Kvalitetsrapport 2009

1

Kapitel 1: Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Rapportresumé... 3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008... 5 Kapitel 3: Rammebetingelser... 7 Skolestruktur... 7 Økonomiske rammer... 9 IT-faciliteter... 14 Driftsstabilitet... 15 Lærerkompetencer... 17 Fravær - lærere... 18 Elevfravær... 19 Rekruttering af elever... 21 Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand... 24 Kapitel 4: Pædagogiske processer... 26 Pædagogiske processer på baggrund af tilsynet... 26 Evaluering... 28 Om at arbejde med handlingsplanen... 29 Kapitel 5: Resultater... 31 Skolernes resultater... 31 Resultater samlet set... 34 Udvalgte karakterer fordelt på køn og sprog... 35 Resultater, 10. klasse... 36 Resultater for elever, der modtager specialundervisning eller dansk som andetsprog... 37 Overgangsfrekvens... 38 Forløbsundersøgelse... 40 Målet om de 95%... 42 Kapitel 6: Kommunale indsatsområder... 44 Læsning... 44 Skolebiblioteket som læringscenter i Ishøj... 50 IT-pædagogiske udfordringer og tiltag... 51 Bilag: Skolernes arbejde med handlingsplanen... 52 2

Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Ishøj Kommunes kvalitetsrapporter er først og fremmest tænkt som redskaber til at sikre et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling i de kommunale skoletilbud. Et af målene med denne systematik er, at skabe sammenhæng mellem den kontrol og den udvikling, som kvalitetsrapporten sigter mod. Udviklingsarbejdet bygger på et tæt samarbejde mellem Center for Børn og Undervisning, skoleledelserne, skolebestyrelserne og politikerne. I en kommune hvor decentral styring sættes i højsædet, og hvor det vil være en udfordring at binde de centrale og decentrale indsatser sammen, har det vist sig, at kvalitetsrapporten er et godt redskab til en fælles kommunal kvalitetsudvikling af skoleområdet. I kvalitetsrapport 2008 blev der opstillet følgende to målsætninger: I løbet af 2009 ses en begyndende fremgang i forhold til 2008 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. De tre primære midler til at opnå disse mål blev udpeget til at være: udvikling af arbejdet med det enkelte teams årsplanlægning på grundlag af kommunale minimumsstandarder, videreudvikling af arbejdet med evaluering, især evaluering af undervisningen, reduktion af elevfravær, begyndende med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. Alle tre emner har været behandlet af både CBU og skoleledelserne på skoleledermøder og på de enkelte skoler i løbet skoleåret 2008/09. Rapportresumé Kapitel 2 giver en kort status på, hvordan der er blevet arbejdet med handlingsplanen fra 2008. I kapitel 3 om rammebetingelser giver rapporten i år et indblik i elevfordelingen på sfo-området samt udviklingen i udgifter pr. elev. I kapitel 4 gives et indblik i de pædagogiske processer. Dels ud fra tilsynets oplevelser fra tilsynsbesøgene der blev gennemført i foråret 2009, og dels ud fra skolernes egne redegørelser for hvordan de har arbejdet med 2008-handlingsplanen. Det er i denne rapport lykkedes at komme lidt tættere på det arbejde på skolerne, der ligger til grund for en forbedring af elevernes resultater. Kapitel 5 ser på resultater i form af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og 10. klasses afgangsprøver. Datagrundlaget viser, at den begyndende fremgang i elevernes resultater kan ses, når man dykker ned i resultaterne fra afgangsprøverne. 3

Kapitlet belyser endvidere de unges overgang til ungdomsuddannelserne og ser på sandsynligheden for, at unge i Ishøj kommer til at opfylde regeringens målsætning om 95% s gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Kapitel 6 gennemgår nogle af de centrale, kommunale indsatsområder i form af læsning samt udviklingen af skolernes biblioteker til læringscentre. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole www.ishojskole.dk Vibeholmskolen www.vibeholmskolen.dk Gildbroskolen www.gildbroskolen.dk Strandgårdskolen www.strandgaardskolen.dk Vejlebroskolen www.vejlebroskolen.dk Ishøj 10. Klassecenter www.ishoj10kc.dk Ishøjgård http://www.ishoj.dk/ishøjgård Tidsplan for behandlingen af kvalitetsrapport 2009 Dato 20.oktober 19.november 1.december Handling Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne med høringsfrist den 12. november kl. 12.00. Rapportudkast sendes til orientering i Børne- og Undervisningsudvalget Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet januar 2010 februar 2010 Udkast til handlingsplan behandles i Børne- og Undervisningsudvalget Handlingsplan 2008 behandles i Byrådet Datoer for udvalgs- og byrådsmøder i 2010 fastlægges efter kommunalvalget den 17. november 2009. 4

Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008 Handlingsplanen for 2008 bygger på de vurderinger og anbefalinger, der var indeholdt i selve kvalitetsrapporten, som Byrådet tiltrådte på sit møde i december 2008. Nedenstående er en kort gennemgang af konkrete tiltag i forhold til handlingsplanens seks temaer i skoleåret 2008/09. Mål fra handlingsplanen 2008: 1. At alle elever stifter bekendtskab med CD-ord 6. 2. At alle elever, for hvem det er relevant, lærer at anvende CD-ord 6. 3. At alle lærere kan anvende SMART-Boardet som tavle. 4. At alle team i samarbejde med læringscenteret begynder at bruge boardets multimediefunktioner. 5. At eleverne får anledning til eksperimenterende at udforske SMART-Boardets anvendelighed. IT Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolernes IT-center har gennemført kurser, og skolernes IT-vejledere har holdt kurser og vejledt lærerteams. Alle de seks almindelige folkeskoler har taget fat på at indføre CD-ord og SMARTBoard i undervisningen, det er dog forskelligt, hvor langt de er nået. Mål fra handlingsplanen 2008: Mål for læsning og matematik 1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen og eventuelt læsekonsulenten på grundlag af klassens evalueringsresultater analyserer om og hvordan der kan skabes yderligere fremgang, samt hvor stor denne bør være. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolerne har udarbejdet lokale læsehandleplaner med fokus på læsning i alle fag. Nogle skoler har udarbejdet handleplaner for matematik. Der er fastsat fælles evaluerbare kommunale mål for læseudviklingen i skoleåret 09/10. Mål fra handlingsplanen 2008: Årsplaner 1. At lærerteamet udarbejder årsplanen for 2009 på grundlag af en fælles vejledning. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for CBU og repræsentanter for skoleledelserne har udsendt en fælles vejledning for udarbejdelse af årsplaner. Skolerne arbejder alle ud fra den fælles vejledning. 5

