Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse

Relaterede dokumenter
Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børn udvikling: Foredrag i Ilulissat, den 9. oktober, 2013.

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Børnehavens betydning for børns udvikling

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Pointer fra forskning om kvalitet

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

Notat vedr. kvalitet og. personalenormering i dagtilbud i Billund Kommune Lisbeth Østergaard BILLUND KOMMUNE JOURNAL NUMMER: 18/8248

Kvalitetsstrategi. for evaluering og dokumentation

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

DAGINSTITUTIONENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Styrkede pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan

Dagtilbud i Danmark. Frederiksdal Niels Glavind. Bureau

Godkendelse: Løft af dagtilbudsområdet - sociale normeringer

Den pædagogiske læreplan

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Forældremøde den Bifrost/Spanager

Kvalitet i dagtilbud Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

Kan dagplejen gøre en forskel?

Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet

Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Bente Jensen

BØRNEHAVENS NORMERINGER

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagtilbudspolitik. Børnerådsmøde den 18. marts 2015

UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?

Fælles Pædagogisk Grundlag

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

NOTAT: Kvalitetsredegørelse for dagtilbud. Sammensætningen af pædagogisk personale i dagtilbud

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

FOA vil gerne hjælpe dig

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger. Politisk seminar april 2009

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Digital dagtilbud. Eva Meyer Leder af Vuggestuen & Børnehaven Nyrup

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Analyse med baggrund i Budget 2017/Budgetnote på Børneområdet: Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Nye forhold til børnene -

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN

En god start på livet for alle børn og unge

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

Udviklingssamtale førskolebarnet

FLERE PÆDAGOGER TIL BØRNENE SÅDAN FOREBYGGER VI PÆDAGOGMANGEL BUPL S REKRUTTERINGSUDSPIL 2019

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Transkript:

Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019

Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019 2

Eksperimenter Kontrollerede forsøg hvor man kun ændrer en parameter og derefter sammenligner eksperimentgruppen med kontrolgruppen 3

Ekstrem deprivation Adoptionsundersøgelse Overaktivitet Manglende koncentration En 13-årrig rumænsk forældreløst barn Foto: Angela Catlin

02-09-2019 BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING COGNITIVE DEVELOPMENT 5

02-09-2019 BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING CHILDREN OF THE CRÈCHE 6

02-09-2019 BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING OMSORGSSVIGT I VUGGESTUEN Begrænset kontakt med de voksne Upersonlig kontakt Manglende empati Begrænsede udviklingsmuligheder Børnehjem for piger/drenge Adoption legaliseret i 1956 7

02-09-2019 BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING KOGNITIV UDVIKLING AF ADOPTEREDE BØRN 8

02-09-2019 BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING IQ FOR ADOPTEREDE OG DEM, DER BLEV TILBAGE 9

IQ for adopterede og dem, der blev tilbage Study or Subgroup colombo 1992 Dennis 19773 schiff 1978 Tizard 1989 adopted remanined Mean Difference Mean Difference Mean 96.7 85.2 106.9 114.1 SD 11.7 16 12.2 8 Total 16 85 32 11 Mean 82.4 62.1 95.4 96.1 SD 10.6 9.9 12.9 14.2 Total 19 51 20 13 Weight 23.7% 31.5% 24.7% 20.1% IV, Random, 95% CI IV, Random, 95% CI 14.30 [6.84, 21.76] 23.10 [18.75, 27.45] 11.50 [4.44, 18.56] 18.00 [8.95, 27.05] Total (95% CI) 144 103 100.0% Heterogeneity: Tau² = 24.22; Chi² = 9.28, df = 3 (P = 0.03); I² = 68% Test for overall effect: Z = 5.65 (P < 0.00001) 17.12 [11.19, 23.06] -100-50 0 50 100 Favours control Favours adopted

