Trond er den første skagbo Verdensborgeren er idealet for dannelse Af Annegrethe Hansen og Corrie Mortensen, lærere og Chresten Sloth Christensen, Kultur- og fritidschef 48
Hver eneste lille ny klasse tildeles en ældre venneklasse på skolen. Annegrethe Hansen og Corrie Mortensen er lærere på Ferslev skole. Chresten Sloth Christensen er kultur- og fritidschef i Frederikshavn I hen ved 20 år har børnehaver og skoler i Skagen på forskellig vis bidraget til udviklingen af lokalorienteret pædagogisk teori og praksis med internationalisering som perspektiv. Pædagogikken fik efterhånden fik navnet Tronderpædagogik, fordi den første skagbo siges at have heddet Trond(1). Fra 1995 har pædagogikken haft det indianske ordsprog om Rødder og Vinger som ledetråd: Forældrene sørger for huset, fyrsterne for staten. Ingen af dem har som overordnet mål det, som er bedst for verden eller den fuldkommenhed, som menneskeheden er bestemt til, og som den har anlæg for. Udkastet for en opdragelsesplan må imidlertid gøres kosmopolitisk.( 4) Peter Kemp føjer i sin bog følgende til Kant: Med andre ord: Idealet for dannelse og uddannelse skal ikke blot gælde hjemmet og staten, men være det, der er bedst for verden og menneskeheden, og således kan det kun bestå i at gøre barnet og eleven til Verdensborger. Der er to værdier, du kan give dit barn med i tilværelsen. Den ene er rødder. Den anden vinger (2) Eleven skal være verdensborger Tænketanken Sophia(3) har koblet erfaringerne fra Skagen med Peter Kemps tænkning om Verdensborgeren som dannelsesfigur og tilbudt Aalborg Skolevæsen at medvirke til udviklingen af pædagogikken i Aalborg Kommune. Herningvejen Skole, Gug Skole og Ferslev Skole har taget udfordringen op. På disse skoler udfordres idegrundlag og erfaringer fra praksis af skolernes egne traditioner fra arbejde med Skolen som Kulturcenter, multikulturel skolevirksomhed og internationalt samarbejde over landegrænser. Om Verdensborgeren som dannelsesfigur sagde Kant i 1805: Go Global Verdensborgeren var også ledetråden, da Nordjylland her i 2008 søsatte et projekt med titlen Go Global. Projektet medførte mange forskellige tiltag i hele Region Nord i de uger, det rullede. Der var inviteret forskellige bands fra mange forskellige lande til Go Global. De kom til at spille mange forskellige steder i hele Nordjylland. Lærerne i regionen blev inviteret til at deltage i et kursus, hvor de skulle lære nogle bestemte stomp-rytmer, spillet på murerspand! Her deltog Ferslev Skole. Det var meget spændende! Målet var, at alle skulle spille sammen i Aalborgs tivoli, Karolinelund, hvilket på det tidspunkt virkede meget uvirkeligt. Efter kurset tog lærerne hjem til deres respektive skoler for at øve med eleverne. Ferslev Skole købte 125 murerspande til formålet. Sammen med børnene modificeredes spandene, der blev fremstillet køller osv, og der blev øvet i flere omgange. Alle 125 børn på én gang. Det gik bestemt ikke stille af! 49
Ferslev Skole købte 125 murerspande til at spille stomp. Fredag den 5. september mødtes børn og lærere i Karolinelund. Der var 1200 børn fra hele regionen for at spille sammen!! Alle meget spændte. Det gik forrygende!! Det var helt fantastisk at være sammen med så mange andre og udføre noget, der var rigtig godt!! For Ferslev Skole er det håbet, at det bliver muligt at koble verdensmusikken med arbejdet med verdensborgeren. Venskabsklasser med progression I Skagen indebar arbejdet med Tronderpædagogikken, at der blev sat fokus på den sociale dimension og dens betydning for børns læring. Dette fokus fødte idéen om venskabsklasser, der på alle deltagende skoler ideelt opbygges således: Hver eneste lille ny klasse tildeles en ældre venneklasse på skolen. Venneklasserne samarbejder på forskellig vis, indtil Store venneklasse går ud af skolen og Lille venneklasse selv bliver Store venneklasse, som fører traditionerne videre. I 3. eller 4. klasse tildeles Lille venneklasse en aldersvarende venneklasse på en anden skole i nærheden, men helst i et andet miljø. Klasserne samarbejder nogle år, indtil klassen, der nu er blevet Store venneklasse får sig en venneklasse et andet sted i Danmark, i Norden eller et andet sted på kloden. 50 Venneklasseprincippet danner grundlaget for stofvalg i de sekvenser af skolegangen, hvor besøg forberedes eller efterbehandles og starter følgelig med lokalsamfundet. Her tilegner børnene sig så megen viden om deres lokalsamfund, at de allerede i de første klasser kan fortælle små historier for venneklasserne. Senere fortæller børnene - ved hjælp af alverdens medier på dansk og på fremmedsprog- længerevarende historier, om det sted, hvor de er født, og hvorfra deres verden går. Der skal hele tiden være progression i alle led af arbejdet.
