Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie

Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie Martin Rasmussen Jesper Bjørn Rasmussen Serhat Harald Korkmaz Ergoterapeut uddannelsen University college sjælland, Campus Næstved

Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Næstved, Ergoterapeutuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven ikke rettet eller kommenteret af Campus Næstved, Ergoterapeutuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med de studerendes tilladelse Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af 31.5.1961. I hht. eksamensbekendtgørelsen nr. 1016 af 24.august 2010 19. stk.6, skal den studerende ved skriftlige prøver med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp 2

Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: en10s Måned/år: Januar 2014 Antal ord:13246 Vejleder: Jesper Larsen Mærsk "Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle" Undertegnede bekræfter, at besvarelsen af foretaget uden uretmæssig hjælp: Dato og underskrifter(er):

Resume: Baggrund: Grunden til vi valgte emnet ændring af aktivitetsidentiteten hos ældre enkemænd over 65 år, var fordi det var et emne, som der ikke var den store viden og litteratur omkring. Samtidig var det et emne der havde stor interesse for os, da øget fokus på dette område vil være økonomisk relevant for samfundet på længere sigt. En anden årsag til vi følte som var relevant, at det fokus der har været tidligere på at miste en ægtefælle, primært har været omkring depression og set ud fra en enke frues perspektiv. Formål: Formålet med dette bachelorprojekt, er at undersøge hvorledes aktivitetsidentiteten hos ældre enkemænd ændres ved tab af ægtefælle. Metode: I projektet er der arbejdet ud fra det kvalitative design, hvor vi har benyttet tre semistrukturerede forskningsinterviews. Interviewguiden tog udgangspunkt i Gary Kielhofners OPHI-II(1), samt Steiner Kvale og Svend Brinkmann(2). Inklusionskriterierne var ældre enkemænd over 65 år, som havde mistet deres ægtefælle indenfor de sidste tre år, men der skulle være gået halvandet år efter tabet. Eksklusionskriteriet var at de ikke havde konstateret nogle former for psykiske lidelser. I analysen er der brugt den fænomenologiske analysemetode. Til supplerende teori har vi benyttet os af Gary Kielhofner s MoHo(3) samt Lazarus mestringsstrategier(4). Resultat: I vores undersøgelse viser resultaterne, at det er forskelligt hvorledes enkemænd over 65 år, reagerer på tabet af ægtefællen, samt hvilke mestringsstrategier de benytter sig af for overkomme den nye dagligdag. Resultaterne viser til trods for de forskellige mestringsstrategier, at alle informanterne oplever en ændring af deres aktivitetsidentitet. Relevans: Bachelorprojektet er relevant da der ikke førhen har været fokus på denne problemstilling, og det er en problemstilling der vil blive større i fremtiden. Konklusion: Formålet med projektet var som tidligere nævnt, at se på hvorvidt, aktivititetsidentiteten hos ældre enkemænd over 65 år ændre sig, ved tab af ægtefælle. Ud fra vores interviews, samt analyse heraf, kunne vi se, at det var forskelligt hvorledes de mestrede tabet af ægtefællen. Fælles for alle var, at deres aktivitetsidentitet blev påvirket. Nøgleord: ældre enkemænd, aktivitetsidentitet, ægtefælle Antal ord: 334

Abstract Background: The reason why we chose this subject activity identity in eldery widowed men over 65 years of age was because of the lack of information and literature on this subject. It was also a topic that had great interest to us and an increased focus on this subject will be of economic significance for society in the long term. Another reason, we felt that this subject was relevant, were earlier studies on losing a spouse have been primarily about depression, and from a widow s perspective. Purpose: The aim of this bachelor project is to examine how the activity identity in elderly widowed men changed by loss of a spouse. Method: In this project we used a qualitative design, where we used three semi structured research interviews. The interview guide was inspired by Gary Kielhofners OPHI2, and Steiner Kvale and Svend Brinkman. The inclusion criteria were elderly widowed men over 65 years of age, who had lost their spouse within the last 3 years, but it had to be more than a year and a half ago. The exclusion criteria were that they hadn't found any cases of mental disorders. In the analysis we used a phenomenological method of analysis. For additional theory, we have used Gary Kielhofner s MoHo and Lazarus coping strategies. Results: In our study the results show, that it is different how widowed men over 65 years, react to the loss of a spouse, and the different coping strategy they used to overcome their new way of living.the results show us that despite the different coping strategies, all the informants experience a change in their activity identity. Relevance: This bachelor project is relevant because, it is a topic that hasn't been focus on and it is an issue that will grow in the future. Conclusion: The purpose of this project as previously mentioned, is to look at whether the activity identity would change in elderly widowed men over 65 with the loss of a spouse. From our interviews and analysis, we could see that it was different how they mastered the loss of a spouse. Common to all were that their activity identity was affected Keywords: Elderly widowed men, activity identity, spouse Words: 366

Indholdsfortegnelse Problembaggrund:... 1 Globalt:... 1 National:... 1 Aktivitetsidentitet:... 2 Ergoterapeutisk relevans:... 2 Forforståelse:... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsafklaring:... 4 Afgrænsning:... 4 Rekruttering af informanter:... 5 Metoder til empiriindsamling:... 6 Litteratursøgning:... 6 Litteratursøgning på ikke-videnskabelige kilder:... 8 Kvalitative Metode:... 8 Pilotinterview:... 9 Interviewguide:... 9 Selve interviewene:... 12 Fænomenologi:... 12 Hermeneutik:... 13 Præsentation af informanterne:... 13 Analysemetode samt troværdighed:... 16 Fænomenologisk analyse:... 16 Reliabilitet:... 17 Validitet:... 18 Resultat:... 18 Triangulering:... 20 Teori:... 20 Mestring:... 20 Model Of Human Occupation (MoHo):... 21 Steiner Kvale og Svend Brinkmann:... 22 Etik:... 23

Diskussion:... 24 Valg af informanter, udførelse af interviews samt analyse af interviewene:... 24 Valg af metode:... 24 Diskussion af teori:... 25 Mestring:... 25 MoHo:... 25 Diskussion af artiklerne:... 25 Diskussion af resultaterne:... 27 Diskussion af validiteten:... 28 Perspektivering af projektet:... 28 Kvaliteten af vores projekt... 28 Konklusion:... 29 Referenceliste:... 30 Litteraturliste:... 32 Bilag:... 35 Bilag 1:... 35 Checkliste 3: Kohorteundersøgelser... 35 1. INTERN PÅLIDELIGHED... 35 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE... 35 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN... 36 ++... 36 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN... 37 Bilag 2:... 38 Bilag 3... 43 Bilag 4:... 45 Bilag 5... 46

