Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016
INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/ FBU Familiecentrets kerneopgave er: at afklare hvilke børn og unge der er udsatte og dermed har behov for særlig støtte at opstille mål og handlingsplaner for udsatte børn og unge at yde støtte og visitere udsatte børn og unge til relevante indsatser og foranstaltninger at følge op på om indsatserne virker efter hensigten og løbende revidere må og handlingsplaner AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE For at Aarhus kan være en god by for alle, betinger det, at der udlignes for den sociale ulighed der er i udgangspunktet for børn og unge fra forskellige miljøer. Familiecentrets indsats øger den sociale lighed, ved at yde særlig støtte og opbakning til de børn og unge der starter tilværelsen med at være i en særlig udsat position. Familiecentret bidrager ligeledes til at gøre Aarhus til en god by for alle, ved at være nærværende i de udsatte boligområder og indgå i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe tryghed for alle beboere. Mission DEN AKTIVE BORGER Familien skal kunne tage ansvar og få lov til at tage ansvar og det opnår vi ved at have en løsningsfokuseret tilgang og anvende redskaberne fra Signs of Safety. Med en løsningsfokuseret tilgang Safety får vi et menneskesyn som arbejder med håb hos familien. Håb som opstår ved at vi inddrager familien mere og fra starten har et skarp fokus på den hverdag, som både vi og familien ønsker for børnene. Samtidig bruger vi redskaberne fra Signs og Safety til at beskrive familiens udfordringer og styrker i et konkret sprog. Både familiens egen oplevelse af styrker og udfordringer og de professionelles oplevelse af styrker og udfordringer. Dermed kan vi sammen med familien lave tydelige, målbare og realistiske mål. De mål som i den sidste ende leder til at familien ikke behøver være i kontakt med Familiecentret. Faglig strategi SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKA- BER I samarbejde med MBU og forældrene, vil vi sikre børn og unges deltagelse i fællesskaber. Det 2
kræver, at vi selv behandler alle med respekt og troværdighed samt hjælper børn og unge med at behandle hinanden med respekt i deres fællesskaber. Det kræver også, at alle voksne professionelle og forældre sætter tydelige normer og rammer samt er bevidste om deres rolle som kulturbærere og kulturformidlere. Det skal alt sammen bidrage til, at det enkelte barn og den enkelte unge trives og udvikler sine kompetencer til at deltage i fællesskaber. I tæt samarbejde med MBU yder vi støtte til børn og unge i deres eget nærmiljø, for at forebygge eksklusion. Tilgang SOCIAL KAPITAL På Familiecentret arbejder vi med social kapital på flere niveauer i forhold til borgeren, samarbejdspartnere samt i hverdagen med henblik på at skabe en god arbejdsplads for samtlige medarbejdere. De tre nøglebegreber tillid, retfærdighed og samarbejdsevne er en integreret del af Familiecentrets liv og hverdag og der arbejdes med at skabe en tryg og sikker platform for udvikling af kulturen på Familiecentret. Social kapital er det der binder Familiecentret sammen og det, der hver dag foregår i mellemrummene. Det skal være naturligt for medarbejderne at fokusere på kerneopgaven og lægge mest mulig tid og energi i at hjælpe de børn, unge og familier de er i kontakt med. For at understøtte dette har vi lavet et strateginetværk, hvor alle medarbejdere har mulighed for at være en del af samarbejdet om at udvikle og udbrede Socialforvaltningens og Familiecentrets strategier. Udover dette arbejder vi også med udbredelsen og forståelsen af Social Kapital i MED-udvalg, de lokale arbejdsmiljøgrupper og på lokale temadage. Fælles målsætning BORGERNE FÅR DET BEDRE I samarbejde med forældrene og alle vore samarbejdspartnere giver vi børn og unge i udsatte positioner, de bedst mulige betingelser for at udvikle robusthed og vedholdenhed. Vi ønsker at bidrage til at der skabes tillid, ro, tryghed og balance omkring børn og unge samt deres familier, så de selv bliver i stand til at klare sig igennem opvæksten og livet uden hjælp fra Familiecenteret. Mål på området: Budgetmål: Familier, børn og unge får det bedre Resultatdokumentation - Udsatte børn og unge opnår forbedring på faktorerne: udvikling og adfærd, familieforhold, skole/daginstitution/beskæftigelse. 3
