SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Relaterede dokumenter
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Etablering af national database om børns sundhed.

Registre i medicinsk forskning. Frank Mehnert SAS Forum København 3. oktober 2012

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Aarhus Universitetshospital

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Kandidatspeciale Dato:

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Danica Sundhedssikring. Pensionsordning

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

Registrering af forskningsprojekter

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Evaluering Opland Netværkssted

Social Frivilligpolitik

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Ichthyosis Support Group 2009 Connference

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

November Abdominalcentret. Blegdamsvej København Ø Telefon

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES

Brugertest af folkeskolen.dk

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for

Procesplan for seniorpolitikken

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

- Es gilt das gesprochene Wort. -

Velkommen på Julemærkehjem

Reagér på bivirkninger

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

6. februar Informationsmøde Den danske Landinspektørforening

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Inddragelse af patienter i klinisk forskning

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015

Til patienter indlagt med Apopleksi

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Dansk Neuro Onkologisk Register

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS

Region Sjælland Patientkontoret Alléen Sorø. Telefon:

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

MTV - patientens perspektiv?

Omkring anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Klinisk farmaci 4 pharma

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.


Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Social ulighed i kræftoverlevelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

B A R N E T S K U F F E R T

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Superbrugermøde, Pleje&omsorg, Skive kommune. Møllegården d Referat. 1. Velkomst - præsentationsrunde Lone Gjørtz byder velkommen.

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Dansk Intensiv Database

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Transkript:

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Hvordan sikrer man vidensdeling i en gruppe SASprogrammører, der primært arbejder hver for sig, men tit med sammenlignelige problemstillinger? Agenda: En opridsning af vores arbejdssituation på Klinisk Epidemiologisk Afdeling. Eksempler hvad vi gør for vidensdeling. Forhåbentlig yderligere forslag fra salen.

Om mig: Morten Madsen Cand scient i 1992 1998-2008: Netplanlægning i TDC 2008 - : Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA)

Klinisk Epidemiologisk Afdeling: KEA Klinisk Epidemiologi: Undersøgelse af patienters prognose, efter de har fået stillet en diagnose, eller efter de har fået foretaget et indgreb eller en operation. Til dette bruges i høj grad registerdata fra forskellige danske registre. [Dette er omhandlet af Frank Mehnert i foredraget E12 i går eftermiddag: Registre i medicinsk forskning]

Om KEA - opgaver Tre typer arbejdsopgaver: Forskningsprojekter: Eks: Sammenligning af forskellige typer hjerteoperationer. Undersøge v.h.a. af registerdata, om der er forskel på dødeligheden 3 år efter indgrebet. Årsrapporter m.m. for kliniske databaser: Eks: Årsrapport for hofteoperationer: Hvor mange udføres på de enkelte hospitaler, hvad er den gennemsnitlige ventetid på operationen, hvor mange komplikationer opstår. Industriprojekter / EU-projekter: Eks: Efter et nyt produkt er kommet på markedet skal der efter et stykke tid følges op på, om der har vist sig bivirkninger (fase 4 undersøgelser), dette kan vi undersøge ud fra registerdata.

Om KEA - ansatte Startede i år 2000, og er siden da vokset til ca. 80 ansatte Ca. 40 phd-studerende (læger m.m.) Ca. 10 post-docs, lektorer, professorer m.m. Ca. 10 administrativt ansatte. Ca. 20 biostatistikere

Statistikere på KEA De fleste statistikere er rekrutteret direkte efter endt uddannelse fra Århus eller evt. Ålborg evt. efter først at have været ansat som studentermedhjælper. Der er dog også andre baggrunde, herunder statistikere fra Spanien, Tyskland og Ungarn.

Om KEA - arbejdsorganisering Typisk laves koden til det enkelte projekt og bruges kun til dette. Ofte er der dog projekter, der i større eller mindre grad ligner tidligere projekter, og hvor koden til dels kan genbruges fra andre projekter. I de enkelte projekter arbejdes typisk sammen med et par læger (f.eks. en phd-stud + en senior forsker), samt evt. eksterne læger (f.eks. læger der i dagligdagen står for behandlingen af de pågældende patienter).

Uformel vidensdeling Der er gode muligheder for uformel vidensdeling: Altid tilladt at stille spørgsmål internt i stat-gruppe. Det bliver prioriteret højt at hjælpe andre. Statistikere sidder (næsten) alle på samme gang Mulighed for at høre hvad de andre laver nemt at stille spørgsmål. Det er (til en vis grad) muligt at tage sig tid til at lære nye fif med SAS under vejs i opgaveløsningen, frem for at for en hver pris at skulle lave den enkelte opgave færdig hurtigst muligt.