Problembaggrund: Globalt: Ifølge WHO er levealderen de seneste 50 år steget med et gennemsnit på 20 år verden over. Fra 46,5 år i 1950-1955 til 65,2 i 2002. Dette anses som et stigende problem især i den vestlige del af verden. Derudover skriver WHO, at der inden for de senste 60 år har været et kraftigt fald i antallet af nyfødte i den vestlige verden(5). Dette vil, ifølge WHO betyde, at der vil være færre unge til at betale for velfærden, og dette vil få negative konsekvenser for samfundet allerede fra år 2030. I forlængelse af dette, har Nordea Invest udarbejdet en artikel i deres magasin(6), hvor de beskriver, hvorledes fordelingen af ældre vil se ud, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det fremgår heraf, at der i 1950 på verdensplan var 12 i beskæftigelse for hver pensionist. I dag er tallet nede på 9, og fortsætter kurven, vil der i 2050 kun være 4 i beskæftigelse for hver pensionist. National: I Danmark er antallet af ældre over 65 år steget fra knap 200.000 i år 1900 til cirka 800.000 i dag, det vil sige en firedobling. Dermed er et samfund med overvægt af ældre, allerede i dag en realitet, da Danmark for første gang i historien har flere ældre end unge under 15 år(7). Denne kløft mellem ældre og yngre mennesker frygter man allerede i år 2020 vil give udslag i vores økonomi. Velfærdskommissionen har i år 2004 skønnet, at ældrebyrden vil koste det danske samfund 60 milliarder frem til år 2020. Dette svarer til omkring 4 % af BNP(8). I en undersøgelse fra år 2012, skriver TV Midt-Vest, at i Holstebro kommune vil andelen af personer over 67 år allerede i 2020 være 26,3 % højere end i dag. I følge TV Midt-Vest vil dette koste kommunen 105 millioner kroner mere på sundhedsområdet(9). TV Midt-Vest skriver yderligere, at det ikke kun er Holstebro kommune, men at 12 ud af de 19 kommuner i Region Midtjylland, der deltager i undersøgelsen, vil opleve en stigning af ældre. I gennemsnit vil de 12 kommuner have en stigning på hele 23,3 %. Med denne stigning af ældre i samfundet, er der ligeledes flere og flere, som oplever at miste en ægtefælle. Dette betyder, at flere ældre lever i ensomhed end tidligere, og gruppen vil vokse markant de kommende år, advarer eksperter. Med den ensomhed de ældre oplever ved tab af ægtefælle eller lignende, stiger risikoen for inaktivitet, depression og identitetskrise(10). En norsk artikel beskriver, hvorledes forskellige personer oplever tab af identitet, når deres ægtefælle går bort. I artiklen bliver fire personer - tre kvinder og en mand - interviewet omkring, hvordan deres dagligdag har ændret sig, efter de er blevet enlige. Her giver de alle udtryk for, at de føler at de er blevet tvunget til at se sig selv i et nyt lys, og at dagligdags-aktiviteter, som før har givet mening for dem, ikke længere gør det. Dette skyldes, at de har svært ved at finde glæden ved disse aktiviteter, nu hvor de ikke længere har nogen at dele dem med. Dermed sker der en stor indgriben i deres dagligdag. Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen (10) viser endvidere, at kvinderne er bedre til at håndtere et tab af ægtefælle. Der er flere forskellige faktorer, der kan have en betydning her. En af de faktorer er blandt andet, at kvinderne i højere grad er vant til at stå for dagligdags aktiviteter, såsom madlavning, rengøring med mere, så dette er for dem ikke en stor ændring. 1

Vi har derfor valgt i projektet at rette fokus på enkemændene, hvilket ligeledes fremgår af vores problemformulering. Aktivitetsidentitet: Gary Kielhofner(3) definerer aktivitetsidentitet som værende en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Det er en følelse, vi har skabt os igennem vores liv og de aktiviteter, vi har deltaget i. De erfaringer og de vaner, som vi har skabt, samt vores vilje samles til vores aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentitet bliver hermed til en samlet enhed, der indeholder en sammensætning af følgende komponenter: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget. Hvilke ting der har interesse og er tilfredsstillende. Hvem man er, som defineret af ens roller og de forbindelser man har. Det man regner for vigtigt og som man føler sig forpligtet til. De velkendte rutiner i livet, og den fornemmelse man har heraf. Hvordan man opfatter ens omgivelser, og det de støtter og forventer af en. En artikel publiceret i Journal of Occupational Science(11), beskriver en sammenhæng mellem aktiviteter, og hvorledes man ser sig selv. Artiklen bygger på resultater fra tre tidligere kvalitative studier, som artiklens forfatter Debbie Laliberte-Rudman har været en del af. Informanterne i de forskellige studier giver sammenlagt udtryk for, at en ændring i deres dagligdags-aktiviteter gør det svært at opretholde en social identitet. Dagligdags-aktiviteterne er altså essentielle for, hvordan informanterne ser sig selv og deres identitet. En fysisk eller psykisk påvirkning af indgribende karakter kan dermed skubbe ved individets selvbillede og/eller selvforståelse. Ergoterapeutisk relevans: Ud fra vores søgning af relevant litteratur, omhandlende tabet af ægtefælle, kan vi se at der ikke er den store viden omkring, hvorledes tabet påvirker ens dagligdags-aktiviteter og herved ens aktivitetsidentitet. Det vil sige, at der ikke findes evidens for om tabet af en ægtefælle har en påvirkning af enkemænds aktivitetsidentitet. Dog har vi været i stand til at finde en hollandsk artikel, som læner sig meget op af det, som vi ønsker at undersøge. Denne artikel omhandler, hvordan en enkemands ADL funktioner bliver påvirket ved tabet af ægtefælle, men artiklen nævner ikke noget om aktivitetsidentiteten(12). De andre artikler, samt forskning, der er lavet vedrørende det at være enke/enkemand, er psykologiske rapporter og projekter med mere. Disse rapporter og projekter omhandler primært depression eller anden psykisk påvirkning. Ydermere kan vi konkludere, at langt det meste information omkring det at miste en ægtefælle, omhandler det at blive enkefrue. Derfor mener vi, at det vil være relevant at beskæftige os med emnet for at belyse de ændringer, der kan opstå i ens dagligdag som enkemand, samt hvilken effekt disse ændringer kan have på ens aktivitetsidentitet. Når et menneske, man har været så tæt på i et helt liv dør, kan det resultere i en fysisk- eller psykisk lidelse. Følelsen af, at man mister en del af sig selv kan forekomme, idet man er vant til at dele alt med sin ægtefælle. Hvordan man reagerer på et sådant tab vil blandt andet afhænge af, hvilken rolle ens afdøde ægtefælle har haft i ens liv. Undersøgelser har påvist, at når en af parterne i et langvarigt ægteskab dør, er der rent statistisk en øget dødelighedsrisiko for den efterladte i de nærmeste følgende år. Der er ikke en direkte hovedårsag, men derimod flere 2

