De fleste respondenter mener, at producenterne har det primære ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer.

Relaterede dokumenter
Næsten fire ud af fem (79%) angiver at det er fint at Danmark er foregangsland på kemikalieområdet i EU. Dette har været tilfældet de sidste år.

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

Danskerne og kemikalierne 2015

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Bilag 5, Interview med Lisa

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Trygge produktvalg. for dit barn og for miljøet. 2723_21x21cm Babybrochure_24s.indd 1 06/07/

Sandheden om indkøbskurven

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Trygge produktvalg. for dit barn og for miljøet

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Lobbyismen boomer i Danmark

Fakta: UNDERSØGELSE 2013

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

Myter og fakta om de danske apoteker

Stop unødvendige dyreforsøg

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Hvordan køber danskerne på nettet?

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Myter og fakta om de danske apoteker

Test af 12 vaskeprodukter

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Undersøgelse om produktsøgning

V A R E F A K T A. Kemikalier i tekstiler og forbrugerprodukter. Ellen ter Haar Hansen. Laboratorietekniker.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

MAD-SVIN-ERI. 1 sund usund 1 GUS

Posttest af reklamespot XX - XX

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Dagligdagens kemikalier

Kulturen på Åse Marie

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Kvalitetsstandard for

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Klimabarometeret Januar 2012

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Spørgeskema om din nyresygdom

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Forældreundersøgelse

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

STRESS Lederne April 2015

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

31. årgang Nr oktober 2011

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Din alder Respondenter Procent

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

E-bog - Bedre indre balance

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Bilag 8, Interview med Amalie

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Transkript:

Forbrugerpanelet om hormonforstyrrende stoffer Forbrugerrådet har de seneste tre år undersøgt opmærksomheds-, videns- og holdningsniveauet omkring hormonforstyrrende stoffer blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og denne seneste opdatering viser, at kendskabet til at hormonforstyrrende stoffer kan være skadelige er stort set uændret over de tre år, idet det fortsat er 95% der angiver, at have hørt om problematikken. Det er fortsat medierne, der er den primære kilde til informationen om problematikken ved hormonforstyrrende stoffer, som flere end ni ud af ti har angivet som kilde, mens forbrugerorganisationer nævnes som næstmest brugte kilde. Et flertal af respondenterne prøver selv at gøre noget for at mindske risikoen for, at de udsættes for hormonforstyrrende stoffer, idet de angiver, at de enten køber miljømærkede produkter, økologisk og/eller undgår bestemte mærker/produkter. Godt hver syvende respondent (15%) ved dog fortsat ikke, hvordan de aktivt kan undgå produkter med hormonforstyrrende stoffer. De fleste respondenter mener, at producenterne har det primære ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer. Uanset hvilke tiltag, hvis nogen, respondenterne tager for at mindske risikoen for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, er flertallet alligevel i tvivl om hvilke stoffer de skal undgå, idet knap to ud af tre (64%) fortsat er i tvivl om, hvilke stoffer de skal undgå. Flertallet af respondenter, nemlig mere end fire ud af fem respondenter (83%), mener således også, at det bør forbydes at bruge hormonforstyrrende stoffer og flertallet af disse, ønsker også at stoffer som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, forbydes. Knap to ud af tre respondenter (62%), mener, at der bør tilføres flere penge til at undersøge hvilke stoffer, som kan have en hormonforstyrrende effekt på mennesker, og svagt flere, at der (også) bør tilføres flere penge til at undersøge hvilke stoffer, der i kombination med andre, kan skabe en cocktail-effekt, og dermed blive skadelige. Udover et ønske om at det undersøges nærmere hvilke stoffer, som kan have en hormonforstyrrende effekt, eller fremkalde en cocktail-effekt, har respondenterne også et udtalt ønske om, at produkter som indeholder hormonforstyrrende stoffer mærkes hermed, mens knap hver anden respondent (45%) mener, at man dissideret bør forbyde produkter, som måske/måske ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, hvis der findes identiske produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer. Uanset om respondenterne er for eller imod mærkning af, eller forbud mod salg af, produkter indeholdende hormonforstyrrende stoffer, mener langt hovedparten (83%), at Danmark gerne må være forgangsland på kemikalieområdet, når det kommer til forbud. Undersøgelsen er gennemført i uge 34-36 2011. Resultaterne er baseret på svar fra 1.016 (995 i 2010, 956 i 2009) danske forbrugere i alderen 18 80 år, der er repræsentative for befolkningen i denne aldersgruppe. 1

Figur 1 - ALLE Har du hørt, at hormonforstyrrende stoffer kan være/mistænkes for at være skadelig for miljø, mennesker eller dyr? Hormonforstyrrende stoffer er kemiske stoffer som kan påvirke miljøet samt menneskers og dyrs hormonsystemer, og som bl.a. bruges i legetøj, kosmetik, rengøringsmidler, byggematerialer, m.m. Kendskabet til at hormonforstyrrende stoffer kan være skadelige er stort set uændret over de tre år, Forbrugerrådet har undersøgt kendskabet hertil blandt forbrugerne, idet det fortsat er 95% der angiver, at have hørt om problematikken. 2

