GAMMELGÅRDSKOLEN 2007. Reetablering af legepladsen



Relaterede dokumenter
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Rettet for beregningsfejl

Projektbeskrivelse: Etablering af samværshave i Fodby

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

Elementbeskrivelser - Beplantning

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

Furesø Kommune Stigager 3500 Værløse

Fra Solbjergs legeplads

Mindcraft. Opsamlingskatalog

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

Uderum for alle og til alle

Drift af grønne områder ved institutioner

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ.

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening

KRAGH & BERGLUND. Plads til leg

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Gode råd om børns udendørsleg


Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Pædagogiske læreplaner.

Masterplan for Galaksen

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

H E L H E D S P L A N F O R S K O L E R N E I D R A G Ø R M A J

Årets gang i Grundejerforeningen

Præsentation af Nordlyset. Personalet. Mål for Personalet

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD GØDVAD ENGE

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Hvordan har du det i børnehaven?

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Fremtidens legepladser

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Resultater i antal og procent

Indhold. Dagtilbudspolitik

Roskilde Kommune Vindinge Skole

Projekt Kilden. Signe Hedegaard Ungdomsforeningen Fremtiden

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Resultater i antal og procent

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf

SKRÆNTEN UDEAREALER.

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Læringsmå l i pråksis

Undervisning og AV Synlighed og Information

Resultater i antal og procent

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

FORMANDENS BERETNING 2013

Bynatur og livskvalitet

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3,5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

Transkript:

GAMMELGÅRDSKOLEN 2007 Reetablering af legepladsen

Projektbeskrivelse Sammenfatning Den store skolegård syd for Gammelgårdskolen, Århus Kommune største skole, trænger i dag voldsomt til vedligeholdelse og til legeredskaber. I forbindelse med en sikring af samtlige skolegårde i kommunen blev det store træklatrestativ midt i skolegården fjernet i 2004, så skolegården domineres nu af en cementkasse med en 60 kvadratmeter stor sandkasse med en brandmandspæl i midten! Derfor har en gruppe forældre taget initiativ til at reetablere skolegården. Projektets formål er at skabe bedre legemuligheder og større trivsel blandt børnene. Projektet sigter samtidig mod at reducere den unødigt høje forekomst af hærværk ved at åbne skolegården visuelt mod nærområdet og ved at etablere et sammenhængende stisystem. Forældreinitiativet bygger på en professionelt udarbejdet projektskitse, som bakkes helhjertet op af skolens ledelse, bestyrelse og elever. Forældrene har dannet en forening, som søger midler ved fonde og det lokale erhvervsliv, og samtidig skaber aktiviteter, der inddrager den øvrige forældrekreds i frivilligt arbejde til projektets færdiggørelse. Projektets budget er på 1,7 mio. kr. Til projektet søges midler til belysning til det integrerede stisystem, nye træer til erstatning af nedslidte eksisterende træer, krydderurter, buske og asfaltarbejder, bænke og legeredskaber. Når de nødvendige tilsagn til økonomisk støtte er givet, bliver anlægsaktiviteterne iværksat etapevist. Målsætningen er, at den nye legeplads dermed kan indvies senest ved udgangen af 2007. På de følgende sider beskrives baggrund, formål og visioner bag reetableringen af legepladsen. Eksisterende forhold 2007 Side 2