faktorer, der har indflydelse herpå. En af de hyppigste faktorer man hører, er oplevelsen af tomhed, som begivenheden kan udløse, og som svækker vitaliteten, hvilket er noget, som man ved, kan påvirke ens tilbøjelighed til både fysiske- og psykiske lidelser. Denne påvirkning af ens psykiske- såvel som fysiske tilstand, kan resultere i, at for eksempel en enkemand, enten ikke er i stand til at udføre de dagligdags aktiviteter, han førhen kunne, eller at lysten til dem mindskes. Når den ældre enkemand taber lysten til at udføre sine dagligdags aktiviteter kan det altså resultere i flere forskellige følgesygdomme. En af de hyppigste følgesygdomme hos enkemænd og enker er depression. Dette understøttes også af den førnævnte hollandske artikel (12) om depression ved det at miste en ægtefælle. Denne artikel var en af de første, vi fandt under vores litteratursøgning. Artiklen konkluderer, at mænd indenfor de første fire år efter tabet af ægtefælle, føler en større følelsesmæssig påvirkning end kvinder. Efter de første fire år, er der ikke den store forskel på de to køn. I en dansk projektbeskrivelse Opsporing af depression hos ældre mænd (13), som er lavet med det formål at udarbejde en vurderingsmetode af depression hos den ældre mand, og som der opfanger både traditionelle symptomer på depression, der optræder hyppigt hos ældre mænd. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at ældre enkemænd har markant forhøjet selvmordsrisiko inden for de første seks måneder efter tabet af ægtefællen. Fælles for de ældre, der bor alene er, at der er en øget risiko for social isolering og ensomhed. Denne isolering og følelse af ensomhed, kan være med til at øge risikoen for en depression. Hertil forekommer der ved depression ligeledes en stigning af livsstilssygdomme. Hos ældre er denne kombination ekstra problemfyldt, da de i forvejen ofte har forringet helbred. Det er derved med til at øge risikoen for alvorlig sygdom og død. En anden hyppig følgesygdom, hos ældre mænd over 65 år med nedsat livskvalitet, er overvægt. Svær overvægt er, udover alvorlige følgesygdomme, også knyttet til ringere livskvalitet, inaktivitet og mobilitetsproblemer, hvilket desuden øger risikoen for social isolering og ensomhed hos denne gruppe mænd. Da vi som ergoterapeuter har de rette kompetencer til at ændre menneskets aktivitetsvaner, mener vi, det er et emne, som er relevant at have fokus på, da man ved hjælp af blandt andet ergoterapi, kan få trænet de dagligdags aktiviteter de ældre enlige mænd har problemer med, samt lave vedligeholdende træning, for at undgå funktionsnedsættelse. Desuden kan vi, som ergoterapeuter, være med til at strukturere hverdagen for denne gruppe borgere, da det kan være svært, når man har mistet sin ægtefælle, da man er vant til at være to især for den ældre generation formoder vi. En måde hvorpå depression, samt andre former for fysiske- og psykiske lidelser, kan lindres, er gennem involvering i forskellige aktiviteter. Kognitive og adfærdsmæssige interventioner for depression kan give enkemænd mod på at være involveret i aktiviteter, som kan hjælpe dem til at få det bedre rent emotionelt(14). Emnet har ikke alene monofagligt relevans indenfor ergoterapien, men i høj grad også tværfagligt. Professioner som plejepersonale, sygeplejersker og fysioterapeuter kan ligeledes have gavn af at vide, hvordan dagligdagen og aktivitetsidentiteten kan påvirkes ved tabet af ægtefælle. Det er vigtigt, at de andre professioner ligeledes får en forståelse for, at en enkemands aktivitetsniveau kan ændre sig efter hans ægtefælles død. Ydermere er det vigtigt, at de andre professioner får viden om, hvorledes denne ændring af aktivitetsniveauet kan have negative eller positive konsekvenser for ens psykiske og fysiske sundhed. Før vi kan lære fra os, samt før vi kan beskrive disse ændringer, vil det være vigtigt, at vi ved hvordan og hvorledes enkemænd kan reagere i sådanne situationer, og hvordan man som sundhedsprofessionel skal og kan reagere. Derfor er det vigtigt, at vi som ergoterapeuter 3

undersøger emnet, samt sætter os ind i, hvordan vi kan lære fra os af den viden vi har til andre sundhedsprofessionelle. Forforståelse: Allerede fra starten af vores projekt er det vigtigt, at vi er opmærksomme på den forforståelse vi kan have til projektet. Dette er vigtigt især ud fra Malterud(15). Malterud skriver her, at ens forforståelse kan påvirke den måde, hvorpå man indsamler data. Dette skal forstås sådan, at man kan få tunnelsyn omkring den viden, man søger. Videnssøgning kan blive koncentreret og ensporet på den måde, at man søger efter viden, som støtter den forforståelse / tese man har omkring et givent emne. Dermed er man ikke åben over for oplysninger fra artikler, informanter og anden form for data, som måske oplyser det modsatte af, hvad man forventer. De forforståelser, som vi har haft til projektet, er præget af vores egne tanker af. Hvordan tab af ægtefælle kan påvirke ens aktivitetsidentitet. Ydermere er den påvirket af vores kliniske erfaring, samt den viden der ligger til baggrund for, at vi i første omgang valgte at beskæftige os med emnet. Det er vigtigt, at projektet er åbent overfor, at det både kan have en negativ og positiv påvirkning af aktivitetsidentiteten at miste sin ægtefælle. Dermed er det væsentligt, at den empiri, vi har fundet, samt de erfaringer vi har gjort os, der beskriver de negative konsekvenser omkring tabet af ægtefælle, bliver lagt væk, når man interviewer de valgte informanter. Dermed forholder man sig åbent til, hvad informanter har at sige. Problemformulering: Hvordan kan tab af ægtefælle påvirke aktivitetsidentitet hos ældre mænd Begrebsafklaring: Aktivitetsidentitet: En sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen (Gary Kielhofner, MoHo Modellen for menneskelig aktivitet Ergoterapi til uddannelse og praksis)(3). Ældre mænd: I vores projekt definerer vi ældre mænd, som værende mænd over 65 år. Ægtefælle: I projektet er begrebet ægtefælle benyttet. Dette er for, at vi ikke begrænser og til kun at søge efter informanter som er af heteroseksuel observans, men at vi ligeledes søger efter ældre mænd, som har mistet deres livspartner af samme køn. Afgrænsning: Vores projekt omhandler, hvordan ældre mænd over 65 år bliver påvirket af deres tab af ægtefælle med henblik på deres aktivitetsidentitet og aktivitetsmønster. Vi vil ikke på forhånd forholde os til, om det for dem er en positiv eller negativ påvirkning, men mere konkret deres subjektive syn på, hvorledes de føler sig påvirket. Vi har ud fra vores afgrænsning valgt følgende inklusions- og eksklusionskriterier. 4

