Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Den 2. september 2015

Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev til Roskilde Kommune. Henvendelse vedrørende habilitet Roskilde Kommune

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Inhabilitet i forbindelse med ny skolestruktur

Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Roskilde Kommune REFERAT

Referat. fra Kultur & Fritidsudvalg

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

som ellers skulle ske ved virksomhedens eventuelle ophør.

Baggrund. Lovgrundlag. Reglerne om speciel inhabilitet fremgår dels af

Redegørelse vedrørende Socialdemokraties benyttelse af Safaribussen og besøg på Produktionsskolen

Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem. Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner

Hvidovre Kommune har i brev af 31. maj 2013 afgivet udtalelse i sagen til Statsforvaltningen Hovedstaden.

Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr :

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. november 2011

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Statsforvaltningens brev af 2. februar 2011 til et kommunalt fællesskab

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Referat. Byrådet. Mødedato 23. december 2015 kl. 08:00. Mødelokale. Deltagere. Afbud. Stedfortrædere. Mødet hævet 09:30. Byrådssalen, Slagelse Rådhus

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger:

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole.

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

Forretningsorden for Aalborg Kommunes Integrationsråd. Kapitel 1. Integrationsrådets formål og opgaver

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Notat inhabilitet - Vindmølleplanlægning

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv Aabenraa Statsforvaltningen, Tilsynets sagsnummer

Faxe Kommune Rekruttering af kommunaldirektør. 24. april 2013

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej Hedensted

Beslutninger fra mødet. Torsdag kl Ekstraordinært møde. Økonomiudvalget

Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Klage over afslag på aktindsigt

AFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelse af lejemål på ejendommen, beliggende Ærøvej 21 B

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

Følgende sager behandles på mødet

8-1. Forvalningsret Statsforfatningsret 2.2. Ministers til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.

Forretningsorden for Byrådet

Vedtægter for Tjele Efterskole

Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.

Børne- og Kulturudvalget

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

Ad punkt Køkkenfaciliteter

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1

Forretningsorden for bestyrelsen på Svendborg Gymnasium & HF

Fanø Kommune Aktindsigt i notat udarbejdet af ekstern konsulent. Statsforvaltningens brev til en borger.

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Notat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsoverenskomst / driftsaftaler med private tilbud

Ankestyrelsens principafgørelse C om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

1 S DEC INDGÅET STATSFORVALTNINGEN. Aabenraa Kommune. Skelbækvej Aabenraa. Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Henvendelser vedrørende Vejle Kommune

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding.

folkeoplysningsudvalg

Revurdering af sponsorkontrakt mellem Hvidovre Kommune og HIF Fodbold AS

Arbejdsmarkedsudvalget

Vedtægter Business Center Bornholm (BCB)

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Beskæftigelse og Erhvervsudvalget

TILSYNET MED KOMMUNERNE OG REGIONSRÅDET I REGION HOVEDSTADEN STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV

Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud. 19. januar 2009

Forretningsorden for selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Sjælland

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Vejle Kommune Skolegade Vejle

Vedtægter. Gribskov efterskole

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn

INDGÅET 18 DEC STATSFORVALTNINGEN. Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej Støvring. Rebild Kommune

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION

Transkript:

Dansk Folkepartis og Venstres byrådsgrupper i Roskilde Byråd Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Den 2. september 2015 Svar til Statsforvaltningen vedr. borgmester Joy Mogensens habilitet i forhold til Erhvervsforum Roskilde, VisitRoskilde og Jens Müller. Statsforvaltningen har ved brev af 24. juni 2015 anmodet Roskilde Kommune om en uddybende udtalelse om en række faktiske forhold vedr. ovennævnte sag. Dansk Folkeparti og Venstre afgav ved brev af 29. oktober 2014 en udtalelse til sagen, idet vi fandt, at byrådsflertallets svar ikke indeholdt de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som Statsforvaltningen havde anmodet om. Der henvises til udtalelsen. Begrundelse for ny mindretalsudtalelse: Dansk Folkeparti og Venstre finder, at det af Forvaltningen udarbejdede svar ikke på fyldestgørende måde besvarer Statsforvaltningens supplerende spørgsmål. Derfor fremsendes denne udtalelse til Forvaltningens svar, tiltrådt af byrådsflertallet den 2. september 2015. Indledningsvis vil Dansk Folkeparti og Venstre gøre opmærksom på, at det fejlagtigt fremgår af byrådsflertallets svar, side 1, første afsnit, sidst linje, at sagen i Økonomiudvalget den 11. december 2013 omhandler behandlingen af punktet om evaluering af en fortløbende aftale med Erhvervsforum Roskilde. Dette er ukorrekt, idet sagen rettelig omhandler: Evaluering og genforhandling af partnerskabsaftalen med Erhvervsforum Roskilde, hvilket også fremgår af Økonomiudvalgets dagsorden 11. december 2013 (pkt. 496) og Erhvervsudvalgets dagsorden 1. november 2013 (pkt.20). Kopi af referaterne fra Økonomiudvalgets og Erhvervsudvalgets møde vedlægges. Dansk Folkeparti og Venstre kan samtidig meddele, at borgmesteren fortsat ikke har ønsket at medvirke ved oplysning af sagens faktiske omstændigheder, hvilket har besværliggjort en fyldestgørende høringsskrivelse til Statsforvaltningen. 1

