Mad- og måltidspolitik for borgere, der modtager madservice

Relaterede dokumenter
Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE

Kvalitetsstandard. Madservice. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr. 3. Lovgrundlag. Formål.

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Værdighedspuljen - indsatser 2016

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for madservice

Kvalitetsstandard for ældreområdet 2010

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog Madservice efter Servicelovens 83

Nuværende madordning Allerød Kommune plejecentre. kostformer/diæter leveres. Kost til småtspisende: Protein: 18 E% Kulhydrat: E% Fedt: 50 E%

Madservice efter Servicelovens 83

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.

Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

1 of 5. Kvalitetsstandard. for. Madservice. Godkendt på byrådet d. 30. august Sundhed og omsorg

Kvalitetsstandard for madservice

1 of 6. Kvalitetsstandard Madservice Godkendt i byrådet d. xx

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus

Madservice og Spisetilbud efter Servicelovens 83

Madservice for hjemmeboende

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Kvalitetsstandard. for. madordning i Odense Kommune

Allerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejecenter

Sammen om det gode liv

Det handler om respekt

Kvalitetsstandarder Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus)

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

Madservice for hjemmeboende

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Sunde Børn i en Sund By

KALUNDBORG MADSERVICE, TLF Madservice leverer god smag på bestilling

Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Mad- og måltidspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Børnemad 2010 madmodeller

1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.

Kvalitetsstandarder Madservice Godkendt på byrådet d Sundhed og omsorg i Syddjurs Kommune

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Vordingborg Madservice

Kvalitetsstandard: Spise og drikke

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Mødedato: 17. marts 2015 Mødetid: 13:00 Mødested: Indholdsfortegnelse:

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Kvalitetsstandard Madservice

Forebyggende tiltag Sundhed

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Madservice til plejeboliger sags.id / dok.id

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG

Rammerne for en samarbejdsaftale mellem Faaborg-Midtfyn kommune og Ældre Sagen om ordningen Spisevenner

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

41 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

FORSLAG KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Krav til leverandører af madservice i Norddjurs Kommune

Småt er godt, og rundt er sundt

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Åbent møde for Ældrerådets møde den 10. februar 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Forretningsplan 2012

Kvalitetsstandard Madservice

Introduktion til måltidsbarometeret

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Mad der smager af meget mere

PERSONLIG PLEJE & PRAKTISK HJÆLP SERVICEDEKLARATION

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning

SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Madservice til. hjemmeboende. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Transkript:

Mad- og måltidspolitik for borgere, der modtager madservice

Indhold Forord side 3 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? side 4 Målgruppe side 5 Visitation side 7 Produktion side 10 Distribution side 12 Spisesituation side 13 Information og kommunikation side 15 Kvalitetsudvikling side 17 Økonomi side 19 Implementering af politikken side 19 Begrebsafklaring side 20 Litteratur side 20 Bilag side 21

Mad- og måltidspolitik skaber rammerne for det gode måltid Spørgsmålet Hvad skal vi have at spise? er måske det mest stillede spørgsmål i Danmark. Der er utallige svar på det, og ingen af dem er egentlig forkerte. Til gengæld kan måltiderne være mere eller mindre sunde, velforberedte eller indbydende serveret. Sådan bliver det forhåbentlig også med mad- og måltidspolitikken, der har haft stor fordel af en bred borgerinddragelse. Berørte borgere, pårørende, repræsentanter for Ældrerådet, medarbejdere og ledere har bidraget til den formulerede politik. Derfor handler det om at skabe nogle rammer og formulere værdier, visioner og mål for at sikre gode og velsmagende måltidsoplevelser. I Favrskov Kommune har vi besluttet at gøre det ved at udarbejde en mad- og måltidspolitik for de borgere, der modtager madservice. Det vil sige borgere, der får måltider i eget hjem via madservice og borgere på kommunens plejecentre. For den gruppe borgere er det også afgørende, at måltiderne fra madservice tager hensyn til borgernes ernæringsmæssige behov. Inddragelsen af brugergruppen er afgørende for, at vi sammen kan formulere en politik, der kan gøre en forskel for den enkelte i hverdagen. Det handler også om at skabe tryghed for både modtagere og medarbejdere omkring tilbudene fra madservice. Tak til alle, der har bidraget til politikken. Vi glæder os til at følge dens vej ud i virkeligheden. Mad- og måltidspolitikken er en delpolitik til kommunens sundhedspolitik, der danner rammen om prioriteringer og initiativer på sundhedsområdet. Det overordnede mål med sundhedspolitikken er at fremme sundhed, trivsel og forebyggelse for alle i Favrskov Kommune. Sundhedspolitikken er et godt eksempel på en politik, der fungerer i hverdagen og hele tiden er i udvikling. Delpolitikker og indsatsområder ser dagens lys til gavn for kommunens borgere. Anders G. Christensen borgmester Niels Flade Nielsen formand for social- og sundhedsudvalget

Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Som det fremgår af Sundhedspolitik for Favrskov Kommune, ønsker Favrskov Kommune at fremme sundhed, trivsel og forebyggelse for borgere i alle aldre. Derfor vil kommunen blandt andet arbejde for at sikre sund og ernæringsrigtig kost i de kommunale tilbud og herunder den kommunale madservice. Som et led i at opfylde kommunens sundhedspolitiske vision er der udarbejdet en mad- og måltidspolitik for borgere, der modtager madservice. Mad- og måltidspolitikken er således en delpolitik under sundhedspolitikken. Det er vigtigt, at madens ernæringsmæssige kvalitet tilpasses den enkelte borgers behov og kan opfylde borgerens ønsker til maden. Endvidere er det væsentligt, at der lægges vægt på selve nydelsen og spisesituationen, som en central del af den samlede oplevelse af måltidet. Mad- og måltidspolitikken sætter derfor fokus på borgerens samlede måltidsoplevelse, herunder måltidets sociale aspekt og selve rammerne for måltidet; omgivelserne, tiden og stemningen. Formålet med at udarbejde en mad- og måltidspolitik for borgere, der benytter madservice, er: At synliggøre målsætninger og fælles holdninger for borgere og medarbejdere i Favrskov Kommune. At skabe nogle fælles formulerede retningslinjer omkring mad og måltider for borgere, der modtager madservice i Favrskov Kommune. At fungere som et fremtidigt omdrejningspunkt og arbejdsredskab for opgaverne omkring ernæring og sundhed for borgere, der modtager madservice. Fakta Madservice i Favrskov Kommune producerer og leverer kolde færdigretter til 396 hjemmeboende borgere. Hovedparten leveres fra Favrskov Kommunes eget Favrskov Madservice, mens anden godkendt leverandør Det Danske Madhus leverer til 21 hjemmeboende borgere. Herudover producerer og leverer Hinneruplund kolde færdigretter til 300 beboere på plejecentrene i kommunen via deres modtagekøkkener. (21/1-2009) Processen bag mad- og måltidspolitikken I udarbejdelsen af mad- og måltidspolitikken er der i overensstemmelse med Favrskov Kommunes borgerinddragelsespolitik lagt vægt på inddragelse og aktiv dialog med borgere, kommunens ansatte og centrale samarbejdspartnere på området. Startskuddet til arbejdet med mad- og måltidspolitikken har været et tema-arrangement 23. september 2008, hvor både borgere, medarbejdere, ledelse, interesseorganisationer samt Social- og Sundhedsudvalget var inviteret. Ved tema-arrangementet var der

inspiration til og mulighed for at komme med forslag til mad- og måltidspolitikkens indhold. I alt deltog 89 personer i arrangementet. På baggrund af tema-arrangementet blev der nedsat en arbejdsgruppe et Mad- og måltidsforum der fik til opgave at udarbejde forslag til en mad-og måltidspolitik. Mad- og måltidsforum er bredt sammensat af borgere, medarbejdere og repræsentanter fra en række interesseorganisationer. Deltagerne i Mad- og måltidsforum kan ses af bilag 1 på side 21. Afslutningsvist vil forslaget til mad- og måltidspolitik blive sendt i høring inden den endelige godkendelse i byrådet. Målgruppe Målgruppen for mad- og måltidspolitikken er borgere, der modtager madservice. Det vil sige: Hjemmeboende borgere, der modtager madservice i deres private hjem. Borgere, der bor på et af Favrskov Kommunes plejecentre eller i leve-bomiljøer. Figur 1: Processen bag mad- og måltidspolitikken for borgere, der modtager madservice Forskellen på de to grupper er, at de hjemmeboende modtager mad fra madservice en gang ugentligt i form af kolde færdigretter. De hjemmeboende borgere spiser dagligt et eller to måltider fra madservice. Beboerne på plejecentrene eller leve-bomiljøerne får derimod alle døgnets måltider og drikkevarer serveret. Fakta Blandt de hjemmeboende modtagere af madservice i Favrskov Kommune er 59 % kvinder og 41% mænd. - 7% er under 60 år - 87% er over 70 år - 66% er over 80 år (pr. 17/11-2008) Fakta Blandt beboerne på plejecentrene i Favrskov Kommune er 64% kvinder og 36% mænd. - 1,6% er under 60 år - 90,5% er over 70 år - 66,9% er over 80 år (pr.1-2/12-2008) Temaarrangement Arbejdsgruppen Mad- og måltidsforum nedsættes og udarbejder forslag Høring og politisk behandling