IQ for adopterede og dem, der blev tilbage Study or Subgroup colombo 1992 Dennis 19773 schiff 1978 Tizard 1989 adopted remanined Mean Difference Mean Difference Mean 96.7 85.2 106.9 114.1 SD 11.7 16 12.2 8 Total 16 85 32 11 Mean 82.4 62.1 95.4 96.1 SD 10.6 9.9 12.9 14.2 Total 19 51 20 13 Weight 23.7% 31.5% 24.7% 20.1% IV, Random, 95% CI IV, Random, 95% CI 14.30 [6.84, 21.76] 23.10 [18.75, 27.45] 11.50 [4.44, 18.56] 18.00 [8.95, 27.05] Total (95% CI) 144 103 100.0% Heterogeneity: Tau² = 24.22; Chi² = 9.28, df = 3 (P = 0.03); I² = 68% Test for overall effect: Z = 5.65 (P < 0.00001) 17.12 [11.19, 23.06] -100-50 0 50 100 Favours control Favours adopted

IQ for adopterede og dem, der blev tilbage Study or Subgroup colombo 1992 Dennis 19773 schiff 1978 Tizard 1989 adopted remanined Mean Difference Mean Difference Mean 96.7 85.2 106.9 114.1 SD 11.7 16 12.2 8 Total 16 85 32 11 Mean 82.4 62.1 95.4 96.1 SD 10.6 9.9 12.9 14.2 Total 19 51 20 13 Weight 23.7% 31.5% 24.7% 20.1% IV, Random, 95% CI IV, Random, 95% CI 14.30 [6.84, 21.76] 23.10 [18.75, 27.45] 11.50 [4.44, 18.56] 18.00 [8.95, 27.05] Total (95% CI) 144 103 100.0% Heterogeneity: Tau² = 24.22; Chi² = 9.28, df = 3 (P = 0.03); I² = 68% Test for overall effect: Z = 5.65 (P < 0.00001) 17.12 [11.19, 23.06] -100-50 0 50 100 Favours control Favours adopted

Hypotese: Høj kvalitet mindsker uligheder i samfundet Mens en lav kvalitet øger ulighederne? 13

02-09-2019 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING MANGEL PÅ SOCIAL OG KULTUREL STIMULERING Fattigdommen i lokalsamfundet? Manglende stimulering i hjemmet? Arv eller miljø? 14

02-09-2019 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING THE MILWAUKEE PROJECT Foto: Daniela Cecchin og Maja R. Larsen: Pædagogisk set. BUPL 15

Politisk udspil i udsatte boligområder: forbedret normering og flere uddannede pædagoger Daginstitutioner: 25% med friplads (n=543) - eller - 47% med friplads (n=100) 16

Naturlige eksperimenter Omfattende udvidelser i dagpasning Danmark Norge Sverige Tyskland Frankrig, Spanien, Canada, Nordamerika, Indien, Uruguay og Argentina DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019 17

HIGH/SCOPE PERRY PRESCHOOL PROJECT OG RESULTATER VED 27-ÅRS-ALDEREN børnehave ikke børnehave teenage moderskab arresteret 5 el. fl. gange som 27 årig modtaget sociale ydelser i sidste 10 år high school' boligejer som 27 årige $ 2.000 el. mere månedlig indkomst 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 procent DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019 18

Hvor store gevinster ville der være ved en ekstra indsats på dette område? Foto: Daniela Cecchin og Maja R. Larsen: Pædagogisk set. BUPL 19

10-04-2019 Daginstitutionens kvalitetsparametre Strukturelle parametre, der regulerer barnets miljø: Normeringer Gruppestørrelse Uddannelse Fysiske forhold Bestemmelser om sundhed og sikkerhed Pædagogiske læreplaner Forældreinddragelse Løn Jobtilfredsstillelse Arbejdsvilkår Ledelsesformer Ledelseskvalitet Processuelle parametre: Barn-voksen interaktion: Pædagogens adfærd Samtale mellem barn og voksen Lærerige lege Barn-barn interaktion: Konflikter mellem børn Isolation Mange kontakter Voksen-voksen interaktion: Sygefravær Personalestabilitet samarbejdskonflikter Børnenes udvikling Kortsigtede konsekvenser: Stress Ængstelse Kognitiv udvikling Social udvikling Skoleparathed Langsigtede konsekvenser: Skoleuddannelse Erhvervsuddannelse Indkomst Kriminalitet 20