Mål fra handlingsplanen 2008: Evaluering 1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen indarbejder evaluering af selve undervisningen i den almindelige praksis. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolelederne er blevet introduceret for undervisningsevaluering og temaet indgår nu i den nævnte vejledning for udarbejdelse af årsplaner. Der er igangsat en proces med evaluering af selve undervisningen på skolerne. Det er en proces, der skal understøttes, f.eks. med konkrete værktøjer. Mål fra handlingsplanen 2008: 1. At den høje overgangsfrekvens fastholdes. Overgang til ungdomsuddannelser 2. At der etableres et samarbejde mellem CBU, UU, afgangsklasselærere og lærere i ungdomsuddannelserne om overgangen til ungdomsuddannelserne. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolerne har et godt samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). CBU har ikke taget initiativ til yderligere samarbejde med UU. Der er fortsat en høj overgangsfrekvens, om end den er 5,6% lavere end det foregående år. Mål fra handlingsplanen 2008: Fravær 1. At elevfraværet nedbringes med mindst 5% på kommunalt plan i 2008/2009. 2. At der er få aflysninger af undervisning som følge af ikke-planlagt fravær. 3. At personalets sygefravær fortsat ligger under det kommunale gennemsnit. Hvad er der gjort: CBU og skolelederne har udsendt en præcisering af proceduren i forbindelse med lovligt fravær, og der har gennem skoleåret 08/09 generelt været større fokus på elevfravær. Der er ikke taget initiativer i forhold til pkt. 2. Hvad er resultatet: Elevfraværet er 6% lavere i skoleåret 08/09 end året før, hvilket er en opfyldelse af målsætningen på 5%. Personalets fravær ligger fortsat under det kommunale gennemsnit. 6

Kapitel 3: Rammebetingelser Dette kapitel ser nærmere på de rammebetingelser, der gør sig gældende for Ishøj Kommunes skoler. I år fokuseres der særligt dels på sfo-området og dels på de økonomiske rammebetingelser. Skolestruktur Tabel 1 giver et overblik over diverse elevtal. Tabel 1: Elever Ishøj Skole Vibeholmskole n Gildbroskolen Ishøj 10. Klasse Center Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommunen 2009 Kommunen 2008 Klassetrin 0. 9. 0. 9. 0. 9. +10 spec. klasser 0. 9. +8 spec. grupper 0. 9. 10. 2. 9. Spor pr. trin 1 3 2 2 3 4 2 Antal elever* 275 503 555 (460) 393 (350) 520 84 25 2355 2414 Normalklassekvotient 21,2 20,1 19,2 19,7 21 21 21,4 19,9 Kvotient for special-klasser 7,3 5,4 Elevratio i normalklasser ** 12 11,4 12,9 8,4 11,1 8,8 10,8 10,8 Elevratio i specialklasser/ gruppeordning 4,6 2,3 *Elevtal er pr. 1/10-2008. Tal i parentes er antal af elever i normalklasser. **Elevratio regnes på baggrund af elevtal pr. 1/10-2008 samt antal budgetlagte stillinger (årsværk) i budget 2009. SFO et overblik over området Tabellen på næste side viser fordelingen af indmeldte elever på henholdsvis sfo 1 og sfo 2. Af yderste højre kolonne fremgår det, hvor stor en procentdel det indmeldte antal elever udgør af det samlede elevtal på de pågældende klassetrin. Sfo 1 dækker børnehaveklasse til og med 3. klasse, og Sfo 2 dækker 4. klasse til og med 6. klasse. Det er vigtigt at bemærke, at det kommunale tal er udregnet uden Strandgårdskolens sfo ere. Med indførelsen af Helhedsskolen er elevernes brug af sfo 1 og sfo 2 faldet drastisk, hvilket ses af tabellen. At medtage Strandgårdskolens sfo er ville give et misvisende billede af den procentvise udnyttelse af sfo erne på kommunalt plan. 7

Tabel 2: Indmeldte i sfo Sfo1 Elever indmeldte Elever i alt Procentdel Ishøj Skole 109 109 100% Vibeholmskolen 162 182 89% Gildbroskolen 219 227 96% Vejlebroskolen 132 168 78% Kommunen i alt 622 686 91% Strandgårdskolen 57 158 36% Sfo2 Ishøj Skole 37 102 36% Vibeholmskolen 39 167 23% Gildbroskolen 54 138 39% Vejlebroskolen 63 127 50% Kommunen i alt 193 534 36% Strandgårdskolen 4 102 4% Med den nye sfo-struktur, som blev indført den 1. januar 2009, bidrager inddeling efter klassetrin til at give et overblik over hvilke målgrupper, der primært anvender kommunens sfotilbud. I september 2009 var der 216 familier der havde enten økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Set i forhold til det samlede antal indmeldte i sfo 1 og 2 svarer det til, at 24,1% af pladserne i større eller mindre omfang dækkes af et kommunalt fripladstilskud. Vurdering og anbefaling Der er et markant fald i medlemstal fra sfo 1 til sfo 2, men det er ganske normalt at en gruppe i sfo 2-alderen begynder at orientere sig mod andre interesser og aktiviteter uden for skolernes tilbud. Det er også naturligt, at dette falder forskelligt ud i de forskellige distrikter. Det vil dog fortsat være relevant i forbindelse med de kommende års udvikling af sfo 1 og sfo 2 at holde de tilbe aktiviteter op mod de unges behov og ønsker, og på den baggrund tilpasse aktiviteter og tilbud med henblik på at tiltrække og fastholde de unge i målgruppen. 8

Ved begyndelsen af skoleåret 2009/10 er der 20 elever fra 7. og 8. klasse, der stadig er indmeldt i sfo 2. Det anbefales, at det undersøges nærmere, hvad baggrunden er for disse elevers medlemskab af et tilbud, der retter sig til en yngre målgruppe. Økonomiske rammer I år er der sat ekstra fokus på nogle af de økonomiske nøgletal, der viser udviklingen i udgifterne på skoleområdet. Med indførelse af en ny ressourceberegningsmodel er flere af udgiftstallene blevet lettere gennemskuelige i forhold til at udskille udgifter til henholdsvis normal- og specialområdet. Tabellerne nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kompetenceudvikling for personalet. Tallet for gennemsnitlig udgift pr. elev er eksklusiv midler til IT, hvilket udgør ca. 1400,- pr. elev. Budgettallene fra 2008 er fremskrevet med 1,4 % for at kunne sammenligne de to budgetår. Beløbene er angivet i hele kroner. Tabel 3: Elevudgifter Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008/09 Kommunen 2007/08 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 848 795 798 827 809 1.110 6.173 1.623 1.361 Gns. udgift pr. elev i normalklasser 59.583 55.381 48.818 69.294 55.034 81.000 338.078 61.518 *(107.873) 57.853 (96.616) Gns. udgift pr. elev i specialklasser/gruppeordning 105.371 **174.939 *Tal i parentes er udgift inklusiv Ishøjgård. **For Strandgårdskolen gælder, at tallet 174.939 er inklusive udgifter forbundet med sprogbørnehaveklassen. Det ses, at der er forskelle mellem skolerne i udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Det skyldes, at nogle skoler udover grundbeløbet pr. elev får andre tildelinger til undervisningsmidler. For Ishøjgård skal det nævnes, at der findes to typer elever. Dels elever i Heldagsskolen, dels elever i behandlingstilbuddet Mjølner. 9

