Erhvervsanalyse for regionen omkring Rute 23 Holbæk-Kalundborg Rapport 322 2008 1
2
Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning 9 2.1 Baggrund 9 2.2 Formål 10 2.3 Metode 10 2.4 Rapportstruktur 11 3 Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23 13 3.1 Total beskæftigelse og arbejdsløshed 14 3.2 Beskæftigelse og aktivitet fordelt på brancher 15 3.3 Perspektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling 18 4 Virksomhedernes transportadfærd 21 4.1 Beskrivelse af virksomhederne 22 4.2 Virksomhedernes køretøjer og transport 24 4.3 Vurdering af Rute 23 25 5 Vejenes betydning for erhvervslivet 29 5.1 Danske virksomheders forbrug af vejtransport 29 5.2 Erhvervslivet gevinster ved en udbygning af Rute 23 31 6 Erhvervslivets ønsker til den fremtidige infrastruktur 33 6.1 Behov for udbygning af Rute 23 33 6.2 Prioritering af Rute 23 i forhold til andre vejstrækninger 34 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Case-studier Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Besvarelse af spørgeskema 3
4
1. Resumé Baggrund Transportministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at gennemføre et planlægningsarbejde, der belyser behov og muligheder for en fremtidig udformning af en højklasset vejforbindelse på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen). Denne undersøgelse omfatter dels en analyse af mulige højklassede vejløsninger (motortrafikvej eller motorvej) og dels en erhvervsanalyse. Nærværende rapport omfatter erhvervsanalysen. Undersøgelserne er fulgt af et Teknikerudvalg, som er nedsat specielt til denne opgave. Formål Erhvervsanalysens primære formål er at beskrive erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet af at udbygge vejen. Analysen danner således overblik over den regionale situation omkring Rute 23 og formidler erhvervslivets holdninger og ønsker til infrastrukturen. Analysen er gennemført på basis af to hovedkomponenter; dels en mindre kvantitativ analyse baseret primært på data fra Danmarks Statistik, dels en kvalitativ analyse baseret på interviews og en spørgeskemaundersøgelse. Rute 23 mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg ligger i Holbæk og Kalundborg kommuner 1. Analysen er derfor afgrænset til disse to kommuner, som omfatter et relativt stort opland på begge sider af vejen (jf. Figur 1). Rute 23 og oplandet i de to kommuner Rute 23 er den vigtigste vejforbindelse mellem de to hovedbyer Kalundborg og Holbæk samt adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lokale og trafikken til og fra København. Færgen mellem Kalundborg og Århus fragter dagligt ca. 1.000 lastbiler, hovedsageligt som løstrailere, hvilket svarer til 16% af den samlede øst-vest gående godstrafik i Danmark. 1 Før 1. januar 2007 bestod de nuværende Holbæk og Kalundborg Kommuner af Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg, Holbæk, Jernløse, Svinnninge, Tornved, Tølløse. Statistik er derfor udtrukket for disse kommuner. 5
Figur 1 Rute 23 og de omkringliggende kommuner Erhvervsudvikling Områdets historiske erhvervsudvikling og dets fremtidsperspektiver kan beskrives ved en række punkter: Beskæftigelsen har tidligere været lidt lavere end gennemsnittet i Danmark, men gennem opsvinget i 1990'erne har dette forhold rettet sig, og beskæftigelsen er nu på niveau med resten af landet. Kalundborg kommune har haft vækst i antal ansatte i industrierhvervene - særligt inden for medicinal og kemisk industri. Kalundborg fremstår derfor som en kommune, som er specialiseret i industri. Der er ingen grund til at forvente, at dette skulle ændre sig i fremtiden, hvis Kalundborg kan vedblive med at fremstå som en attraktiv lokalitet for såvel større som mindre industrivirksomheder. I regionplanen for Vestsjællands Amt blev der også lagt op til, at Kalundborg satser på netop dette område. Det indsamlede talmateriale viser endvidere, at stigningen i værditilvæksten per ansat har været større i industrien end i andre overordnede brancher over den seneste 20-års periode på landsplan. Alt andet lige tyder dette på, at lønninger og virksomhedsoverskud i Kalundborg vil have en relativt bedre udvikling end landsgennemsnittet. I Holbæk Kommune sker jobtilvæksten især indenfor privat og offentlig service. Hermed ligner Holbæk Kommune i høj grad resten af landet. Dette stemmer godt med Holbæks satsning på uddannelse og boligopland til København. 6
Både Holbæk og Kalundborg Kommune forventes at have et nogenlunde konstant befolkningstal for personer i den arbejdsdygtige alder frem til omkring 2020. I resten af landet forventes befolkningstallet for personer i den arbejdsdygtige alder derimod at falde. Befolkningsfremskrivningerne på kommunalt niveau skal dog tages med det forbehold, at behandlingen af flytninger er baseret på de sidste få års trend. Her har især Holbæk haft relativt stor succes med at tiltrække Københavnerpendlere. Virksomhedernes transportadfærd For at undersøge transportadfærden hos virksomheder i området og få deres vurdering af Rute 23 er der er udført interviews med hhv. Kalundborgegnens og Holbækregionens Erhvervsråd samt centrale virksomheder i regionen. Til at underbygge resultaterne fra interviewene er der lavet en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor der er sendt spørgeskemaer ud til 821 virksomheder. Der er indkommet svar fra 160 virksomheder, hvilket giver en svarprocent på 19%. Dette er en forholdsvis lav svarprocent, hvilket kan skyldes, at undersøgelsen ikke opfattes relevant for alle virksomheder i området. I spørgeskemaundersøgelsen angiver en tredjedel af respondenterne, at de benytter Rute 23 til mere end 20% af deres kørte km på vej, hvilket er relativt meget. Ca. en femtedel af virksomhederne benytter Rute 23 til mindre end 5% af virksomhedens kørte km, mens de resterende skønner, at de benytter Rute 23 til mellem 5% og 20% af virksomhedens kørte km. Et kig på virksomhedernes arbejdskraft viser, at de mindste virksomheder i høj grad henter arbejdskraften lokalt, mens de største virksomheder henter arbejdskraft fra et større opland. Således bor kun ca. 40% af de ansatte i de store virksomheder (>50 ansatte) i samme kommune som virksomheden, mens knap 50% kommer fra regionen. Det tyder på, at Rute 23 alt andet lige er vigtigere for de store og mellemstore virksomheder i forhold til de