Statsforvaltningen besvarede den 14. august 2015 en skriftlig anmodning af 25. juni 2015 fra Roskilde Kommune om en vejledende udtalelse vedrørende borgmesterens habilitet ved Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af svaret til Tilsynet. Det fremgår klart af Statsforvaltningens svar, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at borgmesteren kan deltage ved behandlingen af svaret. Men på trods af Statsforvaltningens vejledende udtalelse vurderer Forvaltningen, at borgmesteren ikke kan deltage, fordi Økonomiudvalget i mødet den 10. december 2014 ved behandling af en sag om Partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde erklærede borgmesteren for inhabil. På Økonomiudvalgets og Byrådets møde, henholdsvis den 26. august 2015 og 2. september 2015 stemte flertallet således for, at borgmesteren var inhabil. Dansk Folkeparti og Venstre stemte imod. Dansk Folkeparti og Venstre beder på ovennævnte baggrund Tilsynet afklare, hvorvidt borgmester Joy Mogensen var inhabil ved behandlingen af Statsforvaltningens høringsskrivelse. Statsforvaltningen har 24. juni 2015 stillet følgende supplerende spørgsmål: 1. Statsforvaltningen anmoder byrådet om at oplyse, hvilke faktiske forhold vedrørende forholdet mellem borgmesteren og Jens Müller man har lagt til grund, når man har sagt: Det er imidlertid Roskilde Kommunes vurdering af habiliteten, at relationen mellem Borgmesteren og direktøren i Erhvervsforum Roskilde på daværende tidspunkt, primo december 2013 ikke havde en karakter og styrke, der bevirkede at borgmesteren ikke burde deltage ved behandlingen af sagen den 11. december 2013. Det fremgår af Byrådsflertallets svar, at: Byrådet kan hertil oplyse, at borgmesteren den 2. december 2013 fortalte kommunaldirektør Henrik Kolind, at hun var begyndt at se Jens Müller og at de havde indledt et forhold. Borgmesteren spurgte i den forbindelse hvad hun skulle være opmærksom på, hvortil kommunaldirektøren svarede, at der kunne være et problem i forhold til Erhvervsforum Roskilde, og at det var vigtigt, at hun orienterede de andre partiledere om, at de havde indledt et forhold. På baggrund af borgmesterens orientering den 2. december 2013 var det forvaltningens vurdering, at der var tale om et nyt forhold, hvorfor der ikke var tale om et inhabilitetsproblem på det tidspunkt, hvor borgmesteren orienterede kommunaldirektøren. Dansk Folkeparti og Venstre vil dertil bemærke, at det ikke med ovennævnte oplysninger findes godtgjort, at der var tale om et nyt forhold den 2. december 2013. Dansk Folkeparti og Venstre har herved lagt vægt på, at kommunaldirektøren i en artikel i Dagbladet Roskilde den 4. januar 2014 citeres for at udtale, at han blev orienteret af borgmesteren om forholdet betydelig før valget, sådan cirka i slutningen af oktober, hvorefter forvaltningen foretog en vurdering af, hvorvidt der forelå et habilitetsproblem i forhold til sager om Erhvervsforum. Og den 25. januar 2014 citeres kommunaldirektøren i Dagbladet Roskilde for at udtale, at det først var den 2. december, borgmesteren orienterede om forholdet, og at Han mener, 2