Figur 2 HVIS HØRT, AT HORMONFORSTYRRENDE STOFFER KAN VÆRE SKADELIGE Hvor har du hørt om problematikken om hormonforstyrrende stoffer? Det er fortsat medierne, der er den primære kilde til informationen om problematikken ved hormonforstyrrende stoffer, som flere end ni ud af ti har angivet som kilde. Men forbrugerorganisationerne er også en brugt kilde til denne information, såvel som myndighederne. Salgsstederne, altså butikkerne og apotekerne, såvel som producenterne, er fortsat ikke langt fremme med informationstiltagene herom, idet kun omkring hver tiende respondent (8-10%) har angivet, at (en af) disse er kilde til deres viden om hormonforstyrrende stoffer. Læger og sundhedsplejerskerne er heller ikke meget informative, idet kun godt en ud af tyve angiver (en af) disse som kilde. Under Andre steder er primært nævnt gennem arbejde eller studie. 3

Figur 3 HVIS HØRT, AT HORMONFORSTYRRENDE STOFFER KAN VÆRE SKADELIGE Gør du aktivt noget for at mindske risikoen for, at du udsættes for hormonforstyrrende stoffer? Et flertal af respondenterne gør selv aktivt noget for at mindske risikoen for, at de udsættes for hormonforstyrrende stoffer. To ud af tre (66%) angiver således, at de enten køber miljømærkede produkter, økologisk og/eller undgår bestemte mærker/produkter. Tæt på halvdelen af respondenterne (49%) angiver, at de køber miljømærkede produkter, for at undgå at de udsættes for hormonforstyrrende stoffer, mens svagt færre (også) undgår bestemte mærker/produkter i forsøget på at undgå de hormonforstyrrende stoffer. Godt hver syvende respondent (15%) ved ikke, hvordan de aktivt kan undgå produkter med hormonforstyrrende stoffer, og mindre end hver tiende (9%) af disse respondenter angiver i kombination hermed, at de dog forsøger at købe økologisk, miljømærket og/eller undgå bestemte produkter. En ud af otte respondenter (13%) er dog enten ikke bekymret for hormonforstyrrende stoffer eller afventer, at det dokumenteres, at hormonforstyrrende stoffer er skadeligt for dem en andel der har været stort set uændret siden 2009. Tiltag nævnt under Andet er gengivet i bilag 1, bagerst. Uanset hvilke tiltag, hvis nogen, respondenterne tager for at mindske risikoen for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, er flertallet i tvivl om hvilke stoffer de skal undgå, jf. næste side. 4

Figur 4 HVIS HØRT, AT HORMONFORSTYRRENDE STOFFER KAN VÆRE SKADELIGE Ved du, hvilke stoffer man skal undgå, hvis man vil undgå at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer? Knap hver anden respondent (47%) ved fortsat ikke, hvilke stoffer de skal undgå for at mindske risikoen for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, og yderligere hver syvende (17%) må antages at være i tvivl, da de har svaret Ved ikke. Samlet ved knap to ud af tre (64%) ikke hvilke stoffer, de skal undgå. Godt hver tredje (37%) mener dog godt at vide det, selvom de stoffer de angiver, langt fra er udtømmende. Dem, der kan nævne nogle stoffer, nævner primært parabener (41%) og phalater (33%). Samtlige angivne stoffer er listet i bilag 2, bagerst. Uanset om respondenten ved hvilke stoffer, der bør undgås, er knap hver tredje (31%) dog ikke villige til at lade tvivlen om skadeligheden komme dem til gode, men er villige til at betale mere for produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer uanset om det er dokumenteret, at et mistænkt stof er hormonforstyrrende, jf. figuren på næste side. 5

Figur 5 ALLE Vil du betale mere for produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer, selvom de er dyrere end produkter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer? Hver anden (49%) vil gerne betale mere for produkter, hvis det dyrere produkt de køber, er fri for stoffer, der er dokumenteret at være hormonforstyrrende stoffer. Hver tiende (9%) er dog ikke villig til at betale mere for produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer. Selvom de ikke nødvendigvis er villige til at betale mere for produkter, og dermed være sikre på ikke at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer, mener mere end fire ud af fem respondenter (83%), at det bør forbydes at bruge hormonforstyrrende stoffer, jf. herunder. Figur 6 ALLE Mener du, at det bør forbydes at bruge hormonforstyrrende stoffer? 6