ansattes transportbehov mellem bolig og arbejdsplads. Virksomhedernes vurdering af Rute 23 I spørgeskemaundersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at vurdere Rute 23. På parametrene fremkommelighed og skiltning er holdningen til Rute 23 i dens nuværende form overvejende positiv, da over halvdelen af de adspurgte giver vurderingen "god" eller "meget god". For trafiksikkerheden er respondenterne en smule mere negative, og af kommentarerne fremgår det, at respondenterne især betragter indsnævringerne fra fire til to spor som et risikomoment. Virksomhederne er blevet spurgt om genevirkningerne ved en række konkrete forhold på Rute 23. Heraf fremgår det, at det især er variationer i vejens forløb, der giver gener for trafikanterne. To tredjedele af de adspurgte oplever nogen eller stor gene som følge af de varierende hastighedsgrænser, mens 62% oplever gener som følge af varierende antal kørespor. Dette afspejles også i de kommentarer, der er givet i forbindelse med spørgsmålet, hvor mange af de adspurgte klager over netop disse forhold. 7
Et andet gennemgående punkt i kommentarerne er rundkørslerne, hvilket navnlig er en gene for lastbiler, og i mindre grad for personbiler. Specielt rundkørslen i Bjergsted nævnes, fordi den ligger på en bakke, hvorfor en lastbil skal accelerere op ad bakke, når den er kommet igennem rundkørslen. Det kræver brændstof og giver forsinkelser, både for lastbilen selv og for bagvedkørende biler. Endvidere ligger rundkørslen på en skolevej, hvorfor der er skolebørn på tværs af Rute 23 i rundkørslen. Der er en lille tendens til, at store virksomheder med megen transport er lidt mere negative end gennemsnittet over for genevirkningerne, men der er ikke stor forskel på virksomhedernes holdning. Erhvervslivets gevinster ved en udbygning af Rute 23 Til sidst i spørgeskemaet er respondenterne blevet bedt om at angive de fordele, som de kunne opnå ved en udbygning af Rute 23. Det er muligt at angive mere end et svar, og svarene fordeler sig som følger: Halvdelen af de adspurgte siger, at de ville spare transporttid. 21% siger, at det ville være nemmere at tiltrække arbejdskraft. Der er 7%, som nævner "andre fordele", herunder specielt at det ville være nemmere at forudsige sin rejsetid ved ture til København. Der er 38%, som angiver, at virksomheden ikke ville opnå fordele. Den høje andel kan skyldes, at det kan være svært på stående fod at angive konkrete fordele. En anden forklaring kan være, at respondenterne som privatpersoner opnår fordele men ikke som virksomhed. Som supplement til virksomhedernes egen angivelse af gevinsterne er det opgjort, hvor stor gevinstens værdi for virksomhederne kunne tænke sig at være. Ud fra data fra Danmarks Statistisk er områdets forbrug af transportydelser beregnet til en værdi på knapt 600 millioner kroner årligt. På basis af spørgeskemaundersøgelsen er det skønnet, at industrivirksomhedernes andel af transport, som foregår på Rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og 15%. Det er forudsat, at besparelsen i kroner er proportional med reduktionen i rejsetid. Reduktionen i rejsetid ved en udbygning af Rute 23 er afhængig af vejløsningen, men også afhængig af de enkelte køretøjstyper (f.eks. vil en lastbils tidsgevinst ikke nødvendigvis være forskellig afhængig af om vejen bliver motorvej eller motortrafikvej). I denne analyse er det antaget, at den er mellem 5% og 15 2 %. Med disse antagelser giver de høje og lave skøn for andelen af transport på Rute 23 og rejsetidsreduktion en årlig besparelse på mellem 4 og 16 millioner kroner, jf. Tabel 1. 8
Beregningen skal tages med et vist forbehold, men den giver et fingerpeg om størrelsesordenen af erhvervslivets direkte økonomiske gevinster ved en udbygning af Rute 23. Det er vigtigt at påpege, at udbygning af vejnettet skal ses i et tilgængelighedsperspektiv på regionaløkonomisk plan. Kalundborg Kommune satser eksempelvis på at tiltrække endnu flere industriarbejdspladser, og tilgængelighed er naturligvis et vigtigt spørgsmål i alle virksomheders lokaliseringsbeslutninger. Dertil kommer også, at den stadigt stigende integration af det sjællandske arbejdsmarked også kan fremmes ved en øget tilgængelighed. Det vil betyde, at andre kommuner i området end Kalundborg også vil nyde godt af ekstra skabte industriarbejdspladser i Kalundborg, og på den vis føre til en øget indkomstudligning mellem by og land i Danmark. Erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejinfrastruktur Virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt om deres vurdering af behovet for udbygning af Rute 23. Ca. 70% af de adspurgte ser et stort eller meget stort behov for en udbygning. Ikke overraskende er det primært de respondenter, der i dag oplever store gener på ruten, som ser et stort behov. Blandt de adspurgte virksomheder, er der kun 2% eller 3 virksomheder blandt de 160 adspurgte der mener, at der ikke er behov for en udbygning. Samtidig har 38% angivet, at deres virksomhed ikke ville opnå fordele ved en udbygning. Det tyder på, at spørgsmålet om behov for udbygning til dels er besvaret ud fra en mere personlig synsvinkel snarere end ud fra en rational vurdering af virksomhedens behov. Virksomhederne er blevet bedt om at prioritere deres ønsker til udbygning af overordnet infrastruktur i området og naboområderne. Af denne prioritering fremgår det, at i relation til godstransport prioriteres Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng højest, Tabel 1 Opgørelse over sparede årlige transportudgifter Kilde: Egne beregninger Lavt skøn Højt skøn Industri Øvrige Industri Øvrige Andel af transport på rute 23 20% 10% 25% 15% Transportudgifter på Rute 23 (mio. kroner) 34,1 42,6 42,6 63,8 Transportudgifter på rute 23 i alt 77 mio. kroner 106 mio. kroner Besparelse med 5% kortere rejsetid 3,8 mio. kroner 5,3 mio. kroner Besparelse med 15% kortere rejsetid 11,5 mio. kroner 16,0 mio. kroner 2 Ved afslutningen af denne rapport forelå ikke de endelige rejsetidsbesparelser som følge af en evt. udvidelse. Skønnet på mellem 5% og 15 % er derfor baseret på fjernelse af 4 rundkørsler med en tidsbesparelse på mellem 30 og 90 sekunder per rundkørsel. 9
