Titel Fremtidens Nordjylland - et debatoplæg til den nye regionplan

Titel Fremtidens Nordjylland - et debatoplæg til den nye regionplan Udgivet af Nordjyllands Amt Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Udgivelsesdato 29. marts 2004 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Teknik og Miljøområdet Foto Medarbejdere i Teknik og Miljøområdet Trykkeri CT Grafi sk A/S - Hobro ISBN 87-7775-533-2 J.nr. 8-50-11-0006-03 Oplag 2.500 eksemplarer

Kære nordjyde Vi skal revidere regionplanen og lægger derfor op til offentlig debat i to omgange, inden den nye plan kan vedtages i vinteren 2005. Regionplanen er et vigtigt arbejdsredskab for kommunerne og amtet. Den danner grundlag for mange af de afgørelser og beslutninger, som vi dagligt træffer om placering af nye erhvervs- og boligområder, skovarealer m.v. Revisionen kommer til at ske parallelt med ændringer af den offentlige sektors struktur. Den nye regionplan bliver sandsynligvis den sidste, der kun gælder for det nuværende Nordjyllands Amt. Planen bliver således Nordjyllands Amts afsæt ind i den nye struktur, og revisionen er derfor særligt vigtig denne gang. I denne første offentlighedsfase, der varer frem til den 1. juni 2004, har vi valgt at sætte fokus på fem emner, som vi er særligt interesserede i at diskutere med borgere, kommuner, interesseorganisationer og foreninger i Nordjylland. De fem emner er: - Udviklingen i byernes roller og samspil fremover. - Hvordan passer vi på, og hvordan udvikler vi naturen og landskabet? - Kan kystnærhedszonen udvikles uden at gå kommende generationers interesser for nært? - Hvordan skal vi passe på vores grundvand? - Hvad er landbrugets behov, og kan det imødekommes? Vi har med dette debatoplæg tilstræbt at sætte gang i en god og nødvendig debat om vores fælles fremtid. Vi håber derfor at få mange indlæg til det videre arbejde med regionplanen. Alle ideer og synspunkter, som vi modtager inden den 1. juni 2004, vil indgå i det videre arbejde med regionplanen. Med venlig hilsen Orla Hav Amtsborgmester 3

Indholdsfortegnelse Kære nordjyde... 3 Læsevejledning til debatoplægget... 5 Kom med ideer og forslag... 6 Nordjylland i konkurrence... 8 Nordjyske bybilleder 2003 og 2025... 12 Byrelationer og egne... 14 Aalborg den regionale motor... 16 Bykvalitet - befolkning og bosætning... 18 Erhvervslokalisering... 20 Service - kultur, handel og oplevelse... 22 Natur- og landskabspolitik... 24 Kystplanlægning... 30 Det er det rene vand, vi drikker... 32 Landbrug - Et landbrugserhverv i forandring... 34 Regionplanen handler også om... 36 4

Læsevejledning til debatoplægget Strukturkommissionen har barslet og debatten om organiseringen af den offentlige sektor kører på den store klinge. Det ene hovedemne i debatoplægget byernes rolle og samspil passer glimrende ind i denne debat. Fra side 8 til side 23 sættes spotlight på Nordjyllands konkurrenceevne, byernes stærke og svage sider og samarbejdet og konkurrencen mellem byerne. Hvad skal Nordjylland slå sig op på fremover, skal det være højteknologi, mere landbrug og mere turisme? Hvad stiller det af krav til din by? Vil din by få nye serviceydelser, nye virksomheder og nye boligområder? Hvem skal din by samarbejde med for at få en styrket position? Vil din by vokse og dermed kræve mere areal eller vil den stagnere? Det andet hovedemne er natur og landskab side 24-29. Landbruget har brug for meget jord til intensive og stadig større bedrifter. Samtidig er der behov for at beskytte markante og smukke landskaber. Hvor synes du vi skal hen? Mener du vi skal have ådalene ud af landbrugsdrift? Skal dambrugene væk fra vandløbene? Skal vi have flere nationalparker? Mener du vi er ved at lægge for store forhindringer i vejen for vigtige erhverv? Vil den teknologiske udvikling i løbet af få år skabe et mere harmonisk forhold mellem erhverv og natur? På side 30-35 lægges der op til debat om kystplanlægning, grundvand og landbruget. Synes du vi uden at gå kommende generationers interesser for nært kan bygge mere langs vores kyster? Hvordan skal vi passe på vores grundvand? Hvordan kan regionplanen medvirke til at give landbruget sikkerhed for foretagne investeringer og udviklingsmuligheder? På side 36-38 nævnes enkelte andre debatemner, men i princippet er hele regionplanen til debat. De eneste undtagelser er 3. Limfjordsforbindelse og ferie og fritid, hvor der er vedtaget regionplantillæg i 2003 og 2004. Debatoplægget er skrevet i zapperstil. For hvert emne er der en box med udfordringer, en box med spørgsmål og boxe med fakta, definitioner og anbefalinger. Hvis du herudover har tid og interesse er der mellem boxene forskelligt baggrundsstof der kan understøtte debatten. 5

Kom med ideer og forslag Med dette debatoplæg indleder Nordjyllands Amt revisionen af amtets Regionplan 2001. Debatoplægget sætter fokus på - Udviklingen i byernes roller og samspil fremover - Hvordan passer vi på, og hvordan udvikler vi naturen og landskabet? - Kan kystnærhedszonen udvikles uden at gå kommende generationers interesser for nært? - Hvordan skal vi passe på vores grundvand? - Hvad er landbrugets behov og kan det imødekommes? Regionplan 2005 har to offentlighedsfaser, hvor alle nordjyder, interesseorganisationer, kommuner og andre offentlige myndigheder inviteres til debat. 6 Bælum Mølle Ide og debatfase Den første offentlighedsfase foregår i perioden fra den 29. marts 2004 til den 1. juni 2004, og her vil debatten især handle om emnerne i dette hæfte. Ideerne og bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af forslag til regionplanen. Forslag til høring Den anden offentlighedsfase starter i begyndelse af 2005 og drejer sig konkret om Amtsrådets forslag til den nye regionplan. Endelig vedtagelse I vinteren 2005 forventes den endelige Regionplan 2005 at blive vedtaget af Amtsrådet. Det er amtets håb, at mange vil deltage i debatten, og alle er velkomne til at indsende ideer og forslag til den kommende planlægning. Det er vigtigt, at forslag til ændringer af Regionplan 2001 sendes til amtet i forbindelse med den første offentlighedsfase. Ifølge planloven kan det i visse tilfælde være vanskeligt, at foretage ændringer af regionplanen, hvis forslagene først fremsættes under anden offentlighedsfase. Debat på hjemmesiden Henvendelser til amtet kan sendes elektronisk fra amtets hjemmeside under www.regionplan.nja.dk på en elektronisk blanket. Indlæggene vil automatisk blive journaliseret og indgå i den politiske behandling efter offentlighedsfasen. Indlæggene kan læses på Internettet, efterhånden som de indgår. Det vil selvfølgelig også være muligt at sende ideer og forslag til Nordjyllands Amt på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, til e-mail adressen nja@nja.dk eller på telefax 9815 6557. Fritidsfisker på Limfjorden

