juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud

Relaterede dokumenter
Artikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering

december 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering

Artikel 6: Generisk implementeringsplan

Projektgruppen Varde Kommune AULA marts/april Klik på en overskrift i Indholdsfortegnelsen - du sendes til valgte område

Generisk implementeringsplan

Indhold. Figurer og skabeloner

Implementeringshåndbog

Figur 1 Tidsramme for udrulningen

AULA IMPLEMENTERINGSHÅNDBOG. Version 1.0

Implementeringshåndbog

Aula. Chefkonsulent Dorthe Andersen. Kommunedage november 2016

AULA - organisering & opgaver Ballerup Kommune

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

DEN 18. JANUAR 2017 BRUGERPORTALSINITIATIVET BPI I DAGTILBUD. KL Huset Den 18. januar 2017

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder 7. & 8. marts

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

1. Netværksmøde AULA. Fredericia den

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Første informationsmøde for lokale Aula-administratorer. Mandag d. 17. december 2018 Tirsdag d. 18. december 2018 Fredag d. 4.

Drejebog 1: Organisation og Kontrakter

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it

September Aula anvendelse. Version. 1.0

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

Hvornår indgik din kommune kontrakt med sin nuværende leverandør? (Svar i formatet mmåå).

Cura og FSIII support, uddannelse og ledelse

Præsentation af Aula. Juni 2018

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE

Tilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

VITAS Implementeringsguide

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Digitalisering på dagtilbudsområdet

Du kan som altid finde tidligere statusmails via følgende link på Aulainfo.dk klik her.

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

DIGITALISERINGSSTRATEGI

En ny folkeskole understøttet af it

Digitaliseringsstrategi for skoleområdet i Billund Kommune

DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

4 Undervisnings- og Børneudvalget

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

Drejebog. Den pædagogiske metode. Aula uddannelsesforløb for administrative superbrugere. Fokus på anvendelse

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Tjekliste til organisering af uddannelse - Erfaringer fra kommuner og pilot

4 Undervisnings- og Børneudvalget

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Målrettet kommunikation

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

IT-HANDLEPLAN Dragør Skole

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

September Organisering af kommunens egen support

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)


Drejebog. Den pædagogiske metode. Aula uddannelsesforløb for kommunale administratorer. Fokus på anvendelse

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Introduktion. Gitte Stoltenberg Teknisk projektleder Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

AULA STRATEGI FOR DATAMIGRERING TIL AULA. Version 2.0

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Bilag 6: Effektiviseringsforslag Støttesystemet

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Et godt børneliv et fælles ansvar

FAGLIGE EKSPERTGRUPPER

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

ERFARINGER MED BRUGERPORTALS- INITIATIVET OG AULA

Fusionsproces mellem CDA og CUD

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Udvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Transkript:

juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud

Baggrund I tilrettelæggelse og planlægning af implementeringen af Aula deltager en række nøglepersoner i din kommune. Disse bidrager med projektledelses-, pædagogiske-, tekniske- og administrative kompetencer. Deres forskellige kompetencer er altafgørende for en succesfuld implementering. Der er behov for, at der allokeres personaleressourcer til den centrale projektledelse og den tekniske/administrative forankring af Aula i kommunen. Udover centralt forankrede projektressourcer, vil der være behov for, at der gøres overvejelser i forhold til, hvordan den decentrale projektorganisering skal understøttes. Konkret er der decentralt behov for både på skole- og dagtilbudsområdet: Allokering af personaleressourcer på skoleområdet samt for dagtilbudsområdet. Allokering af ressourcer til uddannelse af superbrugere og til brug for slutbrugeruddannelse. Ressourcer til migrering. Ved skoleudrulningen handler dette om oprydning i Skole- Intra frem mod datamigreringen juni 2019. På dagtilbudsområdet er ressourcer til migreringen relevant hvis kommunen har en fungerende kommunikationsplatform, som ikke skal være i drift efter implementeringen af Aula. Efter uddannelse og migrering af data, er der behov for, at medarbejderne tager del i den lokale opsætning og laver personlige indstillinger i Aula. Denne lokale opsætning og tilpasning omhandler fx at opsætte lokale grupper, lave hjemmeside eller oprette personlige mapper. Opgaverne ligger for skoleimplementeringen i skoleåret 2018/2019 og for dagtilbudsimplementeringen i 2019/2020. Det er den enkelte kommunes vurdering og tilgang, der sætter rammen i forhold til de beskrevne opgaver. Netcompany og KOMBIT anbefaler At der i tilrettelæggelse af implementeringsproces for Aula inddrages personalekonsulenter fra centralforvaltningen, samt decentrale ledelser med indsigt i de pædagogiske medarbejderes arbejdstidsaftaler At de centrale og decentrale ledere, i dialogen omkring implementeringsproces for Aula, har blik for, hvilke andele af projektøkonomien, der er centralt eller decentralt finansieret. At den enkelte kommune udarbejder et samlet dokument, hvor projektorganisering og projektform for Aula rammesættes. 2