I nedenstående tabel vises de beløb, der i budget 2009 var afsat til kompetenceudvikling. Beløbet øvrige fælles kommunale midler dækker udgifter til de kurser der udbydes fra centralt hold. Tabel 4: Udgifter til kompetenceudvikling Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebro -skolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008/09 Kommunen 2007/08 Midler til kursus og udvikling 65.030 111.110 156.240 *102.000 117.100 43.380 119.920 785.550 629.565 Midler til kursus og udvikling pr. lærer i Ishøj 3081 2.717 Øvrige fælles kommunale midler til kursus og udvikling 537.480 828.470 *Tallet for Strandgårdskolen er uden midler til efteruddannelse til gruppeordningen. Inklusive disse er tallet 172.770. Udviklingen i udgifter 2007-2010 Nedenstående tabel viser udviklingen i den gennemsnitlige udgift pr. elev. Tallene fra de foregående år er korrigeret således, at der i denne tabel udelukkende er tale om udgiften pr. normalelev. I de tidligere kvalitetsrapporter har Ishøjgård (tidligere Ellekilde) været medregnet i udgiften pr. elev, hvilket ikke er retvisende for en gennemsnitlig udgift pr. normalelev. Tabel 5: Udgift pr. normalelev 2007-2010 Budgetår Gennemsnitlig udgift pr. normalelev 2007 67.074,- 2008 58.663,- 2009 61.518,- 2010 59.974,- Med den nye ressourcefordelingsmodel er det ligeledes muligt, at udskille udgiften til de elever, der går i henholdsvis gruppeordning på Strandgårdskolen og i specialklasse på Gildbroskolen. 10

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående udgiftstal ikke er sammenlignelige med de tal, der kan findes på hjemmesiden www.noegletal.dk (de kommunale nøgletal). I nedenstående tabel er udgifter til Sprogbørnehaveklassen ikke medtaget i Strandgårdskolens tal. Dette er valgt for at vise den reelle udgift pr. elev i selve gruppeordningen. Tabel 6: Udgifter på specialområdet Budgetår Gns. udgift pr. elev i Gruppeordning, Strandgårdskolen Gns. udgift pr. elev i Specialklasse, Gildbroskolen 2009 240121,- ved 43 elever pr. 1.10.2008 105.371,- 2010 228929,- ved 51 elever pr. 1.10.2009 112.553,- Forklaringen på faldet i udgiften pr. elev i gruppeordningen skal findes i, at der samtidigt med at der blev tilført 1,6 årsværk i skoleåret 2009/10 er kommet flere elever. Vurderinger og anbefalinger Overordnet kan det konstateres, at den gennemsnitlige udgift pr. elev er nogenlunde stabil. Der sker en svag stigning i udgiften fra 2008 til 2009. Dette skyldes indførelsen af helhedsskolen samt oprettelse af familieklasser. Det anbefales, at der ses nærmere på sammensætningen af udgifter på elevområdet, herunder en udskilning af udgifter til elever på Mjølner og elever i Dagklassen på Ishøjgård. Det anbefales, at det undersøges hvordan der kan ske en udjævning i beløbene til undervisningsmidler, således at alle elever får lige vilkår. Undervisningstid og timetal Tabel 7: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2009 Kommunen 2008 Undervisningstid 1 722,03 728,33 717,07 698,24 680,44 635,49 696,93 684,77 Sammenlignet med landsgennemsnit og omegnskommuner ligger Ishøj relativt højt i forhold til den del af det samlede lærerlønsbudget, der omsættes til undervisningstid. Tabel 7a viser en sammenligning med udvalgte omegenskommuner. Tabel 7a: Undervisningstid Ishøj Albertslund Vallensbæk Høje-Taastrup Landsgns. Undervisningstid i % 37% 35% 35% 35% 35,3% Kilde: Undervisningstid i grundskolen, UNI-C Statistik & Analyse, 2009 Elevernes timetal 11

Der har i efteråret 2009 været en del opmærksomhed omkring hvorvidt de danske kommuner overholder Undervisningsministeriets minimumstimetal. Især timerne i dansk i indskolingen og klassens tid har været i fokus. I bilagene om timetal i Folkeskoleloven optræder to timekategorier. Minimumstimetal og vejledende timetal. Minimumstimetallet må ikke underskrides. Det vejledende timetal er højere og rykker ministeriets vurdering af, hvad der bør tildeles for at give gode rammer for kvaliteten i undervisningen. Tabel 8 viser dels ministeriets vejledende timetal i dansk og matematik i indskolin-gen, og klassens tid fra 1. 9. klasse, dels hvad der faktisk blev givet på kommunens skoler i de tilsvarende fag i skoleåret 2008/09. Tabel 8: Vejledende timetal, 2008/09 Dansk Matematik Klassens tid 1. 3. klasse 1.-3. kl. 4.-6. kl 7.-9.kl Vejledende timetal fra ministeriet 2008 900 450 75 75 90 Ishøjs timetal på de enkelte skoler 08/09 Ishøj Skole 930 450 90 90 90 Vibeholmskolen 960 450 90 90 90 Gildbroskolen 960 450 90 90 90 Strandgårdskolen 960 450 83 83 90 Vejlebroskolen 930 450 90 90 90 Som det fremgår af tabellen lå Ishøj Kommunes skoler i 2008/2009 over de vejledende timetal. Tabel 8a viser de ændringer, der er i de tilsvarende tal i skoleåret 2009/10. Tabel 8a: Vejledende timetal, 2009/10 12

Dansk Matematik Klassens tid 1. 3. kl. 1.-3.kl. 4.-6.kl 7.-9.kl Vejledende timetal fra ministeriet 2009 Ishøjs almindelige timetal 09/10 Helhedsskolen (1. 6. kl.) Strandgårdskolen 900 450 75 75 90 960 450 82,5 80 90 1350 690 90 90 - I Ishøj Kommune er der ingen fag, der ligger under ministeriets vejledende timetal. 13