Hvordan arbejdes med målene? Familiecentret arbejder med målet på flere måder. En af metoderne vi har gode erfaringer med er den løsningsfokuseret tilgang samt bruge redskaberne fra Signs of Safety. Det konkrete og detaljerede sprog i SOS gør det nemmere for familien, at forstå hvorfor de har en sag. Denne forståelse samt fokus på styrker, håb og løsninger medvirker til at borgeren i langt højere grad er motiveret. Dette suppleres med et skaleringsredskab, hvor vi hele tiden kan se hvor langt, der er til målet, som understøtter at Familiecentret og familien går i samme retning. Motivationen og fælles retning øger muligheden for, at vi sammen med familien skaber en bedre hverdag. Et andet redskab er Resultatdokumentation (effektstyring), som er et målorienteret redskab, der bruges i sagerne for at skabe overblik over indsatsernes effekt, så vi hele kan søge at sikre os, at det er den rette indsats, vi bruger for at støtte familiens vej til målet og en øget trivsel. Fælles målsætning BORGERNE ER TILFREDSE MED VORES INDSATS Familiecentret arbejder på at borgerne skal føle sig godt hjulpet, når de er i kontakt med familiecentret. De skal føle sig mødt at professionelle medarbejdere der vil dem det bedste. Mål på området: Budgetmål: Brugerne er tilfredse Brugertilfredshedsundersøgelser Hvordan arbejdes med målene? Vi bestræber os først og fremmest på at skabe et åbent, venligt og imødekommende miljø, således at borgerne føler sig velkomne på Familiecentret. Hertil kommer at vi i stigende grad udbreder metoden Sign og Safety, som har en meget høj grad af borgerinddragelse. Vi arbejder med metoder der medfører at borgerne forstår hvad der foregår og har en høj grad af indflydelse på de løsninger der handler om dem selv. Fælles målsætning UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE Samfundet er i konstant bevægelse og en konsekvens af dette er, at de udfordringer som Familiecentret arbejder med også er i konstant bevægelser. Mange og varierende problemstillinger, nogle har vi længe kendt, andre er vi først blevet bekendte med i nyere tid. Afgørende er det, at vi hele tiden har et syn på at udvikle det sociale arbejde, så der er sammenhæng mellem udfordringer og muligheder. 4
Hvordan arbejdes med målsætningen? Udvikling af familieplejen Alle børn og unge skal så vidt muligt vokse op i familielignende relationer når de anbringes uden for hjemmet, så deres hverdag så meget som muligt minder om den hverdag andre børn har. Andelen af anbragte børn i familiepleje har været stigende siden 2008. Budgetmålet for 2015 er 52 %. Hele Familiecentret arbejder med en visitationsmodel, der sikrer at der altid tages stilling til, om et barn eller en ung kan anbringes i familiepleje, forud for andre anbringelsestyper. For Familiecentrets anbragte er andelen der anbringes i familiepleje væsentligt højere end budgetmålet. Der arbejdes derfor på, at øge andelen af børn med handicap, der anbringes familiepleje. I rekrutteringen af nye plejefamilie er der særligt fokus på, at rekruttere plejefamilier til børn med handicap. Dette arbejde understøttes blandt andet af Aarhus kommunes særlige honoreringsmodel gennemsnitsmodellen. Der er desuden fokus på udvikling af efteruddannelsen for plejefamilier, blandt andet gennem længere sammenhængende uddannelsesforløb. Det er Familiecentrets ambition at understøtte udsatte børn og unges skolegang og uddannelse. Dette gælder også for de anbragte børn. Aarhus kommune deltager derfor i projekt Lær for Livet. I 2015 starter 10 børn anbragt i familiepleje i projektet, som løber i seks år. Børnene kommer på camp med andre anbragte børn og får desuden tildetl en mentor, som skal understøtte der es skolegang. Dette projekt understøttes også i vejledningen af plejefamilierne. Et andet mål er at flere børn anbringes i netværket. Dette arbejde understøttes af Signs of safety. Styrkelse af samarbejde med MBU Tidlig indsats er højt prioriteret