Lokalplan 367 Gyldenlundsvej 43-57
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FORLOKALPLAN 367 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING LOKALPLAN 367 BESTEMMELSER KORTBILAG TEGNINGSBILAG 1
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 367 Gyldenlundsvej 43-57 LOKALPLANENS BAGGRUND Boligerne Gyldenlundsvej 43 57 er i Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune udpeget som bevaringsværdige. De bevaringsværdige bygninger er opført i henholdsvis 1922 og 1944 af De Danske Statsbaner som tjenesteboliger. DSB har ikke længere et behov for boliger til deres ansatte og har derfor igangsat et frasalg af ejendommene. Fremtidigt vil der være flere forskellige grundejere, hvor der tidligere blot har været en grundejer i form af DSB. Bebyggelsen er ikke omfattet af en lokalplan, og derfor ønsker Gentofte Kommunalbestyrelse, at der udarbejdes en lokalplan, som sikrer de bevaringsværdige bygninger og bebyggelsens arkitektoniske sammenhæng. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet ligger i Klampenborg Skovshoved bydel og er omfattet af rammebestemmelserne for enkeltområde 2.B25 i Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. Området afgrænses mod vest af jernbanen, mod øst af Gyldenlundsvej, mod nord af Hyldegårdsvej og mod syd af en række ældre villaer beliggende langs Gyldenlundsvej. Lokalplanområdet omfatter i alt 8 ejendomme opført som rækkehuse i 1½ etage i stilen bedre byggeskik. Lokalplanområdet har samlet et areal på ca. 0,5 ha inkl. den private fællesvej, som udgør ca. 441 m 2. De to boliger, opført i 1944, har hver et boligareal på ca. 110 m 2 og de seks boliger, opført i 1922, har hver et boligareal på ca. 95 m 2. De enkelte grunde varierer i størrelsen fra ca. 370 m 2 til ca. 680 m 2. Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme er mellem 14 og 29 %. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for området er ca. 19 %. Lokalplanområdet udgør et fint sammenhængende miljø, hvor bebyggelsen ligger omkring en privat fællesvej, som også er adgangsvejen til de enkelte boliger. 2
Det afspejler sig arkitektonisk i bebyggelsen at den er opført i to forskellige tidsperioder. Der er en større detaljeringsgrad i bebyggelsen fra 1922, dette ses eksempelvis i proportioneringen af kvistene og i opskalkningen på taget, som gør at taget får et fint lille svaj. Desuden relaterer bebyggelsen fra 1922 sig anderledes til den private fællesvej, den har et større samspil med vejen, hvor de små forhaver, skaber en overgangszone mellem den private fællesvej og boligen. Bebyggelsen rummer en takt og en rytme i arkitekturen både via udformningen, herunder bygningernes volumen, men også i placeringen af døre, vinduer og skorstene. Denne rytme understreges yderligere med de indskudte mellembygninger, som både har et mindre volumen og en lavere højde end selve boligbebyggelsen. I tagfladerne er der forholdsvis få tagvinduer, hvilket giver nogle smukke tage, kun brudte af nogle mindre, fint proportionerede kviste. Bebyggelsen fra 1944, som er opført 22 år senere, er dog nænsomt tilpasset den eksisterende arkitektur, både med hensyn til formgivning, materialer og farver. Udover bebyggelsen er den grønne beplantning også et væsentligt element for områdets karakter. De indskudte mellembygningers mindre og lavere volumen er med til at understrege en takt og en rytme i den samlede bebyggelse. Den grønne struktur er også et væsentligt element i områdets visuelle fremtoning. 3
Boligerne ligger ud til en privat fællesvej, som også er adgangsvejen til de enkelte boliger. På billedet ses boligerne opført i 1922. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Formålet med lokalplanen er bl.a. at sikre den arkitektoniske helhed og den visuelle sammenhæng i området, for at kunne fastholde området som et attraktivt boligområde. I nærværende lokalplan er området delt op i henholdsvis et delområde A og B. Delområde A omfatter bebyggelsen opført i 1922, og delområde B omfatter bebyggelsen opført i 1944. Området er delt op i delområder efter opførelsesår, fordi opførelsestidspunktet afspejler sig visuelt i bebyggelsen, og nogle af bestemmelserne er derfor forskellige for de to områder, da de rummer forskellige muligheder. Rytmen og takten i bebyggelsen er