Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Relaterede dokumenter
Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og dermatologisk amb.

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk ambulatorium er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Der uddannes foruden sygeplejestuderende også social- og sundhedsassistent elever, og Sekretærelever i afsnittet.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

Generel Klinisk Studieplan

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk ambulatorium er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Generel klinisk studieplan Afsnit: K2 Afd.: Center for planlagt kirurgi - CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Klinisk studieplan for 6. semester

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Generel Klinisk Studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Afsnitsprofil Medicinsk Sengeafsnit A120/A220 Vejle Sygehus

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Modulbeskrivelse - Modul 6

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Modulbeskrivelse - Modul 6

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold P6 Medicinsk afsnit

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Modulbeskrivelse - Modul 6

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold P6

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Udenfor afsnittet samarbejdes med radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby i Region Midt.

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 6 Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Fælles regional retningslinje for ledelse

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Modulbeskrivelse Modul 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

fælles afsæt for udøvelse af ledelse som understøtter de politiske og organisatoriske mål

I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum.

Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og M13-2.

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Region Nordjylland rehabilitering på hjerteområdet

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

Mediestrategi i Dagplejen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg.

Implementering. Norddjurs Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 8 Tema: Sygepleje, psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Folkeskolereform. Kære forældre

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Sundhedsuddannelserne UCN Aalborg

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sikkerhed ved å bent våndtræning, cykling og løb i KTK86

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Generel klinisk studieplan. på Hospitalsenheden Horsens. Afdeling; Hæmodialysen Modul 12

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Center Møllevang Område Nord, Randers Kommune. Modul 4

Transkript:

Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på. Hjertemedicinsk afdeling har specialfunktin i kardilgi g består af hjertemedicinsk afsnit g hjertemedicinsk ambulatrium. Den daglige sygeplejefaglige ledelse i hjertemedicinsk afsnit varetages af en afdelingssygeplejerske. Afdelingsledelsen består af en ledende verlæge g en versygeplejerske. De verrdnede rganisatriske rammer er fastsat af hspitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Hjertemedicinsk afdeling g Hjertemedicinsk sengeafsnit. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Den tværfaglige persnalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, læger, fysiterapeuter g ergterapeuter. Sekretærer, prtør g rengøringsassistenter/køkkenpersnale. Sygepleje- g lægestuderende samt ssu-elever. Elever g behandlere fra Falck. Hjertemedicinsk afsnit samarbejder med hjertemedicinsk ambulatrium på 6. etage, hvr der fregår en række undersøgelser g behandlinger. Desuden samarbejder afsnittet med bikemisk afdeling, billeddiagnstisk afdeling, henvisende afdelinger andre steder i reginen, samt hjertemedicinsk g thraxkirurgiske afdelinger på Skejby g Ålbrg sygehus. Fr yderligere plysninger Se hjemmesiden: Tværfagligt samarbejde g Samarbejdspartnere. Udredning, behandling g pleje af hjertepatienter kræver samarbejde mellem faggrupper g afdelinger/afsnit. I afsnittet kan pleves tværfagligt samarbejde mkring: Sundheds g sygepleje sm udføres af plejepersnalet: scial- g sundhedsassistenter, sygeplejersker, scial- g sundhedsassistent elever g sygeplejestuderende. Mbilisering samarbejde mellem patient, fysiterapeut, ergterapeut, prtør g plejepersnale. Udredning g behandling sker i samarbejde mellem patient, læge g plejepersnale ved samling af kliniske bservatiner g symptmer. Patienten henvises eventuelt til videre undersøgelse g behandling, der varetages eksempelvis på hjertemedicinsk ambulatrium, klinisk fysilgisk afdeling, billeddiagnstisk afdeling g klinisk bikemisk afdeling. Sekretærerne varetager jurnal skrivning g bking. Ved udskrivelse til eget hjem samarbejder plejepersnalet g patienten med sygeplejersker, fysiterapeuter g ergterapeuter fra primær sektr. I plejefrløb kan der være behv fr specialistviden fra eksempelvis sårsygeplejerske, diætist, farmaknmer etc. til vejledning af pleje eller behandling Side 1 af 9

