Koncept for FLOW flexible learning objects web - et procesorienteret (faseopdelt) projektstyringsværktøj Læservejledning Denne konceptbeskrivelse skal præsentere læseren for, hvad webapplikationen FLOW indeholder og hvad det vil. Det bliver gjort gennem en beskrivelse af formålet med FLOW, hvordan det er tænkt brugt, det teoretiske fundament, strukturen i det og til sidst gennem en beskrivelse af indholdet som det ser ud pt. december 2007. FLOW er en del af et større Deff-støttet 1 projekt, der går under arbejdstitlen Learning Objects Web, hvis formål er for det første at lave en international version af SWIM, for at skabe basis for en større spredning af SWIM. Et andet formål er at skabe en webapplikation, som kan anvendes af studerende til at styre opgave- og projektarbejde og integrere informationssøgningsprocessen i en faseorienteret model med milepælsstyring (http://www.learningobjectsweb.dk 1. dec. 2005). Den internationale engelsksprogede version af SWIM er lavet med en tilhørende konceptbeskrivelse (se www.learningobjectsweb.dk). Den internationale version af SWIM vil blive refereret til som SWIM2, da der findes en tidligere, men ikke identisk, udgave af SWIM på dansk. Projekt Learning Objects Web Produkt FLOW Produkt SWIM2 Konceptbeskrivelsen skal både tjene som information om FLOW for interesserede og som udgangspunkt for en fortsat udviklingsproces af programmet sammen med ansatte i uddannelsesog biblioteksmiljøerne, samt sammen med folk, der beskæftiger sig med den informationsteknologiske side af programmet. Vi bruger betegnelserne den studerende om den primære bruger af FLOW, samt betegnelserne vejleder, underviser og informationsvejleder på videregående uddannelser om sekundære brugere. Med vejleder forstår vi en akademisk person, som er tilknyttet den studerende eller gruppe af studerende for at vejlede i de studerendes opgaveforløb eller projektarbejde. Underviser bruger vi om ansatte fra de faglige miljøer, som de studerende er den del af. Med informationsvejleder refererer vi til den del af bibliotekets personale, som underviser og vejleder i forbindelse med informationssøgning. 1 Deff står for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Mere information på www.deff.dk.
1. Formål med FLOW FLOW skal samlet set understøtte den studerendes samlede læreproces og metodiske kompetenceudvikling inden for problemløsning, akademisk skrivning og informationskompetence. FLOW er en selvstændig pædagogisk tilrettelagt webapplikation, der tilbyder et e-værktøj, som ud fra en faseopdeling kan bruges til: At styre og strukturere problemløsningen i en opgave eller et projekt. At dokumentere den arbejds- og læreproces den studerende gennemgår i opgave- eller problemløsningen. At vejlede i den akademiske skriveproces og informationssøgning. FLOW skal møde den studerende, hvor han/hun er. Derfor skal det være et produkt, der er let at integrere i de virtuelle læringsmiljøer, som de studerende allerede færdes i og henter anden support fra. Det kan f.eks. være som et link i et lms (learning management system) som f.eks. First Class, QuickPlace, Blackboard eller som et link fra et studiums hjemmeside. FLOW skal være et omdrejningspunkt for den enkelte studerendes eller projektgruppens problemløsning. Det er den enkelte studerende eller gruppen, som opretter et FLOW-projekt. Samtidigt kan FLOW være udgangspunktet for dialogen med den faglige vejleder og informationsvejlederen. FLOW kan bruges som et selvstændigt værktøj, men kan også kombineres med SWIM2, da de bygger på den samme faseopdeling og teoretiske fundament. FLOW er et online-værktøj. Hvis der er adgang til internettet, har den studerende også adgang til programmet. Der er ikke tale om et program, der rummer alt. Det er tænkt som et nemt tilgængeligt program, som understøtter projektstyring og procesrådgivning gennem den studerendes aktive brug af programmet. Den studerende bliver opfordret til at være aktiv ved at lægge arbejdsopgaver ind, lave øvelserne og skrive egne kommentarer og notater ud fra de råd, spørgsmål og modeller som læringsobjekterne præsenterer. Vi forsøger således at sikre en umiddelbar oplevelse af et her-og-nu udbytte, som den studerende kan bruge i sin videre arbejdsproces. 2. Kort om strukturen i FLOW FLOW er tilrettelagt ud fra 5 forskellige projektfaser fra idéudvikling til perspektivering, med mulighed for selvstændig projektstyring og procesrådgivning om hvad er godt at gøre i min situation i forhold til akademisk skrivning og informationssøgning. Projektstyringen sker ved, at den studerende selv lægger arbejdsopgaver og deadlines ind i forhold til de 5 faser. Procesrådgivningen består af læringsobjekter ligeledes organiseret i de 5 faser. Læringsobjekterne skal hjælpe den studerende videre i sin problemløsning enten gennem inspiration, refleksion eller gennem kom-i-gang-øvelser.