Flertallet af de respondenter, som ønsker et forbud mod brugen af hormonforstyrrende stoffer, ønsker også at stoffer som er mistænkt for at være hormonforstyrrende forbydes. Figur 7 HVIS Ja TIL AT HORMONFORSTYRRENDE STOFFER BØR FORBYDES Mener du, at det også bør forbydes at bruge kemiske stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende? Knap tre ud af fire (72%) af de respondenter, som mener at dokumenteret hormonforstyrrende stoffer bør forbydes, ønsker også stoffer som er mistænkt herfor forbudt, mens godt hver tiende (13%) er imod. De fleste respondenter mener, at producenterne har det primære ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer, jf. figuren på næste side. 7

Figur 8 ALLE Hvem mener du, har ansvaret for at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer? Prioritér venligst de angivne parter på en skala fra 1-5, hvor tallet 1 angiver størst ansvar, 2 det næststørste ansvar, osv. Placeringen af ansvaret, set fra respondenternes side, er stort set uændret i forhold til 2009. De peger uændret på, at producenterne har det største ansvar i forhold til at begrænse forbrugernes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, efterfulgt af myndigheder, der skal informere om, hvordan de undgås, og politikere, som bør arbejde for at forbyde dem. Mindst ansvar i forhold til at mindske forbrugeres berøring med hormonforstyrrende stoffer mener respondenterne, ikke overraskende, at de selv har, ligesom heller ikke forhandlere relativt set vurderes at have et særlig stort ansvar i forhold hertil. Respondenterne har haft mulighed for at kommentere deres svar, eller pege på andre, som de mener, har ansvaret. Disse kommentarer kan ses i bilag 3 bagerst. 8

Figur 9 ALLE Mener du, at der bør tilføres flere penge til at undersøge hvilke stoffer, som kan have en hormonforstyrrende effekt på mennesker? Knap to ud af tre respondenter (62%), mener, at der bør tilføres flere penge til at undersøge hvilke stoffer, som kan have en hormonforstyrrende effekt på mennesker. Andelen, der mener dette, har været faldende de senest år, mens der til gengæld er flere, der er i tvivl nu næsten hver tredje (29%) mod godt hver femte (21%) i 2009. En stort set konstant andel, nemlig knap hver tiende (9%) mener ikke, at der skal tilføres flere penge til at undersøge dette. Det er også en stigende andel, der er i tvivl om hvorvidt der skal tilføres flere penge til at undersøge, om enkeltstående uskadelige stoffer kan skabe en såkaldt cocktail-effekt, når de bruges sammen med andre også uskadelige stoffer - der gør dem skadelige. Det overvejende flertal er dog for at tilføre flere penge hertil, jf. figur 10 på næste side. 9

Figur 10 ALLE Mener du, at der bør tilføres flere penge til at undersøge hvilken sammensætning af stoffer (en såkaldt cocktail-effekt), som kan have en hormonforstyrrende effekt på mennesker? Forskere på området mener, at det ikke er nok at se på hormonforstyrrende stoffer enkeltvis. Der bør også tages højde for en såkaldt cocktail-effekt - dvs. at enkeltstående uskadelige stoffer kombineret med andre stoffer, skaber en skadelig cocktail - når myndighederne vurderer om kemikalier er sikre. To ud af tre (66%) mener således, at der bør tilføres flere penge til at undersøge hvilke stoffer der i kombination med andre, kan skabe en cocktail-effekt, og dermed blive skadelige. Godt hver fjerde (27%) er dog i tvivl, hvilket er en stigende andel i forhold til de tidligere undersøgelser heraf. Flertallet af de respondenter, som mener, at der bør tilføres penge til at undersøge området nærmere, er villig til selv at bidrage økonomisk hertil, fx via en marginal stigning i skat, jf. figur 11 på næste side. 10

Figur 11 HVIS MENER, AT DER BØR TILFØRES PENGE TIL AT UNDERSØGE NÆRMERE Vil du være villig til at bidrage økonomisk til, at dette bliver undersøgt, f.eks. hvis det vil betyde en marginal stigning i skat? Mere end hver anden respondent (61%), og en over tid konstant andel, er villige til selv at bidrage økonomisk til en nærmere undersøgelse heraf, f.eks. gennem en marginal stigning i skat. Mere end hver fjerde (26%) er dog ikke villige til at bidrage hertil, eller mener, at penge skal findes på en anden måde. Mere end halvdelen af de respondenter, som mener at andre bør finansiere at dette undersøges, peger på, at det er producenterne, der skal betale, f.eks. via en skat på deres produktion eller afgift på produkterne hormonforstyrrende stoffer. I bilag 4 kan kommentarer og forslag til finansiering læses. Udover et ønske om at det undersøges nærmere hvilke stoffer, som kan have en hormonforstyrrende effekt, eller fremkalde en cocktail-effekt, har respondenterne også et udtalt ønske om, at produkter som indeholder hormonforstyrrende stoffer mærkes hermed, jf. næste side. 11