Overordnede målsætninger Mad- og måltidspolitikken skal medvirke til At borgere, der modtager madservice i Favrskov Kommune, får nogle gode og velsmagende måltidsoplevelser. At den enkelte borger får opfyldt sine ernæringsmæssige behov og ønsker via madtilbudene fra madservice i Favrskov Kommune. At give tryghed for både borgeren og alle, der arbejder med borgerne, omkring tilbudene fra madservice. At synliggøre indsatsområder omkring mad og måltider i Favrskov Kommune for borgere, der modtager madservice. Figur 2: Madens vej til borgeren Mad- og måltidspolitikkens opbygning Mad- og måltidspolitikken tager afsæt i madens vej til borgeren lige fra, at borgeren visiteres til madservice, til måltidet spises af borgeren. Samtidig er der lagt vægt på en klar ansvarsfordeling af opgaverne i de beskrevne konkrete indsatsområder (bilag 2) side 22. Overordnet ser processen for begge grupper af modtagere af madservice således ud: Visitation - Vurdering af behov - Bestilling Produktion - Planlægning - Valgmuligheder Distribution - Pakning - Levering Spisesituation - Servering - Socialt aspekt Information og kommunikation Kvalitetsudvikling og tilfredshedsmåling Ovenstående illustrerer de enkelte led for madens vej til borgeren fra visitation, over produktion og distribution til borgeren i spisesituationen. Information, kommunikation samt kvalitetsudvikling er tværgående temaer og dermed væsentlig fokusområder i hele madens vej til borgeren. Der er endvidere tale om en dynamisk proces, som løbende gentages, og hvor der i de enkelte led kommunikeres og samarbejdes på tværs. I denne figur er hvert led på vej til borgeren beskrevet med hensyn til de overordnede rammer og indhold. Derefter er angivet konkrete indsatsområder, som er opdelt i to dele. Første del omfatter indsatsområder for den hjemmeboende borger, og anden del indsatser for borgeren på plejecenter eller i leve-bo-miljø. Endvidere er det fremhævet, hvilke indsatser der kan iværksættes inden for gældende budget, og hvilke indsatser der forudsætter finansiering uden for gældende budgetramme. Mad- og måltidspolitikken skal ses som anbefalinger til konkrete indsatser på området. Indsatserne skal tilrettelægges endeligt i samarbejde med de involverede medarbejdere.

Visitation Visitationen er borgerens første kontakt med Favrskov Kommune i forhold til madservice, idet Visitationen blandt andet varetager bevilling til madordning og tildeling af plejebolig. Vurdering af behov Borgeren visiteres ved behov udfra Favrskov Kommunes Kvalitetsstandard omkring madservice (bilag 3 side 23) til madservice i eget hjem eller en plejebolig med madordning. Der tilbydes levering af særlige diæter som tyggesynkevenlig mad, proteindrikke samt lægeordinerede diæter. Bestilling Herefter bestilles maden løbende via bestillingsedler for borgerne i eget hjems vedkommende. De enkelte plejecentre sørger for bestilling af kolde, færdige hoved- og biretter fra Favrskov Madservice, mens plejecentrene sørger for de øvrige måltider. Bestilling af diæter til borgere på plejecentre og leve-bomiljøer sker via plejecentrenes modtagekøkkener, som har den direkte kontakt til Favrskov Madservice vedrørende tilpasning af maden til beboernes behov og ønsker. Hjælp til opvarmning kan der visiteres til via Visitationen i Favrskov Kommune. Delmål At borgere, der visiteres til madservice, skal mødes med respekt og med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. At tilbyde mad og måltider, som tilgodeser borgerens individuelle ernæringsmæssige behov og ønsker til smag, konsistens, udseende og variation. At fastlægge medarbejdernes kompetencer og ansvar i opgaveløsning i forhold til visitation og tilpasning af måltidet til den enkelte borgers ernæringsbehov og ønsker. Jeg vil gerne arbejde for at gøre noget for de ensomme borgere Birgit Hansen, visitator Favrskov Kommune

