skal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre opmærksom på, at Landstingsforordning nr. 11 af d. 30. oktober 1998 kun omhandler pensionister, hvorfor yngre mennesker som rammes af denne sygdom ikke er omfattet af de tiltag, der er omtalt. Der henvises til denne Landstingsforordning på trods af, at Landsstyret i svarnotat meget klart gør rede for, at mennesker omkring og under 40 år også bliver ramt af sygdommen. På den baggrund mener vi i Inuit Ataqatigiit at disse uafklarede spørgsmål bør undersøges nøje under udvalgsarbejdet.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit med disse korte bemærkninger anbefale, at den videre behandling af forslaget overdrages til Landstingets Familieudvalg. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Næste taler er Godmand Rasmussen, derefter kommer Ane Marie Schmidt Hansen, Demokraterne. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Landstingsmedlem Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit fremkommer nærværende med forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for en forebyggende indsats mod senil demens samt en regulering, der sikrer, at senildementes forhold og rettigheder styrkes. I ATASSUT er det af overordentlig vigtig betydning at vore svageste i samfundet skal kunne leve trygt og beskyttet. Lige så vigtigt det er at familier støtter og beskytter deres pårørende der er hæmmet i at beskytte sig selv, lige så vigtigt er det at det offentlige har de bedste lovgivningsmæssige sikkerhedsnet for vore svageste og deres pårørende, det gælder især vore ældste herunder de senildemente. Set i forhold til at der i vort land ikke er nogen egentlige lovgivningsmæssige rammer vedrørende senildemente er vi i ATASSUT helt enige med forslagsstilleren i at der snarest bør realiseres tiltag for at der bliver rettet op på det store problem. Vi er ligeledes enige med forslagsstilleren i at alle kommuner bør have retningslinjer for nøje tiltag vedrørende senildemente og ligeledes at der i de lovgivningsmæssige tiltag samtidigt skal sikres en foreskrevet tiltag for at forebygge senildemens. Ser vi på forholdene i Danmark, er der i 1997 sikret lovgivningsmæssig beskyttelse af de senildemente ved at man indførte det såkaldte Værgemålslov der giver hjemmel til at der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet

psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. I ATASSUT finder vi det værd at undersøge hvorvidt denne lov også bør gælde for Grønland, idet selvom loven ikke gælder ikke for Grønland og Færøerne, så er der mulighed for at man ved kongelig anordning sætter loven i kraft for Grønland og med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger. Derudover mener vi i ATASSUT at det er overordentlig vigtigt at sikre at de ikke bliver medicineret med bl.a. antipsykotiske midler, da det er påvist at patienter med Alzheimers og demenssygdomme får forværret deres sygdom, hvis de får antipsykotiske midler. Vi er i ATASSUT vidende om at der ved flere tilfælde er blevet gamle demente alderdomsbeboere med medicin der gør dem passive. De senildemente ældre er ude af stand til at vurdere hvorvidt en given medicin er godt for dem selv og deres krop, derfor har vi fra ATASSUT efterlyst tiltag der kan sikre at vore ældste, inklusive de senildemente ikke bliver medicineret forkert, og vi mener absolut at der i forbindelse med lovgivningsarbejdet også skal give lovgivningsmæssige rammer for medicinering af vore ældste. Med hensyn til forebyggelse, skal man være opmærksom på at der er arvelige faktorer indblandet og at man derfor ikke kan fjerne risikoen for demens fuldstændig gennem forebyggelse, men man kan igennem sund levevis og regelmæssige fysiske udfoldelser sørge for at man i hvert fald er åndsfrisk selvom kroppen ældes. Men som sagt er vi enige med forslagsstilleren i at forebyggende arbejde er meget vigtigt, og derfor bør inddrages i arbejdet. Med disse ord, skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til velvillig behandling og indstille forslaget til behandling hos Landstingets Sundhedsudvalg. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Næste taler er Ane Marie Schmidt Hansen, Demokraterne. Vær så god.