Patientkategrier/brgerkategrier 90 % af patienterne indlægges akut til bservatin, udredning g behandling fr hjertesygdm. Desuden mdtages indkaldte patienter til bservatin, pleje g behandling af krnisk hjertesygdm. Hvedkategrierne er: Patienter med Akut Krnart Syndrm (AMI akut mycardie infarkt g angina pectris), der indlægges direkte på afsnittet med brystsmerter g behv fr akut behandling g evt. verflytning til Skejby med henblik på PCI (ballnudvidelse). Patienter med arytmier (atrieflimren/flagren, syg sinusknude, AV-blk, bradycardi, takykardi) indlægges både akut g planlagt til medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker eller DC-knvertering. Patienter med akut/krnisk hjerteinsufficiens, til afvanding g medicinjustering. Patienter før g efter By-pass peratin (CABG), klapperatin eller ballnudvidelse fra Skejby. Patienter til Krnar Arterigrafi (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne), sm led i udredning af akut krnar syndrm af indlagte patienter. Patienter med pericardit, endcardit g mycardit smertebehandling g antibitisk behandling. Patienter med lungeembli til udredning g behandling. Patienter med alment medicinske sygdmme. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejepgaver. Afsnittets kliniske prblemstillinger er bl.a.: at skabe ptimale frhld fr patientens fysiske behv med hensyn til persnlig hygiejne, respiratin, kredsløb, mbilisering/immbilitet, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, smerter, kvalme, søvn g hvile. at identificere sygeplejebehv ved dataindsamling g pstille mål g udføre relevante sygeplejehandlinger i frhld til de fysiske behv ved patienten at yde msrgsfuld pleje fr den enkelte patient, herunder patienter med anden etnisk baggrund at frberede patienten til diagnsticerende undersøgelser at støtte, infrmere g vejlede patienter g pårørende, i frhld til at leve med en hjertesygdm g frebygge evt. frværring eller ny indlæggelse at infrmere g vejlede patienter g pårørende, i frhld til livsstilsændringer, rygephør, kstmlægning, mtinsvaner m.m. at tage stilling til g argumentere sygeplejefagligt i frhld til etiske spørgsmål, der pstår under pleje eller behandling af patienten at give patienten g pårørende støtte ved til- eller fravalg af evt. behandling, ved ønske m mlægning af livsstil, ved erkendelse af at skulle leve med en hjertesygdm eller ved angst i frbindelse med livstruende sygdm at yde msrgsfuld pleje til den terminalt syge g døende patient samt de pårørende, g sikre patienten en værdig afslutning på livet at frhlde sig til etiske dilemmaer f.eks. genplivningsprblematikker Side 2 af 9

Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 12 er rettet md selvstændig prfessinsudøvelse rettet md patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g samspil mellem patient, pårørende g sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på sygeplejerskens krdinerende g ledende funktiner, herunder dkumentatin, evaluering, kvalitetsudvikling g sundhedsinfrmatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres g evalueres i et samspil med patienten/brgeren g dennes pårørende. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Ud ver at udføre g frmidle sygepleje er der særlig fkus på at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 12: Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægges plejen til udvalgte patienter Mdtage nye patienter Planlægge udskrivelse Varetage stuegang mkring enkelte tildelte patienter Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb Pleje g behandlingsfrløbet til patienter med AKS Behandling g rehabilitering af patienter med hjertesvigt Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin Ved mbilisering g lejring Ved medicin administratin. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed Tavshedspligt g aktindsigt Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Infrmatin g vejledning Telefnkntakt Vurdere behvet fr inddragelse af pårørende i samarbejde med patienten Tilpasse infrmatinsniveauet Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se tværfaglige g tværsektrielle frhld Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten Side 3 af 9