Figur 12 ALLE Mener du, at produkter som indeholder hormonforstyrrende stoffer, bør mærkes, så det tydeliggøres at et produkt indeholder (potentielt) hormonforstyrrende stoffer? Stort set alle respondenterne (96%) mener, at der bør være en mærkning af produkter som indeholder hormonforstyrrende stoffer. Dog mener knap halvdelen af disse respondenter, at mærkningen kun bør omfatte produkter, som indeholder stoffer der er dokumenteret hormonforstyrrende. Tilslutningen til mærkning heraf er konstant over de seneste to år. Stort set ingen er modstander af en mærkningsordning, der kan orientere om, at produkter indeholder stoffer, som er, eller kan være, hormonforstyrrende. Tilslutningen til et dissideret forbud mod produkter indeholdende hormonforstyrrende stoffer er dog ikke nær så stor, jf. næste side. 12

Figur 13 ALLE Hvis der findes produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer, skal der så udstedes forbud mod salg af identiske produkter, som - måske/måske ikke - indeholder hormonforstyrrende stoffer? Knap hver anden respondent (45%), og dermed en mindre andel end 2009 og 2010, mener, at man bør forbyde produkter, som måske/måske ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, hvis der findes identiske produkter, som er garanteret fri for hormonforstyrrende stoffer. Hver fjerde respondent (24%) er dog modstander heraf, mens en stigende andel, 31% mod omkring 25% tidligere, ikke kan tage stilling hertil. Uanset om respondenterne er for eller imod mærkning af, eller forbud mod salg af, produkter indeholdende hormonforstyrrende stoffer, er langt hovedparten enige i, at Danmark gerne må være forgangsland på kemikalieområdet, når det kommer til forbud, jf. næste side. 13

Figur 14 ALLE Danmark har de seneste år gået foran på kemikalieområdet og bl.a. forbudt brug af det hormonforstyrrende stof Bispenol A i sutteflasker og visse parabener (konserveringsstoffer) i produkter til børn. Hvad mener du om denne udvikling? Mere end fire ud af fem respondenter (83%) mener, at det er fint, at Danmark er foregangsland på kemiområdet i EU. Hver syvende respondent (14%) er dog fortaler for, at Danmark i stedet for skal arbejde for at opnå enighed på kemiområdet på EU-niveau fremfor at lave særforbud. Blot 1% mener, at Danmark bør følge EU-lovgivningen og afvente fælles ændringer / forbud. 14

BILAG 1 Respondenternes angivelse af hvad de, ud over de listede muligheder, gør for at mindske deres udsættelse for hormonforstyrrende stoffer: Bred almen orientering, læser aktuelle artikler og tænker mig om - [af mand, over 65 år] Bruger ikke kosmetik, bruger ikke flydende sæbe, minimere forbrug af rengøringsmidler, køber aldrig legetøj - [af kvinde, over 65 år] bruger min sunde fornuft - [af mand, 41-50 år] Chekker indhold på nettet - [af kvinde, 41-50 år] De stribede fra matas - [af kvinde, 51-65 år] Dyrker og opdratter det meste selv - [af kvinde, 31-40 år] Har fravalgt p-piller. - [af kvinde, 18-30 år] Har ikke noget kriterie at gå efter og vil selvfølgelig undgå det.. - [af mand, over 65 år] Hvis jeg har hørt der er en risiko,holder jeg mig fra det. - [af kvinde, 51-65 år] Hvis jeg kan gennemskue det holder jeg mig fra det - [af mand, 41-50 år] I produkter til personlig pleje, vælger jeg mærker uden parabener. - [af kvinde, 18-30 år] jeg dyrker selv en hel del grøntsager og frugt - [af mand, 51-65 år] Jeg er af den holdning at jeg overlevede trods alt min barndom, ikke at mine egne børn skulle udsættes for det. men tvivler på at de dør af det. og jeg er trods alt stadigt i live. - [af mand, 18-30 år] Jeg er altid opmærksom på om der er hormonforstyrrende stoffer i de produkter jeg køber - [af kvinde, 51-65 år] Jeg forsøger at vurdere produkter jeg ikke kender på forhånd - [af mand, 51-65 år] Jeg gør ikke noget specielt for at undgå hormonforstyrrende stoffer - [af kvinde, 51-65 år] Jeg køber gerne økologisk, hvis det ikke koster spidsen af en jetjager og så bor jeg på landet hvor der er en del vejboder og gårdbutikker. Så er jeg da i det mindste sikker på at det er danske produkter. - [af kvinde, 41-50 år] Jeg læser indholdfortegnelser - [af kvinde, 51-65 år] Jeg læser indholdsdeklarationen - [af mand, 31-40 år] Jeg læser indholdsdeklarationen - [af kvinde, over 65 år] Jeg skimmer indholdsfortegnelsen efter parfume, parabener og lign. - [af kvinde, 18-30 år] Jeg tænker på det i forhold til kosmetik til mine teenagebørn - [af kvinde, 41-50 år] Kigger efter de stoffer jeg kender når jeg køber cremer o.l. - [af kvinde, 31-40 år] Køber kun rene varer - [af kvinde, 51-65 år] Køber kød fra en landmand jeg stoler på - [af kvinde, 41-50 år] Køber økologisk make-up - [af kvinde, 18-30 år] Læser deklerationen - [af kvinde, 18-30 år] Nej, men ville hvis jeg havde børn - [af kvinde, 51-65 år] Opmærksom på hvad der står om varen - [af kvinde, 41-50 år] Prøver at undgå produktor med parabener og parfume - [af mand, 18-30 år] Prøver så vidt det er muligt at undgå produkter hvor der har været problemer - [af mand, 18-30 år] Ser på deklarationen - [af kvinde, 41-50 år] Spiser helst varer, som jeg kender oprindelsen af (producent) - [af mand, 51-65 år] Tænker over om jeg overhovedet virkelig har brug for produktet - i købssituationen. - [af kvinde, 51-65 år] Undgår alt med parabener m.v. - [af mand, 41-50 år] Undgår e407 - [af mand, 41-50 år] Undgår parabener i cremer m.m. - [af kvinde, over 65 år] Undgår plastik til madvarer hvor jeg kan - [af kvinde, 51-65 år] Undgår så vidt muligt plast - [af kvinde, 51-65 år] Undgår varer jeg TROR at vide indeholder stofferne - [af kvinde, 51-65 år] Vi bruger ikke hormonforstyrrende stoffer, vi bruger ikke kosmetik, hårfarve eller andre ting, som vi bedømmer at være tilsat skadelige stoffer. - [af mand, over 65 år] 15