Debatoplægget og amtets planberetning til Regionplan 2001 kan også ses på amtets hjemmeside www.regionplan.nja.dk, ligesom baggrundsmaterialer for byroller (RUBIN) kan ses. Offentlige møder Den 28. april 2004 vil der blive afholdt en temakonference om»rubin«(byernes roller og samspil fremover). Den 13. maj 2004 vil der blive afholdt temakonference om»natur og landbrug«. Fakta Hvad er en regionplan? Regionplanen er en plan for den fysiske udvikling i amtet for de næste 12 år. Regionplanen er et vigtigt arbejdsredskab for kommunerne og amtet. Den danner grundlag for mange af de afgørelser og beslutninger, som amtet dagligt træffer om placering af nye erhvervs- og boligområder, skovarealer, vindmøller m.m. Regionplanen skal fastlægge bestemmelser for, hvordan vi anvender og beskytter regionens arealer. Det er samtidig regionplanens opgave at sikre, at forskellige udviklingsmuligheder skabes i respekt for øvrige samfundsmæssige værdier som f.eks. hensynet til natur, miljø og samfundsøkonomi. Regionplanen er en plan, der skal minimere og afveje konflikter mellem flere interesser til fordel for både erhvervslivet/ bosætningen og miljø/natur i regionen. Til møderne inviteres kommuner, organisationer m.v., men møderne er åben for alle. Tilmelding kan ske på amtets hjemmeside under www.regionplan.nja.dk eller til amtets plankontor. Yderligere oplysninger Du kan bestille eller se vores planberetning, som er et supplement til debatoplægget, på hjemmesiden. Den indeholder et overblik over Amtsrådets politiske målsætninger, den hidtidige indsats og målopfyldelse samt forventninger til den fremtidige udvikling inden for en række emner. Desuden er der mulighed for at bestille flere debatoplæg, og på hjemmesiden kan du desuden se Regionplan 2001 eller købe den for 100,- kr. Har du yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at ringe til amtets plankontor på tlf. 9635 1601 ved Annette Wisborg eller maile til awi@nja.dk. Skib på værft Regionplanen skal planlægge for den fysiske udvikling for 12 år af gangen, men den skal revideres hvert 4. år. Den gældende regionplan er Regionplan 2001 og rækker frem til 2013. Den blev vedtaget den 11. september 2001. Rønbjerg feriecenter 7

Nordjylland i konkurrence Konkurrence egendynamik kompetencer sammenhængskraft - levevilkår - bykvalitet - image Et fascinerende sted Danmarks vigtigste besøgsregion. Et stort landskab og en rå, dynamisk lille storby en købestad med sin egen identitet - et fantastisk fristed med unikke kvaliteter langt ude og tæt på. Ovenstående er det ultrakorte sammendrag af en analyse af regionens karaktér, udfordringer og konkurrencedygtighed december 2003. Hjælper det at lytte lidt til andre for at forstå sig selv? Nordjylland udvikler sig og nægter bare at lade stå til. Der opfindes, samarbejdes på kryds og tværs og handles, og forandringerne sker meget hurtigt. Vi er klar over, at motorvejene virker, og hvorfor de var nødvendige, og vi ved også, at hvis ikke vi gør noget selv, så er fremtiden som dynamisk region lidt vanskelig at se. Regionen vinder ved opmærksomhed, samarbejde og åbenhed. Hvis Nordjylland skal være en selvstændig handlekraftig region der ikke primært fungerer som producent af standardvarer i en benhård priskrig på arbejdskraft, er det væsentligt at fastholde fokus på at udvikle sig, at finde bedre og bedre løsninger og i så stor grad som muligt selv at sætte dagsordenen for»den nordjyske vej«. kan uddanne. Udfordringerne ligger derfor i høj grad også i de samlede levevilkår i regionen. Læger ønsker måske flere udfordringer, end de kan finde i Aalborg, og nordjyske unge søger lykken i andre dele af landet en del må gerne have gode grunde til at vende tilbage igen. Det er ikke det nordjyske kulturudbud, der kan bruges til at vælge regionen fra. Vi er gode til at tjene penge på kulturen, men der bør gøres noget mere ud at af tilbyde almindelig bygadekultur til voksne mennesker udnytte oplevelsesøkonomien og dermed understøtte mulighederne for at gøre regionen interessant at leve i. Snedigere nyt og anderledes De 250.000 nordjyder der er i arbejdsstyrken, skal hele tiden kunne mere og mere, og der ligger et stort potentiale gemt i, at mange begynder at stille spørgsmål til udførelse af standardarbejde og rutiner og forbedre dem og de produkter der fremstilles. På samme måde gør virksomheder sig selv og regionen en kæmpe tjeneste ved at stille spørgsmålet hvordan kunne vi lave det snedigere og måske lave noget nyt. Det generelle uddannelsesniveau er steget betydeligt, men regionen især udenfor Aalborg - halter stadigvæk noget bagefter. Erhvervsunikke nej! Når vi har nævnt de offentligt ansatte og industrien, der fylder meget, er det rigtigt, at regionen har en beskæftigelsesandel i landbrug, fiskeri og fødevareindustri, der er højere end hos vores nærmeste konkurrent mod syd, og at andelen af ansatte i de nye erhverv er lavere. Vi skal bestemt ikke undervurdere de primære erhvervs indtjeningsevne på landsplan, men vi må konstatere, at det er nogle af de områder, hvor vi i stigende grad vil være underleverandører til mejerier, slagterier o.s.v. udenfor regionen. I industrien må vi konstatere, at vi har mange mindre virksomheder enkelte store - og ingen rigtig store. De små er en styrke, hvis de udvikler sig, men en svaghed fordi det er svært at komme på forkant og blive store, toneangivende og få volumen til at skabe og gennemføre nyheder. Nordjylland kan bruge alle dem, der vil prøve ideer af og ændre eksisterende strukturer. Ligesom vi er den største landbrugsregion, er Nordjylland også den største turistattraktion i landet. Heldigvis ligger attraktiviteten i Vendsyssel, der oplever tilbagegang p.g.a. geografiske vanske- Kompetencekrav og levevilkår Udvikling kræver høje kompetencer, men Aalborg Universitet kan ikke sikre regionens overlevelsesmuligheder alene. Det er væsentligt, at så stor en del af de unge som muligt bliver i landsdelen og bruger deres viden. Samtidigt er det væsentligt at kunne tiltrække de dygtige og udviklingsorienterede mennesker fra andre dele af landet, som vi ikke selv 8 Skagen er et»brand«, der siger de fl este danskere noget. Nordjylland forbindes med Skagen er et»brand«, der siger de fl este danskere noget. Nordjylland forbindes med frihed, afslapning og at komme langt væk hjemmefra. Det er Nordjyllands helt unikke natur, landskaber og små kystbymiljøer, der i omverdenens bevidsthed primært forbinder Nordjylland med en besøgs-, rekreations- og fristedsregion.