IT-faciliteter I dette afsnit fokuseres på skolernes IT-faciliteter og IT-systemernes driftstabilitet. Tabel 9 viser det reelle antal fungerende computere pr. skole. I tidligere rapporter er opgørelsen lavet på baggrund af antallet af indkøbte computere uanset disses funktionsduelighed. I år er den lavet med antallet af computere, der har været i funktion inden for den seneste måned, altså reelt har været tilgængelig i undervisningen. Dette giver et mere dækkende tal for skolernes ressourcer. Tabel 9:Computere Ishøj Skole Gildbroskolen 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommu nen 2009 Kommu nen 2008 Elever pr. computer 2,2 3,2 2,3 1,9 3,4 1,3 1,4 2,2 2,6 Samlet antal undervisnings computere 09/10 125 156 200 181* 151 63 18 894 949 *Tallet for Strandgårdskolen er inklusive gruppeordningen. 36 af computerne anvendes kun til ActivBoard, og er dermed ikke direkte tilgængelige som elevcomputere. Anbefaling At der arbejdes på et mere ensartet forhold i antal elever pr. computer mellem skolerne, således at folkeskoleeleverne i Ishøj Kommune har tilnærmelsesvis ens betingelser. At der udvikles værktøjer, som synliggør hvilke computere der ikke har været logget på netværket i en længere periode. Alder Alderen på computeren er afgørende for hvor godt den fungerer og f.eks. for hvilket styresystem den kan køre. De fremtidige udgifter bliver påvirket af, at supporten på det nuværende styresystem udløber i 2012 og de første maskiner der kan køre det nye styresystem er indkøbt i 2008. Blandt andet derfor er det målet, at computere ikke skal være mere end 4 år gamle. Som det ses af tabellen, vil der i 2012 komme en pukkel på 272 anlæg, der er ældre end 4 år. Derudover er det på nuværende tidspunkt svært at få de nyeste programpakker til at køre på de ældste anlæg. Tabel 10: Computernes alder 14

>5år 4-5år 3-4år 2-3år 1-2år 0-1år I alt Comput ers alder 1 182 61 272 134 242 894 Anbefaling Det tilstræbes at alle maskiner senest i 2012 højst er 4 år gamle. Det tilstræbes at indkøb foretages mere jævnt. Smart Boards og Active Boards Tabellen viser antallet af SmartBoards og Active Boards på skolerne. Active Boards var ikke opgjort sidste år. Det skal bemærkes, at Strandgårdskolen selv har finansieret indkøbet af deres store antal Active Boards. Tabel 11:SMART Boards Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommun en 2009 Kommun en 2008 Smartboards 7 9 13 0* 6 4 1 40 40 Active Boards 4 4 0 36 4 0 1 49 - * Smart Boards fra Strandgårdskolen er sat op på Gildbroskolen. I år er der for første gang købt en anden type IWB(Interactive White Board) end Smart Boardet. Dette board hedder Active Board. Grunden til dette er, at den medfølgende software er blevet udviklet mere i retning af undervisningsbrug. Derudover er det et mere holdbart hardware produkt. Prisen for de to boards er den samme. Antallet af IWB stiger år for år, hvilket medfører en øget driftsudgift. Prisen for en serviceaftale er 2800,- kr. pr. board pr. år. Der er endnu ikke skiftet boards pga. af alder, men det må påregnes, at de ældste snart bør skiftes. Anbefaling At der bliver evalueret på brugernes oplevelser med Active Boardet versus Smart Boardet, og at der eventuelt skiftes fabrikat. Driftsstabilitet Årets tiltag En stor udfordring med driftstabiliteten har været langsomme og ustabile Internetlinjer. Derfor er der etableret fiberinternet til alle skoler med 50/50mbit forbindelser. Disse forbindelser er færdiggjort og klar medio september 2009. Dette betyder en øget, men nødvendig løbende driftsudgift. Meget IT-undervisning er i dag online, og Ishøj stiller mange relevante online ressuorcer til rådighed. Udover højere driftstabilitet på serverniveau har det betydet, at det giver tidssvarende pædagogiske muligheder for at bruge Internettet. 15

Projekter der kan øge driftstabiliteten. Skolernes serverrum er i generel dårlig stand med hensyn til støv-, luftfugtighed- og temperaturforhold. Dette har negative konsekvenser for driftsstabilitet og kan medføre øgede udgifter til vedligehold. Skolernes trådløse forbindelser bør opgraderes, således at eleverne også med deres egne private computere kan komme på Internettet, uden det udgør en sikkerhedsrisiko. Evalueringsinstituttets ekspertgruppe anbefaler, at kommunerne må forberede sig på, at eleverne i nærmeste fremtid vil medbringe egne computere på skolen og at kommunerne investerer i driftsikre trådløse netværk, så eleverne kan anvende disse på skolen. Anbefaling Derfor anbefales det, at der arbejdes målrettet på at sikre det voksende behov for trådsløse forbindelser. Det anbefales, at skolernes serverrum indrettes så de understøtter driftstabiliteten. 16

Lærerkompetencer Forkortelserne N/K og F/K står for henholdsvis natur-teknik og fysik-kemi. Tabel 12: Linjefagsdækning Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse center Ishøj- gård Kommune n 2009 Kommune n 2008 Da 11/11 18/17 94 % 21/21 18/16 89 % 20/20 3/3 100% 10/1 10 % 100/84 84% 117/104 89 % Eng 3/3 9/9 5/5 92 % 7/5 71 % 10/7 70 % 2/2 100% 10/1 10 % 44/29 66% 61/53 87 % Ty 2/2 3/2 67 % 4/4 3/1 33 % 2/1 50 % 2/1 50% - 14/10 71% 17/14 82 % Hi 7/4 57 % 10/6 60 % 8/6 75 % 8/7 87 % 7/7-40/28 70% 62/36 58 % Kri 9/2 22 % 13/8 62 % 13/2 15 % 9/6 67 % 11/2 18 % 10/0 0 % 65/20 31% 72/32 44 % Sam f 2/2 3/3 3/3 3/2 66 % 3/3 14/13 93% 22/15 68 % Mat 8/8 13/13 15/13 87 % 15/13 87 % 13/11 85 % 3/3 100% 10/3 30 % 73/59 81% 95/74 78 % N/t 5/3 60 % 8/3 38 % 10/4 40 % 12/3 25 % 7/3 43 % 4/3 75 % 42/16 38% 46/22 48 % Geo 2/2 4/4 2/2 3/3 5/3 60 % 4/2 50 % 16/14 88% 29/19 66 % Bio 2/2 3/3 4/4 3/2 66 % 4/4 4/3 75 % 16/14 88% 24/15 63 % F/k 2/2 2/2 3/3 2/1 50 % 4/4 1/1 100% - 13/12 92% 21/19 90% Idr 8/7 88 % 10/9 90 % 10/8 80 % 17/15 88 % 10/5 50 % 10/3 30 % 65/47 72% 71/44 62 % Svø 3/3 3/3 3/3 9/9 3/3 10/0 0 % 31/21 68% 23/19 83 % Mu 4/2 50 % 5/5 5/3 45 % 6/4 66 % 5/4-25/16 64% 35/19 54 % Bil 4/3 75 % 8/6 75 % 5/5 5/3 60 % 7/4 57 % 10/1 10% 39/22 56% 41/29 71 % Hå 3/1 33 % 4/3 75 % 2/2 2/2 7/4 57 % 3/0 18/12 67% 26/18 69 % 17