af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige udskrivningsrapprter Diverse bservatinsskemaer f.eks. VASscre, ernæringsscreening, g Bradenskala Vurdere kvaliteten af egen g andres udførte sygepleje Bestille siddende transprt i EPJ Kan beherske relevante administrative prcedurer f.eks.: Bestille bldprøver, venyler, A-punktur g BAC-test Sende henvisning til fysi- g ergterapeuterne Prøvefrsendelser sende krrespndencebilag til visitatr med henblik på udskrivelse Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende Skriftligt via e-prtefli Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde Vurdere betydningen af denne i frhld til plejen g patienten Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering Implementering af nye instrukser jævnfør e-dk Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsscreskema Anvende Braden skala Anvende VAS skala Anvende skema til sepsisscre Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Refleksin med kllegaer g samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse g analyse af udvalgt patientsituatin ved knference Lkale instrukser g retningslinjer Anvende instrukser g retningslinjer fra e-dk, herunder hygiejne g iv medicinering Anvende ksthåndbg Anvende sårbg Side 4 af 9

Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Lkale g natinale standarder Den danske kvalitetsmdel (DDKM) Natinalt indikatrprjekt (NIP) i frhld til patienter med hjertesvigt Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Screening vedrørende pfølgende hjemmebesøg Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, udskrivningsrapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet E-dk På Reginshspitalets hjemmeside Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter F.eks. være kntaktpersn fr 2-3 tildelte patienter Varetage stuegangsfunktinen fr tildelte patienter Plejefrmens betydning fr sygeplejen g fr den enkelte patient Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv g plevelse af kntinuitet medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer dagens indlæggelser plejefrm Side 5 af 9

Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige vervejelser i frhld til f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelsesplanen, arbejdsplanen, plejefrm, øknmi g ansvarsmråder Persnaleplitik / persnalehåndbgen Rygeplitik Kan beherske administrative pgaver knyttet til patientfrløb Typiske patientfrløb/brgerfrløb Akutte patientfrløb: Patienter indlægges akut via Falck/Praktiserende læge/vagtlæge med f.eks. pludselig indsættende brystsmerter til bservatin fr Akut Krnar Syndrm. I tilfælde af AMI inkluderes patienten i et pakkefrløb, hvr patienten tilbydes KAG. Herefter stillingtagen til enten behandling med CABG(bypass) / PCI ballnudvidelse i Skejby eller behandling med antitrmbtisk medicin i afsnittet. En akut indlæggelse pleves fte vldsmt fr patienten g de pårørende på grund af mistanke m en livstruende tilstand. Under indlæggelsen drøftes muligheder fr evt. livsstilsændringer g dette følges p i efterfølgende ambulante frløb i hjertemedicinsk amb. Krniske patientfrløb: Krniske hjertepatienter indlægges på grund af frværring af deres tilstand eller til ptimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, frebyggende g rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvr patientens mestring af sin sygdm vægtes højt, hvr infrmatin, medicinering g selvbehandling er vigtige faktrer. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening g smertevurdering, VAS scre, Bradenskala. Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger Side 6 af 9

Den Danske Kvalitetsmdel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. Udviklingstiltag: Udvikling af infrmatinsmateriale til patienter g pårørende, fr at sikre et infrmatins- g vidensniveau fr patienten at handle ud fra Implementering af kntaktsygepleje, fr at sikre kntinuitet fr patienten i behandlings- g plejefrløb Der fregår jævnligt undervisning i afsnittet af både sygeplejefaglige g lægefaglige emner Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Det tilstræbes at de studerende møder til vagtens start. Der vil være mulighed fr at den studerende, kan følge patienten på anden afsnit. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer m ugen. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Side 7 af 9

Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Daglig drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen) Planlagt studieaktivitet, sm retter sig md udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksmhedsmråde (se bilag 3 i mdulbeskrivelsen) Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Side 8 af 9

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-pint, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde i frm af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde ved brug af relevant metde fra værktøjskassen pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige g kliniske vejledere på Hjertemedicinsk sengeafsnit Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Anne Mna Lundsgaard Januar 2014 Gdkendt af: Marts 2014 Side 9 af 9