ligheder med arbejdskraftudveksling og ændringer i beskæftigelsesforudsætningerne i landbruget, fiskeriet og værftsindustrien oplever tilbagegang. Nordjylland og telekommunikation er værd at snakke om, men farligt at satse på alene. De flotte historier om udvikling, pionerånd og klyngedannelse er tegn på, at Nordjylland kan andet end standardproduktion, og ikke mindst er disse højprofilerede erhverv med til at stimulere regionens image og klima for flere kreative og højtuddannede mennesker. Indtil videre har det været en stor styrke, at Aalborg uddannede de jyske ingeniører, men nu trues også denne position alvorligt af Århus. Nylokalisering af store erhvervsvirksomheder er stadigvæk en ønskedrøm i mange byer. Men den nordjyske udfordring i alle byer især udenfor Aalborg, er at understøtte egendynamik og knopskydning fra eksisterende virksomheder og iværksættere i erhvervsmiljøer, hvor der kan dannes netværk og brugbare kontakter. Forskydninger - sammenhæng og egendynamik Befolkningstallet stiger stille, men regionen bliver mere og mere afhængig af indvandring og udenlandsk arbejdskraft. På trods af en mindre samlet stigning er det dog en betydelig udfordring, at den nordlige del af Vendsyssel mærker stagnation og tilbagegang. Skagen og Frederikshavn er i en omstillingsfase til en ny rolle i takt med betydelige ændringer i beskæftigelsen. Regionen er beskyttet mod konkurrence af en masse kyst, men arbejdskraftudvekslingen er således også begrænset til at foregå over den sydlige grænse. Aalborgs beliggenhed midt i regionen er en styrke, men især i Vendsyssel, er fortsat dynamik således ensbetydende med, at den skal komme indefra. Det betyder også, at bosætning af udefrakommende kompetencer vil have tendens til at vælge en placering syd for Aalborg, hvor de jobmæssige valgmuligheder er større. Den»ensidige rekrutteringsproblematik«er dog i nogen grad noget, der kendetegner Aalborg som en»udkantsstorby«. Regionen har for nylig besluttet, hvordan en styrkelse af Limfjordskrydsningerne skal ske. Udover vejforbindelser er det en betydelig regional udfordring at få forbedret jernbaneforbindelserne både mellem Hobro og Aalborg og især til understøttelse af interaktionen mellem Aalborg og Vendsyssel. Kvaliteter i byudvikling Nordjylland har kvaliteter over alt - synes vi selv, men det kan ikke alt sammen nødvendigvis bruges til at fastholde, tiltrække arbejdskraft eller markedsføre regionen. Vestkysten, Skagen, lyset, de uendelige flader, Limfjords(flod)landskab og Aalborg - som den eneste by med storbyappel - er de væsentligste karaktertræk i regionen. Men de mange nordjyske byer har alle større eller mindre kvaliteter og udvikler sig på forskellig måde. Det er en stor udfordring, at udnytte væksten til at skabe så meget kvalitet i byerne definition Succesrige regioners kendetegn - Viden - Talentudvikling/fastholdelse/ tiltrækning - Tolerance - Beslutningskraft - Internationalitet og åbenhed - Forskning og Innovation - Erhvervsmæssig koncentration indenfor kreative erhverv/ny økonomi - Turistmæssig styrke (fritid og erhverv) - Kulturliv og kreativitet - Højklassede transportsystemer Kilde:»By- og Region Nordjylland i Konkurrence«som muligt. Afhængigt af, om byerne er i spiring, vokser som hekseringe med forsømte bymidter, er stedsegrønne og altid flyder ovenpå eller har en egentlig vækst, vil der være behov for forskellige strategier i forholdet mellem ny byudvikling eller omdannelse af eksisterende byarealer. Hvad står vi for? Enten er Nordjylland ikke det nordjyderne selv tror, eller også har omverdenen et forkert billede af os. Vi er først og fremmest kendt for Vendsyssels herligheder gennem kortere ophold, hvor man kommer på ferier, besøg eller i sit sommerhus for at koble anbefaling 10 regionale anbefalinger 1. Sørg for at Aalborg har kraft til at fortsætte som dynamo! 2. Knyt yderområderne bedst muligt på Aalborg og styrk deres egne udviklingsmuligheder! 3. Sats på løft i det generelle uddannelsesniveau! 4. Fasthold kraften i Aalborg Universitet og fortsæt samarbejdet med NOVI og erhvervslivet! 5. Udnyt mulighederne i oplevelsesøkonomien! 6. Betragt kysten og naturen som kronjuvelerne og udnyt dem med omtanke! 7. Styrk Aalborgs»storbykvaliteter«og skab bedre bymiljø i de øvrige byer! 8. Skab kulturelle fyrtårne og styrk»gadekulturen«! 9. Skab en mere moderne profil uden af vende ryggen til rødderne og styrk markedsføringen! 10. Basér udviklingen på et samarbejdende netværk af byer med realistiske roller! Kilde:»By- og Region Nordjylland i Konkurrence«9

