Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Relaterede dokumenter
ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Fedtsyrer i frisk græs

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Høydyrkning, hvorfor og hvordan? Thorkild Nissen, Økologikonsulent

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.

KVÆGMINERALER

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Økologiske Markfrø 2016

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Den økonomisk bedste slætstrategi

Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD.

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

NorFor. Normer og behov

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Proteinniveau til unge kvier

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Topdressing af øko-grønsager

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Grisenes behov for vitaminer

2. Funktioner af to variable

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

»Det naturlige danske valg«gmo-fri. Produktinformation

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Foderplanen Fokusområde:

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Større udbytte hvordan?

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Transkript:

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DJF - Foulum

Hvorfor vitaminer og fedtsyrer Grovfoder er den primære kilde til den naturlige forsyning med vitaminer Ofte > 75% Grovfoder en væsentlig kilde til forsyning med fedtsyrer Ofte > 50%

Faktorer af betydning for vitaminog fedtsyreindholdet i afgrøderne Afgrødevalg Høsttidspunkt Fortørring Konserveringsmetode

Typer af vitaminer Fedtopløselige (A, D, E og K) Vandopløselige (B x og C)

Omdannelse af ß-caroten til A-vitamin 1mg ß-caroten Dioxygenase 400-500 IE Retinol (25 % effektivitet)

Vitaminnormer A-Vitamin, IE/dag (Retinol) 1000 IE Malkekøer Golde Kvier 45 kg mælk/d NRC 100 75 75 DK 80-140 24-40 32-56

Vitaminnormer A-Vitamin, IE/dag (Retinol)

Vitaminnormer A-Vitamin angivet som ß-caroten mg/kg TS Malkekøer Golde Kvier 45 kg mælk/d NRC 20 15 6 DK 16-18 5-6 3-5 Herudover diskuteres det stadig om køer har et specifikt behov for ß-caroten

Vitaminnormer D-Vitamin, IE/dag Malkekøer Golde Kvier 45 kg mælk/d NRC 25,000 20,000 21,000 DK 12,000 6-12,000 12,000

Vitaminnormer D-Vitamin, IE/dag Malkekøer Golde Kvier 45 kg mælk/d NRC 25,000 20,000 21,000 DK 12,000 6-12,000 12,000

Vitaminnormer E-Vitamin IE/kg TS Malkekøer Golde Kvier 45 kg mælk/d NRC 120 120 22 DK 100 20-35 NB! Udtrykt som naturligt E-vitamin er mængderne 1,5-2 gange lavere

A- (ß-caroten) og E-vitamin kilder Faldende indhold Frisk græs Bælgplanter (kløver, lucerne m.m Ensilage Hø (+ D-vitamin, ja lidt) Helsædsensilage Ærteensilage Majsensilage

Høsttidspunkt og vitaminindhold i arter (Foulumgaard 2005-8) Alm rajgræs (AR) Cikorie (CI) Engsvingel (ES) Hybrid rajgræs (HR) Hvidkløver (HV-BLad) & HV-STilk) Kællingetand (KÆ) Lucerne (LU) Rødkløver (RØ) Timothe (TI)

Slæt nr. og vitamindindhold 80 α-tocopherol, mg/kg TS mg/kg TS 60 40 20 2005 2006 2008 0 1. slæt 2. Slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt

Slæt nr. og vitamindindhold 75 β-caroten, mg/kg TS mg/kg TS 50 25 2005 2006 2008 0 1. slæt 2. Slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt

Effekt af forvejring på afgrødens 80 60 vitaminindhold α-tocopherol, mg/kg TS, 2008 Forvejring, timer 0 timer 2 timer 24 timer P > 0,05 * mg/kg TS 40 20 0 15 maj 24 jun 30 jul 28 aug 09 okt

Effekt af forvejring på afgrødens 40 30 vitaminindhold β-caroten, mg/kg TS 2008 Forvejring, timer 0 timer 2 timer 24 timer P < 0,01 ** mg/kg TS 20 ** ** 10 0 15 maj 24 jun 30 jul 28 aug 09 okt