Slø 3/3 2/2 1/1 2/1 50 % 3/3 10/2 20 % 21/12 57% 14/9 64 % Hj 3/1 33 % 5/4 80 % 3/3 3/3 5/1 20 % 3/0 19/12 63% 21/15 71 % Status Status for linjefagsdækningen er, at målet om 75% linjefagsdækning, som blev sat i 2007, er nået for mange af fagene på de enkelte skoler. Dette faglige niveau skal naturligvis fastholdes. Det kan også konstateres, at linjefagsdækningen for faget natur-teknik ligger relativt lavt. Med relativt skal også forstås, at en lærer fra eller til kan ændre hele billedet for den enkelte skoles dækning af dette fag. Der er frem til 2011 igangsat forsøg med, at gøre kreative fag til afgangsprøvefag. Bliver dette tilfældet vil det øge opmærksomheden på disse fag. Det skal bemærkes, at det fremgår af tabellen, at alle skolerne allerede har en høj linjefagsdækning i de fleste kreative fag. Fravær - lærere Tabel 13 viser fraværet for lærere i skoleåret 2008/09. Som det også var tilfældet i sidste års rapport ligger fraværet for lærergruppen på niveau med fraværet for alle kommunens ansatte. Den positive tendens til et lavere sygefravær ses også i år. Tabel 13: Fravær lærere Fravær i % Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Skolerne 2008/09 Kommunen 2009 Samlet fravær* 8,1% 9% 8,5% 13,1% 10,5% 4% 8,5% 8,8% 8,8% Heraf sygefravær 3,1% 4,2% 5,4% 6,4% 6,5% 3,5% 6,7% 5,1% 5,6% *Samlet fravær indeholder, udover sygdom, barns 1. sygedag, omsorgsdage samt barsel. Fraværstallet er en samlet opgørelse over den tid fraværsperioden varede og tager ikke højde for, at lærernes arbejdstid er fordelt på flere forskellige kategorier. Tallene viser derfor ikke, hvordan fraværet specifikt påvirker undervisningstiden. For at få et indblik i dette er det nødvendigt at vide, hvornår og hvor meget undervisning den pågældende lærer havde i perioden. Tabel 14 giver et overblik over det antal lærere, der er kommet og gået i løbet af skoleåret 2008/2009 på hver skole og samlet for kommunen. 18

Tabel 14: Udskiftning i lærergruppen Ishøj Skole Vejle- broskolen Ishøj 10. Klasse Center Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommunen 2009 Kommet i 2008/09 3 4 2 25 4 2 6 50 Gået i 2008/09 2 6 2 10 4 2 5 33 Difference +/- 1-2 0 15 0 0 1 17 På Strandgårdskolen ses høje tal for personaleudskiftningen. Dels har skolen skulle ansætte mere personale, dels kan forskellige holdninger til den nye Helhedsskole have givet anledning til udskiftninger. På Ishøjgård ses en udskiftning, som svarer til 27% af personalet ved skoleårets start. Dette er en høj %-del, når man tager skolens særlige elevsammensætning i betragtning. Elevfravær Lovgivning Uddrag af gældende bekendtgørelse: 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær. 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Dette afsnit opererer også med bekendtgørelsens tre fraværstyper som de er nævnt i 1 stk.2. De betegnes her som sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Tabel 15 sammenligner fraværet pr. elev i 2008 og 2009. Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole, dels som gennemsnit for alle skoler. Lovligt og ulovligt fravær på Ishøjgård er holdt uden for gennemsnittet, da det vil forrykke det almindelige indtryk. 19

Tabel 15: Fravær pr. elev 2008 og 2009 Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Gennemsnit i dage pr. elev 2008 2009 2008 2009 2008 2009 Ishøj skole 6,0 7,7 1,0 1,5 3,0 2,2 Vibeholmskolen 8,0 5,7 1,7 1,1 3,4 2,2 Gildbroskolen 7,5 7 3,2 4 3,3 2,4 Strandgårdskolen 7,5 4,5 2,8 2,8 2,8 2,8 Vejlebroskolen 8,4 7,7 4,1 5,1 3,8 2,7 10. Klassecenter 5,9 7,0 3,9 4,7 3,1 3,4 Ishøjgård 8,8 8 10,0 5,6 11,3 6,5 Skolegennemsnit 7,4 6,8 2,8 3,2 3,2 2,6 Tabel 15a: Samlet fravær pr. elev Fraværsdage pr. elev i gennemsnit 2008 2009 13,4 dage 12,6 dage Status I ovenstående tabel 15a ses et fald i elevernes sygefravær på 0,6 dag i gennemsnit, hvilket svarer til et fald på 8,1%. For det ulovlige fravær ses en stigning på 0,4 dag, som svarer til en stigning på 14,9%. Det lovlige fravær er faldet med 0,6 dag svarende til 18,75%. Det overordnede gennemsnit viser at elevfraværet er faldet med 6%, hvilket er en opfyldelse af handlingsplanens målsætning om et fald på mindst 5%. Fraværet er naturligvis ulige fordelt blandt eleverne, men alene ud fra gennemsnitstallene kan man se, at fraværet kan betyde, at en elev mister 3 ugers undervisning. Set over 10 års obligatorisk skolegang svarer dette til 30 ugers undervisning ¾ års undervisning. Der ses en tendens til, at det ulovlige fravær er steget i samme grad som det lovlige fravær er faldet. CBU og skolelederne udsendte i oktober 2008 retningslinjer, der fastslog at lovligt fravær kun gives ved myndighedsindehaverens skriftlige anmodning og med skolelederens accept. Faldet i det lovlige fravær kan tolkes som ryk for dette. 20