Vi er i gang med at etablere et Verdensborgerrum, hvorfra vi kan se ud i verden og kommunikere med andre forskellige steder i verden. Rum til kommunikation De tre skoler i Aalborg har imidlertid besluttet at bygge deres arbejde op fra grunden, men med nye virkemidler og uden at sætte deres eksisterende internationale samarbejde over styr. Det indebærer bl.a., at venskabsklasseprincippet kick-startes samtidig på flere klassetrin på alle 3 skoler. Verdensborgerrummet er et af de nye virkemidler, som skolerne nu har mulighed for at benytte. På Ferslev skole har man foreløbig tænkt dette om rummet: den naturlige nysgerrighed, som børn heldigvis har! (5)- Værdigrundlaget Det er vigtigt for projekter, der skal lykkes og blive hverdag, at alle deltagende lærere og skoleledere - kan genkende sig selv i det værdigrundlag, projektet bygger på, og de mål, der skal nås. Ellers kan der ikke opstilles succeskriterier og værdien af projekterne kan ikke siden kommunikeres til andre. Det oprindelige projekt i Skagen havde fra begyndelsen dette værdigrundlag. at kende sig selv er på samme tid en livslang proces vekslende mellem aktiv indgriben i verden og refleksion og forudsætningen for aktiv tilegnelse af værdier, viden og oplevelser; at kende sig selv indebærer kundskab om natur, mennesker, kultur, sprog og samfund dér, hvor man har rod, og hvorfra ens verden går; at kende sig selv - og derfor respektere sin næste forudsætter, at man møder ham dér, hvor han har rod, og hvorfra hans verden går; Vi er i gang med at etablere et Verdensborgerrum, hvorfra vi skal kunne se ud i verden og kommunikere med andre forskellige steder i verden. Med tiden har vi tænkt os et rum med computere med web-cam, så vi kan se de mennesker, vi kommunikerer med. Naturligvis vil vi bruge internettet til at kontakte hinanden. Vi forestiller os også et udstillingsskab til indsamling af elevernes små souvenirs og andet, som de har bragt med sig fra fjerne himmelstrøg. Rummet skal naturligvis være fyldt med kort, plakater og en globus, vi kan kigge på, når noget skal undersøges. Vi har et Smart-board i lokalet, hvilket vi også kan bruge i dagligdagen. Rummet skal emme af verden og pirre til at kende sin næstes rod og verden betyder kundskab om naturen, menneskene kulturen, sproget og samfundet dér, hvor han har rod, og hvorfra hans verden går. Helst formidlet af ham selv, hans venner og naboer gennem praktisk arbejde, musisk kreativ virksomhed, kulturelle udfoldelser og kundskabsformidling; at kende sig selv, sin næste og hinandens verdener indebærer værtskaber og venskaber samt tilbagevenden til hinandens verdener som voksne og gamle. Derfor medinddrages voksne og ældre medborgere i det omfang, det er muligt(2). 51
At kende sig selv er en livslang proces med aktiv indgriben i verden og refleksion. Besøg og kommunikation Besøgene hos hinanden stod med andre ord centralt i et arbejdet i Skagen: Da 8. klasse fra Matthæusgade Skole i København kom hjem fra deres besøg i Skagen, bad deres lærere dem i ét ord sige noget væsentligt om deres indtryk fra turen. Her følger nogle af ordene: Piger fred vennerne naturen cykeltur stilhed strand Råbjerg Mile Grenen museerne malerierne Tronden. Da de blev spurgt, om de syntes de havde lært noget, svarede én: Det var s gu da umuligt at undgå.(2) Raabjerg Mile 52
At respektere sin næste forudsætter, at man møder ham dér, hvor han har rod, og hvorfra hans verden går. I det 21. århundrede står besøgene dog ikke alene. Vi har alle muligheder for at kommunikere med hinanden over såvel små som store afstande og på den måde lære hinanden og hinandens verdener at kende. Derfor er det heller ikke sikkert, at værdigrundlaget for Verdensborgeren fremover skal have præcis den her citerede udformning, men den kan tjene som inspiration for dem, der vil udforme deres eget værdigrundlag. Tænk globalt og handl lokalt Allerbedst vil det imidlertid være, hvis hver klasse i projektet i perioder vælger at sætte fokus på f.eks. at af nedenstående indsatsområder og samarbejder med venneklasser på andre skoler - for i praksis at lære at tænke globalt og handle lokalt: Sundhed med fokus på sund mad, bevægelse i partnerskaber mellem foreninger og bevægelser i lokalsamfundet og regionen. Udblikket til verdens hungerområder kan ske i samarbejde med Red Barnet og andre organisationer, der søger at modvirke hungerkatastrofers virkning. Natur med fokus på lokalsamfundets natur i partnerskaber med foreninger og bevægelser i lokalsamfundet. Udblikket til verdens energiforbrug og naturkatastrofer kan ske i samarbejde med Røde Kors og andre organisationer. Børn og lærere kan f.eks. eksperimentere med alternative energifremstillinger og opbygge egne katastrofelagre. Kultur med fokus på egne og andres normer og værdier, medansvar for hinandens psykiske velvære i partnerskaber med kulturinstitutioner, kulturpersoner og kunstnere Udblikket til andre kulturer kan ske i samarbejde med herværende borgere af anden etnisk baggrund end dansk og via verdensborgerrummet. Virksomhedsdrift med fokus på fremstillingsvirksomhed, innovation og iværksætteri i partnerskaber med erhvervslivet, dets organisationer, handelsskoler, erhvervsskoler, turistkontorer. Udblik til globaliseringens konsekvenser for arbejdsdelingen på jorden og forbrug af jordens ressourcer kan ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og universiteter. Referencer: 1. Tronderpædagogik. Hæfte fra Børne- og Kulturforvaltningen i Skagen 2006 2. Rødder og Vinger. Et hæfte fra Det Musiske udvalg. Amtscentralerne i Danmark i samarbejde med Undervisningsministeriets Folkeskoleafdelingen for Undervisning 1996. 3. Sophia. En tænketank for pædagogik og Dannelse. Sophia@sophia-tt.org 4. Peter Kemp. Verdensborgeren. Hans Reitzel 2005 53