af. For mennesker udefra er den nordjyske kvalitet nr. 1, at vi er anderledes og langt fra det, man kender i en travl hverdag. På den anden side er Aalborg en kontrast til denne ro en unik flodby der signalerer røre, aktivitet og købelyst. På nogle måder er Aalborg og regionen hinandens modpoler og de kan supplere hinanden godt. Nordjylland kommer ikke godt ud over rampen i landsdækkende medier, og der er noget, der tyder på, at vi ikke er gode til at udnytte og sælge de mange gode regionale historier. Til gengæld er vores interne medieverden i topform med nye mediesammensætninger. Det er en overvejelse værd, hvilket signal vi samlet med fordel kan sende til omverdenen, som vi kan stå inde for, og som afspejler noget af det unikke nordjyske, der kan bære i fremtiden, og det kan være værd at tænke på, at: -hvis man ikke står for noget, vil ingen være imod - men heller in- gen for dig! Hvad skal vi leve af? En del af erhvervslivet (telekommunikation) er på kanten af globale færdigheder, som har ført til noget stort, og som ved vedvarende udvikling fortsat kan holde Nordjylland synlig på verdenskortet. Selvom der drives landbrug og tjenes penge på turister, udelukker det ikke, at der arbejdes ihærdigt på at skabe nye og styrke eksisterende kompetencer med udgangspunkt i innovation og forskning omkring AAU og Aalborg. En del af det nordjyske erhvervsliv arbejder allerede med salg af produkter, som primært er en følelse. Turisme er at tjene penge på, at andre mennesker føler, at de får et bestemt stimuleringsbehov tilfredsstillet. Det kan godt lade sig gøre selvom der er globale kompetencer i Aalborg, der kører på den helt store urbane remskive. Fordelen ved følelsesøkonomien er, at den kan have gode kår i en kombination mellem naturen og de mindre fortællesteder.»hvad skal Nordjylland leve af i 2025«, er 3 bud på forskellige erhvervsscenarier fra en Nordjysk tænketank i 2001. I det samarbejdende Nordjylland er virksomheder og byer samspillere i jagten på at lave noget snedigt sammen og konkurrere mod nogle andre udenfor regionen. Dette alternativ udelukker ikke de to øvrige, der måske i højere grad skal opfattes som betydelige trends. I dette alternativ er det ikke umuligt, at man kan opretholde en arbejdsdeling mellem Aalborg og de øvrige større byer. Det er dette hovedscenarium, som de efterfølgende debatsider forsøger at give et bud på. Hvad mener du Hvordan indretter vi os bedst? Der er mange bud på forskellige fremtider og alternativer, som peger på forskellige trends. Spørgsmålet er selvfølgelig, både hvad vi skal leve af, og hvordan vi indretter os. De følgende sider lægger op til en diskussion af, hvilke roller regionen er bedst tjent med, at de enkelte byer spiller fremover. Debatoplægget forsøger at sætte mange løse ender sammen til et muligt fremtidsbillede af det nordjyske bysystem. Nordjyllands væsentligste regionale kvaliteter er landskabskontrasterne, naturen, kystlandskaberne og de små kystbymiljøer, samt Aalborgs dynamik og storbypræg. Figur er uddrag fra:»by- og Region Nordjylland i Konkurrence«. 10 Hvad kan din by bidrage med til den regionale udvikling?

Landsplanvision 2025 peger på en koncentration omkring infrastrukturen med betydende roller til også Skagen og Års Bæredygtig udvikling og omdannelsefakta Uddrag fra amtets Agenda 21-strategi Det er væsentligt for en regional bæredygtig byudvikling, at byernes samlede attraktivitet og værdi bibeholdes og øges til sikring af en hensigtsmæssig fordeling af befolkningen. definition Kommunernes planstrategier Kommunerne skal udarbejde en strategi for den fremtidige kommuneplanlægning med baggrund i vurdering af udviklingen. Planstrategierne anvendes til at angive mulige fremtidige roller og udviklingspotentialer for de enkelte byer i kommunen. Pr. 1. december 2003 har Aars, Støvring, Aalborg, Brønderslev, Sindal og Skagen præsenteret / vedtaget sine bud på områdernes roller og særlige indsatsområder. Eksempelvis er Brønderslevs rolleformulering:»vendsyssels bedste bosætningskommune«det er ikke byernes dynamik, omver- denen kender os på. Aalborg har dog potentialer til at levere en betydelig andel af regionens ansigt i omverdenen.»byudvikling er af natur ikke bæredygtig, da det er forbundet med et stort ressourceforbrug både under udbygning og i anvendelsesfasen«. Byerne skaber velfærd og arbejdspladser i konkurrence med andre regioner. Fornyelse, udvikling og omdannelse er nødvendigt for at fastholde og udbygge en robust og holdbar ramme til sikring af fremtidigt økonomisk livsgrundlag. Transport og interaktion mellem store og små bysamfund er en livsbetingelse, ligesom potentielle miljøkonflikter. Amtet fokuserer således ikke på»økologisk«bæredygtighed som primært mål for udviklingen. Bæredygtighed i byudviklingen er tilpasset»virkelighedens konkurrencevilkår«og byernes»ikkebæredygtige natur«. Som principper fokuseres der på, at byernes forbrug af landskabsressourcer skal begrænses, at der primært byudvikles i byer, hvor byernes værdi kan opretholdes, at servicefunktioner placeres centralt for at understøtte byernes centre. Desuden er det et mål, at byernes fortsatte udvikling i så høj grad som muligt bør ske som omdannelse af nedslidte områder (f.eks. gamle industri- og havnearealer), der allerede er inddraget til byformål. Bæredygtig byudvikling er at sikre en samlet set høj værdi af bymassen og et godt samspil mellem byerne. Det gælder både et højt niveau af vedligeholdelse, gode bygninger, flotte og aktive byrum, spændende arkitektur, løbende fornyelse i nedslidte områder og kun udvikling på bar mark, hvor der ikke er tvivl om, at det er den rigtige løsning. Det nuværende regionale bymønster, svarer ikke til fremtiden! Hvad skal vi sætte i stedet? En åben diskussion om Nordjyllands rolle om Aalborgs rolle som den nordjyske motor og om, hvordan de mange bysamfund i regionen kan bidrage til regionens udvikling, er aktuelt amtets væsentligste bud på, hvad der kan bidrage til bæredygtig byudvikling.«11