10-4-2019 Daginstitutionens kvalitetsparametre Strukturelle parametre, der regulerer barnets miljø: Normeringer Gruppestørrelse Uddannelse Fysiske forhold Bestemmelser om sundhed og sikkerhed Pædagogiske læreplaner Forældreinddragelse Løn Jobtilfredsstillelse Arbejdsvilkår Ledelsesformer Ledelseskvalitet Processuelle parametre: Barn-voksen interaktion: Pædagogens adfærd Samtale mellem barn og voksen Lærerige lege Barn-barn interaktion: Konflikter mellem børn Isolation Mange kontakter Voksen-voksen interaktion: Sygefravær Personalestabilitet samarbejdskonflikter Børnenes udvikling Kortsigtede konsekvenser: Stress Ængstelse Kognitiv udvikling Social udvikling Skoleparathed Langsigtede konsekvenser: Skoleuddannelse Erhvervsuddannelse Indkomst Kriminalitet 21

10-4-2019 Daginstitutionens kvalitetsparametre Strukturelle parametre, der regulerer barnets miljø: Normeringer Gruppestørrelse Uddannelse Fysiske forhold Bestemmelser om sundhed og sikkerhed Pædagogiske læreplaner Forældreinddragelse Løn Jobtilfredsstillelse Arbejdsvilkår Ledelsesformer Ledelseskvalitet Processuelle parametre: Barn-voksen interaktion: Pædagogens adfærd Samtale mellem barn og voksen Lærerige lege Barn-barn interaktion: Konflikter mellem børn Isolation Mange kontakter Voksen-voksen interaktion: Sygefravær Personalestabilitet samarbejdskonflikter Børnenes udvikling Kortsigtede konsekvenser: Stress Ængstelse Kognitiv udvikling Social udvikling Skoleparathed Langsigtede konsekvenser: Skoleuddannelse Erhvervsuddannelse Indkomst Kriminalitet 22

02-09-2019 Universelle indsatser Lanham Act of 1940 Børnehave-program 1943-46 Mødrene kom i arbejde Børnenes uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning 43-59-årige Kilde: Herbst, 2013 Uddannelse Aflønninger Måltider Fysiske rammer Lav forældrebetaling 23

Videreuddannelse Ændret adfærd Stimulerende Støttende Alderssvarende aktiviteter Omsætte viden til praksis Rose børnene Ignorere ubetydelig upassende adfærd Klare kommandoer Foto: Daniela Cecchin og Maja R. Larsen: Pædagogisk set. BUPL DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019 24

Uddannelseskvalifikationer kontra videreuddannelse Barnets udvikling Udvikle barnets sprog Sociale kompetencer Stimulerende aktiviteter Samarbejdsevner Udholdenhed Sjældnere inaktive Kognitiv kompleks leg Off-task opførsel Foto: Daniela Cecchin og Maja R. Larsen: Pædagogisk set. BUPL 02-09- 25

02-09-2019 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING EN HØJ-KVALITETSBØRNEHAVE Uddannelse af personalet Formål at stimulere børnenes intellektuelle, følelsesmæssige og sociale færdigheder Multi-facetteret, aldersspecifikke aktiviteter learning games Fokus på barnets ræsonering og meningsfulde samtale Støtte børneinitierede læringsaktiviteter Personalets vurderinger og observationer af det enkelte barns udviklingsfremskridt Foto: Daniela Cecchin og Maja R. Larsen: Pædagogisk set. BUPL 26

02-09-2019 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING CYKLUS MED SUPERVISION OG EVALUERING Iscene-sættelse Observationsperiode Evaluerings periode Nye stimulerende lege Vurdering af det enkelte barns udvikling 27

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019 28

29

10-4-2019 Daginstitutionens kvalitetsparametre Strukturelle parametre, der regulerer barnets miljø: Normeringer Gruppestørrelse Uddannelse Fysiske forhold Bestemmelser om sundhed og sikkerhed Pædagogiske læreplaner Forældreinddragelse Løn Jobtilfredsstillelse Arbejdsvilkår Ledelsesformer Ledelseskvalitet Processuelle parametre: Barn-voksen interaktion: Pædagogens adfærd Samtale mellem barn og voksen Lærerige lege Barn-barn interaktion: Konflikter mellem børn Isolation Mange kontakter Voksen-voksen interaktion: Sygefravær Personalestabilitet samarbejdskonflikter Børnenes udvikling Kortsigtede konsekvenser: Stress Ængstelse Kognitiv udvikling Social udvikling Skoleparathed Langsigtede konsekvenser: Skoleuddannelse Erhvervsuddannelse Indkomst Kriminalitet 30