men Rute 23 er det næstmest efterspurgte infrastruktur, som ønskes udbygget. Rute 21, Rute 22, Rute 57 og færgeforbindelsen Kalundborg-Århus prioriteres væsentligt lavere. Samme spørgsmål er stillet i relation til persontransport, og her er 1. og 2.-prioriteringen den samme, men Rute 21 mod færgen på Sjællands Odde og sommerhusområderne i Odsherred prioriteres klart som nummer 3. Sammenfattende kan det siges, at de adspurgte ser et stort behov for en udbygning af Rute 23, der betragtes som den vigtigste del af infrastrukturen i området. Samtidig kan det dog konkluderes, at respondenterne opfatter Holbækmotorvejen ved Fløng som den største flaskehals for transport til og fra København. Konklusioner Analysen giver et billede af et erhvervsliv i området omkring Rute 23, som er inde i en positiv udvikling med god beskæftigelse og lav ledighed. Set over en årrække har kommunerne forbedret deres situation i forhold til udviklingen i resten af landet. Kalundborg har etableret sig som et industricentrum på Sjælland, mens specielt Holbæk har haft succes med at tiltrække personer i den erhvervsaktive alder. Hvis dette fastholdes, vil kommunerne have et godt udgangspunkt for et aktivt erhvervsliv. Denne udvikling gør, at infrastrukturen - herunder Rute 23 - vil blive sat under pres fremover, idet det er en helt central del af infrastrukturen i området. Regionplanen peger da netop også på, at man ønsker at udvikle den øst-vest-gående infrastruktur for at støtte erhvervslivets udvikling. Selv om der udtrykkes en generel tilfredshed med fremkommeligheden giver Rute 23 i sin nuværende form anledning til nogen kritik, og to tredjedele af erhvervsvirksomhederne angiver, at de vil opnå gevinster ved en udbygning af Rute 23. Dette er understøttet af opgørelsen af erhvervslivets besparelser ved en sådan opgradering. I det større perspektiv kan en udbygning af Rute 23 således bidrage til den positive udvikling i området. 10
2. Indledning 2.1 Baggrund Transportministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at gennemføre et planlægningsarbejde, der belyser behov og muligheder for en fremtidig udformning af en højklasset vejforbindelse på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen). Denne undersøgelse omfatter dels en analyse af mulige højklassede vejløsninger (motortrafikvej eller motorvej) og dels en erhvervsanalyse. Nærværende rapport omfatter erhvervsanalysen. Undersøgelserne er fulgt af et Teknikerudvalg med deltagelse fra de berørte kommuner, som er nedsat specielt til denne opgave. Rute 23 Rute 23 er den vigtigste vejforbindelse mellem de to hovedbyer Kalundborg og Holbæk samt som adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lokale og trafikken til og fra København. 11
Figur 2 Rute 23 og de omkringliggende kommuner Rute 23 beskrives i sin nuværende form som forvirrende på grund af de mange ændringer i standard i form af varierende hastighedsgrænser og varierende antal kørespor. De tosporede strækninger samt rundkørslerne fremhæves som flaskehalse, der øger rejsetiden. Kalundborg Havn er den næststørste havn på Sjælland. Kalundborg har den fordel, at de største skibe på grund af vanddybden ikke kan sejle gennem Øresund på grund af vanddybden, men istedet må gennem Storebælt, hvor de kan anløbe Kalundborg Havn. Færgeruten fra Kalundborg til Århus er vigtig for godstrafikken mellem landsdelene, men ikke for persontrafik, der i stedet benytter hurtigfærgen fra Sjællands Odde eller broen over Storebælt. Færgen mellem Kalundborg og Århus fragter dagligt ca. 1.000 lastbiler, hovedsageligt som løstrailere, hvilket svarer til 16% af den samlede øst-vest gående godstrafik i Danmark. 2.2 Formål Erhvervsanalysens primære formål er at beskrive erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet af at udbygge vejen. Analysen danner således overblik over den regionale situation omkring Rute 23 og formidler erhvervslivets holdninger og ønsker til infrastrukturen. 12 2.3 Metode Analysen er gennemført på basis af to hovedkomponenter; dels en mindre kvantitativ makroanalyse og dels en kvalitativ analyse.
Erhvervsanalyse 2. Indledning - Rute 23 Holbæk-Kalundborg Den kvantitative analyse omfatter den historiske erhvervsudvikling såvel som perspektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling i Kalundborg og Holbæk Kommune. Analysen tager udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik, der beskriver beskæftigelsen i hovederhverv i oplandet siden 1984. Dette datagrundlag suppleret med Danmarks Statistiks befolkningsprognose og vurderinger fra regionplaner og øvrige regional-dokumenter er herefter benyttet til at vurdere perspektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling i oplandet til Rute 23. Den kvalitative analyse omhandler virksomhedernes transportadfærd og erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejinfrastruktur. Den kvalitative analyse er udført på basis af interviews, case-studier og en spørgeskemaundersøgelse. Der er udført interviews med hhv. Kalundborgegnens og Holbækregionens Erhvervsråd. På dette grundlag er der udvalgt nogle virksomheder i oplandet til Rute 23, som der er udført case studier af. Case-studierne har fokuseret på virksomhedernes oplevede aktuelle problemer. Interviews og case-studier er udført i perioden fra december 2006 til marts 2007. Til at underbygge resultaterne fra case-studierne er der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i Kalundborg og Holbæk Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk på den måde, at erhvervscheferne i Kalundborgegnens og Holbækregionens Erhvervsråd har udsendt e-mails med link til det elektroniske spørgeskema til deres medlemmer. Spørgeskemaet er udsendt til 821 virksomheder og er blevet besvaret af 160. Undersøgelsen er gennemført i februar 2007. Endelig er virksomhedernes kvalitative informationer suppleret med en kvantitativ analyse af virksomhedernes forbrug af transportydelser baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Denne opgørelse er brugt til at anslå en størrelsesorden af virksomhedernes mulige besparelser ved at forbedre Rute 23. 2.4 Rapportstruktur Rapportens struktur er som følger. I kapitel 3 beskrives erhvervsudviklingen i oplandet til Rute 23. Kapitel 4 omhandler spørgeskemaundersøgelsen og fokuserer på virksomhedernes transportadfærd og vurdering af Rute 23. I kapitel 5 analyseres vejenes betydning for erhvervslivet kvantitativt, og det opgøres hvor stor gevinst erhvervslivet vil have af en udbygning af Rute 23. Endelig omhandler kapitel 6 erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejstruktur. 13