i vores samarbejde med MBU. Både tidligt i barnets/den unges liv og tidligt i forhold til problemets opståen. Det kræver et tæt samarbejde på tværs. Sundhedsplejen, børns dagtilbuds liv, skolegang og senere fritidsliv og beskæftigelse har afgørende betydning for hvordan børn og unges liv former sig som voksne. Derfor ønsker Familiecentret at have et godt, solidt og tæt samarbejde med MBU, da vi ved, at dette samarbejde ofte kan være afgørende for, om det lykkedes at skabe forandringer i børn og unge liv. For at styrke dette samarbejde tager vi synligt og aktivt del i revitaliseringen af Det tværgående Samarbejde. I den forbindelse er Familiecentrets organisation primo 2015 blevet justeret, så de lokale familiekontorers geografiske aktionsradius er inddelt efter lokaldistrikterne. Dette forenkler samarbejdet og øger kendskabet til hinanden blandt både medarbejdere og ledere. 5
Vi prioriterer at deltage aktiv og bidragende i samarbejdet både i temagrupperne, socialdistriktsgrupper og lokaldistriktsgrupper, ligesom familierådgiverne i daggrupperne vil blive et kendt ansigt i lokaldistrikterne. Gennem vores deltagelse på de forskellige niveauer, vil vi bidrage og temasætte aktuelle problemstillinger, så der både arbejdes med dem på det generelle og konkrete niveau. Jeres mål, nøgletal og indsatsområder: Budgetmål: Flere anbringelser i familier Tværgående budgetnøgletal Øget inklusion af social udsatte og borgere med handicap Budgetindsatsområder Bedre tegn på inklusion af børn og unge Skole og beskæftigelse Udvikling af mål for fald i ungdomskriminalitet Billige boliger (fælles for søjlerne) 6
Fælles målsætning STYRKET BORGERKONTAKT (OG EN ORGANISATION I UDVIKLING) Kontakten og dialogen med familierne er i fokus og omdrejningspunktet for alle Familiecentrets indsatser. Hvordan familierne føler sig mødt og forstået, har afgørende betydning for deres motivation og ønske om at arbejde på forandring. Det kræver, at vi alle i Familiecenteret er gode til at lytte og indleve os i forældre, børn og unges situation og bidrage med vores faglige og professionelle viden og indsigt. Hvordan arbejdes med målet Familierne som Familiecentret kommer i kontakt med er alle unikke og det er derfor nødvendigt at bruge vores professionelle og faglige viden i forhold til hvad netop denne familie, har behov for. Derfor er vores tilgang mangeartede og skal altid konstrueres til hver enkelt familie. Signs of Safety En af metoderne Familiecentret anvender er Signs of Safety. Her er det vigtigt, at familien forstår hvorfor, der er en sag på Familiecentret og hvad, der skal til for at sagen kan lukkes. Signs of Safety og den løsningsfokuserede tilgang giver os redskaber til at være nysgerrige, åbne og tydelige, når vi taler med familierne. Denne tilgang kombineret med vores fokus på familiens styrker gør, at vi nemmere får skabt en meningsfuld dialog med familierne. Familiecentret arbejder for at udbrede metoden yderligere blandt medarbejderne, da der er erfaring for, at metoden virker og at løsningen på familiens vanskeligheder findes i samarbejdet med familien. Antiradikalisering Familiecentret er i de senere år stødt på en ny kriminalpræventiv problematik omkring radikalisering af unge mennesker. Problematikken har kaldt på en anderledes måde at arbejde på, da radikalisering blandt unge både vedrører trivslen for den unge selv og familien, men radikalisering kan også udgøre en trussel mod det omgivende samfund. Familiecentret arbejder med antiradikalisering i et samarbejde med Østjyllands Politi, Magistraten for Børn og Unge samt den resterende del af Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse gennem Aarhusmodellen. Det vil ofte være en lærer eller en anden professionel voksen fra Magistraten for Børn og Unge, der først bliver bekymret for, om en ung er ved at blive radikaliseret. Gennem kontakt til Infohu- 7