Inklusionskriterier Enkemand Mænd + 65 Bor i eget hjem Mindst 6 måneder siden tabet, men dog maks. 3 år. Eksklusionskriterier Ikke Diagnosticeret med en depression, eller anden psykisk lidelse. Grunden til vi ønsker, at der skal være gået mindst 6 måneder efter tabet af ægtefælle, er at de skal have haft tid til at bearbejde tabet. Det med at kunne reflektere over sin identitet og dagligdag kræver en stor selvindsigt samt evne til at forholde sig til sin situation. Grunden til at der ikke må være gået mere end tre år siden tabet af ægtefælle er, at det kan være svært at forholde sig til eller erindre, hvilke umiddelbare ændringer tabet medfører. Yderligere vil informanten forsøge at ty til rationaliseringer, hvis det er for lang tid siden vedkommende har befundet sig i situationen. Eksklusionskriteriet med, at informanterne ikke skal have nogle former for diagnosticeret depression, eller anden psykisk lidelse er, at det kan have en betydning for deres evne til at reflektere over egen identitet og ændring heraf. Ændringer der kan være sket siden tabet, kan blive vurderet til at være langt mere omfattende eller ødelæggende, end de egentlig er, hvis informanten lider af en psykisk lidelse. Rekruttering af informanter: For at kunne rekruttere de relevante informanter startede vi med at udarbejde inklusions- samt eksklusionskriterierne. Efter vi havde udarbejdet disse kriterier, udarbejdede vi en mail med en kort præsentation af vores projekt, herunder hvad vi ønskede / forventede af informanterne. I denne mail vedhæftede vi ligeledes vores kriterier, således at dem vi sendte vores mail ud til, vidste præcis, hvilken målgruppe vi søgte. For at vores mail ikke skulle sendes ud til en masse tilfældige, søgte vi på nettet efter forskellige ældreorganisationer, samt mere specifikt efter ældreorganisationer, som havde egentlige herregrupper eller lignende. Efter omfattende søgning, fandt vi frem til at Ældre Sagen i København havde en gruppe af ældre mænd, som mødtes hver tirsdag til en herreaften. Vi kontaktede derfor Ældre Sagen i København, og blev inviteret til en af deres herreaftener. Her kunne vi så selv udspørge de mænd, der mødte op, om deres civilstatus og om hvorvidt de ønskede at deltage. Efter at have været til herreaftenen, samt spredt budskabet om vores projekt til vores omgangskreds, kom vi til sidst frem til to informanter, som vi følte ville være relevante for vores projekt. Efter dette forhørte vi os i vores bekendtskabskreds, om nogle af dem kendte til en person, som kunne være relevant for projektet. Herigennem kom vi frem til en tredje informant. Denne informant var i forvejen ikke kendt af os, men en bekendt af en bekendt. Ud fra de tre informanter udarbejdede vi henholdsvis et pilotinterview og to interviews. 5

Metoder til empiriindsamling: Litteratursøgning: Vi har indledt med at diskutere, hvilke emner vi synes, der var relevante at arbejde med. Da vi kom frem til vores overordnede emne, udformede vi en midlertidig problemstilling, så vi kunne begynde at søge efter den relevante litteratur. Vi fandt, at det var vigtigt for os at have en midlertidig problemstilling at gå ud fra, da en midlertidig problemstilling ville give os nogle relevante søgeord, så vi blev mere specifikke i vores søgning. Vi startede med at søge viden til vores problembaggrund, derefter søgte vi artikler og anden empiri til vores metodeafsnit og derefter til analysering af vores resultater herudfra. Vores litteratursøgning foregik i følgende databaser. PubMed CINAHL Plus with full text Er en international biomedicinsk bibliografisk database. Den styres af National Library of Medicine under National Institutes of Health i Bethesda, Maryland, USA. International database. Indeholder sundhedsfaglige artikler, fra blandt andet ergoterapi. Den dækker over ergoterapi, fysioterapi og alternativ behandling. OT-Seeker Er en australsk baseret database, som indeholder internationale artikler, med speciel relevans for ergoterapi. PsykINFO Sundhedsfaglig international database, med primært indhold af psykologisk orienterede artikler. Disse artikler er inden for psykologi og psykiatri. The Cochrane Library Er en international samling af artikler fra forskellige databaser. Indeholder artikler der omhandler sundhedsfaglige områder som klinisk medicin, genoptræning (heriblandt fysioterapi og ergoterapi), sygepleje og psykologi. Alle disse nævnte databaser overholder de krav der er, før man kan kalde en database for en videnskabelig database. Dette vil sige, at artiklerne er læst igennem af folk med bred viden på det relevante område, og fagligheden er som regel af en høj kvalitet. Til søgning i disse databaser, benyttede vi os af en systematisk søgning og vurdering af den litteratur, vi fandt. Vi brugte de 7 trin, der er beskrevet i basisbogen til dette(16), samt Sundhedsstyrelsens checklister til kildekritisk gennemgang (se bilag 1). Grunden til, at det er 6