RUBIN Et Nordjysk Bybillede - 2003

Hjørring vil have betydning ud over egnens grænser mht. bosætning, udvalgsvarehandel, uddannelsesmiljø og kultur- og fritidstilbud. Den brede erhvervsprofil bevares og byerhvervene i egnen vil koncentreres i byen. Hirtshals vil fungere som porten til Norge og beskæftigelsen og bosætningen vil fortsat være afhængig af fiskeriet. Byen bevarer et bredt udvalg af handel, der er afhængig af trafikken til og fra Norge. Egnen har stort potentiale for turisme p.g.a. vestkysten med bl.a. Lønstrup, Løkken, der har mange historiske og landskabelige kvaliteter og en stærk profil. Egendynamikken bliver afgørende for erhvervslivets fremtid i hele egnen. Erhvervslivet er afhængig af udviklingen af eksisterende erhverv og virksomheder samt den eksisterende arbejdskraft, der findes inden for egnens grænser. Der vil ske en yderligere arbejdsdeling og specialisering mellem egnens 2 største byer; Fjerritslev og Løgstør. Fjerritslev vil have betydning som serviceby med bl.a. lokalt uddannelsesmiljø og lokale fritids- og kulturtilbud samt dagligvareforsyning. Bosætningen i Løgstør vil have betydning uden for egnens grænser. Løgstør vil samtidig have en koncentration af produktionserhverv, der vil være afhængig af arbejdskraften inden for byens opland. Erhvervslivet i byen kan være sårbart og vil være afhængigt egendynamikken og udviklingen af de eksisterende virksomheder. Derudover kan byens placering ved Limfjorden og de tilhørende landskabelige værdier give baggrund for en udvikling af turisterhvervet. Egnen vil have forbindelse til Thisted og egnen mod vest uden for regionen. Fjerritslev Løgstør Farsø Brovst Aars Pandrup Nibe Løkken Åbybro Hobro Støvring Hirtshals Opgradering til hovedbane Brønderslev Svenstrup hastighed Skørping Opgradering af Gistrup Hjørring Hjallerup Vodskov Storvorde Terndrup Hadsund Kvalitet som bo- og levested Handel Sygehuse excl. psykiatri Høj Mellem Lav Uddannelse Kultur/Fritid Erhverv Regional uddannelsesmiljø Lokalt uddannelsesmiljø Andet Regional udvalgsvarehandel Øvrig handel Primært dagligvarer Regionale kultur/fritidstilbud Lokalt kultur/fritidstilbud Andet Dronninglund Hals Skagen Frederikshavn Sæby Der vil være en arbejdsdeling mellem egnens største byer; Skagen, Frederikshavn og Sæby. Frederikshavn vil fortsat være havneby og landsdelens ansigt mod Sverige. Byen vil have betydning ud over egnens grænser m.h.t. bosætning, udvalgsvarehandel, uddannelsesmiljø og kultur- og fritidstilbud. Den brede erhvervsprofil bevares og egnens byerhverv koncentreres i Frederikshavn. Både Skagen og Sæby vil have en høj kvalitet som bo- og levested bl.a. på grund af historien, bymiljøet og den omgivne natur. Sæby kan på grund af de mange kvaliteter blive bosætningsby til både Frederikshavn og Aalborg. Samme kvaliteter vil have stor betydning for turismen i både Skagen og Sæby. Turisterne vil søge ro og eksklusive oplevelser i byerne, der samtidigt vil fungere som handelsbyer. Erhvervslivet i Skagen vil fortsat være afhængig af fiskeriet. Egnens øvrige byer vil udelukkende have lokal betydning. Egendynamikken bliver afgørende for erhvervslivets fremtid i hele egnen. Erhvervslivet er afhængig af udviklingen af eksisterende erhverv og virksomheder samt den eksisterende arbejdskraft, der findes inden for egnens grænser. Aalborg er landsdelscenter og "halvdelen" af regionens potentiale. Byen er samtidig en betydelig del af regionens profil og image. Byen leverer storbymiljø, højklasset service, handels-, udd annelses- og kulturudbud. Aalborg vil samtidigt have et differentieret arbejdsmarked med vægt på videnserhverv, innovation og forskning. Mange byer i egnen fungerer som bosætningssatellitter for Aalborg og har funktioner med betydning for det lokale opland. Brønderslev vil med den nordlige placering i egnens udkant fungere som lokal handelsby og vil samtidig fastholde et lokalt uddannelsesmiljø og lokale fritids- og kulturtilbud. Der vil ske en yderligere arbejdsdeling og specialisering mellem egnens 3 største byer Års, Hobro og Hadsund. Års vil fastholde sin betydning som erhvervsby med en koncentration af produktionserhverv. Samtidig vil byen have betydning som bosætningsby og centrum for lokal service. Bosætningen og udvalgsvarehandlen i Hobro vil have betydning ud over egnens grænser, bl.a. på grund af nærheden til motorvejen og jernbanen. Hobro vil desuden have et lokalt udannelsesmiljø og lokal kultur- og fritidstilbud. Der vil være en koncentration af produktionserhverv som i Års. Hadsund vil have betydning som bosætningsby med dagligvareforsyning. Egnen har store landskabelige værdier, bl.a. Mariager Fjord. Dele af egnen og byerne i egnen vil have forbindelse til Randers og Århus og området mod syd uden for regionen. Hovedsygehus Sygehus med reducerede funktioner Andre Bred erhvervsprofil Koncentration af produktionserhverv Lokal erhverv og styrkepositioner Indbyggertal 12.000-26.000 8.000-12.000 4.000-8.000 1.500-4.000 0-1.500 Bygger på de enkelte afsnit i debatoplægget der omhandler RUBIN-emnerne. Motorvej Jernbane Regionale byoplande RUBIN Et Nordjysk Bybillede - 2025

Byrelationer og egne Udfordringer Mindre selvstændighed og større interaktion mellem byer Forskellighed i overlevelsesbetingelser Traditionel bykonkurrence som drivkraft og barriere Egnsopdelinger under pres Egnsidentitet er historisk nærmere end fremtidsrettet By- og egnskonkurrence er godt, hvis der er fornuftige chancer for overlevelse hos de konkurrerende. Det bliver væsentligt at forholde sig til, hvilke egne og bysamarbejder der kan danne udgangspunkt for fremtidens identitet, konkurrence og overlevelse. Måske er Hjørring ikke længere blot en by men en bydel i Aalborgregionen. Tilhørsforhold mellem byer gennem fælles historie eller fælles udviklingsgrundlag har sat urgamle skel. Hanherred, Himmerland, Vendsyssel, Ommersyssel er meget Landsdelscenteroplande Landsplanredegørelse 2003 med angivelse af områder udenfor den primære vækstregion rodfæstede identifikationsgrundlag. Dette vil fortsætte og er både charmerende og giver nuancer til det samlede billede af Nordjylland. Egnsbegrebet er under pres. Det skyldes forøget interaktion mellem byer ved den stigende opsplitning mellem bosteder og arbejdssteder, rejseaktiviteten i fritiden osv. Byerne ensrettes i den åbne konkurrence eller specialiserer sig på sine styrker. Nogle byer er drivkræfter i en egn, og nogle bliver bare en del af egnen. Den økonomiske aktivitet koncentreres i byerne, og især i de største som Aalborg og Århus. Kravene til egne, der kan spille hørbare og levedygtige roller i fremtiden, vil være, at de har en helhed at byde med. Det kan ikke udelukkes, at nogle egne vil være karakteriseret ved, at de i stigende grad vil have svært ved at skabe en løbende fornyelse og udvikling som udgangspunkt for egnsdefinitionen, og at disse områder i højere grad bliver afhængige af de stærkere storbyegne. Flere byer og byoplande har i dag en slags ø-status i deres eget opland, som gør dem vanskelige at placere sammen med andre større byer i fremtidige byegne. Eksempelvis er Års og Brønderslevs fremtidige roller i mere overordnede byegne vanskelige. De er begge lidt større stationsbyer med en oprindelig midtoplandsbeliggenhed. Brønderslev er klemt mellem Hjørring og Aalborg og Års mellem Limfjorden, Løgstør og Hobro. Det bliver en udfordring at finde de fremtidige egnstilhørsforhold og de geografiske orienteringer især for byerne i mellemgruppen, der traditionelt har været byer med eget opland. Eksempler på konkurrerende byer: Frederikshavn og Hjørring Frederikshavn og Skagen Frederikshavn og Sæby Bindslev og Sindal Løkken og Vrå Øster Vrå og Dybvad Dronninglund og Hjallerup Pandrup og Kås Fjerritslev og Brovst Svenstrup og Godthåb Skørping og Terndrup Hadsund og Hobro 14 Pendlingen afspejler, at Nordjylland stadigvæk har forskellige»selv- stændige«egne, men også at egnenes selvbærende og isolerede karaktér ændres til større funktionsmæssige sammenhænge. Nuværende regionplaninddeling i 6 regionale egne