meget vigtig at fastholde, da det er et af de bærende elementer sammen med ensartetheden i brugen af materialer og farver. Fremtidigt bør tilbygninger af forskellig karakter undgås, da det vil sløre bygningernes form, ligesom ændringer på kvistenes proportioner, ændringer i murhuller, tage, etc. også bør undgås, da det vil bryde den meget præcise rytme og takt. Tagene er et vigtigt element i oplevelsen af bebyggelsen som en sammenhængende helhed. Taget gør bl.a., at den enkelte bygning ikke opleves som to boliger, men derimod opleves som en helhed. Dette vil gå tabt, hvis eksempelvis den ene bolig får et højere tag, eller et tag med en anden udformning end naboboligen. 4
Der er i lokalplanen derfor fastsat bestemmelser, for bl.a. farver og materialer etc., der sikrer, at vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger sker, således at bebyggelsens samlede udtryk bevares. For at bevare områdets grønne struktur indeholder lokalplanen også bestemmelser om, at hegn i skel visse steder skal fastholdes som levende hegn. Årsagen til differentieringen skal ses i bebyggelsesplanen. Delområde A ligger som en grøn vifte ud mod den offentlige vej Gyldenlundsvej, se billedet på side 3, og er med til at definere et markant grønt vejbillede. De levende hegn er et væsentligt element i bebyggelsens planstruktur. Ind mod den interne fordelingsvej, den private fællesvej, har boligerne i delområde A et fint samspil med vejen. Vejen og bygninger følger samme kurve og skaber i samspil med hinanden et mere åbent rum og derfor er der her en bestemmelse om at hegn ikke må være højere end 1,25 m for at bevare åbenheden og samspillet med vejen, se kortbilag 1. De små forhaver ud mod den private fællesvej i delområde A, anvendes i dag bl.a. til parkering. Oprindeligt var forhaverne tænkt som små grønne haver, et smukt ankomst areal og en overgangszone til den private bolig. Forhavernes grønne karakter er næsten forsvundet, da kun ganske få fremstår med græs og grøn beplantning. I Delområde B er opdelingen i en for- og en baghave ikke nær så tydelig, og det bliver lidt uvist hvad der er det primære have/ opholdsareal. Derfor er der her nogle andre bestemmelser vedrørende hegn i skel. Hegn i skel ud mod den private fællesvej i delområde B må have en højde på maksimalt 1,6 m, da der her i højere grad kan være et behov for at afskærme, eksempelvis hvis arealet anvendes som det primære opholdsareal. Dog bør hegn her fastholdes som levende hegn for at bevare det grønne vejbillede og for at hindre høje mure, som kan virke bombastiske og tunge i så lille et område. Den hvide priksignatur viser lokalplanområdets afgræsning, og den fuldt optrukne hvide streg illustrerer opdelingen mellem delområde A og B. 5
På ovenstående billede ses boligerne opført i 1922. På ovenstående billede ses boligerne opført i 1944. 6
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIV- NING KOMMUNEPLAN 2013 Lokalplanområdet indgår i enkeltområde 2.B25 i Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen. Området omfatter i sin helhed boligformål som generel anvendelse. Boligerne er opført som rækkehuse. Bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplan 2013. Udsnit af kortbilag for rammer for lokalplanlægning BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER Området har ikke hidtil været omfattet af hverken en byplanvedtægt eller en lokalplan. SERVITUTTER OG DEKLARATIONER Ifølge planlovens bestemmelser bortfalder private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke indholdsmæssigt er forenelige med lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke bortfalder som følge af disse bestemmelser, vil fortsat være gældende. Servitutter kan indeholde bestemmelser om fredede træer, bygningshøjder, udsigt mv. 7