- 2. Indledning 14
3. Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23 I dette kapitel belyses den historiske erhvervsudvikling i de nye storkommuner Holbæk og Kalundborg kommuner. Hvor det er relevant, sættes udviklingen i de to kommuner i forhold til udviklingen i hele landet, for også at belyse om de to kommuner er præget af anderledes mønstre end i resten af landet. De præsenterede tal stammer alle fra Danmarks Statistik, og er tilgængelige via www.statistikbanken.dk. Erhvervsudviklingen beskrives ved antal beskæftigede i virksomheder beliggende i en af de to kommuner 3, dels totalt dels fordelt på de 27 brancher, som Danmarks Statistik offentliggør arbejdsmarkedsstatistik for på kommuneniveau. Beskrivelsen af områdets historiske erhvervsudvikling og dens fremtidsperspektiver kan opsummeres i følgende: Beskæftigelsen har tidligere været lidt lavere end gennemsnittet i Danmark, men gennem opsvinget i 1990'erne har dette forhold rettet sig, og beskæftigelsen er nu på niveau med resten af landet. Kalundborg kommune har haft vækst i antal ansatte i industrierhvervene særligt inden for medicinal og kemisk industri. I talmaterialet fremstår Kalundborg derfor som en kommune, som er specialiseret i industri, og der er ingen grund til at forvente at dette skulle ændre sig i fremtiden. I regionplanen for Vestsjællands Amt blev der også lagt op til, at Kalundborg satser på netop dette område. Det indsamlede talmateriale viser endvidere, at stigningen i værditilvæksten per ansat har været større i industrien end i andre overordnede brancher over den seneste 20-års periode. Alt andet lige tyder dette på, at lønninger og virksomhedsoverskud i Kalundborg vil have en relativt bedre udvikling end landsgennemsnittet. Hvorvidt denne udvikling fortsætter afhænger af, om hastigheden af effektiviseringen i industrien fortsat vil være højere end i servicesektoren. Holbæk kommune ligner i langt højere grad resten af landet i og med, at privat og offentlig service er de brancher, hvor udviklingen i jobs findes. Dette stemmer godt med Holbæks satsning på uddannelse og boligopland til København. 3 Før 1. januar 2007 bestod de nuværende Holbæk og Kalundborg Kommuner af Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg, Holbæk, Jernløse, Svinnninge, Tornved, Tølløse. Statistik er derfor udtrukket for disse kommuner. 15
3.1 Total beskæftigelse og arbejdsløshed Udviklingen fra 1983 til 2005 i den totale beskæftigelse er stærkt præget af de landsdækkende konjunktursving, jf. Figur 3. Både højkonjunkturerne omkring 1988 og 2003 og lavkonjunkturerne i 1983 og 1994 ses tydeligt både på den samlede danske beskæftigelse såvel som i de to kommuner. Det fremgår også af figuren at udsvingene fremkommer lidt forsinket i forhold til resten af landet i Holbæk og Kalundborg i den belyste periode. Af figuren fremgår også at særligt Kalundborg kommune i midten af 1990'erne havde det lidt sværere end Holbæk og resten af landet. Siden da har der dog været en betydelig fremgang i beskæftigelsen i Kalundborg, sådan at begge de to kommuner har indhentet deres position siden sidste højkonjunktur i 1988. Figur 3 Beskæftigelsen i Danmark, Holbæk (øverst) og Kalundborg Kommuner (nederst) (1993=100) 110 108 106 104 102 indeks 100 98 96 94 92 90 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 år Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11. Også ledigheden i de to storkommuner sammenlignet med ledigheden for hele landet afspejler konjunkturfølsomheden i den generelle udvikling i erhvervslivet. Som det ses af Figur 4 har ledigheden i de to kommuner fulgt landsgennemsnittet stadigt tættere over de sidste 20 år. 16
3. Erhvervsudvikling i oplandet Erhvervsanalyse for Rute 23 - Rute 23 Holbæk-Kalundborg Figur 4 Ledigheden i Danmark, Holbæk og Kalundborg kommuner 16% 14% 12% 10% indeks 8% 6% 4% 2% 0% 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 år Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel AAR og RAS33. 3.2 Beskæftigelse og aktivitet fordelt på brancher Den konjunkturbetingede udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed gør at udviklingen i beskæftigelsen i de forskellige brancher bedst beskrives som andele af den samlede beskæftigelse. Herved ses hvilke brancher som relativt set vinder frem i området omkring rute 23. Derimod renses den konjunkturbetingede andel af beskæftigelsesændringer ud af fremstillingen. Udviklingen på landsplan indebærer en stadigt større beskæftigelsesmæssig vægt på de service-orienterede brancher, dvs. handel, privat og offentlig servicevirksomhed, mens landbrugets og industriens andel af beskæftigelsen er svagt, men konstant faldende. Transportbranchens beskæftigelsesandel har været omtrentligt konstant over perioden, jf. Figur 5. 17
Figur 5 Beskæftigelsen fordelt på brancher, hele landet 1983-2005 % af samlet beskæftigelse 100% 80% 60% 40% 20% Landbrug og Fiskeri Off. service mv. Byggeri og Service Kemi, medicnal mv. Metalindustri Anden industri Transport 0% 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 år Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11. For Holbæk kommune er mønstret omtrent det samme, dog ligger niveauet for industribeskæftigelsen lidt lavere end landsgennemsnittet. For Kalundborg er billedet derimod stik modsat. Over de sidste 20 år er industriens andel af beskæftigelsen vokset fra 19% til knapt 24%. Kigger man kun på kemi (inkl. plastic og raffinaderi) og medicinalindustri er andelen vokset fra 3,4% til omkring 16% over den belyste periode. De industribeskæftigede er først og fremmest hentet fra landbrugssektoren, mens handel, offentlig og privat service har haft en uændret andel af beskæftigelsen. Dette fremgår af Figur 6. Figur 6 Beskæftigelsen fordelt på brancher, Holbæk (øverst) og Kalundborg (nederst) 1983-2005 % af samlet beskæftigelse 100% 80% 60% 40% 20% Landbrug og Fiskeri Off. service mv. Byggeri og Service Kemi, medicnal mv. Metalindustri Anden industri Transport 0% 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 år 100% % af samlet beskæftigelse 80% 60% 40% 20% Landbrug og Fiskeri Off. service mv. Byggeri og Service Kemi, medicnal mv. Metalindustri Anden industri Transport 0% 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 år Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11. 18