Konkrete indsatsområder Indenfor gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: Alle borgere skal systematisk tilbydes en vurdering af deres ernæringstilstand. Vurderingen skal blandt andet indeholde en måling af højde og vægt og gennemføres ved indflytning og herefter en gang om måneden af plejepersonalet. Det skal pointeres, at det er et tilbud til borgerne og ikke et krav. Mulighed for brug af kostkonsulent til individuel kostvejledning ved særlige diæter, ved vægtttab, småtspisende, overvægt mv. Mulighed for undervisning og vejledning ved kostkonsulent omkring ernæringsmæssige problemstillinger som vægtttab, småtspisende, overvægt mv. på personalemøder og lignende. Kostkonsulenten tilbyder i samarbejde med køkkenpersonalet opkvalificerende kursus til plejepersonalet omkring håndtering af småtspisende og underernærede på plejecentrene. Forbedring af nuværende bestillingssedler i samarbejde med køkkenledelse og IT, så det bliver mere overskueligt, hvad der vælges af hoved- og biretter til de forskellige dage. Borgere i eget hjem: Øge kendskabet hos borgerne om muligheden for at modtage midlertidig madservice fx i forbindelse med sygehusophold, svær sygdom, tab af ægtefælle og lignende. Blandt andet via information om mulighederne til Ældrerådet og interesseorganisationer som pensionistforeninger og Ældresagen (bilag 4 side 23). At Visitationen tydeligt visiterer til henholdsvis varig eller midlertidig madserviceydelse. Systematisk tilbud om samtale med køkkenfaglig (diætist, økonoma eller ernæringsassistent) medarbejder i en af sundhedsklinikkerne i Favrskov Kommune eller i borgerens eget hjem om madservice. Alle borgere skal systematisk tilbydes en vurdering af deres ernæringstilstand. Vurderingen skal blandt andet indeholde en måling af højde og vægt og gennemføres en gang om måneden af plejepersonalet. Der vil især være fokus på småtspisende borgere. Det skal pointeres, at det er et tilbud til borgerne og ikke et krav. Udbredelse af borgerens kendskab til kontaktoplysninger omkring visitation og madservice via information (bilag 4 side 23) Kostkonsulenten tilbyder i samarbejde med køkkenpersonalet opkvalificerende kursus til plejepersonalet omkring håndtering af småtspisende og underernærede i hjemmeplejen. Mulighed for brug af kostkonsulent til individuel kostvejledning ved særlige diæter, ved vægtttab, småtspisende, overvægt mv. Forbedret informationsmateriale om Favrskov Kommunes madservice herunder billeder af den færdige mad på tallerkener. Forbedret materiale med praktiske oplysninger om madservice, som fx opvarmning i mikroovn, frysning mv.

Forslag til konkrete indsatser Uden for gældende budgetramme Anskaffelse af specialvægte til vejning af kørestolsbrugere og sengeliggende borgere. Pilotprojekt vedrørende opsporing og indsats i forhold til småtspisende. Vi skal tænke i bredere muligheder og tage beboerne med på råd Lise Olsen, social- og sundhedshjælper Plejecentret Tinghøj

Produktion Planlægning Favrskov Madservice og modtagekøkkener samt de godkendte fritvalgsleverandører producerer mad efter gældende officielle Anbefalinger for den danske institutionskost udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Delmål At producere gode og velsmagende måltider, som opfylder såvel kulinariske ønsker som ernæringsmæssige behov. At borgeren kan føle sig tryg ved de leverede måltider i forhold til gældende anbefalinger om levnedsmiddelhygiejne og fødevarehåndtering. Favrskov Madservice og godkendte fritvalgsleverandører producerer kolde færdigretter. Favrskov Madservice producerer morgenmad, frokost og mellemmåltider. Middagsmåltidet leveres af produktionskøkkenet. Køkkenerne er underlagt Fødevareregionens lokale kontrolafdeling og skal have et godkendt egenkontrolprogram, der sikrer god levnedsmiddelhygiejne. Valgmuligheder Der er mulighed for at tilpasse maden til individuelle ernæringsmæssige behov og ønsker i form af diæter, varieret udbud af retter og ekstra madtilbud. 10