BILAG 2 Respondenternes angivelse af hvilke produkter de bør undgå, for at undgår hormonforstyrrende stoffer: Parabener angivet rent (dvs. alene, ikke sammen med andre produkter) af 109 Ftalater angivet rent (dvs. alene, ikke sammen med andre produkter) af 98 Ftalater og parabener - angivet rent (dvs. kun de to, ikke sammen med andre produkter) af 53 Blødgører i plast - angivet rent (dvs. alene, ikke sammen med andre produkter) af 15 Bispenol A angivet rent (dvs. alene, ikke sammen med andre produkter) af 7 ØVRIGE ANGIVELSER: amerikansk majs Bis-et-eller-andet. Bla.i plastflasker bl.a parabener og parfumer bl.a. flere typer parabener samt plastblødgørere som A-bisphenol, kemikalium på f.eks. den type bonpapir, der er følsomt overfor metalberøring, samt flammehæmmere bl.a. hudplejeprodukter bl.a. parabener, men kender nok langt fra alle hormonforstyrrende stoffer bl.a. plastemballage bla. undgår jeg hørfrø, pga. blåsyre og creme med blød plast pvc brød, grønt, kød Både og.. Forsøger at huske, hvad jeg har læst og hørt. Mener at kunne genkende navne, men kam ikke remse dem op.. Chlordane,Kepone, Mirex, Alachlor,Tributyltin, Chlordimeform creme, sæbe, make up desto færre kemikalier, desto bedre det er en jungle, så svært at definere det er mange men det er bla. østrogen Det, der ikke er naturingredienser dioxin div. cremer, diverse cremer, men har ikke tænkt på det i kød E214 & E219, parabener F.eks. Ftalater. Og Parfume. Farvestoffer -Pencilin - farvestoffer, parfumer Forsøger at følge med og læse på indholdsfortegnelsen ftalater, havegifte, diverse tilsætningsstoffer ftalater, PBC fthalater, plastikmed blødgørende stoffer, kosmetik og cremer med stofferne, samt at vaske alt nyt tøj inden brug. Følger mærkningen glemt det iskrivende stund men genkender det på forpakningen husker ikke alle lige nu, men i hvert fald parabener ikke alle men blødgøringsmidler, salte Ja, men kun produkter, hvor det indeholdte stof er dokumenteret hormonforstyrrende Ja, uanset om det indeholdte stof er mistænkt for, eller dokumenteret, at være hormonforstyrrende Jeg har ikke brug for en masse navne, undlader så vidt muligt kunstige, industrielt forarbejdede produkter. jeg læser indholdsfortegnelsen Kan ikke besvares så enkelt, da der er mange forskellige stoffer. kan ikke huske hvad det hedder Kan ikke huske navnene lige nu! kemiske solfiltre, parabener,parfumestoffer 16