Formaliseret vidensdeling i KEA Vi forsøger en mere formaliseret vidensdeling på følgende måder: Makro-bibliotek Templates Guidelines (Regelmæssige statistiker-møder, med speciel fokus på SAS). KEA graph-gallery (KEA SAS-forum for spørgsmål). (Et fælles fcmp bibliotek) Fælles formater på mange registerdata For alle bidragene er angivet forfatter, så man kan få yderligere hjælp.

Makroer Nogle eksempler på makroer Bestemmelse af komorbiditet (hvilke sygdomme patienten tidligere har fået diagnoser for). Bestemmelse af kumulerede incidencer ved forekomst af Competing Risk. Bestemmelse af alder ud fra cpr-nr (bestemmelse af det rigtige århundrede). Overblik over input-data (antal missing, antal værdier for hver variabel).

Eks: comorbiditetsmakro I: Baggrund Baggrund: I de fleste analyser vi laver er det relevant at korrigere for patienternes køn og alder. Tilsvarende er det ofte relevant at korrigere for patienternes samlede sygdomsgrad. Til dette bruges ofte Charlsons Comorbiditets Index, der ud fra en liste med 19 hyppigt forekommende sygdomme med tilhørende vægte tildeler et tal for i hvilken grad patienten også lider af andre alvorlige sygdomme. Hvis man undersøger effekten af en hjerteoperation, så vil man forvente større dødelighed blandt de patienter der samtidig har cancer.

Comorbiditetsmakro II - struktur Ud fra en liste patienter, samt tilhørende udtræk fra landspatientregisteret (alle diagnoser stillet i DK), afgøres hvilke af de 19 sygdomme, som patienten tidligere har fået diagnose for.

Comorbiditetsmakro III Udsnit: identifikation af diabetesdiagnoser (tilsvarende for de andre 18 diagnoser) if ((c_diag=:'24900' or c_diag=:'24906' or c_diag=:'24907' or c_diag=:'24909' or c_diag=:'25000' or c_diag=:'25006' or c_diag=:'25007' or c_diag=:'25009') and c_diagmod in ('','0')) or c_diag=:'de100' or c_diag=:'de101' or c_diag=:'de109' or c_diag=:'de110' or c_diag=:'de111' or c_diag=:'de119' then do; sygdom=10; diagnose=c_diag; output; end;

Templates I mange tilfælde vil det være for omstændeligt at lave en helt generel makro, men alligevel relevant med et overskueligt kodeeksempel, der kan bruges som udgangspunkt for ens arbejde. Templates er opdelt i: Datakilder (indlæsning af data fra diverse registre, kombineret med oplysninger om vigtigste variable og faldgrupper). Grafik (eks: Forest-plot) Statistik (sampling, multiple imputation, propensity score) Diverse (eks. tabeller med både character og numeriske værdier).)

Guidelines Til ting der ikke kan dækkes deles som et stykke SAS-kode. Intro til nye SAS-brugere Kilder til SAS-viden Ændring af kommunekoder og amtskoder i forbindelse med kommunalreformen. Råd til god kodepraksis (generelt lader vi dog dette være op til den enkelte).

KEA Graph-Gallery Specielt i forhold til grafik, er det tit en fordel at kun orientere sig visuelt. Til dette formål kan der tit hentes inspiration på: http://support.sas.com/sassamples/graphgallery/index.html Inspireret af dette er vi gået i gang med at opbygge KEA Graph-Gallery med de forskellige type grafer vi laver til vores projekter. For hver graf angives koden (så det er egentlig en template) og forfatter (så det er nemt at søge vejledning).

KEA Graph-Gallery - eksempler

KEA Graph-Gallery eksempler II In-stent Restenosis (%) 14.0 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 2.0 HR=2.08 95%CI: 1.37-3.15 p<0.01 0.0 6.0 0369121518212427303336 Follow-up(Months) In-stent Restenosis (%) 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 HR=5.23 95%CI: 2.65-10.3 p<0.01 HR=0.69 95%CI: 0.36-1.32 p=0.26 0.0 0369121518212427303336 Follow-up(Months)

Kodestandard vs. kreativt anarki Hvad er den optimale balance mellem: Kodestandard / retningslinjer / ensretning: Nemt at overtage programmer fra hinanden. Vidensdeling ved at skulle sætte sig ind i kodestandard. Autonomi / pragmatisme/ lade mangfoldigheden blomstre: Intet ekstra arbejde med at sætte sig ind i eller at formulere kodestandard. Frihed til at strukturere programmer som man selv foretrækker.

Det må dog kunne gøres endnu bedre! Nogle forslag eller eksempler?