definition Bud på en bæredygtig egn: - Fælles skæbne og mål - Bysamarbejde - funktionsdeling - Identitet og geografi - Erhvervsdynamik - Centerby og betydeligt opland - Afstand til konkurrerende kraftcenter Mål og strategi Der findes ikke nogen strategi for de 6 egne i den nuværende regionplan, der i en vis udstrækning følger tidligere pendlingsmønstre og historiske betegnelser. Af de 6 egne beskrives Aalborgegnen som regions- og vækstområde, Hjørringegnen som område med positiv udvikling, Mariager-Fjord egnen som område i stabil udvikling omkring Hadsund og Hobro. Hanherred og Vesthimmerland beskrives som selvstændige egne med stabilitet, tilpasning og mindre mobilitet, mens Frederikshavnsegnen fremstår som stagnerende med turisme- og bosætningspotentialer. Baggrund og viden Nogle byer har oplandseffekter for lidt mindre byer, mens alle de større byer også relaterer sig kraftigt til Aalborg. Også små byer, der måske tidligere kunne forventes at knytte sig til den nærmeste større by, peger på Aalborg som den væsentligste større by. Udover Aalborg er det kun Hjørring og Frederikshavn, som en større gruppe af mindre byer føler sig knyttet til. Tendensen til at små byer uanset tæt naboskab - relaterer sig mod Aalborg, svækker egnsopfattelsen og den indre sammenhængskraft omkring egnenes tidligere centre. På 10 år er de 2 selvstændige pendlingsegne Løgstør/Fjerritslev og Aars/ Farsø blevet en del af interaktionen med Aalborg, og Hobro og Hadsunds tidligere overordnede søgning mod Randers er vendt/styrket i retning af Aalborg. Skagens ø-status med begrænset arbejdskraftudveksling er opretholdt. Selv om pendlingsbilledet bliver mere og mere diffust, er der stadigvæk tydelig forskel på byernes»attraktivitet«som arbejdspladsbyer. Her spiller Løgstør, Aars, Hobro, Had- sund, Frederikshavn, Skagen, Hjørring og Pandrup rollerne som byer, der tilbyder flere arbejdspladser end arbejdskraft. Det er imidlertid ikke givet, at disse byer i fremtiden kan levere alt det der skal til for en bæredygtig egn. igangværende byegnssamarbejde, ligesom Frederikshavn formentlig vil være egnscentrum i Østvendsyssel. Resten af regionen vil - med forbehold for Brønderslevs usikre placering - formentlig være orienteret mod regionscenteret. Alle nuværende egnscentre gør klogt i at vurdere, hvilken egn de tilhører i fremtiden! De mulige fremtidige regionale byegne?. Relationerne mellem byerne stammer fra undersøgelsen af bykvaliteter. Hvad mener du Er det realistisk, at de nuværende ca. 10 nordjyske byoplande i fremtiden vil reduceres til højst 5 forskellige byegne? Krav og interesser Der er ingen krav om udpegning af egne, men det vurderes som en hensigtsmæssig vinkel på diskussionen om byers roller at fastslå, om de indgår i mindre og mere decentrale egne, eller tilhører regionscenterets opland. Fremtiden I Mariagerfjordområdet og evt i hele Sydhimmerland med Hobro som den mest centrale/stærkeste by vil der muligvis være en midtvejsegn beliggende tilpas langt mellem Aalborg og Århus/Randers med adgang til motorveje og natur og som samling mellem Himmerland og Ommersyssel. Alternativt vil byerne her orientere sig mere mod Aalborg. I Løgstør/ Fjerritslevområdet vil der måske være en Limfjords hav- og turismeorienteret egn. Geografien, oplandsforholdene og adgangen til infrastrukturen vil stadigvæk være begrænsende faktorer. I Midt-vesthimmerland er det usikkert, om der fortsat vil være en selvstændig egn, eller denne er en del af eller spiller sammen med Midtfjordegnen. Omkring Hjørring forstærkes Pendlingsegne i Nordjylland 2002 (Landsplanredegørelsen) 15

Aalborg den regionale motor Udfordringer - Erhvervs- og uddannelsesmæssig dynamik er afgørende for en selvstændig regional fremtid - Aalborg er»halvdelen«af regionens potentiale og en betydelig del af regionens image - Byen sikrer regionen udviklingsopgaver og innovation i hård konkurrence - Balancen mellem by og region (spredningseffekten) Videnserhverv, innovation og forskning samt ikke mindst Aalborg Universitet og byens kultur- og serviceudbud er væsentlige omdrejningspunkter for den fremtidige nordjyske vækst. Aalborg er næst efter Århus provinsens bedste bud på en dynamo for regional udvikling, men konkurrencen om at forblive interessant er hård. Mulighederne for at være en slagkraftig og selvstændig region, og ikke på sigt være underleverandører til andre regioner, er knyttet til Aalborgs attraktivitet for veluddannet arbejdskraft og for innovative virksomheder. Nordjylland er selvfølgelig betydeligt mere end Aalborg, men det er primært pga byens innovation og vidensudvikling, at der kan foregå spredning til de øvrige byer i regionen. Det er en stor udfordring at finde balancen mellem Aalborgs dynamik og spredningsmulighederne til de øvrige dele af regionen. Aalborg kan levere et reelt storbymiljø i en»besøgsregion«, hvis primære fysiske kvaliteter er knyttet til helt unikke landskaber og rekreation. Nordjylland bliver også knyttet til Aalborgs image og byens evne til at gå nye veje og skabe fornyelse og uprøvede løsninger på frontlinierne. En stor del af Nordjylland er opland til Aalborgs arbejdspladser, og byen og regionen indgår i et gensidigt afhængighedsforhold. Aalborgs erhvervs- og vidensmæssige overskud kanaliseres et stykke ud i regionen. Den nære omegn leverer gode bosætningsmuligheder og lokal service spørgsmålet er, hvad Aalborg kan overlade til de øvrige byer i regionen for at styrke samarbejdet og øge den samlede regionale attraktivitet. Mål og strategi I dag er Aalborg udpeget som regions- og landsdelscenter med amtets ønske om, at byen sikrer regionens placering på Danmarkskortet ved understøtning af erhvervsudvikling, service og transportmuligheder. Skema : Uddrag af konklusioner på samarbejdsprojekt dec 2003»By-region Nordjylland i Konkurrence«Storbymiljø og Landskaber Kultur Image, Identitet og Medier Uddannelse Innovation og Forskning Karaktér Landsdelens eneste storby fl odby, industriby, tæt midtby. Ikke kulturby men derimod»kommerciel«kulturby. Mediedækningen udenfor regionen er ringe i forhold til Århus og Odense. Stærkt miljø men hård konkurrence om studerende. Erhvervsstruktur 38 % af regionens beskæftigelse. 70 % af beskæftigelsesvækst i byerhverv 1993-02. Anbefalinger Politik for understøtning af byens rå industri- og fl odpræg. Udnyt hed fra Århus og forskellig- Odense. Styrkelse af kommerciel storbykultur i gadebilledet især for de voksne. Lær at lave den gode historie. Gode brandingmuligheder for by- og region. Studiejobs, natteliv, Jomfru Ane gade har også bagside! God udvikling men bagefter på erhverv i ny økonomi. Styrk og markedsfør selvstændighedskultur og dynamik. Internationalitet God regional organisering. Sprog, dyrk nordiske kontakter og erhvervsrelationer og hold fast i Østeuropa. Infrastruktur og tilgængelighed Beliggenhed og geografi God fl y- og motorvejsforsyning. Dårlig Limfjordskapacitet og jernbaneforsyning. Selvstændigt vækstområde med moderat spredningseffekt. Stort arbejdskraft opland. Kraftig handelstilknytning fra regionen. 3. Limfjordsforbindelse samt kraftig opgradering af jernbaner i nordlige opland. Revidér byers roller og opgaver. Udpeg realistiske egne styrk sammenhold mellem byer. Fasthold rolle som landsdelscenter og defi nér Aalborgs tilknytning til øvrige byer i regionen.