kender til e nr, parabener, parfume og andet. Kunstigt fremstillede generelt maletlegetøj forskelige plastlegetøj til børnebørn også selvfølgelig sprøjtemidler til haven,samt ikke vandbaseret maling og træbeskyttelse, maling, plast, visse kødtyper, sodavand mm mange typer for parabene Men jeg har problemer med at huske navne på sådanne ting i øjeblikket men jeg kan ikke en gang finde ud af at stave deres navne, metaply et eller andet osv. Der er mange af dem, men ved hvad jeg skal kigge efter bag på produktet. måske ikke alle men dioxiner og pthalater Parabena, Parfume parabener bl.a., visse typer af pvc mm Parabener i kosmetik, forsøger at undgå for mange tilsætningsstoffer i mad. parabener, dihydroxybiphenyl parabener, farver, parabener, ftalater, bromerede flammehæmmere, Bisfenol A, PCB-produkter, klorerede opløsningsmidler parabener, fthalater, visse parfumer parabener, kunstige farvestoffer Parabener, parfume Parabener, parfume Parabener, parfume parabener, natriumsalt, etyl-propyl-metyl-phydrt. parabener, parfume - der er sikkert flere! parabener, parfume, thalater Parabener, parfumer parabener, phtalater, organiske opløsningsmidler parabener, talater, kunstgødning,vækstfremmer Parabener, thalater, østrogener parabener, vækstfremmere, stråforkortningsmidler, kviksølv Parabener. Kender ikke navnene på andre eks. i madvarer. parabener.blødgører.blegemidler.hårfarver,mm paraboler parfume parfume og parabener og kunstig tilsætningsmidler pcb pcb PCB, DDT,Phtalater,dioxin pcb,ftalater,ddt,væksthæmmere, mm Pesticider Pesticider, bromerede flamme hæmmere, EDB, PVC, PCV, ftalater, phenoler, phenyler, parabener, sturen, napthalen, D-limon, citral, benzyl alcohol, niikkel, formaldehyd, bordsyre, bisphenyl, alcrylamid pesticider, kviksølv pftahlather og nogle enumre phlynthalahn ell hvordan det staves phtalater, PVC, antibiotikarester, parabener, kemiske farvestoffer mv. Phthalater og dioxiner phthalater, Dioxiner, PCB m.m. plagater i plastic - genfremstillede produkter plastblødgørere, visse konserverende stroffer plastvarer plataner Propylparabener, butylparabener, phlater pthalater, nonylphenoler, parabener PVC, farve, parfume, konservering 17

SDFHH silicone, blødgøringsmidler sprøjtede frugter og grøntsager, en del plastmaterialer og kosmetik Svanemærket, EU-blomsten syntetiske hormoner (fra p-piller mm.) phthalater, dioxiner, pcb syntetiske konserveringsmidler Talater & Penicilin mv. thalater, andre blødgørere i plast, nogle stoffer i kosmetik har været mistænkt thalater, dioxiner thalater, tilsætningsstoffer tilsætnings stoffer bl.a hormonerner tilsætningsstoffer Triclosan, parabener, phtalater vaskemidler, Hudplejeprodukter vi undersøger på nettet, hvis der er noget vi ikke forstår på påskrifter visse former for plastik visse parabener, phtalater, bpa kan jeg lige komme i tanker om Visse plastiktyper. Især "blød" plastik. vækst fremmer, stråforkorter, phathalater østrogen lignende stoffer 18

BILAG 3 Respondenternes kommentarer til, eller alternative forslag til, hvem der har ansvaret for at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer: Alle parter producenter grossister m.m - [af mand, 51-65 år, der ellers har angivet, at forhandlere, har det primære ansvar] Allergiforbund kan informere sagligt - [af kvinde, 31-40 år, der ellers har angivet, at myndigheder, har det primære ansvar] Da problemet er internationalt børman også have globalt samarbejde i faste rammer på dette område - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at myndigheder, har det primære ansvar] Den prioriterede rækkefølge er den ideelle, men næppe særlig sandsynlige. I realiteten skal der nok lovgives på området, før hormonforstyrrende stoffer forsvinder fra produkterne. Forbrugerne er reelt heller ikke stærke nok som gruppe til at den manglende afsætning påvirker producenter og forhandlere. - [af mand, 31-40 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Det er myndighederne der tester for homonforstyrrende stoffer, så de skal være medvirkende til at stofferne forbydes. - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at myndigheder, har det primære ansvar] Det ville være rigtig fint at FORBYDE reklamer GENERELT, men specielt for hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige produkter - [af kvinde, over 65 år, der ellers har angivet, at forhandlere, har det primære ansvar] En hver må tage ansvar for egne handlinger. - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Eu - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] EU, jeg er usikker på om EU i den forbindelse mindsker forbrugernes risiko for hormonforstyrrende stoffer, eller tværtimod, under henvisning til varernes fri bevægelighed tvinger landene til at acceptere dem. - [af mand, 51-65 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] EU, lovgivningen skal vendes på hovedet, således at det kun er tilladt er anvende stoffer som der er dokumentation for er uskadelige. - [af kvinde, 18-30 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Forbrugerne bør kunne stole på, at myndighederne varetager forbrugernes interesse med en balanceret holdning til forbud/påbud eller lignende. - [af mand, over 65 år, der ellers har angivet, at myndigheder, har det primære ansvar] Forbrugerombudsmanden - [af kvinde, 18-30 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Forskere, da vi endnu mangler megen viden om hormonforstyrrende stoffer - [af mand, 41-50 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] generelt skal stofferne fjernes fra fødekæden. især råstofferne i fødekæden - [af mand, over 65 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Hormonforstyrrende stoffer skal bare slet ikke eksistere - punktum. - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at forhandlere, har det primære ansvar] I reglen er man sig selv nærmest hvad dette angår, men uden oplysning og ansvarsbevisthed fra producenterne kan man ikke gøre det store. - [af kvinde, 18-30 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Ikke andre parter men paspå ikke at lægge forstort ansvar på forbruger de frestes ofte af pris forskæld - [af mand, 51-65 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Jeg mangler forskningen i disse valgmuligheder. - [af kvinde, over 65 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Jeg mener det i højere grad skulle være en del af skolens opgave at undervise i forbrugerrelaterede områder, herunder kemiske indholdsstoffer og deres indvirkning på mennesker og miljø - [af mand, 31-40 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Krav om mærkning - men det er vel det samme som myndigheders administration - [af mand, 51-65 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] 19