Legepladsens eksisterende forhold Gammelgårdskolen er med 858 elever den største skole i Århus Kommune. Skolebyggeriet startede i 1958 og de nye lokaler blev indviet i 1962. Skolen ligger i det nordlige Åbyhøj, 3½ kilometer vest for Århus Rådhus. Børnene rekrutteres primært fra villakvarterer i Åbyhøj og Hasle. Skolens andel af tosprogede var på 13% i 2004 og skyldes indpendling af elever fra de nærtliggende almene boligbyggerier i Gellerup og Bispehaven. En større adgang til frit skolevalg vil i de kommende år givetvis betyde en stigende andel af tosprogede elever på Gammelgårdsskolen. Skolen får derfor en større udfordring med at sikre en god skolegang og vellykket integration for disse nye elever. Skolen har igennem de sidste år været stærkt plaget af hærværk. Særligt erstatninger til bygningernes ovenlysvinduer har været en betydelig post på skolens driftsbudget. Skolens bygninger har af mange omgange været ombygget. Der er kommet flere klasselokaler til i midlertidige pavilloner, og desuden en overdækket atriumgård og et nyt mediatek. Imidlertid har skolens udearealer syd for skolen i en årrække ikke fået opmærksomhed. Både skolegården såvel som nærarealerne trænger i dag voldsomt til vedligeholdelse og til legeredskaber. Og det er påtrængende at få hævet kvaliteten. På baggrund af en tragisk ulykke på en legeplads i Århus, foretog derefter en meget gennemgribende sikring af samtlige kommunale legepladser. På Gammelgårdsskolen resulterede dette i, at det store klatrestativ blev fjernet. Herefter domineres skolegården nu af afsaltgården med den 60 kvadratmeter sandkasse. Skolegården fremstår desuden fraset et enkelt basketballmål uden net og uden legeredskaber. Derfor udarbejdede en gruppe forældre i 2004 et initiativ, som resulterede i en helhedsplan for reetablering af Gammelgårdsskolens legeplads syd for skolen. Projektets primus motor er - udover at være mor til en dreng på skolen - uddannet landskabsarkitekt. Dette har resulteret i en grundig og professionel projektskitse, som tager udgangspunkt i de nye teorier inden for børns brug af legepladser. Projektet bakkes helhjertet op af skolens ledelse, bestyrelse og elever. Det samlede budget for forslaget er på 1,7 mio. kr. som søges anskaffet ved søgning af fonde og kontakt til lokale erhvervsliv. Denne fundraising er organisatorisk forankret i foreningen: Udeliv Gammelgårdsskolen 2006, som er oprettet blandt forældre til børn på skolen. Projektet forventes realiseret etapevist og senest ved udgangen af 2007. Udover fondsøgningen bliver projektet støttet af initiativer i forældreforeningen, for eksempel ved salg af støttearmbånd og andre lignende støttearrangementer i løbet af skoleåret 2006-2007. Hvorfor skal legepladsen reetableres? Børn lærer med kroppen. Aktiv leg i frikvarteret er på alle måder vigtigt - motorisk, socialt, sprogligt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Kvaliteten i indholdet af børns leg kan ikke isoleres fra de rammer, som legen foregår i. Landets førende forsker i legepladser kultursociolog Benny Schytte formulerer det på denne måde: Nedslidte, forsømte udearealer har negativ indflydelse på skolebørnenes hverdag og sundhed. Man ved for eksempel, at mobning oftest sker i frikvartererne på udearealer, der er åbne og uden attraktioner. Når udearealerne ikke er attraktive, går mange børn ikke ud i det fri i pauserne mellem timerne, og dermed får de ikke lys, luft og motion eller mulighed for at udvikle deres sociale liv gennem leg. Side 3

Initiativgruppen har inden for de seneste år utallige gange iagttaget børnenes lege i skolegården og desuden været på besøg på flere legepladser og har også undersøgt aktuel forskning ved Søren Nagbøl og Mogens Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Sociologi. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i terrænbearbejdning på Trekroner skole og peger på, at eleverne på Trekroner skole: er mere i bevægelse, bruger større dele af skolegården og leger mere sammen på tværs af kønnene end i andre skolegårde. Den store legeplads syd for Gammelgårdsskolen fremstår i dag uden legeredskaber som en meget kedelig ramme for børnenes leg. Og det vil vi forældre lave om på! Legehøje, Trekroner Skole Skitseforslagets visioner Forslagets vision er et re-design af skolens uderum, som skaber en ny ramme med et visionært og tidssvarende parkanlæg. Målet er at arbejde for en helhedsplan med fokus på funktionalitet, foranderlighed, intimitet og nytteværdi. Helhedsplanen støtter og understreger skolebygningernes oprindelige æstetik og særlige arkitektur med de karakteristiske teglstens ornamenter. Legepladsen tilgodeser samtidig forslag og ønsker fra skolens elever. Projektet foreslår følgende forhold ændret: Øgning af befæstede arealer Etablering af mange og forskelligartede rumligheder Tilgængelighed for alle Ny beplantning og legehaver Stisystem med lys Bæredygtige og vedligeholdelsesfrie legeredskaber Side 4

Forslaget rummer naturoplevelser, nye anvendelsesmuligheder af de store friarealer i skolegården samt nye udformninger af legepladser og mødesteder. De punktvise indgreb giver uderummene nye herlighedsværdier og oplevelser heriblandt nærlegepladser, haver, miljøstation og belysning. Skal man etablere en helt ny skolegård midt mellem eksisterende bebyggelser, er det vigtigt at have omgivelserne med. Forslaget arbejder hen imod en åben og visuel dialog med alle fremtidige brugere og interessenter. Skitseforslagets hovedidé er, at skolegården vil fungere som et spillebræt, der hele tiden er under udvikling af elever, lærere og forældre og desuden tillader forbipasserende at tage en genvej over boldbanerne og gennem skolegården, så rummet også bruges efter at sidste time er afsluttet. For at forhindre hærværk foreslår projektet at invitere borgere i kvarteret ind gennem skolens område, via et integreret stisystem. Det vil sikre en øget synlighed, da stien foreslås suppleret af belysning med solenergi. En øget belysning af skolens arealer og stier vil opfordre brugere i kvarterets nærmiljø til at slå en genvej gennem skolens område og dermed sikre at der ikke sker hærværk. I dag er skolens randområder mod parcelhusvejene afgrænset at en 2-3 meter højt beplantning. Den eksisterende hæk foreslås reduceret til et maksimum af 1,7 meter for at give indblik og synlighed til skolegården. Her skabes et øget indblik og nærområdets beboere og brugere inviteres indenfor. Den nærliggende Åbyhøj Kirke har i forbindelse med en omlægning af kirkegården sikret et øget indkik fra nærområderne og har herigennem reduceret forekomsten af hærværk. Side 5