Faseopdelingen er horisontalt defineret ved Kreativ idéudvikling Kreativ udforskning Kritisk fokusering Kritisk analytisk udforskning Konklusion og perspektivering. Under hver fase har den studerende mulighed for at bruge projektstyring og procesrådgivning. Muligheden for projektstyring sker gennem Opgaver. Dokumentationen af arbejds- og læreprocessen laves i Egne arbejdsnoter og Procesnoter. Rådgivning i problemsløsningsprocessen findes under Process guide i form af læringsobjekter om Min situation, Skrivning og Informationssøgning. 3. Brug af FLOW For at få en bedre forståelse af, hvordan, hvor og hvornår FLOW kan bruges, beskriver vi her nogle eksempler. Vi tager udgangspunkt i de studerende og i FLOW som en selvstændig webapplikation. Eksempel 1: Projektgruppe på Humanistisk Informatik, 2. semester på Aalborg Universitet. På studiet bruger man allerede lms et QuickPlace, hvor de studerende kan få kursusoversigter og -materialer, lægge idéer ind i en projektbank, få gode råd om gruppedannelsen og brugen af vejlederen, læse profiler af vejledere med tilhørende links m.m. Det er de studerendes virtuelle studie- og læringsrum. Den enkelte studerende logger sig fra studiets hjemmeside på sit Quick Place. Den studerende har sin individuelle udgave af QuickPlace, men han/hun kan også vælge at dele visse funktionaliteter, som kan være relevante i forbindelse med gruppearbejde, f.eks. korrespondance mellem gruppen og deres vejleder. Her ligger også et link til den selvstændige webapplikation FLOW. Projektgruppen består af David, Jacob, Sarah og Julia. Sarah logger sig fra sit Quick Place på som ny bruger af FLOW og opretter et FLOW-projekt. Hun giver resten af gruppen adgang til det oprettede FLOW-projekt ved at udlevere sit log in. De bruger FLOW-projektet til at styre deres arbejdsproces og arbejdsfordeling, samt dokumentere deres proces. Samtidigt får de nogle gode råd og små opgaver som hjælper dem i deres skrive- og informationssøgeproces til den selvstændige opgave. På et tidspunkt på semestret er de på en studietur for at researche og evt. indsamle empiri. Der er netadgang på det vandrehjem de bor på og de logger sig på QuickPlace og får adgang til deres korrespondance med deres vejleder. Fra QuickPlace logger de sig på deres FLOW-projekt, hvor de på baggrund af deres research lægger nye opgaver ind. Inden de tog af sted havde brugt et læringsobjekt under fasen 1 Kreativ idéudvikling til at brainstorme over mulige problemstillinger. Nu går de ind under fase 2 Kreativ udforskning og bruger læringsobjektet Opgavens pentagon for at få et overblik og for at strukturere deres nuværende viden i forhold til deres idé til en problemstilling. Inden de går ud for at få noget at spise bruger de lidt tid på at dokumentere deres arbejdsproces via Procesnoter.
