At være pårørende...



Relaterede dokumenter
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Systematisk screening af pårørendes behov og risici

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Faglige visioner Palliation

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Rundt om en tidlig palliativ indsats

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Prostatacancer & Shared Care

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

Temadag om Førtidspensionsreform

Borgeren skal opleve reel involvering!

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Rapport. Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Kvalitet og Udvikling. Hospitalsenheden Vest

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hjemmemonitorering CTG

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

LÆR AT TACKLE angst og depression

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

ARBEJDSPLADSVURDERING

Borgernetværk i fællesskab mod ensomhed

At være pårørende Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Spørgeskema om din nyresygdom

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tal på børn og unges mentale sundhed

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Transkript:

At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming Bro Anders Bonde Jensen Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitetshospital & Det Palliative Team, Onkologisk Afdeling, Aarhus

Oversigt Metode Status Baggrund - Komplikationer - Prædiktorer

Hvorfor? Studier viser, at pårørende har øget risiko for: Depression Angst Kompliceret sorg Fysiske symptomer og sygdom At dø Prævalens + prædiktorer for komplikationer undersøges => øget viden til sundhedspersonale => risiko-pårørende kan opspores og støttes

Pårørendes komplikationer KOMPLIKATIONER Sygdomsforløb Sorgforløb Alm. befolkning Depression 1,2,3,4 6 27 % 15 % 3 % Angst 1,2,4,5 18-40 % 10-31 % 1-2 % Kompliceret sorg 3-20 40 % - Mortalitet 6 - RR = 2 RR = 1 REFERENCER: 1) Glasdam S et al. Psycho-Oncology 1996 2) Grunfeld E et al. CMAJ 2004 3) Guldin M et al. Support Care Cancer 2011 4) Laegehaandbogen.dk 5) Onrust S et al. Aging & Mental Health, 2006 6) Schaefer C et al. Am J Epidemiol 1995

Prædiktorer Personlige faktorer: Forberedthed på det forestående dødsfald Foregribende sorg Depression/angst under patientens sygdom Sygdomsrelaterede faktorer: Plejebelastning (caregiver burden) Patientens dødssted Information om prognosen Komplikationer? Mellem-menneskelige faktorer: Kommunikation om sygdom og død i familien Socialt netværk Oplevet støtte fra sundhedspersonale

Oversigt Metode Status Baggrund - Deltagere - Logistik + krav - Tidslinje

Videreudvikling af pårørende-us Prædiktorer & prævalens undersøges: I en større, national kohorte: Spørgeskemaer pr. brev interview us. ikke udførbar Ved follow-up: Spørgeskema op til patientens død Spørgeskema efter patientens død Hvordan lokaliseres en gruppe af pårørende til alvorligt syge patienter, som er i høj-risiko for at dø?

Rekruttering af pårørende Patienter tildelt TERMINALTILSKUD i 2012 IKKE patienter < 18 år IKKE patienter, der er forskerbeskyttede i CPR IKKE patienter, der allerede er registrerede som døde i CPR Skema 1 til pt. mhp videregivelse til Ægtefælle/samlever Anden nærtstående Opfølgende skema 2 til deltagende pårørende 6-7 mdr. efter pt.s død

6-7 mdr efter død 6 mdr Hvordan? Hver uge: liste fra Lægemiddelstyrelsen med nye patienter tildelt terminaltilskud. Tjekkes for FB og mors. Påmindelse efter 3 uger ( mors) Skema 1 respondenter pt dødsdato tjekkes Påmindelse efter 4 uger

Sårbar målgruppe Valid us. Pt. har mulighed for: Indhold: Ordvalg: den sidste tid ej når han/hun dør Sammenlignelige skalaer mange spørgsmål er nødvendige! Anmodning til palliative enheder & onkologiske afd. i juli 2012: Forberedende info til pt. & pårørende om spørgeskemaet

Tidslinje Skema 1 Skema 2 Palliative enheder & onkologiske afd. anmodes om info til ptt. & pårørende

Oversigt Status Baggrund Metode - Respons - Repræsentativitet - Erfaringer hidtil

Skema 1: Status efter 8 mdr. Terminaltilskud: 8056 patienter A Mors: 1012 (13%) FB: 444 (5%) 18 % Udsendt til: 6600 patienter B Pt. ønsker ikke 281 (4%) Pt. død 196 (3%) Ingen nær pår. 85 (1%) Pt. udfyldt 78 (1%) 11%* Påmindelser til: 3099 (47%) Diverse 52 (1%) C Pår ønsker ikke 306 (5%) 5%* Retur fra: 2600 (39%*) pårørende * I alt respons fra 55% incl. negativ kritik fra 24 (0.5%)

Kommentarer fra patienter & pårørende Metoden Pt. føler sig lagt i graven glad for fokus i us. Info via terminaltilskudsregistrering Indholdet Konfronterende støttende Relevant irrelevant Tidspunktet i sygdomsforløbet For tidligt er slet ikke nået dertil For sent omkring dødstidspunktet Pt.-alder Relation

Repræsentativitet Svarprocent omkring 40%: Udfordring mht. selektion Hvilken gruppe af pårørende repræsenter non-respondenter: de bedste de gennemsnitlige de værste? Bortfaldsårsager: Intet overskud underestimere! Patient & pårørende har det for godt Irrelevant pga. naturlig situation for ældre ptt. Irrelevant pga. ej nær pårørende

Skema 2: status efter 4 mdr. Pårørende besvaret Skema 1: 1305 Ptt. i live 6 mdr. efter Skema 1: 325 (25%) Pårørende mistet pt. inden for 6 mdr. efter Skema 1: 980 Pårørende adressebeskyttede eller døde: 4 Endnu ikke 6 måneder siden pt.mors: 585 Udsendt til: 391 pårørende Ubekendt på adressen: 1 Ønsker ikke at deltage: 3 Retur fra: 268 (69%)

Erfaringer Metode-overvejelser: Direkte spørgeskema-undersøgelse o Intet sårbarhedsfilter alle tilbydes deltagelse Terminaltilskudstidspunkt o Oveni progression før pt. dør Ældre patienter udelades? o En naturlig situation Patienter & pårørende: Stor variation i o Reaktioner på konfrontation med alvorlig sygdom o Åbenhed overfor kommunikation

Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?

Complicated grief Separation distress: yearning Cognitive, emotional, behavioral symptoms: 1. Confusion about one s role in life 2. Difficulty accepting the loss 3. Avoid the reality of the loss 4. Inability to trust others 5. Bitterness 6. Difficulty moving on 7. Numbness 8. Life is meaningless 9. Shocked > 6 months and functional impairment Prigerson H. PLoS Medicine 2009 5 symptoms or more!