Konkrete indsatsområder Inden for gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: Udbrede kendskabet til tilbudene og mulighederne ved madservice via informationsmateriale. Variation af det faste udbud. Fx veksle mellem forskellige grøntsager, salater, kage og frugt, brød- og ostetyper. Give beboerne mulighed for at deltage efter evne og muligheder i borddækning og madlavning med udgangspunkt i de lokale forhold. Dette kan fx ske udfra halvfærdige retter fra madservice som formede bøffer, uskrællede kartofler, kold leverpostej osv. Information omkring indholdet i en døgnkost på plejecentrene og herunder muligheder for at bestille varer som mælk, konserves, mel til de enkelte afdelinger hos modtagekøkkenerne. Brug af økologiske råvarer, hvor det er økonomisk rentabelt. Medvirke til miljøvenlig drift, herunder nedsættelse af CO²-udslip via begrænset strøm- og emballageforbrug. Optimering af driften af madproduktionen via LEAN-projekt, der fokuserer på forbedring og effektivisering af det daglige arbejde i produktionskøkkenet. Borgere i eget hjem: Tilbyde ekstra tilbud fra madservice med friske, kolde salater indimellem. Fx waldorf- eller broccolisalat, grønne salater, råkost samt frisk frugt. Større variation af grøntsagstilbehøret til de varme hovedretter fra madservice. Forbedring af bestillingssedler med blandt andet større overskuelighed, billeder af den tallerkenanrettede mad. Udvikling af etiketter på maden med fx billeder af den anrettede mad, energifordeling af maden. Udbrede kendskab til prisberegning for maden via informationsmateriale om madservice. Fx at prisen dækker råvarer, løn- og driftsomkostninger, og at der kun betales for det, som leveres. Fokus på økologiske råvarer, hvor det er økonomisk rentabelt. Medvirke til miljøvenlig drift, herunder nedsættelse af CO2-udslip, strømforbrug, emballageforbrug. Optimering af driften af madproduktionen via LEAN-projekt som fokuserer på forbedring og effektivisering af det daglige arbejde i Favrskov Madservice. Der skal være valgmuligheder, og vi skal lytte til borgernes ønsker Ellen Rasmussen, leder af Favrskov Madservice 11

Distribution Maden pakkes i kontrolleret atmosfære efter nedkøling. Den distribueres fra Favrskov Madservice via kølebiler til plejecentre og leve-bomiljøer samt til de hjemmeboendes private adresser. Chaufførerne ansættes med gyldigt kørekort og ren straffeattest. De skal endvidere i arbejdet bære hensigtsmæssig og præsentabel påklædning samt overholde gældende hygiejniske retningslinjer for håndtering af fødevarer. Der leveres mad en gang om ugen til både borgere og plejecentrenes modtagekøkkener. Det sker på en fast ugedag og tidspunkt. I forbindelse med helligdage kan der være ændringer i dette, som i god tid meddeles til alle modtagere af madservice. Delmål At borgeren kan føle sig tryg ved den leverede mad i forhold til overholdelse af hygiejniske retningslinjer. At borgerne får bedre kendskab til dem, som producerer og leverer maden. Konkrete indsatsområder Inden for gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: Det er så vidt muligt den samme chauffør, som leverer maden. Chaufførerne skal bære synligt navneskilt. Det overvejes, om de skal bære genkendelig arbejdsbeklæding med logo. Det skal sikres, at chaufførernes viden omkring hygiejniske forhold og madtilbud er opdateret. Borgere i eget hjem: Det er så vidt muligt den samme chauffør, som leverer maden. Chaufførerne skal bære synligt navneskilt. Det overvejes, om de skal bære genkendelig arbejdsbeklæding med logo. Det skal sikres, at chaufførernes viden omkring hygiejniske forhold og madtilbud er opdateret. 12

Spisesituation Selve spisesituationen har stor betydning for både nydelsen, smagsoplevelsen, og hvor meget der spises. Det er derfor væsentligt at sikre, at forholdene omkring spisesituationen er så optimale som muligt for den enkelte borger. Delmål At borgerne har kendskab til muligheder for at spise sammen med andre. At borgerne spiser deres mad på en indbydende måde, så omgivelser og omstændigheder ved måltidet er så optimale for den enkelte borger som muligt. Der er en hel masse gode madtilbud, men der er desværre ikke så mange, der ved det information er alt afgørende Pernille Bregnhøj, kostkonsulent Favrskov Kommune 13