Krav og interesser Regionplanen har hidtil ikke indeholdt overvejelser om kvaliteten eller identiteten af regionens største by. Der er således heller ikke peget på hvilke funktioner der mest hensigtsmæssigt placeres i Aalborg, og hvilke der med fordel kunne placeres i regionens øvrige byer. Det anbefales at se på, hvordan der skabes størst mulig integration og regionalt De større byers spredningseffekter Fra: By- og region Nordjylland i konkurrence. Baggrund og viden Aalborg er en vækstø i Danmark og dermed uden nogen direkte sammenhæng med væksten i den østjyske udviklingskorridor mellem Århus og Trekantområdet. I nedenstående skema vises overblik over de væsentligste karaktértræk og anbefalinger til byen og regionen fra samarbejdsprojektet december 2003 mellem Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Fremtiden Det er en mulig fremtid, at Aalborg i højere grad specialiserer sig i specielt og tætbyagtig boligbyggeri (og kollegier) og overlader de åbne, flade forstadsbebyggelser til byerne i oplandet og den øvrige region. Byen kunne også fokusere på etablering af erhvervsbyggeri til videnserhverv og innovative virksomheder og i højere grad overlade industri- og produktionsarealer til de større og infrastrukturmæssigt velbeliggende - byer i regionen. Byens væsentligste bidrag til regionen kan måske være uddannelse, storbymiljø og kommercielt kultur- og især handelsliv, mens der i stedet satses på at holde igen med boligbyggeri til understøtning af større byer i regionen (med højklasset kollektive transportmuligheder, der herved kan gøres mere attraktive for spændende boligbyggeri og regional bosætning.) Vesterbro i Aalborg. Aalborg adskiller sig fra Århus og Odense ved at signalere købelyst, røre og byen der handler. definition Et stærkt og ansvarligt Aalborg Sådan lyder overskriften på Aalborg Kommunens nye Planog Bæredygtighedsstrategi fra 2003. Kommunens indsatsområder er: - Vækst og forandring i erhvervslivet - Byen for alle - hele livet - Dynamik og kvalitet - Gode boliger i levende bydele - Et sundt og bæredygtigt miljø - Norddanmarks handlekraftige og innovative storby - Gode levevilkår, stærk identitet og kvalitet - Social ansvarlighed - Velfungerende og rummeligt arbejdsmarked - Veluddannede borgere - Rigt og blomstrende kulturliv Hvad mener du Er du enig i, at: Landsdelscenter Aalborgs regionale rolle primært er: - at levere storbymiljø, højklasset service- handelsuddannelses og kulturudbud, høj tilgængelighed for biler og højklasset kollektiv transport, et differentieret arbejdsmarked samt at være en betydelig del af regionens ansigt og image? Aalborgs havnefront mod øst. Aalborgs helt unikke træk er industri- og fl odby med signal om råt stenbrobyliv. 17

Bykvalitet - befolkning og bosætning Udfordringer Ønske om bevarelse af byernes mangfoldighed og funktioner, samtidig med en stigende specialisering og arbejdsdeling mellem de nordjyske byer Stigende krav til tilstedeværelsen af både Styrke, Mangfoldighed og Bevidstgørelse om byernes kvalitet Det bliver en udfordring at udnytte byernes forskellige kvaliteter og fordelene ved specialisering i regionen. Samtidig skal byerne bevare mangfoldigheden og integrationen af forskellige funktioner i et bysamfund, der hastigt ændrer sig fra lokal balance til regionalt samspil. Specialiseringen vil bl.a. ske på baggrund af byernes forskellige kvaliteter, der er afhængig af beliggenheden, styrkepositioner, profiler og specialer. Byernes kvaliteter som bo- og levesteder vil ikke kun få betydning for byernes potentiale for bosætning. Det forventes, at der vil komme stør- re opmærksomhed på betydningen af byernes kvaliteter for erhvervslivet og muligheden for at tiltrække kvalificerede medarbejdere, og at både erhvervsog bo- liglokaliseringsvalg i fremtiden vil blive afgjort af et bredt felt af blødere elementer. Der vil komme fokus på det enkelte menneskes identitet. Det unikke og specielle vil efterspørges i stigende grad, også når der vælges bolig og job. I mange by- og bosætningsvalg vil den rigtige følelse blive afgørende, når de væsentligste objektive valgkriterier som børnepasning og transport er tilgodeset. Mål og strategi Regionplanen fokuserer i dag på byernes funktioner og serviceudbud, og ikke på byernes særlige kvaliteter og kendetegn. Det er regionplanens mål, at der opretholdes en by- struktur, hvor der skal være den størst mulige grad af nærhed mellem boliger, arbejdspladser og serviceudbud. Baggrund og viden De nordjyske byers kvalitet som bo- og levesteder er kortlagt i 2003. Byernes kvalitet er ikke kun et spørgsmål om billige huse og lav skat. Kvaliteten af hver by i undersøgelsen er vurderet på baggrund af følgende væsentlige elementer: - Oprindelse og historie - Natur og landskab - Bymiljø - Tilgængelighed - Service- og kulturudbud - Bylivet - Profil og image Høj bykvalitet er ikke en garanti for en vækst i indbyggertallet. Beliggenheden i forhold til andre store byer har stor betydning for, om byerne får den udvikling, som deres kvaliteter iøvrigt berettiger til. Derfor er også nogle af byerne med lav eller middel bykvalitet blandt de hurtigst voksende byer i amtet, hvilket ofte skyldes nærhed til især Aalborg eller en speciel god tilgængelighed. Undersøgelsen giver ikke svar på, om en god bredde i kvaliteten som bo- og levested eller nogle færre højdepunkter er mest fordelagtige for en by, men det kan slåes fast, at beliggenheden i forhold til vækstområder og storbyer samt bykvaliteterne i øvrigt vil have betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder. Byernes historie og oprindelse beriger byerne i nutiden og kan være en bykvalitet i sig selv. En lang og interessant historie skaber identitet og forskelligheder og gør byerne attrak- tive at bo og leve i. Historien kan også være en spændende kilde til udviklingen af nye kvaliteter i fremtiden. 18 Byernes samlede kvalitet som bo- og levesteder samt udvælgelse af de mest fremtrædende kvaliteter.