relevant, at vi forholder os kildekritisk til den fundne litteratur er at sikre høj faglighed samt validitet af den empiri projektet skal tage udgangspunkt i. Det var vigtigt, at vi søgte efter ergoterapeutisk relevans i de artikler vi fandt, så vi kunne gøre det så specifikt og fagligt som muligt. Vi så også på hvilket design, samt metode der var anvendt i de forskellige artikler. Design og metode var afgørende for, hvilke checklister vi skulle benytte os af til den enkelte artikel. De 7 trin fra basisbogen blev benyttet således: 1: Vi så på informationsbehovet det var nødvendig for at kunne specificerer problemstillingen. 2: Vi lavede en søgestrategi, og fandt søgeord. Ud fra dette blev der udformet en søgeprotokol. 3: Vi søgte efter litteraturen. 4: Vi vurderede hvorvidt den fundne litteratur var valid og relevant. 5: Organiserede resultaterne af vores søgning. Satte dem i tabeller som for eksempel den ovenstående tabel fra PubMed. 6: Vi implementerede den viden vi har fundet via vores søgning i praksis. 7: Vi evaluerede processen og vurderede om vi havde alt den relevante litteratur på området, eller om endnu en søgning skulle finde sted. Artiklerne som vi fandt på PudMed blev fundet ud fra vores søgeprotokol. Denne protokol indeholdte følgende søgeord. Søgematrix PudMed: Hits: Widowhood (Mesh) 97824 "Adaptation, Psychological" (Mesh) 698 Activities of daily living (Mesh) 49028 Alle tre ord blev kombineret med and, samt limit Humans, +65 years og published in last 5 years 9 På CINAHL Plus with full text, kom der ingen hits frem ved at bruge helt den samme kombination. Blev Adaptation og Psychological fjernet fra søgeordene, samt vi udvidet årstallet til, at de kunne være op til 9 år gamle, kom vi frem til 14, hvoraf den ene var særdeles relevant. 7

Litteratursøgning på ikke-videnskabelige kilder: Der blev foretaget håndsøgning på følgende ikke-videnskabelige hjemmesider: www.who.int (Den styrende og koordinerende enhed for sundhed indenfor FN). www.sundhed.dk (Det offentlige sundhedsvæsen på nettet. Er en sammenslutning af Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. Her kan man finde generel information om sundhed med mere) www.etf.dk (Den danske ergoterpeut forening). www.ældresagen.dk (En almennyttigt social-huminitær forening. Er relevant for dette projekt, da den udgiver artikler omkring emner der er relevante for ældre mennesker) www.sst.dk (Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Herinde er der blandt andet checklister til at kunne vurderer validitetet af en videnskabelig artikel). http://scholar.google.dk (Er en databse der samler international videnskabelig litteratur fra en bred vifte af fagområder). På disse internetsider blev følgende ord og sætninger til søgning benyttet: Enkemand Dagligdagsaktiviteter Mestring Ældre Ensomhed Ældre mænd over 65 år Påvirkning af ens dagligdag ved tab af ægtefælle Aktivitetsidentitet Ældrebyrden Tab af ægtefælle og påvirkning af aktivitetsniveau Transskribering Yderligere blev www.ucviden.dk benyttet. Denne side blev inkluderet, da det var relevant at se, hvorvidt der tidligere var nationale projekter, der havde samme eller lignende problemstilling. Siden er en national portal for forskning- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren. Heriblandt er der ergoterapeutiske bachelorprojekter. Diverse fagbøger fra UCSJ s biblioteker blev også brugt. Vi fandt frem til de relevante fagbøger ved at søge på bibliotekets databaser samt snakke med de forskellige bibliotekarer, ud fra de samme søgeord og kriterier, som vi benyttede til vores artikelsøgning og håndsøgning på nettet. Til supplement af de relevante fagbøger, som vi fandt med hjælp fra UCSJ s biblioteker, brugte vi vores fagbøger fra vores tidligere undervisning. Kvalitative Metode: Vi benytter os af et semistruktureret format, som er inspireret af OPHII-II(1). Skabelonen er kun benyttet som et hjælperedskab. Således kan man altid ændre i interviewguiden, hvis der kommer noget frem under interviewet, som man har behov for at få yderligere uddybet. Årsagen til, at vi har fundet det relevant med et semistruktureret format er, at det er brugbart, når man søger at få en viden om det enkelte individs oplevelse eller fortolkning af en given begivenhed eller fænomen. 8

Ved begreberne begivenhed og fænomen skal hermed forstås, de aktiviteter informanterne oplever, samt de oplevelser og følelser informanten har. Måden det enkelte individ oplever et fænomen på er ofte af sådan en kompleksitet, at man bliver nødt til at forholde sig åbent til dette. Et semistruktureret format til et interview er dermed godt til at skabe indblik (17). Det giver os et indblik i ting, som vi på forhånd ikke var i stand til at forudse. Dette skyldes, at man i dette format kan stille mere fleksible og åbne spørgsmål, end hvis man har et struktureret og lukket interview(17). Under interviewformer under det semistrukturerede format, har vi valgt at arbejde mere specifikt med det semistrukturerede forskningsinterview. Det semistrukturerede forskningsinterview bruger vi altså med den henseende at lade informanten, til en vis grad, styre samtalen. Grunden til at vi så vidt muligt lader informanten styre interviewet er, at vi ønsker hans subjektive holdning og oplevelse af sin aktivitetsidentitet samt ændringer af hans dagligdags aktiviteter. Vi skal dog være opmærksomme på, at have supplerende samt overordnede spørgsmål til informanten, som gør, at informanten styres tilstrækkeligt til, at interviewet bliver holdt indenfor det overordnede emne. Pilotinterview: Ud fra vores in- og eksklusionskriterier valgte vi at udføre et pilotinterview inden de rigtige interviews skulle foregå. Det gjorde vi, for at blive præcise og skarpe på, om vores interviewmetode er valid nok og brugbar. Den første borger blev udvalgt og han blev informeret om, at det var et pilotinterview, og at vi optog interviewet på bånd for at kunne transskribere det. Dermed fik vi også erfaring i forhold til interviewer rollen. Vi lyttede pilotinterviewene igennem og diskuterede observationer, erfaringer og roller for efterfølgende at tilpasse vores interviews (18). Interviewguide: For at vi kan sikre, at det er muligt at få informanten at føle en vis styring af interviewet, har vi udarbejdet nogle overordnede emner samt mål, og hertil supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål skal bruges som støtte, hvis informanten kommer for meget væk fra de relevante emner. Yderligere har vi oprettet stikord til brug for os som forskere, der skal være behjælpelig til uddybning af spørgsmålene, hvis den givne information er for kortfattet i sine svar. Emne Spørgsmål Stikord/uddybende spørgsmål Mål Baggrundshistorie Dagligdags aktiviteter før tabet af ægtefælle: Fortæl om dig selv Hvor gammel er du? Alder og tidligere status Livshistorie Bopæl, forhold, At få kendskab til interviewpersonens baggrund Narrativ fortælling 9