forslag til Banegårdspladsen, Kolding forslag til Motolavej, Korsør Illustrationer til inspiration forslag til Ladegaardsparken, Holbæk Side 6

Skitseforslaget Legeværdi I forslaget har vi især lagt vægt på: Fysiske udfordringer Sanselighed Samvær med andre Fantasi Vores undersøgelser har vist, at en god legeplads er indrettet så den understøtter børns lege processer. Det kræver, at den er tilpasset børnenes alderstrin og udviklingsniveau, og at den kan blive ved med at udfordre de børn som bruger den. Vi plejer at kalde det legeværdi. Stor legeværdi betyder bl.a., at der er mulighed for mange aktiviteter og udfordringer på et sted. En legeplads skal år efter år understøtte legens mange elementer både de fysiske, sociale og individuelle. Træer som ramme De nuværende skovfyrretræer er i dag med til at give stedet sin karakter. Set udefra giver træerne skolen en markant vertikal markering med deres stammer på op til 30 meter. Træerne er med til at danne rammen om skolen særligt på skolens østlige side mod Carit Etlars Vej. Skitseforslaget vil accentuere den oprindelige landskabs vision og foreslår beplantninger af nye skovfyr i skolegården og på centrale arealer på skolens område. Desuden foreslås at den nuværende randbeplantning af buske klippes til et maksimum af 1,7 meter og de store træer beskæres og opstammes, for at øge indkik fra C.A. Thyregodsvej og Carit Etlars Vej. The Waves - ideen om vandet; det fraværende og det nærværende Atmosfæren omkring tre amøbeformede bølgende legehøje i skolegården, er præget af farvestrålende flader af ovaler og cirkelformer. Terrænbearbejdningen og formerne på legehøjene giver børnene anledning til spil og leg, som skabes på stedet af børnenes egen fantasi. The Waves er centralt placerede og ligger som en ø der laver helle og opfordre til løb og leg med skateboards, rulleskøjter eller kælketure, når sneen tillader det. Et SMS corner er en transformation af det eksisterende indhak i skolegårdens tilbygning mod vest. Rummet har fået udhæng, og foreslås malet i farver der giver rummet karakter. Det er stedet der signalere at alt er på vej og intet er afgjort, til de største børn og unge, der her får en pause til at zappe sms er i cyper space. Den lille skolegård benyttes som legeområde til fri fantasi, med tal og bogstavfelter malet på asfaltfladen og med plads til boldspil og mooncar races. De græsbelagte nærarealer mod skolens facade foreslås benyttet til legesteder, der ikke kræver stor bevægelse. I en af nærhaverne lægges fliser til spillet Slå Munk. Den store træstammen i næste område er med bræt til spil, der kan indsættes uden noget forarbejde. Det kunne for eksempel være et bræt med siddepladser, hvorfra der kan spilles kryds og bolle og kalaha. Yderligere to rosenbede foreslås plantet i nærområdet mod øst. Sansehaven understreger stemningen af at man befinder sig i en gammel have i Åbyhøj. Haven har frugttræer og bede med krydderurter og blomstrende stauder, så havens planter afspejler de skiftende årstider. Det kunne være urter, rabarber og lavendelbuske, som blandt andet Skole Fritids Ordningen bruger i deres fredagscafé, eller som husholdningskundskab i de lidt større klasse kan høste frugten af. I sansehavens sydligste del, under de højeste trækroner og længst væk fra den eksisterende bygning, placeres en fugleredegynge. Gyngen kan rumme flere børn på samme tid og med et kolbøttestativ kan børnene bruge kræfter og slå kolbøtter rundt i luften. Side 7

I Kundskabens have etableres en faldgrus ø med legearealer som corocordnet, og spaces til klatring og udfordringer til balancegange. Den eksisterende bøgehæk i brandbæltet mellem Sansehaven og Kundskabens Have, kommer til at fungere som labyrintisk grænselinie mellem haverne og beskæres med til gemmelege, tagfatlege og små huler. Side 8