3. Erhvervsudvikling i oplandet Erhvervsanalyse for Rute 23 - Rute 23 Holbæk-Kalundborg Udviklingen i beskæftigelsen i de forskellige brancher viser dog kun delvis hvilken værdi de enkelte brancher skaber for samfundet i form af aflønning til de ansatte og overskud til ejerne, den såkaldte bruttoværditilvækst (denne er kun opgjort brancheopdelt på landsplan). I Figur 7 ses bruttoværditilvæksten for hele landet for den belyste periode. Af figuren fremgår det, at industrien og transportens andel af den skabte værdi har været svagt stigende de sidste 20 år. Af Figur 5 fremgik det, at andelen af industribeskæftigede på landsplan har været faldende. Kombineret betyder dette, at værditilvæksten per ansat i industri og transport er steget relativt mere end for de øvrige brancher i den belyste periode. Ud fra dette kan man argumentere for, at industrien og transportens relative vigtighed har været stigende gennem den belyste periode. Figur 7 Bruttoværditilvækst, hele landet (1983-2005) % af bruttoværditilvækst 100% 80% 60% 40% 20% Landbrug og Fiskeri Off. service mv. Byggeri og Service Kemi, medicnal mv. Metalindustri Anden industri Transport 0% 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 år Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAT07. Endelig kan man også se på industriens eksportandel. Denne opgøres kun på amtsbasis, og derfor er eksporten per ansat i industrien vist for Vestsjællands Amt i Figur 8. Det fremgår at industrivirksomhedernes eksportandel i Vestsjællands Amt ligger under landsgennemsnittet hvad angår eksportens andel af den totale omsætning, men at andelen generelt udviser en voksende tendens. 19
Figur 8 Eksporten per ansat i industrien (% af omsætning) 60% 50% eksport, % af omsætning 40% 30% 20% 10% 0% 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år Hele landet Vestsjællands Amt Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel GF4 og MOMS8. 3.3 Perspektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling I forbindelse med planlægning af nye veje og udbygning af eksisterende er det vigtigt at analysere den fremtidige erhvervsudvikling. Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan udviklingen i området kan forventes at blive fremover for at kunne vurdere vejenes rolle for denne udviklingsproces. Fortsætter de hidtidige trends? Den hidtidige udvikling i erhvervssammensætningen i de to nye kommuner har vist en klar tendens mod at Kalundborg kommune i højere og højere grad har styrket sin position inden for industrivirksomhed, især kemi- og medicinalindustri. Modsat har Holbæk fået en profil som i stadigt stigende grad er præget af servicesektoren. Andelen af beskæftigede i industrien i Kalundborg er steget fra knapt 18% i 1983 til knapt 24% i 2005, dvs. 6% point over 22 år, eller lidt under 0,3% point om året. Med fastholdelse af den nuværende arbejdsstyrke svarer dette til lidt under 60 ansatte om året. Det vil være naturligt, at denne udvikling kan fortsætte de kommende år, hvis Kalundborg kan vedblive med at fremstå som en attraktiv lokalitet for såvel større som mindre industrivirksomheder. Man skal dog også være opmærksom på at servicesektoren (f.eks. forretningsservice, offentlig service mv.) også er et nødvendigt input i industrivirksomheder. Så væksten i industrisektoren kan godt fortsætte, så længe der stadig er arbejdskraft til rådighed for servicesektoren. Andelen af beskæftigede i servicesektoren i Holbæk er steget fra godt 72% til godt 84% fra 1983 til 2005. Dette svarer til omkring 0,5% point per år, eller knapt 250 personer per år med fastholdelse af Holbæks nuværende arbejdsstyrke. På landsplan har stigningen været fra 69% til 77%. Holbæk har målt på andelen af ansatte oplevet en større vækst i servicesektoren end resten af landet. 20
Fordi servicesektoren i Holbæk aftager så stor en andel af de beskæftigede, forekommer det mindre vigtigt, om andelen af serviceansatte stiger eller falder i fremtiden. Ud fra et regionaløkonomisk synspunkt virker det relativt mere relevant, at Holbæks servicevirksomheder er spredt på brancher. Herved vil serviceerhvervene set under ét være mindre udsatte for sektorbetingede udsving, således at det samlede antal jobs og indtjening lettere kan fastholdes. Arbejdsstyrken En vigtig faktor for industri- og andre virksomheders lokaliseringsvalg er tilstedeværelsen af arbejdskraft. Da der er en lille "pukkel" af 35-45 årige i den danske befolkning, må man forudse at arbejdsstyrken begynder at skrumpe om 15-25 år. På kommunalt niveau vil dette dog også afhænge af flyttemønstre og den specifikke alderssammensætning i hver enkelt kommune. I nedenstående figur ses det, at både Holbæk og Kalundborg forventes at have en nogenlunde konstant befolkning i den arbejdsdygtige alder frem til omkring 2020, hvorefter dette tal begynder at falde. Dette er i modsætning til udviklingen i hele landet, som udviser et fald over hele perioden. Befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau skal dog tages med det forbehold, at behandlingen af flytninger er baseret på de sidste få års trend. Her har især Holbæk haft relativt stor succes med at tiltrække Københavnerpendlere. Figur 9 Indeks for antallet af personer i alderen 16 til 62 år (2006=100) 110 108 106 104 102 indeks 100 98 96 94 92 90 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 år Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel PROG7a og PROG1. 21