Ane Marie Schmidt Hansen, Demokraternes ordfører. Demokraterne vil fremkomme med følgende bemærkninger og kommentarer til forslaget fra Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. I forbindelse med forebyggelse af demens og efter at have haft meningsforvekslinger og at have undersøgt forholdene hos medarbejdere, der til daglig har relation til demente personer, har vi fået den opfattelse, at forebyggelse af den meget udbredte demens ikke er ligetil, idet de professionelle har vurderet, at sygdommen ligger hos menneskets gener og fordi sygdommen kan overføres til 5-10 procent af familiemedlemmerne. Dog er det slået fast, at alt for stort spiritusforbrug og indånding af kemikalier kan medføre demens. Såfremt demens kan forebygges, synes en mere grundig og oftere oplysningskampagne nødvendig, idet man er blevet klar over, at antallet af demenspatienter er forøget markant i de senere år. Statistikken for indeværende år har vist, at man har kendskab til 400 og derudover et ukendt antal demenspatienter i Grønland. Derfor skal vi i Demokraterne fremlægge forslag om, at der under Hjemmestyrets regi, at der så snart som muligt bliver ansat personer, som skal foretage opsamling af viden og demenspatienternes vilkår og i den forbindelse er det nødvendigt, at der udarbejdes lov om beskyttelse af demenspatienter, herunder deres menneskerettigheder. Loven skal omfatte afholdelse af kurser for demenskoordinatorer, der giver personer, der til dagligt arbejder med demente patienter, speciel viden om pleje af patienterne og videreførelse af deres erfaringer til de nye medarbejdere. Demenskoordinatorernes nærmeste medarbejdere vil være personer, der arbejder under Hjemmestyret, således der åbnes mulighed for bedre pleje af demente patienter. Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstilleren og Demokraterne henviser sagen til behandling så snart som muligt. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Vi takker Ane Marie Schmidt Hansen, Demokraterne. Nu kommer Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vær så god. Loritha Henriksen, Kattusseqatigit Partiiats ordfører. Vi har undersøgt Landstingsmedlem Agathe Fontain s vigtig beslutningsforslag med interesse. Idet det også er en del af Kattusseqatigiit Parti s målsætning at sikre gode vilkår for de ældre samt personer og ikke blot ældre, ramt af demens. Det er jo vores pligt at foretage snarlige og seriøse tiltag, såfremt forebyggelsesarbejdet for dementramte ønskes, også ved at have klare og tydelige regler i lovgivningen. Det er derfor nødvendigt at sikre stabile og tydelige rammer indenfor lovgivningen, med hensyn til muligheder, behov og rettigheder for dement-ramte, såfremt kontinuerlige forbedringer af deres vilkår ønskes. Dette er ikke mindst yderst vigtigt for vedkommende personale samt nære pårørende. Jeg kan regne med at der herved skabes en større tryghed for klientellet, nærepårørende samt personalet, idet der er skabt fundamenter for krævende sager. Derved vil man også bedre kunne følge op på og videreføre viden og erfaring, bedst muligt. Vi må jo huske på at grundigere oplysninger om lidelsen demens først i de senere år er gjort tilgængelige i videnskaben, hvorfor det er yderst nødvendigt med deltagelse og støtte for at videregive viden på bedst vis, også med hensyn til bedst mulige servicering af de ældre. Det er derfor yderst vigtigt at skabe grundige rammer for disse samt deres vilkår indenfor lovgivningen. Vi støtter forslagsstilleren fuldt ud, idet det er nødvendigt at have en fyldestgørende regel i lovgivningen, med henblik på denne vigtige sag.

Samt med hensyn til styrkelse af dement-ramtes vilkår og rettigheder ved lovgivningen, uanset bosted. Dette er især vigtigt med henblik på storkommune-reformen i fremtiden, idet det vil gavne de omtalte at have et bestemt mål indenfor lovgivningen ved serviceringen af disse også med hensyn til forebyggelsesarbejdet for demens med længere sigt på fremtiden. Vildfarelse i serviceringen sker jo i dag, også indbyrdes familie og nære pårørende, dels pga. manglende klare og bestemte regler, trods formålet er at yde den bedste hjælp. Dette er et tegn på mangel af oplysningskampagner, hvor utilstrækkelig viden dels medfører tvivl omkring vilkår og rettigheder. Fejl opstår endda pga. manglende fundament i serviceringen. Det er derfor nødvendigt at holde årvågent øje med flere kontinuerlige kurser med grundlag på viden, også med hensyn til kontinuerlige kurser efter behov. Forhåbentlig vil man overveje muligheden for at udnytte eksisterende arbejdere, der igennem mange år har høstet erfaring, både i job og klient, uden nødvendigvis at finansiere særskilt for omkostninger til kurserne. Derved vil man stabilisere serviceringen af dement-ramte i fremtiden, hvor personalet ikke behøver at tvivle ved en god servicering. Med disse bemærkninger, på vegne af Kattusseqatigiit Parti støtter jeg forslaget fuldt ud. Samt indstiller sagen til udvalg inden anden behandling. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Tak til Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu kommer forslagsstilleren, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Mit forslag handler selvfølgelig om vore egne demente i forslagets grønlandske udgave. Men landsstyrets svartale handler mere om de gamle, der bliver glemsomme i deres høje alder. Men hvis man læser den grønlandske original af forslaget, så er det ikke alene alders glemsomhed, men senil demens emnet i forslaget. Selvfølgelig kan jeg mærke, at under oversættelsen, også i vores egen danske oversættelse i inuit Ataqatigiit, har man brugt ordet senil demens. Det er noget helt andet, og har desværre givet forkert drejning af forslaget. Men regner naturligvis med at landsstyremedlemmet har brugt mit grønlandske original som grund i udarbejdelsen af sin svartale. Jeg vil takke landsstyret at de ved ændring af deres første svar nu flytter deres afslag, ved forståelse af indholdet har ændret svaret til et ja til forslaget. Du har også forklaret det meget fint i dit svar hvordan senil demens udvikler sig. Det kan jo ske så tidligt som i 40 års alderen folk begynder at miste huskeevnen af forskellige årsager. Jeg har netop undret mig over det i mit forslag. Under udarbejdelsen af mit forslag har jeg naturligvis læst omtalte direktiv at det altid udløser pensionering. Jeg er sådan set meget spænt på, om eksisterende regel bare kan moderniseres eller om der er behov for et helt nyt regelsæt, det vil nok vise sig, hvad der skal gøres. Det kan være reglen stadig henvender sig til persionister og derved udløse en helt ny regelsæt for senil demens som jeg har foreslået. Jeg vil ikke låse mig fast på det, da den eksisterende regel om pension, kan jo være nok med ændringer. Men det vigtigste mål jeg har her er, at dem, med senil demens, får så gode forhold som muligt. Derfor håber jeg på en god behandling af sagen i udvalget. Man kan høre på landsstyrets svar, at de allerede er godt igang med lovgivningen, da det er meget klart i svaret bliver opremset flere vigtige punkter, man er opmærksomme på under udarbejdelsen. Der efterlyses intitiativer til forbedring i forholdene for folk, der allerede under 40 års alderen lider af glemsomhed, ikke bare for alderdomsglemsomhed. I har selv forklaret det ganske nøje i

forordning nr. 11 af 30. oktober 1998, men det gælder for folkepension. Men tusind tak for jeres støtte til forslaget. Siumuts ordfører, Vittus Mikaelsen, mener i sit svar at den danske udgave af mit forslag er uklart. Jeg skal sige, at jeg i overskriften ikke har brugt senil demens heller ikke som udgangspunkt i argumetationen; og det er vist derfra misforståelsen er startet på grund af overskriften. Men jeg forstår, at i går ind for forslaget efter landstyremedlemmets forklaring. Derfor stort tak til Siumut også fordi i støtter forslaget. I Inuit Ataqatigiits svar er det klart, at Aqqaluaq Egede i sin forklaring har forstået behovet i forslaget udmærket. Han sagde det også klart at der er vigtigt at sikre hjælp til folk der lider af tiltagende glemsomhed ved en lov. Han husker også at det ikke er kun gamle mennesker, der på tale her. Hans støtte til forslaget og gode forståelse af det takker jeg meget for. Atassut har også god forståelse af forslaget. Mange af Atassut nævnte punkter som bør være med i den lovgivning er også vigtige. I sit svar focuserer Atassut også på mulighederne for fejlmedicinering, som kan være fatale for patienterne. Jeg har mistanke om at en hel del af fejlmedicineringen kan forklares ved uvidenhed. Derfor er det vigtigt, at alle kommuner har klare retningslinier. Jeg regner selvfølgelig med, at uanset alle kommuner bruger loven, såsom socialloven, så kan sundhedsvæsenet forklare forskellene på en klar måde. Atassut kommer også ind på forebyggelse på en meget klar måde. Ved behandling af tiltagende glemsomhed er forebyggelsesarbejde også meget vigtig. Vi kan måske udskyde folk bliver glemsomme i mange år ved rigtig behandling og dygtiggørelse af behandlerne. Demokraterne har også god forståelse af forslaget og støtte det. Derfor siger jeg til jer; tak for det. Det samme siger jeg til Kattusseqatigiit Partiiat, mange tak. Kattusseqatigiit Partiiat nævnte også hvordan familien bliver ramt ved sådan lidelse, det er et godt billede af, hvordan glemsomhed kan ramme en familie. Vi kan bare ikke acceptere, at sådan er det nu engang. Vi kan ikke forvente at familien alene skal klare hele denne opgave. Familien skal bruges efter behov, men det skal ikke være sådan at familien skal klare al arbejdet med den syge. Alt for tæt familieskab til den syge kan