Dagligdagen tabet af ægtefælle Rollerne i hjemmet: efter Dagligdagen efter tabet Mestring af sorg og savn Interesser Hvor kommer du fra? Hvad er din civilstatus (Bor du alen, har du en partner med mere) Hvad har du lavet/oplevet i dit liv Hvad har du lavet/b eskæftiget dig med inden du blev enkemand Fortæl om en typisk dag da du levede med din kone Hvad var dine arbejdsopgaver i hjemmet Var du en fysisk aktiv mand, som fyldte sin dagligdag ud med en masse aktiviteter familiemønster, geografisk placering, karriere. Fokusering på mandens egen opfattelse af hvordan en dagligdag så ud inden tabet af ægtefælle Hjælp til opgaver i hjemmet Egenomsorg Uddelegering af arbejdsopgaver i hjemmet Nedtrykthed Hvor stærk personen står i forhold til tabet af ægtefællen Det vedkommende mest brænder for Hvordan dagligdagen så ud da han levede med sin kone Få ind blik i om tingene har ændret sig efter tab af ægtefælle Få ken dskab til den daglige rutine hos den enkelte At fornemme om tabet har medført tomhed i mandens liv At få os et indtryk af at han hele tiden holder sig i gang med aktiviteter Føler du at der er begrænsninger i dagligdagen nu eller muligheder Hvad får du dagen til at gå med nu fra du står op til du går i seng Får du hjælp til nogle ting som du ikke kan eller gøre længere efter tabet af din kone 10

Hvordan så livet ud inden din kone gik borte. hvem hvad gjorde hvem sørger for at handle ind, lave mad Føler du at din dagligdag har ændret sig - hvis ja hvordan Snakker du med nogen om tabet af din ægtefælle Er andre metoder hvorpå du bearbejde tabet Hvad ka n du lide at lave, i dagligdagen din Har du nogle hobbyer, som du går til i løbet af en normal uge Efter at have udformet vores temaer og spørgsmål til vores interviews, opstillede vi følgende spørgsmål til interviewets udformning, for at sikre trygge og gode rammer for informanten (1): Hvordan skal interviewet laves? Hvem skal interviewes? Hvordan skal man henvende sig? Skal interviewet optages og hvordan? Hvem skal stå for interviewet - Skal der være en, to eller tre forskere til stede, og hvem stiller spørgsmålene af dem der er til stede af forskere? 11

Hvorhenne skal det foregå - skal det være offentlig fora eller hjemme hos informanten? Hvordan skal lyset være - skal det være naturligt dagslys eller skal der være spot på informanten? Ud fra disse spørgsmål til skabelse af tryghed for informanterne blev det besluttet, at interviewene skulle foregå i informanternes hjem. Dette skyldes, at informanterne var mest trygge i deres eget hjem. På baggrund af den tryghed informanterne ville føle, når de var hjemme, ville muligheden for at de var mere åbne og snakkesalige være langt større end, hvis interviewet havde foregået et andet sted. Ydermere vil der være mere roligt i deres hjem, frem for, det var et offentligt sted. Dermed undgik man bias grundet forstyrrelser fra larm og forbigående personer. Som nævnt blev der foretaget et pilotinterview samt to interviews. Det blev vurderet, at pilotinterviewet var af høj nok kvalitet til, at det kunne inddrages i analysen og i resultaterne. Vores informant til pilotinterviewet var den informant, som var en bekendt af en bekendt. Dette havde dog ingen indflydelse på hans udsagn. Ydermere var mere denne informant meget informativ, samt god til at holde sig til problemstillingen (se bilag 2). Selve interviewene: Ved hvert interview kom vi hjem til informanten i god tid. Dette var for at vise informanterne respekt, samt vise dem, at deres tid blev taget alvorligt. Da vi var kommet ind og havde sat os, begyndte vi at tale med dem omkring hvad der skulle foregå, for at være sikre på, at det de følte de havde sagt de ville deltage i, var på samme præmisser, som det vi forventede. Vi talte ligeledes med dem omkring deres hjem. Dette havde til formål at skabe tillid, mellem os, samt vise at vi havde interesse i informanten og det vedkommende havde at sige. Vi havde sat en time af til hvert interview. Grunden til vi havde et max på en time var, at det var vigtigt for, at informanten kunne være frisk og koncentreret under hele interviewet. For at eliminere tekniske fejl blev vores interviews optaget på Iphone, da det er et redskab, vi har erfaring med. Vi vidste, at den kunne optage op til halvanden time ad gangen, og kunne derfor sagtens optage den time, der var sat af til interviewet. Ydermere havde vi tidligere, under udarbejdelse af andre opgaver, prøvet at overføre lydfiler fra iphone til computeren. Derfor var vi mere trygge ved at benytte iphonen i stedet for at forsøge med en diktafon eller andet, der er ukendt for os. Efter hvert endt interview, satte vi yderligere tid af til at snakke med informanten. Her fortalte vi endnu engang om, hvad deres interview skulle bruges til, hvor glade vi var for de ville deltage, og om de havde nogle spørgsmål. Dette var med henblik på at slutte ordentligt af, således at de ikke følte, at vi gjorde noget de ikke var bekendt med. Ligeledes var det for at sikre os, de ikke sad tilbage med tvivl om, hvad deres givne informationer skulle bruges til, eller at de havde et ubesvaret spørgsmål. Dette var vigtigt, da informanterne ikke skulle føle, at det der var foregået, gik over hovedet på dem. Fænomenologi: I vores kvalitative projekt, søger vi at have en fænomenologisk videnskabelig tilgang. Fænomenologien er relevant i vores projekt, fordi fænomenologi er en filosofisk refleksion over hvorledes verden fremtræder for os, som oplevelser i vores bevidsthed. Det er vigtigt at komme til sagens kerne af sig selv. Dette skal forstås således, at man lader fænomenerne tale for sig selv, og derved ikke tilfører teori eller hypoteser. I den fænomenologiske 12