BEVARINGSPLANLÆGNING Bevaringsværdige bygninger er udpeget i Kommuneplan 2013. Alle bygninger opført før 1970 er vurderet og placeret i en af følgende kategorier: Høj bevaringsværdi med karakteren 1-3 Middel bevaringsværdi med karakteren 4-6 og Lav bevaringsværdig med karakteren 7-9 Kommunalbestyrelsen har besluttet, at også bygninger med middel bevaringsværdi tildelt karakteren 4 som udgangspunkt er bevaringsværdige. Det betyder, at i alt ca. 4.500 bygninger er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Inden for lokalplanområdet er alle de 8 oprindelige boliger udpeget som bevaringsværdige, se kortbilag 1. Disse bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør- og vinduesudskiftning, samt ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. Den bevaringsværdige bebyggelse er opført i stilen Bedre Byggeskik og er ikke umiddelbart disponeret for større ændringer, fordi det vil forstyrre helheden af symmetri og balance. Større tilbygninger vil ikke være muligt uden at helhedsindtrykket lider skade. Mellembygningerne i delområde A, fungerer delvist som en fælles bygning for de to tilstødende boliger. Den rummede oprindeligt vaskehus men indeholder i dag beholder til naturgas etc. Udover bebyggelsens bevaringsværdier rummer stedet også en vigtig kulturhistorisk fortælling fra den tid hvor arbejdsgiver opførte boliger til medarbejderne i tilknytning til arbejdsstedet. TILGÆNGELIGHED OG HANDICAPFORHOLD Bebyggelse og ubebyggede arealer skal opfylde bestemmelserne om tilgængelighed i bygningsreglementet. Områdets bebyggelse og friarealer, herunder veje, stier og parkeringsarealer, skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres. TRAFIKFORHOLD Der er adgang til de enkelte boliger via den private fællesvej, Gyldenlundsvej. Lokalplanområdet har udkørsel til den offentlige vej Gyldenlundsvej som tilhører vejklasse 2 Trafikvej, sekundær, by. Her er færdselslovens almindelige hastighedsgrænse for færdsel i bymæssig bebyggelse på 50 km/t gældende. Lokalplanen regulerer ikke etablering af fartdæmpende foranstaltninger, hastighedsnedsættelser eller andre trafikale forhold på vejarealerne. Lokalplanens virkeliggørelse giver ikke umiddelbart anledning til yderligere trafikale indgreb omkring lokalplanområdet. Dog skal DSB inden et videresalg af matr. nr. 125m, Ordrup, sørge for at den private fællesvej omlægges, således at oversigtsforholdene forbedres ved udkørslen til den offentlige vej Gyldenlundsvej. 8
VEJBYGGELINJER Der er ikke tinglyst vejbyggelinjer i det pågældende område. MILJØFORHOLD Hele Gentofte Kommune er byzone og er dermed omfattet af områdeklassificeringen. Det betyder at jorden som udgangspunkt er lettere forurenet og jordflytninger skal derfor anmeldes til kommunen. MILJØVURDERING Lokalplanen er omfattet af 3, stk. 1. nr. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanen har karakter af en bevarende lokalplan. Området består af et eksisterende udbygget rækkehusområde med begrænset mulighed for etablering af yderligere bebyggelse. De miljømæssige konsekvenser ved en realisering af lokalplanens bestemmelser vurderes at være status quo for områdets miljø lokalt såvel som regionalt. Der er på denne baggrund ikke fundet anledning til gennemførelse af en miljøvurdering i henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. SPILDEVAND Det samlede afløb for den enkelte ejendom må ikke overstige den vandmængde, der svarer til spildevandsplanens fastsatte afløbskoefficient. Såfremt det beregnede afløb fra en ejendom overstiger den maksimale tilladelige vandmængde, pålægges det ejeren at begrænse udledningen til det tilladte. Dette kan f.eks. ske ved nedsivning eller etablering af forsinkelsesbassiner på egen grund. KLIMATILPASNING Kraftige regnskyl, som overstiger kloaksystemets kapacitet, vil blive hyppigere i fremtiden. Udvikling og implementering af systemløsninger, der ikke leder regnvandet til kloaknettet, men nyttiggør eller afleder regnvand lokalt, skal fremmes. Anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i forbindelse med klimatilpasning skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen og gennemføres efter fælles beslutning af ejerlavet. Ved at begrænse arealet af befæstede arealer gives der både bedre mulighed for at regnvand kan nedsive på egen grund. Desuden har det også en positiv effekt på klimaet med flere grønne arealer og beplantning generelt. VARMEPLANLÆGNING I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for kraftvarmeforsyning og delplan for naturgasforsyning. 9