Konkrete indsatsområder Inden for gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: Medbestemmelse om egen mad og mulighed for individuelle ønsker. Sætte fokus på tilpasning af portionsstørrelser til den enkelte beboer, så eksempelvis småtspisende får serveret en lille portion, og beboere med ønske om vægttab får serveret ekstra grøntsager og færre kartofler, ris eller pasta. Medvirke til, at måltiderne via plejepersonalet opleves som hyggelige og indbydende. Plejepersonalet kan endvidere opmuntre beboerne til at skabe hyggelige rammer for måltiderne med duge, hyggelig belysning, stille musik osv. Inddrage frivillig hjælp til at arrangere fællesspisning for ældre borgere. Borgere i eget hjem: Medvirke til fællesspisninger lokalt, hvor frivillige laver sammenkomster fx. en gang om måneden og ved højtider med kolde færdigretter fra madservice. Udbrede kendskab blandt Ældrerådet, Ældresagen og pensionistforeninger om mulighederne for at benytte madservice til at levere mad ved arrangementer med spisning for ældre borgere lokalt fx i forsamlingshuse og lignende. Øge kendskabet til mulighederne for at spise på caféerne i Favrskov Kommune gennem information til modtagerne af madservice via hjemmeside, pjece, nyhedsbreve og aviser. Individualisering af leverancerne med hilsner eller anden overraskelse ved passende lejligheder.1 Fokus på borgernes spisemiljø i forhold til blandt andet servering på tallerken, dug, lys og musik til måltidet via information. Forslag til konkrete indsatser Uden for gældende budgetramme At oprette en mulighed for at søge midler til fællesspisning og herunder også transport fx via frivilligmidlerne. Det er vigtigt, at det bliver realistisk, det som vi kommer frem til Hanne Kirkebæk, køkkenmedarbejder Favrskov Madservice 14

Information og kommunikation Borgerens kontakt med Favrskov Kommunes medarbejdere fra visitation til distribution af den færdige mad er afgørende for, hvordan maden modtages og opleves. Derfor er et passende informationsniveau og en respektfuld og omsorgsfuld dialog mellem borgere og medarbejdere og medarbejderne imellem særdeles central. Delmål At der er sammenhæng i den information og kommunikation, der er mellem borgeren og medarbejderne på området. At borgeren har den nødvendige viden omkring madservices tilbud og muligheder. At medarbejdernes kompetencer og ansvar i opgaveløsning fastlægges i forhold til madservice, herunder også visitation og tilpasning af måltidet til den enkelte borgers ernæringsbehov og ønsker (bilag 2 side 22). 15

Konkrete indsatsområder Inden for gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: At synliggøre muligheder og tilbud fra modtagekøkkenerne og Favrskov Madservice via åbent hus-arrangementer for beboere, pårørende og medarbejdere m.fl. Udbrede kendskab til indholdet i en dagskost på plejecentre og leve-bomiljøer via informationsmateriale. Kostkonsulenten udsender nyhedsbreve til distrikts- og gruppeledere på ældreområdet vedrørende tiltag og nyheder omkring ernæring, mad og måltider i Favrskov Kommune hver 2. måned. Kostkonsulenten tilbyder månedligt besøg ved personalemøder fx i forhold til aktuelle problemstillinger, opdatering af gældende ernæringsanbefalinger, opfølgning på kostrådgivning, opstart af tilbud om vurdering af ernæringstilstand og lignende. Borgere i eget hjem: At synliggøre muligheder og tilbud fra Favrskov Madservice via åbent hus-arrangementer for borgere, pårørende og medarbejdere m.fl. Udsende nyhedsbreve fra madservice til borgerne omkring muligheder og tiltag 2 gange årligt (fx efter nytår og sommer). I nyhedsbrevet kan der blandt andet informeres om spisning på caféerne ved plejecentrene, muligheder for eksta tilbud, og mulighederne for at komme med ønsker til nye retter. Forbedret informationsmateriale og hjemmeside til borgere og fagfolk omkring tiltag, aktiviteter og kontaktoplysninger. at give en god service til modtagerne af madservice, så deres hverdag bliver lidt lettere Inger Vilhelmsen, Ældrerådet i Favrskov Kommmune 16

Kvalitetsudvikling Borgerens oplevelse af Favrskov Kommunes medarbejdere fra visitation over distribution og ved selve spisesituationen af den færdige mad er afgørende for, hvordan maden modtages og opleves. Derfor er fokus på udvikling af kvaliteten af alle forhold omkring maden, måltiderne og madservice væsentlige for en tryg og fremtidsorienteret madservice. Tilfredshedsmåling Der laves med jævne mellemrum tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen i Favrskov Kommune. I denne forbindelse vurderer borgerne også kvaliteten af madservice. Beboerne på plejecentrene inddrages i valgmuligheder af mad og drikke, og maden tilpasses den enkelte efter muligheder lokalt. Delmål At levere mad, som tilfredsstiller borgeren både kulinarisk og ernæringsmæssigt. At optimere forholdene for borgere og medarbejdere i forhold til kendskab til muligheder og service. At opkvalificere medarbejderne på området i forhold til gældende anbefalinger og retningslinjer på området. 17