Kvalitativ vurdering Ovenstående vurdering, som er baseret på tilgængelige økonomiske og statistiske data, er suppleret med en mere kvalitativ vurdering, som primært er gennemført ved interview med cheferne for erhvervsrådene i Kalundborg og Holbæk. Endvidere har de gennemførte case interviews med store virksomheder givet anledning til nogle kvalitative bemærkninger, som også er medtaget her. Der er en række forskelle mellem de to hovedbyer - Holbæk og Kalundborg - som adskiller dem fra hinanden, men som også bidrager til, at de to byer og områder kan supplere hinanden på en række områder. Kalundborg er et af de største sjællandske industriområder uden for København, og erhvervslivet er præget af en række meget store industrivirksomheder. Holbæk er i langt højere grad præget af mindre virksomheder, typisk inden for håndværk og service, og den er desuden kendt som områdets uddannelsescenter med bl.a. et seminarium og en teknisk skole. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der er et tæt samarbejde med Odsherred, som tilbyder natur og fritidsaktiviteter. Som vist i Figur 9 er den forventede udvikling i arbejdsstyrken bedre end landsgennemsnittet, forstået på den måde, at der kun sker et lille fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder. Det skyldes primært tilflytning af nye indbyggere, som kommer fra Københavnsområdet. Denne tilflytning er positiv for området på flere måder. Der er ofte tale om relativt vellønnede personer, som bidrager positivt til kommunernes økonomi. Tilflytningen er også med til at skabe arbejdspladser i området. På kort sigt skabes arbejdspladser i serviceerhvervene, og på længere sigt er der set flere eksempler på, at tilflyttere selv skaber nye arbejdspladser i området, når de efter et par år er blevet trætte af at pendle til og fra København. Hvad angår infrastrukturen, er Rute 23 den vigtigste vejforbindelse mellem de to hovedbyer Kalundborg og Holbæk samt som adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lokale og trafikken til og fra København. En god adgangsvej til havnen er en vigtig forudsætning for, at den store andel af godstransporten mellem Øst- og Vestdanmark kan bevares. Kommunerne og erhvervslivet har gjort en stor indsats for at få Rute 23 med i forsøgsordningen med modulvogntog, som træder i kraft 1. januar 2008. Rute 23 er således den eneste længere strækning uden for motorvejsnettet, som er med i forsøget. Regionplanen peger da netop også på, at man ønsker at udvikle den øst-vest-gående infrastruktur for at støtte erhvervslivets udvikling. I det større perspektiv må det vurderes, at en udbygning af Rute 23 kan bidrage til den positive udvikling i området. 22
4. Virksomheders transportadfærd Virksomhedernes transportadfærd er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse på internettet. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet på basis af de udførte case-interviews, der er resumeret i Bilag 1. I udvælgelsen af respondenter har de to erhvervsråd bidraget med udsendelse af en opfordring til at deltage i undersøgelsen. Da erhvervsrådene ikke udleverer e-mail adresser fra deres adressekartotek til tredjepart, blev det valgt at benytte den fremgangsmåde, at erhvervscheferne udsendte e-mails til deres medlemmer med en kort orientering om undersøgelsen og et link til spørgeskemaet på internettet. Det har formentlig øget motivationen for at svare, at opfordringen kom fra erhvervscheferne, som respondenterne kender i forvejen. Der blev udsendt mails til i alt 821 virksomheder fra de to erhvervschefer. Der er muligvis et overlap mellem de to medlemslister, men det vurderes af erhvervscheferne at være så lille, at det er uden betydning. Der blev i alt udfyldt 160 spørgeskemaer, svarende til en svarprocent på ca. 19%. Dette er en forholdsvis lav svarprocent, hvilket kan skyldes, at en del af de mulige respondenter har betragtet undersøgelsen som irrelevant. Det fulde spørgeskema kan ses i Bilag 2. Dette kapitel beskriver virksomhedernes transportadfærd på basis af spørgeskemaundersøgelsen. Konklusionerne af kapitlet er som følger. Beliggenheden af de interviewede virksomheder i regionen er i høj grad betinget af tradition og historik, mens de mere politisk erhvervsaktive tiltag som f.eks. store og billige erhvervsarealer nævnes af færre virksomheder. Den lokale arbejdskraft fremhæves ikke af virksomhederne som en væsentlig årsag, men ikke desto 23
mindre gør virksomhederne i høj grad brug af arbejdskraft, der hentes inden for kommunegrænsen. Rute 23 er vigtig for virksomhederne, hvilket ikke kun afspejles i deres egne udsagn, men også i det faktum, at en stor del af virksomhedernes kørte km foregår på Rute 23. Den nuværende Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg vurderes positivt af respondenterne, især hvad angår skiltningen, men også med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Der er dog også en række gener ved de nuværende forhold. Den væsentligste er, at hastighedsgrænsen er sænket ved alle større vejkryds, hvorfor man som trafikant oplever hyppige ændringer i hastighedsgrænserne. Også rundkørslerne, sidevejene, det varierende antal kørespor, langsomme køretøjer og trafikmængden generelt vurderes som generende af over halvdelen af de adspurgte. 4.1 Beskrivelse af virksomhederne De resultater, der gengives i det følgende, er baseret på samtlige svar. Det er undersøgt, om særlige grupper skiller sig ud, herunder store virksomheder, eller virksomheder med godstransport, men det har vist sig ikke at være tilfældet. En fordeling af besvarelserne efter brancher og antal ansatte er vist i Tabel 2. Tabel 2 Brancher og antal ansatte for deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen 0-9 ansatte 10-49 ansatte 50 eller flere I alt Landbrug og fiskeri 6 0 0 6 Byggeri og service 24 26 1 51 Kemi, medicinal mv. 2 2 5 9 Metalindustri 6 4 0 10 Anden industri 9 5 4 18 Transport 1 4 3 8 Butik 3 2 1 6 En gros handel 7 2 0 9 Liberalt erhverv 25 17 0 42 Andet 0 0 1 1 I alt 83 62 15 160 Inddelingen i brancher er taget fra Danmarks Statistik, dog med undtagelse af grupperne "butik", "en gros handel" og "liberalt erhverv", som er foretaget ved en efterkodning af de indkomne svar. Årsagerne til virksomhedernes geografiske lokalisering er vist i Tabel 3. Det var muligt at angive flere svar, hvorfor tallene summerer til mere en 160. 24
Tabel 3 Virksomhedernes årsag til lokalisering i området Antal Procent Kundegrundlag 69 43% Adgangsforhold til vejnettet 52 33% Tradition, historik 41 26% Billig jord 24 15% Kvalificeret arbejdskraft 21 13% Arealbehov 16 10% Kalundborg Havn 12 8% Som det ses af spørgeskemaet, var der angivet en række årsager, der kunne afkrydses. Svarmuligheden "tradition, historik" var dog ikke angivet i spørgeskemaet, men den er defineret efterfølgende, da 41 af de adspurgte angav grunde, der kunne henføres til dette. Der er typisk tale om familiedrevne virksomheder, der er blevet overtaget af næste generation. Svarmuligheden "kundegrundlag" dækker over lidt af de samme aspekter, da der formentlig er tale om en lokal tilknytning, der gør at virksomheden har et etableret, kendt kundegrundlag i området. Det er værd at bemærke, at svar som "billig jord", "arealbehov" og "adgang til Kalundborg Havn" nævnes af relativt få respondenter (8-15%), selv om disse aspekter tillægges meget vægt hos kommunerne og erhvervsrådene. Figur 10 Oplande for ansatte 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Kommunen Regionen Sjælland Øvrige 10% 0% 0-9 ansatte 10-49 ansatte > 50 ansatte Alle 25
