Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid



Relaterede dokumenter
Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Børn i flygtningefamilier

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

forord I dagplejen får alle børn en god start

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Velkommen til Trørødskolen

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Overgange. i Vinding/Mølholm. området

FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

7100 Vejle 7100 Vejle

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Kognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

VELKOMMEN TIL SFO KLUB 3

Læreplaner. Vores mål :

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Lille Funktionsklasse

Flygtninge, familier og traumer

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Alsidig personlig udvikling

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Velkommen til Asgård

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Asylklasserne på Humble Skole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

SFO 2 Brandholms Alle` Rødovre Tlf

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Specialklasserne på Beder Skole

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Asylklasserne på Humble Skole

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Velkommen til Birkerød Skole

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Informationspjece. Modtagelse af flygtningefamilier i daginstitutionen. Forfattere Modtagehuset & Egholmgaard

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Klatretræets værdier som SMTTE

En god skolestart et fælles ansvar

Musik og digital læring Indsatsområde

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Transkript:

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com

De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed

De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!

traume har betydning for børns udvikling

Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang)

Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring

Barnet som forsker

KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler

RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan

ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje DSA Viden om familien

UDGANGSBØN