Konkrete indsatsområder Inden for gældende budgetramme Borgere på plejecenter eller leve-bomilljø: På plejecentrene udvælges 1-2 kost-ressourcepersoner som særligt bidrager til kostområdets aktiviteter og indsatser lokalt. Yderligere fungerer disse personer som bindeled mellem kostkonsulent og plejepersonale. Opkvalificering af visitations-, pleje- og køkkenpersonale i forhold til aktuelle problemstillinger og indsatser. Kostrådgivning til beboere ved kostkonsulent, eventuelt via pleje- og køkkenpersonale. Kostkonsulenten tilbyder månedligt besøg ved personalemøder fx i forhold til aktuelle problemstillinger, opdatering af gældende ernæringsanbefalinger, opfølgning på kostrådgivning, opstart af tilbud om vurdering af ernæringstilstand og lignende. Borgere i eget hjem: Gennemføre fokusgruppeundersøgelse med et udsnit af borgere, der modtager madservice, omkring specifikke holdninger og idéer til forbedring af tilbudene fra madservice. Undersøgelsen vil kunne give en pejling af, hvad gruppen af modtagere af madservice mener om detaljerne i tilbud og service fra madservice. Sikre en mere markant profil for Favrskov Kommunes madservice med fx nyt navn og logo. Der vælges en kost-ressourceperson i hver plejegruppe, som særligt bidrager til kostområdets aktiviteter og indsatser lokalt. Denne person fungerer også som bindeled mellem kostkonsulent og plejepersonale. Kostrådgivning til borgere og plejepersonale i hjemmeplejen. Jeg håber, at mad- og måltidspolitikken kan være med til at højne den faglige stolthed for vi er stolte af det, vi laver Gitte Sund Sørensen, køkkenleder i Favrskov Vest 18

Økonomi De beskrevne opgaver og indsatser i mad- og måltidspolitikken skal, som beskrevet, primært financieres inden for de gældende økonomiske rammer på området. Herudover er der enkelte indsatser, som kræver financiering udover de gældende budgetter. I handlingsplanen for sundhedspolitikken 2009 er der afsat 150.000 kr. til implementeringen af mad-og måltidspolitikken, som kan anvendes til at igangsætte en række af disse indsatser. Implementering af politikken Mad- og måltidspolitikken skal være et dynamisk redskab til brug for udvikling af arbejdet på mad- og måltidsområdet for modtagere af madservice i Favrskov Kommune. Udfra mad- og måltidspolitikken udarbejdes udrulningsplaner til de enkelte personalegrupper (bilag 2 side 22). Planerne vil indeholde de relevante indsatser for de pågældende personalegrupper og kan fungere som arbejdsplan for igangsættelse af indsatser, herunder prioritering og tilpasning af indsatsområderne lokalt. Implementeringen af de beskrevne indsatser skal ske ved, at de ansvarlige ledere og medarbejdere med faglig sparring fra kostkonsulenten sætter fokus på de enkelte indsatser. De enkelte indsatser kan tilpasses efter de konkrete ressourcer og behov. Opfølgning på mad- og måltidspolitikken Det anbefales, at Mad- og måltidsforum, som har udarbejdet forslaget til mad- og måltidspolitikken, etableres permanent. Mad- og måltidsforum skal årligt gøre status over det igangsatte arbejde i forhold til mad- og måltidspoltikken og eventuelt justere indsatserne. Mad- og måltidsforum kan desuden bidrage med forslag til initiativer i forlængelse af mad- og måltidspolitikkens indsatser i forhold til det fremtidige arbejde. 19

Begrebsafklaring Madservice er kostforplejning, der produceres i et storkøkken med og uden udbringning efter reglerne om frit valg. Visitation er bevilling af kommunens ydelser på social- og sundhedsområdet herunder bevilling af madservice. Visitation varetages af Visitationen, som er borgernes indgang til kommunens ydelser på socialog sundhedsområdet. Litteratur Sundhedspolitik for Favrskov Kommune, 2007. Anbefalinger for den danske institutionskost Ministeriet for Fødevarer, Forbrug og Fiskeri, 2000 (revideres 2009). Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice Danmarks Fødevareforskning, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2006. Beck AM, Pedersen AN og Schroll M: Undervægt og utilsigtet vægttab hos ældre på plejecentre og i hjemmepleje problemer der bør gøres noget ved. Ugeskrift for læger 2005;167 (03): 272. Uden mad og drikke Del 1-3 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2002. 20