tilgang beskriver vi altså fænomenerne, som de kommer i vores interview. Dette sker gennem erkendelse og refleksioner hos informanten, i stedet for at vi søger at tolke igennem teorier og begreber vi trækker nedover den der bliver interviewet(19). Vi vil derfor i vores interviews være meget lyttende, forstående og empatiske. Vi vil tage udgangspunkt i vores problemstilling ud fra informantens subjektive livsanskuelse. Det er derfor vigtigt, at vi på forhånd, lægger vores egne subjektive anskuelser af, hvorledes vi tror tab af ægtefælle kan påvirke ens dagligdags aktiviteter samt humør og sundhed til side, og i stedet forholder os objektivt til informanterne (18). Hermeneutik: Hermeneutikken stammer tilbage fra 1500-tallet. Det er en en metode, der blev udviklet til at tolke daværende betydningsfulde tekster, som blandt andet Bibelen. Senere hen er hermeneutikken blevet tolket og set på, ud fra mange forskellige måder. Heriblandt indenfor psykologien, hvor man ser på individet og søger efter at forstå pågældende. Helt konkret menes der med hermeneutikken fortolkningskunst eller læren om forståelse (20). Den hermeneutiske tilgang er i projektet brugt til at tolke på de handlinger informanterne udfører. I hermeneutikken lægges der vægt på, at der ikke findes en egentlig sandhed i de fænomener man ser. Derimod kan fænomenerne fortolkes på forskellige måder. Det giver for projektet god mening at forholde sig tolkende til fænomener på denne måde, i stedet for en ren naturvidenskabelig tilgang. Dette er fordi, at informanterne i sidste instans er tænkende individer med egen fri vilje. Et individ er altid i stand til at vælge forskellige handlingsmønstre, så der skal ske en individuel tolkning ved hvert interview. Når denne individuelle tolkning er sket, kan de forskellige subjektive holdninger sættes op imod hinanden i et samlet analyse- og resultatafsnit. Herved kan der ses på, hvorvidt visse holdninger går igen(21). Præsentation af informanterne: I dette afsnit, vil informanternes baggrund og generelle information blive beskrevet. Betegnelse: RK MA PH Alder: 77 år. 98 år. 83 år. Civilstatus: d Bor i eget hus. Enkeman alene Enkema nd Bor alene i egen lejlighed på 1. sal. i lejlighed med elevator. nd Enkema Bor alene i egen lejlighed på 2. sal. i lejlighed med elevator. 13

God kontakt til sine tre døtre og sine 11 børnebørn. Har mange bekendte i lokalsamfundet. Sidder i kørestol. Modtager hjemmepleje hver morgen / aften til at hjælpe ham op af / i sengen, samt diverse PADL aktiviteter. Får rengøringshjælp. Modtager ma d 1 gang om ugen, til en uges varighed. Maden skal han så selv var me, når det er tid til dette. God kon takt med sin datter, der bor i udlandet. Ellers ingen kontakt med andre. Ser jævnligt sine to sønner, og et par gange om måneden spiser han sammen med naboen. Modtager rengøringshjælp, af en times varighed, cirka hver anden uge. Antal år informanten og ægtefællen var gift: 54 år. 75 år. 57 år. Antal år siden ægtefællens død: 1½ år. 3 år. 2 ½ år. Dagligdags tiviteter: ak - Laver morgengymnastik og står for PADL. -Laver morgenmad og oftest frokost. - Har forskellige tømrer projekter. -Går til kor en gang om ugen, - Læser dagligt avisen samt så meget det nu er muligt i diverse bøger. - Står selv for PADL og madlavning. - Ser Go morgen Danmark, Go aften Danmark og Nyheder hver dag - Læser diverse aviser. 14

plus diverse koncerter de holder på forskellige plejehjem. Tidligere beskæftigelse samt uddannelse: Uddannet tømrer. Arbejdede tømrer 40 år. som i Har vær et bankmand i 44½ år. Nu pensioneret. Tidligere revision. Nu pensioneret. Nu oneret pensi eget ma Har haft tømrerfir MA: Mand på 98 år, som bor i egen lejlighed. Har tidligere arbejdet som bankmand i 40 år. Gik tur og cyklede hver dag, dengang hans kone levede. Sidder nu i kørestol og modtager hjemmepleje hver morgen samt aften. Interesserer sig for at læse. Går til genoptræning to gange om ugen på et center, der både fungerer som plejehjem og genoptræningscenter. Han bliver hentet i hjemmet, for derefter at blive kørt derhen. Efter træningen er der frokost med de andre ældre beboere og folk der går til træning. Under frokosten er der mulighed for en fælles snak. MA giver udtryk for, at han ikke er specielt glad for denne træning, og føler heller ikke at frokosten og hertil hørende fælles snak, relevante for ham, da der er etablerede grupperinger, som er svære at blive en del af. RK: Mand på 77 år. Bor til dagligt alene i eget parcelhus på en villavej. Har arbejdet som tømrer siden han var 16 år og til han gik på pension for 12 år siden. Da hans kone levede, gik RK op i at lave så mange ting som muligt med hende. De spiste alle måltiderne sammen i løbet af en normal dagligdag, de besøgte børn og børnebørn sammen, og de så tv sammen hver aften. Udover dette, gik de til kor to gange om ugen. De optrådte sammen med koret på forskellige plejehjem engang imellem. Konen spillede klaver, og RK var en af sangerne i koret. RK forklarer, at det er vigtigt for ham at holde sig aktiv nu hvor han er blevet alene. Han har derfor flere forskellige håndværksmæssige projekter, som han er i gang med. Blandt andet skal han renovere en gammel vejsten, renovere hus med sin bror, samt lave et spisebord sammen med den kirurg som, har opereret begge hans knæ. 15