Rekruttering af elever Lovgivning Folkeskolelovens 36, stk. 3: Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kvalitetsrapport 2008 anbefalede: De fem grundskoler skal ud fra hver sin situation i løbet af 2008/2009 arbejde videre med at skabe en tydelig profil for skolen, og alle skoler skal beskrive deres profil i en populær og forældrevenlig udgivelse. Skolerne vil blive en del af en samlet kommunikationsplan for skoleområdet, der har til formål at sætte fokus på de gode historier og medvirke til at fastholde flere af kommunens elever i kommunens egne skoletilbud Status I sidste års kvalitetsrapport blev der konstateret et fald i elever, der gik på andre skoler end kommunens folkeskoler. Tallet var faldet med 31 elever fra september 2006 til april 2008. Tabel 16 viser, at udviklingen er gået den modsatte vej i skoleåret 2008/09. Der er sket en stigning på 57 elever, svarende til 11%. Tabel 16: Elever på privatskole eller skoler i andre kommuner April 2008 April 2009 Privatskoler og andre kommuner 453 510 Efterskoler 41 46 Tabel 17 viser dels det faktiske antal elever, der går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, dels hvor mange % de udgør af samtlige elever, som hører hjemme i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april 2009. 21

Tabel 17: Elevernes fordeling på andre skoler end kommunens Til Ådalens Privatskole Til Hay Skolen Til andre privatskoler Grænsekrydsere Fra Gildbroskolen 139/793 = 17,5 % Fra Ishøj skole 26/246 = 10,5 % Fra Strandgård-skolen 97/927 = 10,5 % Fra Vejlebroskolen 184/526 = 35 % Fra Vibeholm-skolen 64/406 = 15,8 % Kommunen i alt 510/2836 = 18 % 63 13 44 19 2 0 20 4 23 13 42 19 136 4 29 15 9 4 45 6 233 34 180 63 I alt går 18% af alle kommunens elever på en anden skole end en af kommunens folkeskoler. Sidste år var dette tal 15,6%. Denne stigning repræsenterer i absolutte tal 57 elever. Dette tal skal holdes op mod et svagt faldende antal børn i den undervisningspligtige alder. Hvor søgningen til Ådalens Privatskole stort set er stabil, er det søgningen til kategorien andre privatskoler der viser udsving. Tallet er steget fra 109 i 2008 til 180 i 2009. Især Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen udviser stigninger i forhold til 2008. Ud over vandringen til privatskoler og skoler i andre kommuner er der også er en stor vandring mellem de fem kommuneskoler i Ishøj. Tabel 13 viser det faktiske antal elever, som går på en anden skole end distriktsskolen, samt hvor mange % dette antal udgør af samtlige elever, som er hjemmehørende i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april 2009. Vurdering og anbefaling Både tallene for privatskoleelever og grænsekrydsere er meget levende tal, som hele tiden forandrer sig i løbet af skoleåret. Derfor er tallene kun ryk for status på et bestemt tidspunkt, altså i dette tilfælde april 2009. Det anbefales, at der i løbet af indeværende skoleår beregnes en median for tallenes udsving fra måned til måned. 22

Elever på anden distriktsskole internt i kommunen Tabel 18: Elever på anden distriktsskole i kommunen Til Gildbroskolen Til Ishøj skole Til Strandgårdskolen Til Vejlebroskolen Til Vibeholmskolen Fra Gildbroskolen 214/793 = 27 % Fra Ishøj Skole 3/246 = 1,2% Fra Strandgårdskolen 378/927 = 41 % Fra Vejlebroskolen 72/526 = 14 % Fra Vibeholmskolen 69/406 = 17 % Kommunen i alt 736/2898 = 25,4 % - 28 13 112 61 0-1 1 1 113 11-104 150 46 12 9-5 18 15 11 25-177 66 34 242 217 I alt er der 25,4% af eleverne som går på en anden skole end deres egen distriktsskole. Sidste år var tallet 28,3%. Dette fald skyldes blandt andet, at Strandgårdskolen har hentet 6% af deres egne elever hjem siden sidste skoleår. Vurdering og anbefaling Elevvandring inden for kommunens skoler er en naturlig konsekvens af det frie skolevalg, hvor det samlede skolevæsen får karakter af marked. Denne form for elevvandring kan ses som ryk for forældrenes aktive brug af det frie skolevalg og sker langt hen ad vejen på grundlag af forældrenes opfattelser og oplevelser. Dette til trods, eller netop på grund af ovenstående, er det stadig denne rapports konklusion, at det er et kvalitetsparameter i sig selv, når skolen formår at tiltrække og fastholde flest mulige af egne distriktselever. Der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra 2008-rapporten, hvor det nævnes, at skolerne skal arbejde med at skabe en tydelig profil for skolen med henblik på at tiltrække og fastholde distriktseleverne. Center for Børn og Undervisning skal understøtte de af skolerne, der har særlige udfordringer i forhold til dette emne. Der arbejdes allerede på at skabe gode overgange fra børnehave til skole, hvilket også kan bidrage positivt til, at forældrene vælger distriktsskolen. Dertil kommer, at der i forhold til budgetlægning (anlægsbudgettet) er fokus på, at der sker en kontinuerlig fornyelse og forbedring af kommunens skoler. 23

Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand I de to foregående rapporter har emnerne dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand været belyst i kapitlet om pædagogiske processer. I dette års rapport er emnerne flyttet til dette kapitel om rammebetingelser, og der gives udelukkende et overblik over hvilke ressourcer, i form af lektioner, der er afsat på området. Tabel 19 og 20 viser linjefagsdækningen og lektioner for faget, men det skal understreges, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i undervisningen, og ikke blot kan betragtes som et særskilt fag (eller specialundervisning). Tabel 19: Linjefagsdækning, dansk som andetsprog Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård DSA 0/2 2/2 9/9 12/12 4/4 1/1 1/1 2009-100% 100% 100% 100% 100% 100% DSA -/18 4/4 18/17 4/4 1/1 2/1 2008 100% 94% 100% 100% 50% Tabel 20: Lektioner i dansk som andetsprog Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Lektioner, DSA 2009 0 560 1.280 1.600 960 93 - Lektioner, DSA 2008 0 720 2.021 1.520 1.500 63 600 24

Tabel 21 og 22 viser de samme opgørelser, blot for specialpædagogisk bistand. Tabel 21: Linjefagsdækning for specialpædagogisk bistand Special pædagogisk bistand Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Vibeholmskolen Strandgårdskolen Kommunen 2009 14/6* 43% 5/5 100% 6/6 57% 2/2 100% 4/4 100% 0 2008 10/5* 50% - 6/6 100% 2/2 100% 5/4 80% 0 9 lærere, 8 pædagoger 23/17 74% *Tallene inkluderer undervisning af enkeltintegrerede elever. Hvis de ikke medtages bliver dækningen 4/3 = 75%. Tabel 22: Lektioner, specialpædagogisk bistand Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Lektioner, 2009 320* 1.600 1.440 540** 1.320 Opgørelse over lektioner til specialpædagogiske bistand var ikke med i sidste års rapport. *Her er ikke medregnet timer til enkeltintegrerede elever. **Tallet er kun for almenskolen. Vurdering og anbefaling Der skal følges op på, hvordan faget dansk som andetsprog indtænkes i skolernes årsplaner, hvilket er en del af handlingsplanen fra 2008-rapporten. I kapitel 4 gives der en nærmere beskrivelse af, hvordan skolerne har organiseret den specialpædagogiske bistand. 25