Overvej bemanding af Aula i kommunen KOMBIT og Netcompany har i Implementeringshåndbogen del 1 præsenteret en række nøgleroller i centralforvaltningen, skoler og dagtilbud. En væsentlig del af bemandingen handler om at omsætte disse nøgleroller og konkretisere denne rollefordeling i forhold til kommunens Aula. Dér, hvor risikoen er størst i forhold til bemandingen af Aula, er dér, hvor ressourcetrækket er størst. Overvej og afklar, hvor behovet for bemanding og allokering er størst. Eksempelvis: Ifm. allokering af personaleressourcer til uddannelse af pædagogisk personale? Ifm. oprydning i Skoleintra og tilsvarende løsninger på dagtilbudsområdet? Ifm. ibrugtagning af Aula? Andet? Overvej projektform i forbindelse med Aula i kommunen Aula indeholder en række indbyrdes tekniske og organisatoriske afhængigheder. Aulaprojektets succes er en central del af det samlede Brugerportalsinitiativ (BPI). I BPIprogrammet er der over en årrække blevet implementeret en række digitale løsninger, som alle har haft som mål at kvalificere læring, trivsel og udvikling for det enkelte barn. Aula er målsat til at være den samlende løsning, som giver alle brugeraktører et overblik over systemlandskabet på skole- og dagtilbudsområdet. Derfor bør den enkelte kommune overveje, hvilken projektform der bedst understøtter denne målsætning, og hvordan implementeringen af fx strategien omkring kommunens læringsplatform og administrative systemer bedst understøttes i projektformen for Aula. Konkret giver Aula mulighed for, at kommunen i samarbejdet med leverandører kan præsentere dele af indholdet fra fx læringsplatformen i Aula. KOMBIT og Netcompany anbefaler her, at hver kommune nedsætter en styregruppe til at organisere projektforløbet. Et andet opmærksomhedspunkt i forhold til Aula-projektet er, hvordan projektgruppen kan være effektivt producerende, samtidig med projektet kvalificeres og forankres decentralt, og at der træffes rettidige ledelsesmæssige beslutninger. Det bør overvejes, hvorvidt Aula skal drives som et projekt, eksempelvis under BPI-programmet i kommunen. 3

Allokering af ressourcer til superbrugerrollen lokalt på skoler og i dagtilbud Uagtet hvilken uddannelsesform den enkelte kommune vælger, skal det påtænkes, at der allokeres tid til opgaven for såvel superbrugere, som slutbrugere i skoleåret 18/19. Der kan læses mere omkring uddannelse i artiklen Uddannelse i Aula. Velvidende at uddannelse på dagtilbudsområdet ligger senere end for skoleområdet, anbefales det, at proces og allokering af ressourcer, for begge områder, tilrettelægges i dette tidsrum i ét samlet overblik for skole og dagtilbud. Vigtigst er det, at tilrettelæggelse og allokering af ressourcer for uddannelse på dagtilbudsområdet sker rettidigt, og ikke først efter endt afvikling af uddannelsesforløb for skoledelen. KOMBIT og Netcompany anbefaler Superbrugerne kan forestå den interne uddannelse lokalt og spiller derfor en nøglerolle ift. at sikre en vellykket implementering. Superbrugere skal allokeres til opgaven, og det skal afstemmes med deres nærmeste leder, hvilke arbejdsopgaver som bliver påvirket at denne opgave. En superbruger bør tildeles ressourcer til: At komme på superbrugerkursus. At fordybe sig yderligere i løsningen efter uddannelsesforløbet. At forberede lokale uddannelsesforløb i samarbejde med ledelse, hvor brug af Aula afklares, samt hvordan Aula kan understøtte igangværende indsatsområder og kvalitetsarbejde lokalt. At planlægge og tilpasse undervisningsforløb og -materiale efter deltagernes forudsætninger og behov. At afvikle uddannelsesforløb for egne brugere lokalt At varetage en lokal supportfunktion At deltage i kommunalt superbrugernetværk At vejlede og supportere pædagogisk personale Superbrugernetværk KOMBIT og Netcompany anbefaler desuden, at ledelse centralt og decentralt kvalificerer og skaber rum for, at kommunens superbrugere kan koordinere og videndele på tværs af alle superbrugerne på skoler og i dagtilbud. Det bør derfor afklares, hvordan superbrugere organiserer og koordinerer fora til denne videndeling på tværs af superbrugere. 4