PH: Enkemand på 83 år, der bor alene i et lille rækkehus. Har kun boet i rækkehuset i fem år, og nåede dermed at bo der tre og et halvt år, sammen med konen inden hendes død. Han fortæller, at han ikke har de store interesser her i livet, efter konen døde. Da hun levede var han og konen engageret i boligforeningen, tog tit ud på restaurant og spiste, samt gik til banko hver torsdag. Intet af dette er dog noget han dyrker mere. PH sidder for det meste alene hjemme i sit rækkehus og ser tv eller læser. Hans store interesse er at se Go morgen Danmark, Go aften Danmark og nyhederne, samt læse Berlingske og Lokalavisen hver dag. PH fortæller, at konen stod for alt det praktiske i hjemmet dengang hun levede. I dag står han selv for madlavning. Er afhængig af hjælp fra hans to drenge samt rengøringshjælp en gang hver anden uge til at gøre rent og vaske tøj. PH synes ikke det med at lave mad samt spise det alene er specielt hyggeligt, og han fortæller, at det ofte ender med diverse frostretter. PH spiser dog sammen med sin nabo fast hver anden onsdag i hver måned. Naboen er en enkefrue, og PH føler at samtalen dem imellem tit kan blive trist, da hun ligeledes savner sin ægtefælle en del. Dermed kan samtalen tit komme til at omhandle deres tab. Dette føler PH til tider er svært at bearbejde bagefter. Analysemetode samt troværdighed: I dette afsnit vil vi forklare om hvilke metode vi har benyttet os til analysen, af den indsamlede empiri, samt validiteten og reliabiliteten af projektet. Fænomenologisk analyse: Analyse af vores interview er delt op i fire dele. I første fase hørte vi hele interviewet igennem for at vi kunne danne os et helhedsindtryk af interviewet(17). Herefter påbegyndte vi transskriberingen ud fra den optagede lyd på Iphone. Dette gjorde vi for, at få interviewet hurtigst muligt ned på papir, så vi ikke risikerede tekniske fejl eller lignende, hvis det nu var at vores udstyr brød sammen. Det var vigtigt at sidde i et roligt rum, med en Iphone som kunne optage lydfiler og hørertelefoner i ordentlig kvalitet, således der var de bedst mulige forudsætninger til at få hvert ord med og ned på papiret. Når interviewet er skrevet ned, læser vi som forskere interviewet igennem for at få en helhedsforståelse af interviewet. Denne helhedsforståelse er først opnået idet vi hver især som forsker, er i stand til at referere det enkelte interview. Under en transskribering er det vigtigt, at den foretages ud fra fastlagte procedurer for at sikre troværdigheden og overførbarheden. I vores transskriptionsstrategi har vi hele tiden sørget for at bevare den interviewedes anonymitet (22). Vi har valgt at benytte os af en transskriptionsstrategi der gør, at vi kan undlade ord som øh, åh og lignende. Dette er gjort med henblik på at bevare det meningsfulde indhold, i det den interviewede har sagt (22). Efter endt transskribering af hvert interview, satte en anden fra gruppen sig ned, for at kontrollere transskriberings korrekthed. Dette blev gjort med henblik på at sikre reliabiliteten og validiteten. Efter vi havde kontrolleret transskriberingen igennem, vurderede vi at den var loyal og i overensstemmelse med det, de forskellige informanter sagde. Ligeledes var kontrollen den højeste form for sikring af validiteten, som vi kunne nå indenfor den tidsperiode vi havde til projektet. Det bør dog nævnes, at skulle vi sikre os den højeste form for validitet, skulle vi have sendt transskriberingerne til gennemlæsning hos vores informanter. Informanten kunne efter gennemlæsningen fortælle om det var i overensstemmelse med hans opfattelse af, hvad der blev 16

sagt og hvad han mener, samt det ville være muligt for informanten at knytte yderligere kommentar til interviewet(18). I den anden fase opdeler vi transskriberingen i meningsenheder. Måden dette gøres på, er ved at læse transskriberingen igennem endnu en gang. Når indholdet i transskriberingen ændres, markeres dette. Grunden til denne markering er, at man dermed gør transskriberingen lettere tilgængelig, idet man hermed ved, hvornår nye temaer opstår. Efter alle meningsenhederne er markeret, læser vi transskriberingen endnu engang igennem, med det formål at få betydningen i den enkelte meningsenhed frem. Dette gøres ved, at vi sætter ord på hver enkelt meningsenhed. Måden vi sætter ord på den enkelte meningsenhed er ved at stille spørgsmålene: - Hvad bliver der sagt? - Hvordan bliver det sagt? - Hvad er indholdet? - Hvad er betydningen? Meningsenheder der kommer frem, er sat op i følgendene punkter: Sorg og savn, livet før tabet af ægtefælle, livet efter af ægtefælle og dagligdags aktiviteter(19)(se bilag 3). Indholdet og betydningen af det sagte i en transskribering, er ikke den samme. Indholdet er en kondenseret udgave af teksten, hvorimod i betydninger forudsætter det en abstraktion af det der bliver sagt. Det er vigtigt under opdeling af meningsenheder, at man ikke benytter sig af fagtermer, men af dagligdags tale, idet man skal være tro mod det informanten siger. Herefter påbegyndes tredje fase. I tredje fase opdeles analysen af de beskrivelser man har fået ud af meningsenhederne i grupper(19). Dette skal ses som en midlertidig inddeling. Grunden til opdelingen er, at vi som forskere skal kunne danne os et overblik om, hvorvidt de enkelte grupperinger forholder sig til hinanden, og om der er relationer grupperingerne imellem. Proceduren hertil er både kreativ og refleksiv. Beskrivelserne af meningsenhederne kan hele tiden flyttes rundt, indtil vi som forskere føler, at de befinder sig i den gruppe de hører ind under. I den sidste og fjerde fase(19), af analysen afsluttes den. Måden hvorpå dette gøres, er ved at beskrive de forskellige konstituenter, som der i er kommet frem i fænomenet. Vi beskriver konstituenternes forskellige bestanddele. Beskrevet på en anden måde, er konstituenterne dermed de bestanddele i et givent fænomen, som der i en relation med hinanden skaber selve fænomenets essens. For at dette skal være muligt her i fjerde fase, er det en forudsætning, at der er en fleksibilitet, som gør at der hele tiden kan ske en bevægelse mellem helheden og de enkelte dele, som man har i den data der er blevet indsamlet. I sidste ende, skal den endelige beskrivelse af fænomenets essens og dens konstituenter ske, i en basering på den data der er indsamlet, og som samtidigt har en relation til fænomenet. For at vi kan skabe en formulering af selve essensen og konstituenterne, er det nødvendigt, at vi har et passende abstraktionsniveau, som passer til fænomenet. Dette er vigtigt da essensen skal afspejle fænomenet og den kontekst fænomenet befinder sig i. Det er vigtigt at essensen altså ikke er så abstrakt, at den kan dække over alle fænomener, men omvendt er det vigtigt at abstraktionsniveauet ikke er for lavt, så formuleringen af essensen kommer til at fremstå som en banalitet(19). Reliabilitet: Ved reliabilitet menes der, at resultaterne i et projekt skal kunne gengives. Dette skal forstås således, at de resultater vi har opnået i vores projekt, samt diverse fagartikler vi har fundet, skal 17