Mener kun, at det kan være forbrugeren selv, der har ansvaret - [af kvinde, 18-30 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Min prioritering afspejler ikke, at jeg synes, at forbrugerne er uden ansvar, men at det er nemmest at 'stoppe' produkterne med hormonforstyrrende stoffer så tæt på kilden som muligt - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Jeg mener ikke det er lykkes at dokumentere sammenhængen mellem parabener og hormonforstyrrende. Hele debatten drejer sig om "muligvis" og helt fordrejet, da man har erstattet parabener med mere allergifremkaldende stoffer. Mener myndighederne har svigtet i denne sag i konkurrencen om at sælge overskrifter og er partisk i deres holdninger. - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Jeg ved godt det modsiger de svar jeg gav for lidt siden, men i sidste ende mener jeg det er forbrugerne og kun forbrugerne der ha ansvaret for at sikre sig selv. Jeg har mest sat tallene ovenover for at gå videre i undersøgelse, men det er stadig den rækkefølge jeg synes de skal være i. Jeg mener dog at både myndigheder og forhandlere er forpligtet til, at fortælle hvilke produkter der indeholder hvad, såfremt man som forbruger aktivt opsøger det. Det samme gælder producenter, hvis de er offentligt ejet, men et sådan tilfælde kan jeg ikke komme i tanke om. Politikere har jeg absolut ingen tillid til, og jeg vil ikke give folk jeg ikke tillid til, et ansvar. - [af mand, 18-30 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Kemi industrien! - [af mand, 41-50 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Organisationer kan hjælpe med at gøre opmærksom på evt. nye mistænkelige stoffer. - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Ovenstående er den rækkefølge af hvem jeg tror kan gøre op med hormonforstyrrende stoffer. Hvis ikke kravene til hormonforstyrrende stoffer ændres, vil evt. producenter som bruger andre (dyrere) indholdsstoffer bare miste markedsandel, da flertallet af forbruger enten ikke kan eller ikke vil prioritere at købe de dyrere produkter. - [af kvinde, 31-40 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Producenten af hormonforstyrende stoffer skal selv arbejde for at forbedre deres eget produkt - [af mand, 31-40 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Producenten først og fremmest, da de bestemmer, hvad de bruger - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] På grund af EU's kemikalie lovgivning, er det der alle kræfter skal sættes ind, da Danmark ikke kan indføre forbud på egen hånd. - [af kvinde, 31-40 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Selvfølgelig bør man som forbruger købe varer uden hormonforstyrrende stoffer, og dermed skåne sit miljø. Og jeg mener at det væsenligste ansavar ligger hos en selv. Men jeg må indrømme at jeg selv ikke undersøger hvad der er i mine cremer, i mit vaskepulver i legetøj og meget mere jeg køber. - [af kvinde, 41-50 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Skolen, man bør evt undervise elever om disse emner - [af kvinde, 18-30 år, der ellers har angivet, at politikere, har det primære ansvar] Som forbruger er der et utal af regler, anbefalinger og råd man skal sætte sig ind i, en del af disse handler om kemi i alle de ting vi har i husholdningerne, det er en næsten uoverskulig opgave at holde styr på det hele. Der er heller ikke nogen grund til at tillade kemi der er farlig eller mistænkt for at være farlig! - [af mand, 51-65 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Statlige-, regionale- og kommunale myndigheder samt Arbejdstilsynet. Men - intet oplysende- /forebyggende arbejde eller lovgivningen kan fungere efter hensigten og fornuften. Jeg savner "alvorlig konsekvenser fra den dømmende magt", når loven ikke overholdes. - [af mand, over 65 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] Sætte større fokus på forskning, der valgt myndighederne som første prioitet - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at myndigheder, har det primære ansvar] Vi har alle et stort ansvar for at behandle os alle og miljøet (og dermed planeten jorden) med den størst mulige respekt. - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at forbrugere, har det primære ansvar] Virksomheder, der forarbejder råvarer og/eller tilsætter kemiske stoffer til råvarer. - [af kvinde, 51-65 år, der ellers har angivet, at producenter, har det primære ansvar] 20