Oplandene for virksomhedernes ansatte er vist i følgende figur. I de mindste virksomheder (med 9 eller færre ansatte) er der 74% af de ansatte, som kommer fra samme kommune, som virksomheden ligger i. I mellemstore virksomheder (med 10-49 ansatte) er der 54% af de ansatte, der kommer fra samme kommune, mens det for de største virksomheders vedkommende er 39%. Det ses, at de mindste virksomheder i høj grad henter arbejdskraften lokalt, mens de største virksomheder henter arbejdskraft fra et større opland, hvilket også forekommer logisk. Det tyder på, at Rute 23 alt andet lige er vigtigere for de store og mellemstore virksomheder i forhold til at skaffe arbejdskraft. På spørgsmålet om, hvor let det er at tiltrække arbejdskraft, er der 40%, som siger at det er let eller meget let, mens 60% siger svært eller meget svært. Denne fordeling er formentlig ikke speciel for området omkring Rute 23, men er snarere et udtryk for den generelle situation på arbejdsmarkedet. 4.2 Virksomhedernes køretøjer og transport Besvarelserne viser, at 67% af de deltagende virksomheder har egne biler, enten person-, vare- eller lastbiler. Fordelingen er angivet i nedenstående tabel. Tabel 4 Fordeling af antallet af køretøjer af en given type for de deltagende virksomheder Antal køretøjer af en given type Personbiler Varebiler Lastbiler 0 57% 44% 86% 1 20% 24% 6% 2-5 18% 21% 3% 6-10 4% 7% 1% >10 1% 4% 4% I alt 100% 100% 100% Som det ses af tabellen, har virksomhederne overvejende varebiler, mens blot 14% af virksomhederne selv ejer lastbiler. For lastbilernes vedkommende er der dog meget stor spredning, idet de største bilejere har vognparker på 200 lastbiler. Respondenterne blev spurgt om, hvor stor en andel af de kørte km, der foregår på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg. Besvarelserne ses i Figur 11. 26
Figur 11 Andel af kørte km på Rute 23 < 5% 5-10% 10-15% 15-20% > 20% Det ses, at en tredjedel af respondenterne angiver, at de benytter Rute 23 til mere end 20% af deres kørsel. Dette er en høj andel, som selvfølgelig er forbundet med en vis usikkerhed, da den er baseret på et hurtigt skøn fra respondenten. Endelig er respondenterne spurgt om deres brug af Kalundborg Havn. For færgehavnens vedkommende er der 67%, som aldrig bruger den, mens 18% bruger den sjældent, og 15% bruger den oftere. For fragtskibenes vedkommende er brugen endnu mindre, idet 88% angiver, at de aldrig bruger fragtskibe, mens 6% sjældent bruger dem, og 6% gør det oftere. Disse tal er umiddelbart ikke helt i overensstemmelse med udtalelserne fra erhvervscheferne og fra de gennemførte case interviews, hvor havnen blev tillagt meget stor betydning, både for erhvervslivet og for regionen generelt. En mulig årsag kan være den lave svarprocent, idet det kan tænkes, at brugere af havnen har været mindre motiverede for at besvare spørgeskemaet. 4.3 Vurdering af Rute 23 Respondenterne blev bedt om at vurdere den nuværende Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg med hensyn til fremkommelighed, trafiksikkerhed og skiltning. Besvarelserne er vist i Figur 12 - Figur 14. 27
Figur 12 Vurdering af fremkommelighed på nuværende Rute 23 13% 6% 2% Meget god God 50% Dårlig Meget dårlig 29% Ved ikke Figur 13 Vurdering af trafiksikkerhed på nuværende Rute 23 10% 1% 13% Meget god 42% God Dårlig Meget dårlig Ved ikke 34% Figur 14 Vurdering af skiltning på nuværende Rute 23 10% 3% 11% 19% 57% Meget god God Dårlig Meget dårlig Ved ikke 28
Der var bevidst ikke medtaget en "neutral" svarmulighed, da respondenterne skulle "tvinges" til at tages stilling. Holdningen må tolkes som overvejende positiv hvad angår fremkommelighed og skiltning, da over halvdelen af de adspurgte siger "god" eller "meget god". For trafiksikkerheden er respondenterne en smule mere negative, og af kommentarerne fremgår det, at respondenterne især betragter indsnævringerne fra fire til to spor som et risikomoment. Respondenterne blev også bedt om at angive deres oplevede gener som følge af en række konkrete forhold. Figur 15 Oplevede genevirkninger på nuværende Rute 23 Rundkørs ler Mange sideveje 14 % 7% 21% 14 % 7% 22% 23% 21% 35% 36% Varierende hastighedsgrænser Langsomme køretøjer 11% 7% 31% 9% 8% 25% 14 % 22% 37% 36% Varierende antal kørespor Trafikmængden 11% 7% 27% 7% 8% 17% 20% 19 % 35% 49% Stor Nogen 11% 7% 27% Næsten ingen 20% Ingen Ved ikke 35% 29
Det ses, at det især er variationer i vejens forløb, der giver gener for trafikanterne. To tredjedele af de adspurgte oplever nogen eller stor gene som følge af de varierende hastighedsgrænser, mens 62% oplever gener som følge af varierende antal kørespor. Dette afspejles også i de kommentarer, der er givet i forbindelse med spørgsmålet, hvor mange af de adspurgte klager over netop disse forhold. Et andet gennemgående punkt i kommentarerne er rundkørslerne, hvilket navnlig er en gene for lastbiler, men i mindre grad for personbiler. Specielt rundkørslen i Bjergsted nævnes, fordi den ligger på en bakke, hvorfor en lastbil skal accelerere op ad bakke, når den er kommet igennem rundkørslen. Det kræver brændstof og giver forsinkelser, både for lastbilen selv og for bagvedkørende biler. Endvidere ligger rundkørslen på en skolevej, hvorfor der er skolebørn på tværs af Rute 23 i rundkørslen, hvilket giver anledning til farlige situationer med konflikter mellem lastbiler og fodgængere/cyklister. Der er en lille tendens til, at store virksomheder med megen transport er lidt mere negative end gennemsnittet over for genevirkningerne, men der er ikke stor forskel. 30