Natur og smukke landskaber til rekreation og fordybelse vil få stor betydning. Dette understreges af mange ønsker om byggeri i kyst- og naturskønne omgivelser. Bymiljø, arkitektur og levende, vedligeholdte og inspirerende byrum og byinventar har stor betydning for oplevelsen af liv, rigdom og kvalitet. Tilgængeligheden, og dermed mulighederne for at nå arbejde, service og fritidsintereser samt omverdenen på overskuelig tid, får stigende betydning. Handel, kultur og offentlig service (uddannelse og behandlingsmuligheder) har altid været væsentlige parametre for byers kvalitet. Indre byliv i levende og aktive byer, der udstråler fællesskab, kan være en væsentlig kvalitet. Selve oplevelsen og fornemmelserne omkring en by dens image bliver endnu vigtigere i en fremtid, hvor det personlige valg bliver endnu mere afgørende. Fremtiden Der vil måske i stigende grad opstå målgruppebyer, hvor specielle grupper (ex. højtuddannede, ældre eller unge) tiltrækkes af forskellige bykvaliteter, som byerne i nogen udstrækning vælger at bruge som grundlag for deres selvforståelse og markedsføring. Eksempler på dette er Skørping og Gistrup. Nogle byer kan få større betydning for fastholdelse af den højtuddannede arbejdskraft, og andre vil kunne fungere som højprofilerede tiltrækningsbyer på arbejdskraft, der er interesseret i at bo og arbejde - i landsdelen. Bosætningen i en del Hvad mener du - Hvad er din bys væsentligste udviklingskvaliteter? - Hvilken udvikling har din by kvaliteter til at løfte? byer vil være knyttet til nærheden til Aalborgs arbejdspladser, hvorimod bosætningen i andre byer vil afhænge af det lokale erhvervsliv. Samtidig er der en lang række byer, hvor bosætningen må baseres på en fortsat urbanisering, altså tilflytning fra land til by. Nogle byer vil formentlig primært henvende sig til byernes egne børn, når de vender hjem efter endt uddannelse. Krav og interesser Regionplanerne fastsætter i de 14 amter et bymønster med forskellige byhierarkier og ønsker til funktioner, men udpeger ikke byernes kvaliteter. Bymønsteret er ikke et formelt krav, men udstikker den bærende ramme for de krævede retningslinier for arealudlæg til byzone og for hvor der bl.a. skal placeres større offentlige institutioner. Et bud på byernes potentialer og væsentlige forudsætninger for fremtidig befolkningsudvikling og bosætning af regional betydning. Fakta De forskellige potentialer og væsentlige forudsætninger for befolkningsudvikling i de enkelte byer Tilgængelighed: Byens potentiale er let tilgængelighed enten pga. nærhed til Aalborg eller nærhed til større infrastrukturanlæg typisk motorvej»bløde«-værdier: Byens potentiale er historiske kvaliteter, varierede natur- og landskabskvaliteter, byens udseende og/eller byens profil. Oplandet: Byens potentiale er en fortsat urbanisering, hvor befolkningen flytter fra oplandet til byen. Befolkningen i oplandet bruger samtidigt byens service- og kulturtilbud. Erhverv: Byens potentiale er erhvervslivet i byen. Begrænsede muligheder: By med begrænsede potentialer og dermed kun lokal betydning. 19

Erhvervslokalisering Udfordringer Nye typer virksomheder skyder op, mens andre går tilbage. De nye service- og vidensvirksomheder vil have andre lokaliseringsønsker end de traditionelle produktionsvirksomheder Der kan være et modsætningsforhold mellem at skabe mest mulig samlet vækst og at udjævne uligheder Arealer langs motorvejene kan i større stil udnyttes til erhvervslokalisering, men det kan have negative landskabs- og miljøkonsekvenser Aalborg er lokomotivet i nordjysk erhvervsliv, og der er i de øvrige nordjyske byer et bredt ønske om at samarbejde og støtte op om Aalborg som dynamo for udviklingen i hele amtet. Det er Aalborgs rolle som landsdelscenter for Nordjylland, at være attraktiv på linje med Århus og andre landsdelscentre, for at sikre lokalisering af private og offentlige arbejdspladser i Nordjylland. Dominerende erhverv i by- erne. Resultat af interviews. Kilde RUBIN-rapporten om erhvervslokalisering. Men hvordan kan der arbejdes for, at Aalborg»trækker de andre nordjyske byer med op«? Og er Aalborg tilstrækkelig stærk som landsdelscenter til at»dele ud«af sine styrkepositioner, eksempelvis ved at Aalborg Universitet og NOVI spreder sig til andre nordjyske byer i stedet for at udbygge og styrke sig i Aalborg. Mål og strategi Målene i Regionplan 2001 er at sikre de bedst mulige lokaliseringsmuligheder i hele amtet, baseret på det regionale bymønster og at sikre rammerne for en erhvervsudvikling i landdistrikterne. Det er i dag et mål at fremme væksten i regionen som helhed og udjævne uligheder i regionen. Styrkepositioner fra Aalborg skal udbredes til hele Nordjylland, og samtidig skal der bakkes op om Aalborg som landsdelslokomotiv. Nordjylland skal sikres mest mulig vækst og dynamik for pengene. Baggrund og viden Erhvervsstrukturen er blevet analyseret i Nordjysk Erhvervsredegørelse 2003 og RUBIN-rapporten Nordjysk Udvikling 1980-2002. De nordjyske byers erhvervslokaliseringspotentialer er kortlagt i 2003 ved en gennemgang af følgende 8 parametre for erhvervslokalisering: Bymiljø, Erhvervsservice, Erhvervsarealer, Infrastruktur og tilgængelighed, Erhvervsstruktur, Uddannelse og kompetencer, Finansieringsmuligheder og Lokal drivkraft. Aalborg står meget stærkt som erhvervslokaliseringsby i Nordjylland. Det gælder især, hvor der er tale om virksomhedslokalisering»udefra«, d.v.s. hvor der ikke er tale om en lokal iværksætter eller en knopskydning af en lokal virksomhed. De øvrige byer vil først og fremmest få virksomheds-lokaliseringer fra egen dynamik og udvikling fra eksisterende virksomheder. 20