at han må have blandet tidspunktet for borgmesterens orientering sammen med tidspunktet for, hvornår han hørte rygtet om, at borgmesteren skulle have indledt et forhold til Jens Müller for det tidspunkt var med sikkerhed før valget, men fast grund under fødderne, kom der først i begyndelsen af december. Dansk Folkeparti og Venstre vil samtidig bemærke, at et forholds længde ikke er afgørende for, hvorvidt der er tale om inhabilitet. Det afgørende er derimod, hvorvidt der på afgørelsestidspunktet er tale om et forhold - eller for den sags skyld et nært venskab. I den konkrete sag havde borgmesteren og Jens Müller indledt et forhold, da sagen blev behandlet i Økonomiudvalget den 11. december 2013. I øvrigt finder Dansk Folkeparti og Venstre, at forholdet mellem borgmesteren og Jens Müller må antages at være indledt, da Erhvervsudvalget den 1. november 2013 besluttede at indstille til Økonomiudvalget at godkende sagen om Evaluering og genforhandling af partnerskabsaftalen med Erhvervsforum Roskilde. Borgmesteren deltog i dette møde som formand for udvalget. Ved denne antagelse har Dansk Folkeparti og Venstre lagt vægt på kommunaldirektørens udtalelser i Dagbladet Roskilde henholdsvis den 4. januar 2014 og den 25. januar 2014, hvoraf det fremgår, at kommunaldirektøren betydelig før valget, sådan cirka i slutningen af oktober havde hørt rygtet om, at borgmesteren skulle have indledt et forhold til Jens Müller. Spørgsmålet er således også, hvorvidt borgmesteren var inhabil i Erhvervsudvalget den 1. november 2013.? 2. Statsforvaltningen anmoder videre byrådet om at oplyse, om det af mindretallet og pressen gengivne, herunder om rejsen til Cuba er korrekt, samt om Økonomiudvalget og byrådet i givet fald var bekendt med disse forhold, og i givet fald hvornår man blev bekendt med forholdene. Dertil kan oplyses, at Dansk Folkeparti og Venstre ikke var bekendt med disse forhold, da Økonomiudvalget behandlede sagen den 11. december 2013. 3. Statsforvaltningen anfører, at det fremgår af dagspressen, at det i forvaltningens rådgivning af borgmesteren om hendes habilitet har været afgørende, at hun og Jens Müller ikke bor sammen. Statsforvaltningen anmoder byrådet om at oplyse, om det er korrekt, at dette er indgået i rådgivningen af borgmesteren, og om dette i givet fald fortsat er kommunes opfattelse. Det fremgår af Byrådsflertallets svar, at: Byrådet kan hertil oplyse, at det forhold, at borgmesteren og Jens Müller ikke boede sammen var et af flere elementer ved en samlet konkret vurdering af, om borgmesteren måtte anses for inhabil i forhold til Erhvervsforum Roskilde. Der har således ikke været lagt afgørende vægt på, at de ikke boede sammen. Ved vurderingen om inhabilitet har andre relevante oplysninger om sagens og forholdets karakter også betydning, herunder navnlig, at der var tale om et nyt forhold. Dansk Folkeparti og Venstre kan dertil bemærke, at vi finder det uden betydning for borgmesterens habilitet, at hun og Jens Müller ikke boede sammen, og at der efter Forvaltningens vurdering var tale om et nyt forhold i begyndelsen af december 2013. 3