være en hæmsko nogen gange for behandlingen. Familien har derfor stort behov for sagkyndig i hjælpen til de glemsomedslidende. Hjælpen kan ikke overføres til familien alene. Jeg håber, at landsstyret sørger for under viderebehandlingen af lovforslaget, at man husker at definere familiens pligter og rettigheder i behandlingen af glemsomhed helt klart i loven. Stort tak til jer allesammen, der er enighed over hele linien at sagen skal ordnes hurtigt og landsstyret er indforstået med det. Tak. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Jeg takker forslagsstilleren, landstingsmedlem Agathe fontain, Inuit Ataqatigiit. Nu kommer landsstyremedlemmet. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Det er rigtigt, at vi i starten ellers har besluttet at afvise sagen, da der allerede foregår arbejde med lignende emne. Men i sagens forløb har vi indset at her drejer det sig om noget helt konkret, og derfor har Landsstyret besluttet at vi ikke vil afvise sagen, selv om lignede sag som sagt allerede er under bearbejdelse; lad os i stedet for støtte den, så kan den også behandles i et udvalg. Det vil på den måde være også støtte til den igangværende opgave. Allerede under forårssamlingen har vi behandlet alderdomshjemmene og medicineringen hos disse institutioner; allerede dengang var arbejdet sat igang. Som det fremgår ved vores besvarelse er sagen allerede ret langt fremme. Det er forklaringen for at landsstyret ændrer sin beslutning og går til sidst ind for sagen og stemmer for i stedet for imod. Med disse få ord vil jegb udtrykke, at også jeg gæder mig til at arbejde med denne vigtige opgave. Tak. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi takker landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Jeg opfordrer medlemmerne om at komme til deres pladser, da dagsordensredegørelsen skal læses op nu.

Nu har Vittus Mikaelsen, Siumut, ordet. Vær så god. Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Som vi har forventet i forvejen kom ganske rigtigt mindre, men berettiget, kritik mod Siumut fra forslagsstilleren fra Siumut. Det blev en god udgangspunkt. Overskriften lyder nemlig, at Landsstyret har været pålagt til at lave en lov. Man kan også mærke på landsstyrets forklaring i starten at de også har mærket kritikken. Først efter velbegrundet argumentation har det indset at det ikke er de gamle mennesker, forslaget drejer sig om, men lovgivningen skal drejer sig om folk, der lider af glemsomhed i det hele taget. Forslagsstilleren selv har serveret Siumuts mening ved at sige at hun regner med, at forslaget også bliver støttet også af Siumut. Der kan vi se, hvordan mindre sproglig fejlopfattelse kan påvirke en lovgivning. Dagsordenspunkt 136 er godt eksempel for det; i overskriften står helt klart behov for lov om behandling af misbrug. Mens i selve forklaringen er især spiritus og stoffer omtalt. På den måde blev resultatet mere eller mindre drejet til noget helt andet, selv om disse bare er nævnt som eksempler. Derfor giver Siumut sin fulde støtte til forslaget om at der skal laves lov. Siumut støtter også den igangværende lovgivningsarbejde fuldt ud. Tak. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi takker til Vittus Mikaelsen, Simut. Nu skal alle landstingmedlemmer, der ikke er i salen nu tilbage til deres pladser. Det kræver at vi er mindst 16 tilstede for at en dagsordensredegørelse kan forelægges. Inden da kan vi sige at landsstyret støtter forslaget, og fra flere siger foreslås det at forslaget skal til udvalgsbehandling. Jeg vil spørge forslagsstilleren, hvilket udvalg hun mener forslaget overdrages til. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, vær så god. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener at der er to udvalg, der kan tænkes at behandle sagen, udvalget for Familie og Sundhed og Sundhedsudvalget. Der er hovedspørgsmålet, hvordan forslaget lovgivningsmæssigt skal køres. Spørgsmålet kan være om der er planer om at udskifte den eksisterende, som kun gælder for pensionister. Om denne lov skal moderniseres til ukendelighed eller, som foreslået, der skal laves en ny lov kun gældende for glemsomhedslidelsen. Sagen kan tænkes at komme i to udvalg, det kan også være at den efter nehandling i udgavet for sådan en form, at det kræver behandling i Sundhedsudvalget. Vi har fornylig taget en beslutning om at sociale lov skal være klart adskilte fra andre emner. Med den beslutning i baghovedet kan to udvalg bedømme, hvilket udvalg er den rette hylde loven hører under. Tak. Palle Christiansen, suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Ja, jeg som mødeleder foreslår at de skal overdrages til Sundhedudvalget. På den måde kan Sundhedsudvalget sende en høring til Familieudvalget. Så kan forslaget behandles i Sundhedsudvalget.