5. Vejenes betydning for erhvervslivet Vejtransport er en vigtig bestanddel i alle virksomheders aktiviteter, men trods alt kun én blandt mange. I dette afsnit gives først et økonomisk overslag over vejenes betydning for erhvervslivet generelt. Dernæst gives et overslag over betydningen af opgradering af Rute 23 for erhversvlivet. Konklusionerne i afsnittet er: Hvis opgraderingen af Rute 23 kan spare mellem 5% og 15 % af transporttiden på ruten, vil virksomhederne i området spare mellem 4 og 15 millioner kroner om året i forbruget af transportydelser. Besparelserne vil fortrinsvist tilkomme de virksomheder, som har et relativt stort transportbehov i kombination med en stor andel af transporttiden på Rute 23. Øvrige virksomheder kan dog også have glæde af opgraderingen, idet øget tilgængelighed forbedrer arbejdsudbuddet, samt kunde- og leverandørunderlag. 5.1 Danske virksomheders forbrug af vejtransport Datagrundlaget til opgørelsen af vejenes betydning for erhvervslivet er nationale data for danske virksomheders gennemsnitlige indkøb af transporttjenester. Disse kombineres med tallene for den branchefordelte beskæftigelse i Holbæk og Kalundborg kommuner. En væsentlig begrænsning i en sådan beregning er, at disse data i sagens natur ikke kan give noget billede af betydningen af Rute 23, men af vejnettet og transportbehov generelt i forhold til andre af virksomhedernes inputs, såsom f.eks. arbejdskraft og rå- og mellemprodukter. Tallene beskriver derfor virksomhedernes samlede vejtransportbehov målt som andel af øvrige inputs, hvoraf altså kun en mindre del ligger på Rute 23. De forskellige branchers forbrug af vejtransport ydelser er illustreret i Tabel 5. Tabellen viser, at branchernes transportbehov er ganske forskellige. Detailhandel og øvrig service har et transportbehov som er hhv. 83% og 36% større (indeks 183 og 136) end gennemsnittet for alle brancher. Dette er ikke overraskende, idet særligt detailhandel har et stort behov for daglig eller ugentlig vareudbringning. Kemisk industri ligger også over, men kun med 9%. Medicinal, metal og øvrig industri ligger under gennemsnittet for alle brancher. Disse tal antyder ikke, at transport er uvigtig for disse brancher, men snarere at en transport kun er et ud af flere inputs, der er nødvendige for virksomhedernes produktion. 31
Tabel 5 Danske branchers forbrug af vejtransport ydelser Transport andel af Indeks for Indeks for transportbehov Landbrug og Fiskeri 0,4% 29 Raffinaderi 0,6% 41 Kemisk 1,7% 109 Medicinal 1,2% 78 Metal mv. 0,9% 59 Øvrig industri 1,3% 84 Byggeri 1,1% 73 Øvrig transport 1,0% 68 Detailhandel 2,8% 183 Øvrig service 2,0% 136 Offentlig service mv. 1,0% 66 Total 1,5% = 100 Kilde: www.statistikbanken.dk/inputoutput. Note: Indeks for transportbehov er udregnet som forholdet mellem branchens og alle branchers transportandel (% tallet), dvs. at indeks 100 svarer til gennemsnittet for alle brancher. Endvidere kan der også være stor forskel på, hvilke transportmidler og ruter der anvendes i de forskellige brancher. For dagligvarehandel bruges formentlig den største del af udbringningstiden med at losse og læsse, samt på bykørsel, dvs. ikke på Rute 23 eller andre større veje. For f.eks. raffinaderiet i Kalundborg vil en væsentlig større del af vejtransporttiden foregå på Rute 23 end for f.eks. dagligvareudbringning. Områdets forbrug af transportydelser kan beregnes ud fra datamateriale for antal ansatte i regionen i de forskellige brancher kombineret med branchens danske gennemsnitstal for omsætning per ansat og oplysningerne i Tabel 5. Erhvervslivets forbrug af transportydelser i området er med denne metode beregnet til knapt 600 millioner kroner årligt. 5.2 Erhvervslivet gevinster ved en udbygning af Rute 23 Som nævnt foregår kun en mindre andel af områdets virksomheders transportarbejde på Rute 23. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens skøn er det opgjort, at industrivirksomhedernes andel af transport, som foregår på rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og 15%. Herved kan man opgøre en værdi for erhvervslivets sparede transportudgifter. Det er forudsat, at besparelsen i kroner er proportional med reduktionen i rejsetid. Reduktionen i rejsetid ved en udbygning af Rute 23 er afhængig af vejløsningen, men også afhængig af de enkelte køretøjstyper (f.eks. vil en lastbils tidsgevinst ikke nødvendigvis være forskellig afhængig af om vejen bliver motorvej eller motortrafikvej). I denne analyse er det antaget, at den er mellem 5% og 15%. 32
5. Vejens betydning for Erhvervsanalyse erhvervslivet - Rute 23 Holbæk-Kalundborg Med disse antagelser giver de høje og lave skøn for andelen af transport på Rute 23 og rejsetidsreduktion en årlig besparelse på mellem 3,8 og 16,0 millioner kroner, jf. Tabel 6. Tabel 6 Opgørelse over sparede årlige transportudgifter Lavt skøn Højt skøn Industri Øvrige Industri Øvrige Andel af transport på rute 23 20% 10% 25% 15% Transportudgifter på Rute 23 (mio. kroner) 34,1 42,6 42,6 63,8 Transportudgifter på rute 23 i alt 77 mio. kroner 106 mio. kroner Besparelse med 5% kortere rejsetid 3,8 mio. kroner 5,3 mio. kroner Besparelse med 15% kortere rejsetid 11,5 mio. kroner 16,0 mio. kroner Kilde: Egne beregninger. Det er vigtigt at understrege, at denne opgørelse kun dækker direkte observerbare udgifter beregnet med meget forsimplede antagelser om gennemsnitlige transportudgifter i forskellige brancher i forholdt til landsgennemsnittet. En alternativ beregning af besparelserne ved bedre fremkommelighed på rute 23 kan laves som en traditionel cost-benefit-analyse af en vejinvestering, hvor antallet af sparede minutter, færre færdselsuheld mv. vejes op imod investerings- og andre omkostninger. Dette har imidlertid ikke været opdraget i dette projekt. Beregningen skal således tages med et vist forbehold, men den giver et fingerpeg om størrelsesordenen af erhvervslivets direkte økonomiske gevinster ved en udbygning af Rute 23. Der er tale erhvervsgevinster, der kan opgøres i størrelsesordenen på et-til-to cifret millionbeløb årligt. Det er dog også vigtigt at påpege, at udbygning af vejnettet skal ses i et tilgængelighedsperspektiv på regionaløkonomisk plan. Som beskrevet andetsteds i denne rapport satser Kalundborg kommune på at tiltrække endnu flere industriarbejdspladser, og tilgængelighed er naturligvis et vigtigt spørgsmål i alle virksomheders lokaliseringsbeslutninger. Dertil kommer også, at den stadigt stigende integration af det sjællandske arbejdsmarked også kan fremmes ved en øget tilgængelighed. Det vil betyde, at andre kommuner i området end Kalundborg også vil nyde godt af ekstra skabte industriarbejdspladser i Kalundborg, og på den vis føre til en øget indkomstudligning mellem by og land i Danmark. 33