Lokalplanområdet forsynes i dag med naturgas i henhold til delplan for naturgasforsyning, men forventes omlagt til fjernvarme i årene 2022-2026. KYSTNÆRHED Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele af byzoneområderne. NATURBESKYTTELSE Lokalplanområdet er i henhold til Naturbeskyttelsesloven omfattet af en skovbyggelinje langs jernbanen, jf. nedenstående kort. Det er ikke tilladt at opføre byggeri inden for skovbyggelinjerne. Dispensationer i henhold til naturbeskyttelsesloven kan i særlige tilfælde gives af kommunalbestyrelsen. Skovbyggelinje langs med jernbanen. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Lokalplanens virkeliggørelse er ikke afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. 10
LOKALPLAN 367 For boligerne Gyldenlundsvej 43-57 I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område: 1 FORMÅL Det er lokalplanens formål: - at sikre, at der ikke foretages nedrivning af den bevaringsværdige bebyggelse, - at sikre, at renovering af den bevaringsværdige bebyggelse sker i overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige arkitektur i forhold til materialer, proportionering og udformning, - at sikre, at bebyggelsens helhed og ensartede præg bevares, - at give mulighed for at opføre mindre småbygninger, - at sikre områdets grønne vejbillede, - at sikre, at de enkelte boliger vejbetjenes via den private fællesvej. 11
2 OMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1, og opdeles i delområderne A og B. Delområde A Omfatter følgende matr.nr.: 125m, 125n, 125o, 125p, 125q, 125r, alle Ordrup, samt alle parceller, der efter den 01.01 2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Delområde B Omfatter følgende matr.nr.: 125c, 125l, begge Ordrup, samt alle parceller, der efter den 01.01 2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 3 ANVENDELSE 3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til helårsbeboelse i form af tæt/lav bebyggelse med en bolig pr. ejendom, samt vej- og stiarealer. 3.2 Det kan tillades, at beboerne fra boligen driver liberalt erhverv. Virksomheden må ikke være til gene for de omkringboende. 3.3 Inden for området kan der etableres liberalt erhverv således; - at erhvervet etableres i ét rækkehus, - at erhvervslokalerne etableres i direkte forbindelse med boligen, dog kun i rum, der i henhold til byggeloven kan godkendes til beboelse, - at det areal, der indrettes og udnyttes til liberalt erhverv eller lignende, normalt ikke er større end 50 m 2 og normalt ikke er større end 25 % af den enkelte boligs etageareal, - at udnyttelsen til liberalt erhverv eller lignende ikke ved skiltning, parkering eller på anden måde ændrer ejendommens karakter af boligområde. 3.4 Til liberale erhverv medregnes erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og lignende samt kontorvirksomheder, hvis aktiviteter ikke vil være til gene for de omkringboende. Det pågældende erhverv må på stedet ikke omfatte produktion, forarbejdning, handel eller oplagring. 3.5 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning. 3.6 Uanset ovenstående bestemmelser i 3 vil eksisterende lovlig anvendelse kunne fortsætte i bygninger, der er genopført i overensstemmelse med 6.5, efter brand, eksplosion eller lignende særlige tilfælde. 4 UDSTYKNING 4.1 Indenfor lokalplanområdet må der ikke ske yderligere udstykning eller arealoverførsel, hvorved der opstår en ny ejendom. 12
5 VEJ, STI OG PARKERING 5.1 Den private fællesvej kan omlægges som vist på kortbilag 1. 5.2 Vejadgang til de enkelte ejendomme skal ske via den private fællesvej, jf. kortbilag 1. 5.3 Parkering skal ske på egen grund. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Der må ikke opføres ny bebyggelse, udover småbygninger. 6.2 Det samlede areal af småbygninger må på den enkelte ejendom ikke overstige 35 m 2. 6.3 Småbygninger skal placeres mindst 4 m fra bevaringsværdig bebyggelse, undtaget herfra er dog småbygninger indenfor byggefelt 1 og 2, se kortbilag 1. 6.4 Småbygninger skal fremstå som selvstændige bygninger og må ikke sammenbygges med den bevaringsværdige bebyggelse, undtaget herfra er småbygninger inden for byggefelt 2 i delområde B. I delområde A kan der i forhaven til hver ejendom opføres en bygning med en afstand på minimum 1 m til den bevaringsværdige bebyggelse inden for byggefelt 1, med undtagelse af matrikel 125m, Ordrup, se kortbilag 1. 