Dansk Folkeparti og Venstre mener, at det afgørende er, at borgmesteren og Jens Müller var kærester, da sagen blev behandlet i Økonomiudvalget den 11. december 2013. 4. Statsforvaltningen anfører videre, at borgmesteren har deltaget i økonomiudvalgsmødet den 11. december 2013 samt deltaget i beslutningen vedrørende Erhvervsforum Roskilde. Statsforvaltningen udbeder sig oplysning om, hvorvidt borgmesteren i øvrigt har truffet dispositioner i forhold til Erhvervsforum Roskilde, eller øvrige dispositioner, som vedrører Jens Müller, og i givet fald hvilke dispositioner, herunder hvilke møder og beslutninger hun har deltaget i. Dette gælder hvad enten borgmesteren har disponeret i sin egenskab af formand for kommunalbestyrelsen, formand for Økonomiudvalget eller øverste daglige leder af kommunens administration. Det fremgår af Byrådsflertallets svar, at Byrådet kan hertil oplyse, at borgmesteren indtil mødet i Økonomiudvalget den 11.december 2013 har deltaget i behandlingen af de sager, som har været forelagt hende som medlem af Økonomiudvalg, Byrådet og som leder af kommunens forvaltning vedr. Erhvervsforum Roskilde. Efter den 11. december 2013 har udvalget eller byrådet i hvert enkelt tilfælde truffet en konkret afgørelse om borgmesterens inhabilitet, som følge af den konkrete sags karakter og relevans for Erhvervsforum Roskilde. Der vedlægges oversigt over sager i Økonomiudvalg og Byrådet, hvor Erhvervsforum Roskilde har haft en større eller mindre rolle i sagen med oplysning om hvorvidt borgmesteren deltog. Dansk Folkeparti og Venstre kan dertil bemærke, at der ikke blev truffet en konkret afgørelse om borgmesterens habilitet på Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2014, hvor forslaget fra Jens Müller om flagning med orangefarvet Dannebrog under Roskilde Festivalperioden 2014 blev godkendt under punktet: Eventuelt. Borgmesteren deltog ved sagens behandling. Dansk Folkeparti og Venstre kan endvidere oplyse, at der mangler flere sager på byrådsflertallets oversigt over sager, hvor Erhvervsforum Roskilde eller VisitRoskilde har haft en rolle. Ovennævnte sag om orangefarvet Dannebrog, der blev behandlet i Økonomiudvalget 14. juni 2014, ses ikke nævnt i oversigten. Sagen om Aktiviteter i Roskilde Bymidte 2014, behandlet 9. april 2014 i Økonomiudvalget (pkt.209) og 30. april 2014 i Byrådet (pkt.212) ses heller ikke nævnt. Borgmesteren deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet. Inhabiliteten skyldes, at der i sagen om Aktiviteter i Roskilde Bymidte er en bevilling på 350.000 kr. til Go Orange, som Erhvervsforum Roskilde står for. Betalingen for førnævnte orangefarvet Dannebrog er omfattet af bevillingen til Go Orange. Endvidere ses sagen om Tilskud på 100.000 kr. til indvielse af Skjoldungernes Land ikke nævnt. Sagen blev behandlet i Økonomiudvalget (pkt. 250) og i Byrådet (pkt. 146) den 27. maj 2015. Borgmesteren bad da Byrådet tage stilling til, hvorvidt hun var inhabil. For at borgmesteren kunne deltage stemte 30. Annie Larsen (V) stemte imod. Til orientering kan oplyses, at ifølge bilaget, Budget for Nationalpark-weekend juni 2015 får VisitRoskilde 27.000 kr. for at forestå projektledelsen. Og borgmesteren oplyste inden afstemningen om hendes habilitet, at VisitRoskilde skulle stå for administration af billetsalget og modtage ca. 10 kr. pr. solgt billet. 4