BILAG 4 Respondenternes angivelse af hvordan undesøgelsen af hormonforstyrrende stoffer og cocktail-effekt kan finansieres: Producenterne - [angivet 'rent' af 10 respondenter] Afgift på "mistænkte" stoffer Afgift på de produkter, der kunne indeholde stoffer, der er under mistanke Afgift på den type varer Afgift på produkter, hvor det ikke er bevist, at der ikke er problemer med stofferne. Afgift på tilsætningsstoffer Afgifter på de brørte produkter- fx parfume, kropspleje, makeup, legetøj mm Branchen har et ansvar til forskning Bør være producenternes ansvar De firmaer der bruger stoffer i deres fødevarer De midler der er skal bruges efektivt De virksomheder der producerer de hormonforstyrende stoffer da det jo er dem der har tjent penge på at sælge dem Det bør være sådan at den forbruger der ønsker at der skal forskes i det selv må betale omkostningen. Det skal lgges på prisen ikke på den tårnhøje skat Drop bureaukratiet og brug pengene til forskning Dyrere forbrugsvarer Dyrere produkter af dem der indeholder de hormonforstyrrende stoffer. Dyrere produkter el. afgifter på produktet Egentlig synes jeg også det er industrien der skal bidrage, hvis de vil sælge nogle varer til os må de også sørge for at det er ordentlige produkter En afgift på pruduktet som går til forskning En højere pris for godt kød Evt. afgifter på produkter, som ikke lever op til svanemærket osv Finansiering som i reach, hvor producenterne har omvendt bevisbyrde Fonde kunne være oplagte Forskningsopgave Fx. en afgift på de produkter der har dokumenterede hormonforstyrrende stoffer Fødevarestyrelsen Hæve priser på parfume, cremer og shampoo Indsamling Industrien har gode fortjenester, derfor skal de selv være med til at lave produkter bedere Industrien skal selvfølgeligt selv betale, f.eks. via en skat. Ja - men industrien selv bør betale. Fx. ifbm høje afgifter på farlige stoffer Ja hvis jeg ikke var studerende. Ja, men jeg mener også at der evt. skal være en afgift på medicin, kosmetik, rengøringmidler, plast-pordukter mv. der er i risiko for at indeholde stoffer der kan være direkte skadelige for mennesker eller miljø Kosmetik, daglivare og forbrugsbrancher bør lave en fond Kæmpeafgift på de stoffer, man allerede NU ved er skadelige Med al det vi betaler i skat i forvejen og med den alligevel ringere service vi bliver budt, må pengene allerede være til stede via skatpengene Nedlægge forsvaret Offentlige besparelser Omprioriotere, hæve selskabsskat Omprioritering af forskningsmilder. Man kunne fx lade være med at støtte forskning i 'hvordan kvinder har det, når de køber undertøj' og andet ligegyldigt, som man kan læse i avisen, at der forskes i. Forskningsmidler til den slags ligegyldigheder må komme fra private fonde. Pligt til at producenter skal bevise at deres produkter er ufarlige. Prioritering, producenteren skal lave dokumentationen. Prisen op på unødvendige, usunde varer. 21

Producenten skal undersøge og dokumenere Producenter der er involverede Producenter SKAL være forpligtet til at indgå i forskningssamarbejder, hvor stat/myndighed er tovholder Producenter som ønsker at bruge disse produkter skal betale Producenterne burde finansiere uvildige undersøgelser, men det burde også indgå som projekter under i forvejen finansieret undervisning på f.eks. DTU's kemi-uddannelser Producenterne bør godtgøre et stofs ufarlighed før brug i produktionen Producenterne må betale og dermed forbrugerne Producenternes opgave at sikre, at de stoffer de bruger i kombination ikke er hormonforstyrrende REACH burde jo dække det her område og den med cocktaileffekter Skal dækkes af skatten Sunde varer bør være billigere og usunde varer dyrere Valgfrit at støtte, evt. ved at betale 1 krone ekstra fra udsatte produkter Virksomheder der ønsker at anvende produkterne skal kunne dokumentere at det er uden risiko Virksomhederne skal betale dette, da det er dem der kommer det i varen. Øge selskabsskatten 22