6.5 Småbygninger må ikke være højere end 2,5 m, undtaget herfra er dog småbygninger inden for byggefelt 1 og 2. Inden for byggefelt 1 må småbygninger ikke være højere end 2,2 m, og inden for byggefelt 2 må de ikke være højere end 3 m. 6.6 Eksisterende lovlige bygninger kan genopføres med samme omfang, placering og arkitektur i form af nybyggeri til erstatning for bygninger, som på grund af skader efter brand, eksplosion eller lignende særlige tilfælde ikke kan istandsættes. 7 BEVARING AF BEBYGGELSE 7.1 Bygninger, der på kortbilaget er markeret som værende bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, medmindre ombygningen/ændringen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lokalplans 8. Dette gælder også dør og vindues udskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Murværk og facader 8.1.2. Sokler skal fremstå ubehandlet eller malet i farven grå, NCS S 5500-N. 8.1.3. Sløjfning af vinduer eller døre som er oprindelige må ikke finde sted, se tegningsbilag 1 for delområde A og tegningsbilag 2 for delområde B. 13
8.2 Tage 8.2.1. Tage på bevaringsværdig bebyggelse skal udføres som symmetrisk saddeltag med samme hældning, højde og opskalkning som oprindelige tage, se tegningsbilag 1 for delområde A og tegningsbilag 2 for delområde B. 8.2.2. Tagdækningen skal være naturrøde vingetagsten i tegl med en maksimal glansværdi på 1 svarende til de oprindelige. Udskiftning af tagdækningen må kun ske efter forudgående tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. 8.2.3. Rygningssten skal være naturrøde i tegl med en maksimal glansværdi på 1 og skal lægges i overensstemmelse med oprindelige rygningssten, se tegningsbilag 1 og 2. 8.2.4. Der må ikke opsættes solfangere eller lignende på tagene. 8.3 Skorstene 8.3.1. Nedrivning af skorstene i tagrygning må ikke finde sted. 8.3.2. Skorstene skal fremstå kalket/malet i samme farve som øvrige facader jf. 8.1.1. Skorstensafdækning udføres i beton som på oprindeligt eksisterende skorstenspibe. 8.4 Døre, vinduer og sålbænke 8.4.1. Vinduer skal udføres med karm, rammer og sprosser i træ og med plant klart glas. Fagdeling, sprosseopdeling og proportioner på vinduer skal være som oprindeligt, jf. tegningsbilag 1 for delområde A og tegningsbilag 2 for delområde B. 8.4.2. Hoveddøre skal udføres som fyldningsdøre i træ. Fyldninger kan erstattes med plant klart glas. 8.4.3. Der må ikke isættes yderligere døre og vinduer i den bevaringsværdige bebyggelse end illustreret på henholdsvis tegningsbilag 1 og 2, se dog 8.5.1. og 8.5.3. 8.4.4. Sålbænke skal udføres i grå skifer. 8.5 Kviste og tagvinduer 8.5.1. I delområde A kan der ikke opsættes yderligere kviste. I delområde B kan der opsættes yderligere to kviste på den nordvendte tagflade ud mod den private fællesvej, placeret symmetrisk i forhold til kvistene på den sydvendte tagflade og med samme udformning, proportionering og materialer, som kvistene på den sydvendte tagflade, se 8.5.2 samt tegningsbilag 2. 8.5.2 Ved udskiftning af kviste i såvel delområde A som i delområde B skal udformning og proportionering være som oprindeligt, jf. tegningsbilag 1 for delområde A og tegningsbilag 2 for delområde B. I delområde A skal flunke på kviste udføres med zink og fremstå ubehandlede eller sortmalede eller med plant klart glas. Tag skal udføres med zink og fremstå ubehandlet eller sortmalet. I delområde B skal flunke på kviste udføres 14
med zink og fremstå ubehandlede, eller med plant klart glas. Tag skal udføres med røde vingeteglsten som øvrig tag. 8.5.3. Ved udskiftning af eksisterende tagvinduer på den bevaringsværdige bebyggelse må der ikke isættes større tagvinduer end 3 tagsten i højde og bredde. I delområde A må der ikke isættes yderligere tagvinduer på den bevaringsværdige bebyggelse. I delområde B, kan der på den bevaringsværdige bebyggelse i tagfladen mod sydvest opsættes yderligere 2 tagvinduer, et på hver ejendom, med en maksimal størrelse på 3 tagsten i højde og bredde. 8.5.4. Der må ikke etableres altaner eller tagterrasser i tagetagen eller udvendige trapper eller udgange fra tagetagen. 8.6 Maling og farver 8.6.1. Alle døre samt karm skal fremstå malede i farven mørk grøn RAL 1 6012. Rammer omkring vinduer ved døre skal fremstå hvidmalede RAL 9010. 8.6.2. Alle vinduer skal fremstå to farvede med hvidmalede rammer i farve RAL 9010 og med malede karme i farven mørk grøn RAL 6012. 