Sagen om Evaluering og genforhandling af partnerskabsaftalen med Erhvervsforum Roskilde, der blev behandlet i Erhvervsudvalget den 1. november 2013 (pkt. 20) og i Økonomiudvalget den 11. december 2013 (pkt. 496) ses heller ikke nævnt i oversigten. 5. Statsforvaltningen ønsker ligeledes oplyst, hvordan byrådet stiller sig til borgmesterens forsatte varetagelse af dispositioner vedrørende Erhvervsforum Roskilde og dispositioner i øvrigt, som vedrører Jens Müller. Det fremgår af byrådsflertallets svar, at Byrådet kan hertil oplyse, at borgmesteren som udgangspunkt vil være inhabil i sager, som vedrører Erhvervsforum Roskilde og Jens Müller, med mindre der er tale om sager, hvor Erhvervsforum Roskildes og Jens Müllers rolle er af helt underordnet betydning, f.eks. generelle sager om kommunens turisme- og erhvervspolitik, hvor der ikke anses at være en personlig interesse i sagen for Jens Müller, hverken som privatperson eller som direktør for Erhvervsforum Roskilde. Det afgørende vil i disse sager være en konkret vurdering af, om der kan påvises en personlig interesse i sagen for Jens Müller og deraf følgende inhabilitet for borgmesteren. Kommunen har således lagt sig op af de retningslinjer, som fremgår af Tilsynets udtalelse af 20. januar 2014. Dansk Folkeparti og Venstre kan dertil bemærke, at spørgsmålet er, hvorvidt i sagen om kommunens Turismepolitik 2015-18 Jens Müllers rolle er af helt underordnet betydning, og hvor der ikke kan påvises en personlig interesse i sagen for Jens Müller og deraf følgende inhabilitet for borgmesteren.? Det kan oplyses, at Forvaltningen i forbindelse med stillingtagen til borgmesterens habilitet oplyste, at der ved behandling af politikker gælder specielle regler ved vurdering af habiliteten, og Forvaltningen vurderede således, at borgmesteren ikke var inhabil. I Økonomiudvalget var der enighed om, at borgmesteren ikke var inhabil. Habilitetsspørgsmålet var til afstemning i Byrådet, som godkendte borgmesterens deltagelse, med undtagelse af Annie Larsen (V), der undlod at stemme. Det kan samtidig oplyses, at Jens Müller var involveret i formuleringen og udformningen af sagen om Turismepolitik 2015-18. Og i bilag af 25. november 2014 til sagen er der opsat mål og målemetoder, som VisitRoskilde skal opfylde i forbindelse med en senere evaluering af den kontrakt, som VisitRoskilde har indgået med kommunen. Endvidere kan oplyses, at da Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering den 5. december 2014 behandlede sagen om Turismepolitik 2015-18 (pkt.58), deltog Stig Bo Jensen, Erhvervsforum Roskilde og Claus Christiansen, VisitRoskilde samt Jens Müller ikke på grund af inhabilitet. I referatet er Jens Müller ikke nævnt, men dette skyldes, at han har observatørstatus i udvalget. På ovennævnte baggrund finder Dansk Folkeparti og Venstre det således også relevant at få Tilsynets vurdering af borgmesterens habilitet i sagen om Turismepolitik 2015-18. Med venlig hilsen Merete Dea Larsen Gruppeformand for Dansk Folkepartis byrådsgruppe Bent Jørgensen Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe 5

Bilag Referat af Erhvervsudvalgsmøde 1. november 2013 Referat af Økonomiudvalgsmøde 11. december 2013

2/9/2015 Økonomiudvalget 2010 2013: 11 12 2013 kl. 08:00 Roskilde Kommune Økonomiudvalget forelægges til indkomne tilbud på opgaven til vurdering den. 18. december 2013. Det nye Økonomiudvalg forelægges sagen i januar i forhold til vurdering af indhold og retning. Fraværende: Morten Gjerskov. partnerskabsaftale_mellem_erhvervsforum_roskilde_og_roskilde_kommune_2013.pdf partnerskabsaftale_med_roskilde_kommune_ _afrapportering.pdf partnerskabsaftale_roskilde_kommune_og_erhvervsforum_roskilde_2014.pdf > Pkt. 496 Evaluering og genforhandling af partnerskabsaftalen med Erhvervsforum Roskilde Sagsnr. 235570 Økonomiudvalget Åbent punkt Resume Roskilde Kommune indgik den 1. april 2013 en partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde. Det fremgår af aftalen, at den skal evalueres og genforhandles inden udgangen af oktober 2013. Direktør for Erhvervsforum Roskilde Jens Müller giver en mundtlig afrapportering af de foreløbige resultater. Indstilling Forvaltningen indstiller, at Erhvervsforums afrapportering godkendes, og partnerskabsaftalen med Erhvervsforum fortsætter og udbygges med de konkrete indsatsområder, der er beskrevet nedenfor. Beslutningskompetence Økonomiudvalget Sagsfremstilling I forbindelse med opstarten på Roskilde Kommunes nye erhvervsstruktur blev der sideløbende med etableringen af en ny kommunal erhvervsafdeling, indgået en http://roskilde.dk/dagsorden og referat/moeder/oekonomiudvalget 2010 2013 11 12 2013 kl 0800 6/53