Kapitel 4: Pædagogiske processer I kapitel 4 belyses de pædagogiske processer, som er en del af grundlaget for elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Kapitlet bygger i år på de tilsyn, der blev gennemført på alle kommunens skoler i foråret 2009. Dernæst tjener skolernes redegørelse for arbejdet med 2008-handlingsplanen til at give et indblik i, hvilke konkrete processer der er sat i gang på skolerne, som bidrager til at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet og heraf elevernes resultater. Endelig giver kapitlet en kort status på emnet evaluering. Pædagogiske processer på baggrund af tilsynet Nedenstående beskrivelse er en sammenfatning af de tilsynsrapporter, der er udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøgene. Tilsynets overordnede indtryk og vurderinger Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at der tegnes et billede af syv grundlæggende velfungerende skoler. Ledere, lærere og pædagogisk personale er optaget af elevernes faglige udvikling, men det konstateres i flere rapporter, at der fortsat er et stykke vej til, at elevernes faglige udbytte er tilfredsstillende. I tilsynsholdenes beskrivelser af atmosfære og relationer mellem voksne og børn, og børn og børn imellem er de gennemgående ord: Respekt, engagement, positiv stemning og anerkendelse. Rapporterne fortæller om et generelt velfungerende samarbejde mellem ledelse og ansatte. Medarbejderne rykker generel tilfredshed med ledelsen og deres engagement i undervisning og fritidsdel. Rapporterne beskriver et begyndende tættere og positivt samarbejde mellem undervisning og skolefritidsordning, særligt på ledelsesniveau. Et samarbejde mellem sfo og undervisning som skal udvikles at sætte faggruppernes forskellige kompetencer i spil. Skolerne er optaget af udvikling i forhold til nye undervisningsmetoder og brug af IT i undervisningen. Det er ligeledes gennemgående i tilsynsrapporterne, at lærerne er optaget af at udvikle deres indbyrdes samarbejde og vidensdeling. Tema: Undervisning Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at tilsynesholdene har overværet undervisning, som er præget af variation både i forhold til undervisningsmetoder og i forhold til klasserummets organisering. Tilsynsholdene så flere tilfælde af undervisning, der var direkte inspireret af de igangværende efteruddannelser, så som Cooperative Learning, dansk som andetsprog og Læse for at lære. Især på de yngste klassetrin så tilsynet klasserumsledelse samt tydelige og synlige mål for undervisningen. Generelt viser tilsynenes tilbagemeldinger, at overbygningen har behov for udvikling på disse punkter. Tema: Specialundervisning Tilsynsrapporterne vidner om, at den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af specialundervisning varierer mellem skolerne, ligesom brugen af bestemte metoder. Det samme gælder indretningen af specialundervisningslokalerne. Der er behov for, at Center for Børn og Undervisning tager en dialog med enkelte skoler om tilrettelæggelsen af specialundervisningen. 26

Familieklasserne beskrives som velfungerende med et stort forældreengagement. Tema: Fritid Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at kommunens skolefritidsordninger opleves som steder med en positiv atmosfære. Der er stadig behov for at udvikle samarbejdet mellem sfoledelse og skoleledelse, men der er et positivt og fremadrettet samarbejde i de nye skoleledelser, som pr. 1.1.2009 også omfatter sfo-lederen. Det positive samarbejde er et godt fundament for det videre arbejde frem mod en egentlig samordning. Det er en generel målsætning, at udvikle samarbejdet mellem undervisning og fritid. Af konkrete temaer nævnes tosprogede børn, både i forhold til integration, sprogarbejdet og udsatte børn. Tema: SMARTBoard i undervisningen Tilsynsrapporterne giver med variationer et billede af, at elever og lærere er ved at opdage mulighederne i SMARTBoardet, og der er et ønske om at udvide antallet af boards på skolerne. Tilsynet har set eksempler på avanceret brug af SMARTBoard og beskriver en positiv effekt på elevernes opmærksomhed og aktive deltagelse i undervisningen. Der er mere effektiv undervisning og mindre spildtid. Den sidste observation begrænses dog i situationer med ustabilitet i netværket, når man skal på Internettet. Tilsynets generelle anbefalinger er, at skolerne skal beskrive handleplaner for udbygning af brugen af SMARTBoard og skabe muligheder for vidensdeling, og udveksling af erfaringer og undervisningsmaterialer til SMARTBoard. 27

Evaluering Lovgivning Forpligtelsen til at gennemføre løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kom i 1993 og fremgår af Folkeskolelovens 13, stk. 2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Status I april 2009 fik skolelederne et oplæg om emnet undervisningsevaluering på et skoleledermøde. Af bilagene i denne rapport fremgår det, hvordan skolerne har grebet opgaven med dette punkt i handlingsplanen an. Tabel 23 viser tre niveauer for evaluering. Tabel 23: Model for arbejdet med evaluering (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut) Genstand Mål i fokus Formål Typiske deltagere Løbende evaluering Elevens udbytte: Hvad har eleven lært? Mål for elevens læring At få viden som kan styrke elevens læring Elev og lærer Undervisningsevaluering Undervisningens gennemførelse: Hvordan har de benyttede læremidler og arbejdsformer virket? Lærerens mål for undervisningen At få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen Elever, evt. andre lærere eller ledelsen Skoleevaluering Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen: Hvordan fungerer fx teamstrukturen, forældresamarbejdet eller kompetenceudviklingen Skolens udviklingsmål At få viden som kan udvikle rammerne for undervisningen Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om Vurdering og anbefaling Skolerne skal stadig arbejde med evaluering af undervisningen. Et øget fokus på dette emne skal være med til at understøtte de to punkter, der er centrale for kvalitetsudviklingsarbejdet: 1. Øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af( ) selve undervisningen 2. Der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne Punkt 1 refererer direkte til det faktum, at evaluering af selve undervisningen er et emne, som alle skoler skal arbejde mere med. Det forventes, at skolerne ved at arbejde målrettet med evaluering af undervisningen vil finde inspiration til at gøre en øget og anderledes indsats. 28