8.7 Tagrender og nedløb 8.7.1. Tagrender og nedløb skal udføres i zink. 8.8 Markiser, skiltning m.v. 8.8.1 Der kan på hver ejendom opsættes 1 markise i hvid eller råhvid, med en maksimal facadebredde på 3,5 m. 8.8.2. Skilte er ikke tilladt, bortset fra almindelig navneplade og husnummer samt evt. markering af sikringssystem uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.8.3. Opsætning af overdækning ved døre er ikke tilladt. 8.9 Småbygninger 8.9.1. Småbygninger skal beklædes med træ, malet i enten sort, hvid eller en farve i henhold jordfarveskalaen, undtaget herfra er drivhuse og udestuer som kan opføres i glas. 8.9.2. Bebyggelse i byggefelt 1 skal opføres i træ, malet sort eller mørk grøn RAL 6012, med lodret 1 på 2 bræddebeklædning. Bygning og hegn må ikke være højere end 2,2 m. 8.9.3. Tage inden for byggefelt 1 skal opføres med tilnærmelsesvis fladt tag. 1 RAL er et farvesystem hvor koden angiver farven. RAL systemet er mere enkelt end NCS systemet. Der findes ikke nær så mange farver i RAL. Køber man eksempelvis en industrielt fremstillet dør eller et vindue fås de kun i farver angivet som RAL koder. Derfor er farvekoderne angivet med RAL koder for døre og vinduer. 15
9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til parkering, gårdsplads eller lignende skal udlægges som grønne områder/ have. Væsentlige ændringer af områdets ubebyggede arealer, herunder terrænregulering inden for området på mere end +/- 0,3 meter må kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens tilladelse. 9.2 I delområde A skal hegn i skel, ud til den offentlige vej Gyldenlundsvej fremstå som levende hegn og solitære træer. 9.3 I delområde A, må hegn i skel markeret på kortbilag 1 ikke være højere end 1,25 m og skal fremstå som hæk, buskbevoksning eller stakit udført i træ. Øvrige hegn i skel må ikke være højere end 1,8 m og skal fremstå som hæk, buskbevoksning, eller fast hegn udført i træ, undtaget herfra er dog hegn ud mod den offentlige vej Gyldenlundsvej som ikke er omfattet af en maksimal højde, se 9.2. 9.4 I delområde B, må hegn i skel, ud til den private fællesvej ikke være højere end 1,6 m og skal fremstå som hæk eller buskbevoksning. Øvrige hegn i skel må ikke være højere end 1,8 m og skal fremstå som hæk, buskbevoksning, eller fast hegn udført i træ. 9.5 I forbindelse med levende hegn kan der opsættes trådhegn i en højde på maksimalt 1,25 m. 9.6 Hegnshøjden på levende hegn skal overholdes ved beskæring mindst en gang årligt. 9.7 Fast hegn skal males enten sort eller hvid eller en farve i henhold jordfarveskalaen. 9.8 Belysning på den interne private fællesvej skal være ensartet armatur i farven schwarz grau RAL 7021 og må maksimalt opsættes i en højde af 4 m. 9.9 Oplag, herunder parkering af campingvogne, påhængsvogne, både, uindregistrerede køretøjer, henstilling af containere mv., må ikke finde sted. 10 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG 10.1 Nye el-ledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning, skal udføres som jordkabler. 10.2 Inden for området må der kun opsættes antenner, antennemaster samt parabolantenner med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Antenner/paraboler må ikke anbringes på hverken skorstene eller mur- eller tagflader. 11 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 11.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens 16
18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Retten til at udnytte en ejendom på en måde, der er i strid med lokalplanen bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 11.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 11.3 Lokalplanen indeholder i 7 bestemmelse om, at bebyggelse i området ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af Kommunen mod erstatning. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 31. august 2015. Hans Toft (sign) Lis Bjerremand (sign) Offentlig bekendtgørelse den 9. september 2015. 17
Gavl Snit Facade mod Sydvest Facade mod Nordøst Tegningsbilag 1, oprindelige tegninger Delområde A Boligerne Gyldenlundsvej 47-57 opført i 1922
Facade mod Nordøst Facade mod Sydvest Tegningsbilag 2, oprindelige tegninger Delområde B Boligerne Gyldenlundsvej 43 og 45 opført i 1944
Gentofte Kommune Rådhuset, Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk LOKALPLAN 367 GYLDENLUNDSVEJ 43-57