2/9/2015 Økonomiudvalget 2010 2013: 11 12 2013 kl. 08:00 Roskilde Kommune partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde. Partnerskabsaftalen indeholder fire hovedområder, nemlig iværksætteri, erhvervsservice, areabranding og turistbureau/turistservice. Indenfor disse fire områder, skal Erhvervsforum løfte nogle nærmere definerede opgaver for Roskilde Kommune. (Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag) Det er forvaltningens vurdering, at den nye struktur og partnerskabsaftalen med Erhvervsforum indtil videre har medført følgende tre helt overordnede forbedringer: Det er blevet mere overskueligt for iværksættere, virksomheder og turistaktører hvem man skal kontakte og hvem der har ansvar for hvilke opgaver. De lokale virksomheder og turist aktører har fået et større ejerskab til de projekter, initiativer og udviklingstiltag som igangsættes. Der er på nogle områder blevet en del kortere fra tanke til handling. Erhvervsforums Direktør Jens Müller vil på mødet give en mundtlig afrapportering af det hidtidige arbejde, som er blevet udført i relation til partnerskabsaftalen. Der er ligeledes udarbejdet en kort beskrivelse af de resultatet og initiativer, der er realiseret som en del af aftalen. (vedlagt som bilag). Derfor er det forvaltningens indstilling, at partnerskabsaftalen bør fortsættes, og i 2014 udvikles med følgende fokusområder; Afdækning af behovet for investering i elektroniske virkemidler i relation til at styrke turisternes ophold og færden i Roskilde (det kunne være i form af apps, elektroniske skilte mv.) Tilvejebringelse af årlige/halvårlige lokale nøgletal for turismens udvikling og segmentopdeling i Roskilde. Herudover gennemførelse af løbende tilfredshedsundersøgelser blandt såvel turister som turistaktører. En videreudvikling af konceptet til gensidig vidensdeling blandt frontpersonalet blandt turistaktørerne. Herudover arbejde for, at Erhvervsforum bliver operatør på et større regional projekt omkring service og kompetenceløft for frontpersonalet Udbygning af det nuværende erhvervs servicekoncept samt samarbejde med Væksthus Sjælland om igangsættelsen af programmet Raketvækst i Roskilde. Etableringen af et CSR projekt, hvori indgår nedsættelsen af en permanent projektgruppe med repræsentanter fra virksomheder, jobcenter mfl. Igangsættelse af en større markedsføringskampagne for Roskilde som iværksætterby i samarbejde med Roskilde Kommune, Scion DTU, RUC, Væksthus Sjælland mfl. Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser. Erhvervsudvalget, 01 11 2013, pkt. 20 Udvalget godkendte Erhvervsforum Roskildes afrapportering og var positive overfor en fortsættelse af partnerskabsaftalen. Den nuværende partnerskabsaftale udbygges med de i sagen skitserede tiltag, og indstilles til godkendelse på et af de kommende økonomiudvalgsmøder Fraværende: Anette Huld, Repræsentant for turisterhvervet. http://roskilde.dk/dagsorden og referat/moeder/oekonomiudvalget 2010 2013 11 12 2013 kl 0800 7/53

2/9/2015 Økonomiudvalget 2010 2013: 11 12 2013 kl. 08:00 Roskilde Kommune Supplerende sagsfremstilling Den nye partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde gældende for 2014 er udbygget med de skitserede tiltag og er vedlagt som bilag til godkendelse. Økonomiudvalget, 11 12 2013, pkt. 496 Godkendt. Det bemærkes at partnerskabsaftalen for 2014 er en fortløbende aftale med et opsigelsesvarsel på 9 måneder ved udgangen af et kalenderår. Fraværende: Morten Gjerskov. > Pkt. 497 Evaluering af Musiconudvalgets arbejde 2010 2013 Sagsnr. 247458 Økonomiudvalget Resume Med denne sag opsummeres baggrund, resultater og arbejdsform for Musiconudvalget i indeværende valgperiode, 2010 2013. Desuden fastlægges forventningerne til udvalgets sammensætning og arbejdsform i næstkommende valgperiode. Indstilling Beslutningskompetence Sagsfremstilling Musiconudvalget er nedsat af byrådet som et forberedende udvalg efter styrelseslovens 17 stk.4 med deltagelse af Økonomiudvalget og formændene for hhv. Kulturudvalget og Teknik & Miljøudvalget samt op til 7 eksterne interessenter. Ifølge kommissoriet er udvalgets opgave at forberede og rådgive byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg i spørgsmål vedr. udvikling af den levende bydel ud fra Rambøllrapportens tanker, herunder koordineringen af projektets enkelte delelementer (BYR 24 01 07, pkt. 18). http://roskilde.dk/dagsorden og referat/moeder/oekonomiudvalget 2010 2013 11 12 2013 kl 0800 8/53