Overvejelser ift. ramme og form i Aula er det muligt at oprette grupper for superbrugere på tværs af skoler og dagtilbud til kommunikation, videndeling og organisering Overvejelser omkring kommunikation dels internt i superbrugergruppen dels eksternt ift. at sikre viden til de øvrige brugere Udvælgelse af administrator og superbrugere Kommunal administrator: Den kommunale administrator skal, op i mod og under udrulningen af Aula, varetage opgaver ifm. den centrale opsætning af Aula. Opgaverne vil her inkludere eksempelvis opsætning af kommunale dashboards og widgets, tildeling af roller og rettigheder, samt sikring af kommunens login. Dette arbejde udføres ud fra udrulningsdrejebogen, som Netcompany udarbejder til kommunerne. Den kommunale administrator deltager på uddannelsesforløb, der forløber over to dage, og vil her blive klædt på til de opgaver, som administratorrollen indebærer. Særligt ifm. udrulningen vil administratorrollen umiddelbart være en ressource med tekniske kompetencer, men vil i mange kommuner placeres i skole- og dagtilbudsforvaltningen, som er programejer for Aula projektet. Den kommunale administrator, vil her søge bistand i ITafdelingen, i så fald der er behov for det. Efter udrulningen af Aula vil omfanget af administratorens arbejdsopgaver falde markant. Superbrugerrollen: Superbrugerrollen har mange facetter og kræver forståelse for de udfordringer, som kan opstå i mødet mellem teknologisk- og organisatorisk implementering. At udfylde superbrugerrollen kræver derfor en særlig indsigt i Aula og brugernes hverdag, hvor arbejdsgange og praksis ændres ved implementeringen af en ny kommunikationsplatform. Det er derfor en vigtig forudsætning, for en vellykket implementering af Aula, at sikre, at superbrugerne har de rette faglige- og didaktiske kompetencer. Superbrugerne står for den interne uddannelse af kollegaer, i skole og dagtilbud, i brugen af Aula og har derfor en afgørende rolle i denne fase. Derudover har superbrugerne ligeledes en vigtig rolle, ifm. den organisatoriske implementering, ift. løbende opfølgning og tilpasning af nye arbejdsgange, fordi de har en større viden og indsigt i Aula, som kan kobles til eksisterende praksis og sættes i spil i den løbende læring. Den kommunale projektleder skal sikre, at der udpeges det rette antal superbrugere, som kommunen er blevet tildelt. Anbefalinger: KOMBIT og Netcompany anbefaler, at kommunerne inddrager overvejelser og erfaringer ift. udvælgelse af superbrugere fra tidligere implementeringsprojekter af forretningskritiske systemer; eks. læringsplatforme eller fildelingsløsninger. Superbrugere og 5

eventuelle ressourcepersoner fra eks. det pædagogiske læringscenter, som har været inddraget i disse implementeringsprocesser, ville kunne drage fordel af en samlet viden omkring samspillet mellem Aula og øvrige BPI-løsninger. Endelig vil en forankring af indsatsen i det pædagogiske læringscenter skabe grobund for, at viden omkring brugen af Aula deles med de øvrige vejledere. Superbrugerprofiler: Netcompany har i samarbejde med KOMBIT og Aulas referencegruppe udstukket en række pejlemærker, som skal hjælpe den kommunale projektleder med at udpege personer lokalt. Dette kan øge sandsynligheden for at lykkes i rollen som superbruger, for hhv. administrative medarbejdere og pædagogisk personale; se figur 1 og figur 2 nedenfor. Superbrugerprofil for superbruger for administrativ medarbejder: 6

Figur 1: Pejlemærker ifm. udvælgelse af superbruger for administrativ medarbejder Superbrugerprofil for superbruger for pædagogisk personale: 7

8 Figur 2: Pejlemærker ifm. udvælgelse af superbruger for pædagogisk personale