Effekt af høstdato på afgrødens α-tocopherol indhold, mg/kg TS 1. Slæt 150 100 Art: P < 0,001 Tid: P < 0,001 14/5 2008 21/5 2008 50 28/5 2008 0 AR CI ES HR HV KÆ LU RØ TI 3. Slæt 150 100 Art: P < 0,001 Tid: P > 0,05 5/8 2008 12/8 2008 50 19/8 2008 0 AR CI ES HR HV-BL HV-ST KÆ LU RØ TI

Effekt af høstdato på afgrødens β-carotenindhold, mg/kg TS 1. Slæt mg/kg TS 125 100 75 50 Art: P < 0,001 Tid: P < 0,001 14/5 2008 21/5 2008 28/5 2008 25 0 AR CI ES HR HV KÆ LU RØ TI 3. Slæt mg/kg TS 125 100 75 50 Art: P < 0,001 Tid: P > 0,05 5/8 2008 12/8 2008 19/8 2008 25 0 AR CI ES HR HV-BL HV-ST KÆ LU RØ TI

Effekt af forvejring på afgrødens vitamin- og fedtsyreindhold 100 75 Vitaminer mg/kg TS 50 25 alfa-tocopherol Beta-caroten 0 0 50 100 150 200 250 300 Lagring dage 25 20 Fedtsyrer g Fedtsyre/kg TS 15 10 5 Sum fedtsyrer C18:3w3 C18:2 0 0 50 100 150 200 250 300 Lagring, Dage

Konklusion afgrødevalg og høst Der er stor variation i den enkelte arts indhold af vitaminer: Mellem år Mellem høsttidspunkt indenfor slæt Mellem slæt Vegetative stadier favoriserer et højt vitaminindhold

Konklusion Forvejring og konservering Tabet under forvejring er stærkt afhængig af vejrforholdene Fugtigt Tørt Forvejringstiden Carotenoider er mere følsomme for tab end tocopheroler

Urter til køer

Urter Dansk Latin andel, % Bibernelle Sanguisorba minor 11 Cikorie Cichorium intybus 43 Kommen Carum carvi 3 Kællingetand Lotus corniculatus 6 Kørvel Anthriscus cerefolium 1 Lucerne Medicago sativa 2 Stenkløver Melilotus officinalis 6 Vejbred Plantago major 21

Fedtsyreindhold, g/kg TS sammensætning og vitaminindhold i urter, mg/kg TS Urt Total FA Mættede n-9 n-6 n-3 α-tocopherol ß-caroten Cikorie 9,1 27 3 23 43 22 33 Vejbred 11,3 22 5 25 45 36 57 Kommen 15,3 20 16 25 35 19 84 kællingetand 13,8 22 2 15 58 43 67 Bibernelle 12,5 23 4 20 50 64 80 Lucerne 9,6 29 4 16 49 32 47 Stenkløver 12,6 31 4 18 42 11 35 Kørvel 44,7 12 47 36 3 23 11 Hvidkløver 9,0 31 7 21 36 18 48 Alm rajgræs 17,6 24 4 14 56 41 35

Fedtsyreindhold i foder, g/kg TS Vitaminindhold i foder, mg/kg TS foder Mættede n-9 n-6 n-3 α-tocopherol ß- caroten Urter 2.7 0.6 2.6 5.7 43 53 Kløver græs Korn ensilage 2.9 0.6 1.8 6.1 46 33 9.1 5.7 7.1 4.5 26 16

Fedtsyresammensætning i mælk Foder C4, C6 C8, C10 C12 C14 C16 C18 C18:1 n-6 n-3 n-6/ n-3 C18:1- trans11 CLA Urter 8.3 47.8 31.6 3.8 2.1 1.8 2.7 0.4 Kløver græs 8.2 50.7 30.4 2.4 1.2 2.0 3.0 0.7 Korn ensilage 15.5 52.8 22.8 2.5 0.7 3.4 1.7 0.3

Vitaminindhold i mælk, µg/g mælk Foder α-tocopherol Retinol β-carotene Urter 2.22 a 0.80 a 0.26 Kløver græs Korn Ensilage 1.93 ab 0.68 b 0.27 1.75 b 0.50 b 0.28

Overførselsrate (%) af n-6, n-3 fedtsyrer fra foder til mælk Foder n-6 n-3 Urter 63 18 Kløver græs Korn ensilage 51 9 17 10

Konklusioner urter til køer God ædelyst Høj overførsel af umættede fedtsyrer fra foder til mælk Hvorfor? Optimal sammensætning af urteblanding?