set inddrages Familiecentret og Østjyllands Politi og der gennemføres en politimæssig efterforskning samtidig med, at Familiecentret iværksætter støtte til den og unge og dennes familie for at forhindre yderligere radikalisering. Aarhusmodellen for samarbejde omkring antiradikalisering har vist sig effektiv og det planlægges at udvikle samarbejdet yderligere. Målsætningen? Jeres indsatsområder: Budgetindsatsområder: Styrket kontakt til forældre til børn med handicap Gadeplansarbejde og antiradikalisering Socialforvaltningens VP indsatsområder Styrket borgerkontakt Koordinerende sagsbehandler Afbureaukratisering Søjlens supplerende indsatsområde Implementering af resultatdokumentation Fælles målsætning HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE Fundamentet til sikring af et højt fagligt niveau og god ledelse er, at der er tillid og tryghed, samt tydelighed om kerneopgaven på arbejdspladsen. Grundstenen er at Familiecentret skal være en attraktiv arbejdsplads der arbejder målrettet med ledelsesudvikling og faglighed. Hvordan arbejdes med målsætningen? Vi arbejder aktivt med lederudvikling, arbejdsglæde, kompetencer og kulturskabelse. God ledelse på dagsordenen Ledelsen i enhver organisation er afgørende for den aktuelle kultur og derfor har Familiecentret valgt at igangsætte et lederudviklingsforløb med alle ledere på Familiecentret med fokus på følgende områder: - personaleledelse - strategiudvikling - feedback-kultur - kulturen i ledergruppen - lederevaluering. 8
Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde Familiecentret har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af både ledere og medarbejdere. De skal arbejde med at fremme arbejdsglæde, trivsel, sundhed og nedbringe sygefravær. Indsatsen bliver således at komme med et bud på tiltag, der fremmer trivslen og arbejdsglæden, og dermed forebygger sygdom samt mindsker antallet af fraværsdage i forbindelse med sygdom. Gruppen har første møde i 2. kvartal 2015 og udarbejder herefter et oplæg, som forelægges med-udvalget. Faglighed og kompetencer i fokus Familiecentret planlægger et strategisk kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Børnecentret, hvor hensigten er, at vidensdele teori og praksis tæt på medarbejderens arbejdsvirkelighed. Hensigten er at forløbet skal være til gavn for den enkelte medarbejder samt have en afsmittende effekt på kolleger på arbejdspladsen. Indsatsområder: Socialforvaltningens VP indsatsområder Mindre sygefravær Bedre arbejdsklima Fælles målsætning ØKONOMISK BALANCE I ET UDVIKLINGSPERSEKTIV Familiecentret har stort fokus på at optimere vores arbejde og indsatser med henblik på budgetoverholdelse, effektiviseringer og udvikling. Hvordan arbejdes med målsætningen? Familiecentrets ønsker at trække ressourceforbruget i retning af mere tidlig indsats og mere fokus på de mindre børn. Vi vil derfor i denne VP-periode investere i vores spædbørnsteam og i vores Ungerådgivning (kriminalitetsindsatsen). Her vil vi opprioritere indsatsen således at vi på den lange bane får færre udsatte 9
(større) børn og mindre hård kriminalitet. Indsatsområde: Tværgående budgetnøgletal Gennemsnitlige udgifter til døgn- og dagtilbud på socialområdet Budgetindsatsområder Effektiviseringer 1 % om året Omdømme GOD KOMMUNIKATION Det er vores ambition, at første gang en borger er i kontakt med os, skal borgeren føle sig godt hjulpet, hvor kommunikationen både med borgeren og de involverede samarbejdspartnere, er både rettidig, præcis og problemløsende samt velkoordineret. Det skal bidrage til vores omdømme som en professionel og robust organisation med et højt fagligt niveau. Hvordan arbejdes med god kommunikation? Vi sætter fokus på vores egen måde at kommunikere på og det er derfor essentielt konstant at øve sig i at forstå andre mennesker indefra og sig selv udefra. I vores arbejdsfelt er mennesker ofte ude af balance og derfor er indstillingen man møder andre med meget vigtig den skal være præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Familiecentret arbejder desuden med god kommunikation overfor borgeren med brug af 24- timers reglen for henvendelser i klagesager. God kommunikation handler også om tilgængelighed. Når en borger henvender sig med en klage til Familiecentret, vil borgeren blive telefonisk kontaktet indenfor 24 timer, hvor borgeren vil få mulighed for at uddybe og i nogle tilfælde kunne få svar på klagen. 10
11