Formålet med undervisningsevalueringen er netop, at få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen, som det fremgår af punktet undervisningsevaluering i modellen. Det er ikke noget, der sker med ét slag, men de to ting hænger sammen! Om at arbejde med handlingsplanen Handlingsplanen der blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsrapporten i 2007 var omfattende og introducerede et nyt tema hver måned i løbet af skoleåret. Evalueringen af denne handlingsplan i 2008-rapporten viste, at alle temaerne nåede at blive behandlet på forskellige møder. Den efterfølgende proces med at virkeliggøre handlingsplanen på den enkelte skole blev hæmmet af en manglende prioritering fra CBUs side samt af formål og mål der har været for diffuse at arbejde systematisk med. Skolebestyrelserne har påpeget, at det har været vanskeligt, at få tid til en seriøs behandling af det store antal omfattende temaer på bestyrelsesmøderne. Dette var baggrunden for en væsentlig forenkling af handlingsplanen i 2008-rapporten med blot seks temaer og en konkretisering af målene for disse temaer. Til denne kvalitetsrapport har seks skoler udarbejdet en status på arbejdet med de seks temaer. Det fremgår, at det med denne handlingsplan har været muligt at omsætte temaer og mål til konkrete indsatser og dermed skabe udvikling af undervisningen. De seks statuspapirer, som følger med denne rapport som bilag, giver samtidigt et billede af det konkrete arbejde, der foregår på skolerne og i teamene. For at illustrere processen fra kvalitetsrapport til ændring af praksis viser nedenstående model, hvorledes de forskellige elementer i arbejdet med kvalitetsrapporten og handlingsplanen hænger sammen i en cyklus. Konkrete mål Analyse Skoleleder/ Konkretisere og målrette Resultater (karakterer, læsning mv.) Årsplaner, evaluering, fravær mv. Kvalitetsrapport Handleplan Skolebestyrelse Lærerteam Dokumentation Ændring af praksis Implementering Efter at kvalitetsrapporten er blevet behandlet i Byrådet finder udarbejdelsen af handlingsplanen sted i et samarbejde mellem CBU og skolernes ledelse. Herefter er det 29

skoleledelsens og skolebestyrelsens rolle, at målrette handlingsplanen i forhold til de aktuelle udfordringer på den enkelte skole. Endelig tydeliggør modellen lærerteamets rolle som det afgørende led i arbejdet med kvalitetsudvikling i Ishøj Kommunes skolevæsen. 30

Kapitel 5: Resultater I dette kapitel gives et indblik i, hvordan skolerne præsterer på grundlag af de givne rammebetingelser og pædagogiske principper. Kapitlet ser på output i form af karakterer. Dette giver et samlet overblik over udviklingen skolernes resultater i alle fag fra 2008 til 2009. Skolernes karaktergennemsnit i samtlige prøvefag i 2008 og 2009 vises i hvert sit skema. I nogle ræksfag er der kun ét års karakterer, idet ræksfagene varierer fra år til år. I det efterfølgende anvendes disse forkortelser: Fsa = folkeskolens afgangsprøve Fs10 = folkeskolens 10. klasseprøve Projektopg = projektopgaven i 9. klasse. OSO = obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse. Udt = ræksfag til afgangsprøven (forskellige mellem skolerne). Skolernes resultater Bekendtgørelsen om skolernes kvalitetsrapport kræver, at der skal gøres rede for skolernes resultater, f.eks. i form af karakterer ved afgangsprøverne, andre evalueringsresultater og tal for overgang til ungdomsuddannelserne. Der har siden den første kvalitetsrapport i 2007 været debat om hvilket kvalitetsbegreb, der ligger til grund for kvalitetsrapporterne. Der er meget fokus på karakterer og f.eks. læseprøveresultater, dvs. de dele af folkeskolens formål der omhandler kundskaber og færdigheder. Der er dele af opfyldelsen af folkeskolens formål, som er vanskeligere at dokumentere, f.eks. de dele der handler om forberedelse af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det ville kræve flere og forskelligartede indikatorer og data at indfange et så kompliceret begreb som undervisningens samlede kvalitet. I dette års rapport bringes sammendrag af tilsynsrapporterne fra tilsynet i 2009. Disse tilsyn er øjebliksbilleder, men giver alligevel et mere kvalitativt indtryk af skolerne, hvilket bidrager til at indfange kvaliteten. Karakterer og andre prøveresultater kan anvendes som mere indirekte indikatorer på undervisningens kvalitet, hvilket begrundes i nedenstående to forhold: 1. Folkeskolens afsluttende prøver (fsa og fs10) anvendes til at dokumentere, i hvilken grad eleverne når de mål der er fastsat for faget og uddannelsen i form af slutmålene i Fælles Mål. Det er en evaluering af elevernes præstationer. 2. De afsluttende prøver er samtidigt en dokumentation af, i hvilken grad selve undervisningen i pågældende fag og på pågældende skole har ført eleverne frem til at nå slutmålene. Det er dermed også en del af den evaluering, der skal laves af selve undervisningen. Denne viden om eleverne og den undervisning, der er gået forud for de afgivne karakterer, ligger ude på skolerne og i de enkelte lærerteams. Det er derfor her, man skal analysere årets prøvekarakterer. Denne analyse kan give en indsigt, som kan deles på den enkelte skole. 31

Ishøj Skole læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 6,8 6,3 8,6 7,3 8,2 6,3 7,3 7,2 6,3 7,4 6,0 6,8 09 4,7 5,5 5,6 4,1 5,2 6,4 6,1 6,8 4,6 6,2 8,7 6,2 gennemsnit: 2008: 7,7 2009: 5,8 Vibeholmskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 6,0 4,7 5,1 5,2 6,4 5,8 3,5 6,3 5,0 5,7 5,9 6,7 6,2 6,7 5,3 5,3 09 4,5 5,4 5,2 4,4 5,5 7,6 5,0 5,5 6,0 6,0 6,4 3,4 4,5 2,8 6,3 5,7 7,3 gennemsnit: 2008: 5,6 2009: 5,2 Gildbroskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 4,6 4,5 5,4 5,9 4,4 6,5 5,4 3,5 2,3 6,6 6,7 3,6 5,0 5,6 09 2,9 3,3 4,2 3,7 7,1 6,2 4,6 5,6 4,4 4,9 4,2 5,3 7,1 5,7 gennemsnit: 2008: 4,6 2009: 4,5 Strandgårdskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 3,0 2,6 3,8 4,1 3,5 4,5 3,0 4,3 4,4 5,4 3,9 4,4 6,6 7,3 09 2,2 3,9 3,9 5,6 6,8 4,8 3,1 4,3 5,7 4,1 3,4 4,5 5,2 gennemsnit: 2008: 4,1 2009: 4,6 32