Bilag 1 Deltagere mad- og måltidsforum Christian Boel Ellen Rasmussen Pernille Bregnhøj Søren Andersen Elsebeth Arnfjord Jytte Rasmussen Lise Olsen Aase Grete Nielsen Britta Christensen Pia Hedegaard Inger Vilhelmsen Birthe Kalstrup Kristiansen Birgit Hansen Gitte Sund Sørensen Hanne Kirkebæk Sundhedschef (formand), fra 1/6-2009 Birgitte Holm Andersen Leder af Favrskov Madservice Kostkonsulent (sekretariatet) Borger, der modtager madservice i eget hjem. Pårørerende til borger på plejecenter Hinneruplund, Favrskov Syd Pårørende til borger på plejecenter Møllegården (leve-bomiljø), Favrskov Nord Social- og sundhedshjælper, plejecenter Tinghøj (leve-bomiljø), Favrskov Nord Social- og sundhedshjælper, plejecentret Anlægget, Favrskov Vest Gruppeleder, Udedistrikterne, Favrskov Nord, fra 15/1-2009 Ella Jensen Distriktsleder, Favrskov Nord Medlem af Ældrerådet Medlem af Ældrerådet og Ældresagen Visitator, Visitationen Køkkenleder, modtagekøkkener, Favrskov Vest Køkkenmedarbejder, Favrskov Madservice, Favrskov Syd Deltagerne i mad- og måltidsforum er udvalgt med henblik på at sikre en bred geografisk dækning og repræsentation af alle interessenter til mad- og måltidspolitikken. Det var muligt at komme med forslag til deltagere efter det indledende tema-arrangement om mad- og måltidspolitikken. Efter tema-arrangementet blev der desuden distribueret forespørgsler blandt alle interessenter. 21

Bilag 2 Kompetence og ansvarsfordeling for mad og måltider til modtagere af madservice Visitation Visitering til midlertidig og varig madordning Visitering til plejebolig Revurdering af midlertidig madordning Favrskov Madservice Modtage bestillinger fra borgere og modtagekøkkener Planlægge, producere, pakke og levere kolde færdigretter De kolde færdigretter produceres også som lægeordinerede diæter og tyggesynke-venlig kost Vejlede omkring madtilbud Modtagekøkken Planlægge, producere og levere morgenmad, frokost samt mellemmåltider. Middagsmåltidet leveres af Favrskov Madservice. Sørge for diætmad til beboerne på plejecentrene Kostkonsulent Plejepersonale Individuel kostrådgivning Opkvalificering og vejledning af pleje- og køkkenpersonale Fungere som bindeled mellem ældre borgere, der modtager madservice, plejecentrene, modtagekøkkener, Ældrerådet, bruger- og pårørenderåd og lignende. Opvarmning af mad Servering og deltagelse i måltider Kontakt til modtagekøkken vedr. diæter og det generelle madtilbud Omsorgs- og plejeopgaver 22

Bilag 3: Uddrag om madservice fra Favrskov Kommunes Kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp, træning og aktivitet, forebyggende hjemmebesøg samt madtilbud. Madservice 1. Formål: At give et tilbud til borgere, der midlertidigt eller varigt ikke selv kan klare den daglige madlavning. At medvirke til og støtte borgeren i at få velsmagende, sund og ernæringsrigtig mad tilpasset den enkeltes behov. At sikre borgerens velvære og trivsel. 2. Aktiviteter, der kan indgå i ydelsen: For visiterede borgere indgår følgende ydelser: Kolde færdigretter. Der kan vælges mellem 12 hovedretter og 12 biretter pr. uge. Diætmad ved særlige behov eller hvis det er en del af en behandling (fx diabeteskost, hjertevenlig kost, små berigede portioner, proteinrig drik, berigede supper). Mad til mennesker med tygge/synkeproblemer (fx hakket kost, purékost, gelékost, flydende kost). Almindelig hovedret. Lille hovedret. 3. Ydelsens omfang: Madservice skal være tilgængelig alle årets 365 dage. Menuen fastsættes af leverandøren og vælges af borgeren. Kolde færdigretter leveres en gang om ugen på hverdage. Tidspunktet for leverancen aftales med den enkelte borger inden for et tidsrum af en times varighed. 4. Aktiviteter, der ikke indgår i ydelsen: Tilberedning af et varmt måltid i borgerens hjem (skrælle kartofler o. lign.) Opvarmning af kolde færdigretter Afrydning og opvask efter middagen. Bilag 4: Kontakt til Favrskov Madservice Visitationen tlf. 89 64 25 05 Vedr.: visitation, revisitation, ophør af madservice samt mulighed for at modtage midlertidig madservice fx i forbindelse med sygehusophold, svær sygdom, tab af ægtefælle og lignende. Favrskov Madservice tlf. 89 64 12 62 eller tlf. 89 64 12 63 Vedr.: Ændring af diæt, bestilling og levering. 23

Favrskov Kommune Skovvej 20-8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Vitten Grafisk A/S 87 57 60 00