Linket til FLOW kunne også have ligget på deres studiums hjemmeside eller de kunne være gået direkte på FLOW s hjemmeside. Eksempel: Amerikanske studerende på Seton Hall University, New Jersey, USA. På studiet English Literature har man valgt at arbejde mere projektorienteret og med problem based learning. For at støtte de studerende, har man på den virtuelle campus for første års studerende valgt at de skal spille SWIM2 for at give de studerende en fornemmelse af, hvad det kan indebære i gruppe at arbejde projektorienteret og problembaseret. Studiets undervisere og vejledere har også valgt, at de studerende skal bruge FLOW til at strukturere og understøtte deres proces. På studiets hjemmeside er der et link til FLOW, hvor de studerende kan oprette sig som nye brugere. Den studerende bruger ders Procesnoter i den e-portfolio, som de skal lave sideløbende med projektet for at understøtte den dobbelte læreproces; dvs. i forhold den valgte problemstilling og det at arbejde problembaseret. Med udgangspunkt i den faglige vejleder En faglige vejleder kan bruge FLOW i procesvejledning af sine studerende. Via Opgaver og Procesnoter kan vejlederen få et udgangspunkt til at diskutere de valg de studerende har truffet og de overvejelser de har og har haft. FLOW s faseopdeling kan bruges som afsæt til at vejlede i forhold til de næste skridt i processen. Vejlederen kan også bruge læringsobjekterne til at spore de studerende ind på konkrete skridt i deres proces. Med udgangspunkt i informationsvejlederen Informationsvejlederen kan tage afsæt i FLOW s faseopdeling for at finde ud af, hvor de studerende befinder sig i deres proces. Samtidigt kan informationsvejlederen bruge de konkrete læringsobjekter om informationssøgning enten til at finde ud af, hvad de studerende har gjort i forhold til informationssøgning eller til at sætte dem i gang med, hvad der er godt at gøre for dem i den situation, de befinder sig i. Med udgangspunkt i underviseren Med FLOW får den metodiske underviser nogle læringsobjekter, som kan bruges som øvelser eller eksempler i undervisning om projektmetode og opgaveløsning. 4. Teoretiske byggesten i FLOW FLOW er et produkt af AUB s syn på den selvstændige opgaveløsnings faser, på den akademiske skrive- og informationssøgeproces, samt vores syn på læring. Fælles for vores teoretiske holdepunkter er, at de arbejder proces- og faseorienteret i forhold til den selvstændige problemløsning med fokus på den studerendes selvstændige konstruktionsproces. Vi kombinerer Søren Hansens og Helle Algreen-Ussings beskrivelse af et projektforløb, Carol C. Kuhlthaus (Kuhlthau 2004) opfattelse af informationssøgeprocessen og Rieneker og Stray Jørgensens syn på den akademiske skriveproces (Rienecker og Stray Jørgensen 2005). Ud fra disse har vi lavet FLOW s struktur og læringsobjekter.
Læring I FLOW forsøger vi at understøtte den studerendes læreproces ved at bruge klar formidling, ved at få dem til at reflektere over deres behov, det de har gjort eller vil gøre, og ved at aktivere dem gennem skriftlige øvelser. Læringen bevæger sig på tre planer: I forhold til det emne og den problemstilling den studerende arbejder med. Programmet skal understøtte videnstilegnelsen. I forhold til arbejdsprocessen og det at lave et projekt. Programmet skal understøtte den metodiske udvikling. I forhold til den studerendes skrive- og informationskompetence. Programmet skal understøtte den studerendes arbejdsredskaber. FLOW repræsenterer overordnet en konstruktivistisk tilgang til læring ved at hjælpe brugeren til at træffe sine egne valg i arbejdet med den selvstændige opgave og hjælp til at konstruere sin egen viden. Brugeren får hjælp til at reflektere over og udpege, hvor han er i sin arbejdsproces. Det kommer til udtryk i FLOWs grundstruktur, som består i en femdelt faseopdeling af arbejdet med den selvstændige opgave og af skrive- og informationssøgeprocessen. Til hver af disse fem faser er der en beskrivelse af, hvad der karakteriserer denne fase, samt en anbefaling af hvad der er godt at gøre i forhold til skrive- og informationssøgeprocessen. Yderligere hjælp til sin videnskonstruktion får brugeren i form af læringsobjekter, som er knyttet til henholdsvis skriveprocessen og informationssøgeprocessen for hver fase. Nogle læringsobjekter har form af refleksionsspørgsmål over f.eks. problemformuleringens kvalitet Andre læringsobjekter lægger eksplicit mere op til brugerens selvstændige konstruktion, idet brugeren bliver opfordret til at arbejde aktivt ved at forholde sig skriftligt til nogle definerede og strukturerede arbejdsspørgsmål. Til hver fase er der desuden mulighed for brugeren for at fastholde egne arbejdsnotater og hjælp til at forholde sig på et metaplan til sin egen læreproces og videnskonstruktion. FLOW hjælper brugeren med at reflektere over sit arbejde og til at træffe valg, men det er brugeren selv, der træffer valgene. Projektforløbet Oftest er der tale om en proces, der strækker sig over et helt semester, hvor den studerende går fra uvished til vished, fra usikkerhed og frustration til afklarethed og lettelse, fra problem til løsning. Lektor Søren Hansen og Helle Algren-Ussing har på Aalborg Universitet beskrevet projektforløbet og dets forskellige faser i SLP-bogen samarbejde, læring og projektstyring (Hansen og Algren-Ussing). De beskriver projektforløbet som uoverskueligt og kompliceret, men opdelt i faser. Sat ind i et faseforløb karakteriseres de første faser som præget af usikkerhed. Denne usikkerhed er en naturlig del af projektforløbet, idet man ikke har den nødvendige viden til at træffe beslutninger (http://slp.plan.aau.dk/).
Skriveprocessen I FLOW kobles den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen for at understrege, at de er to sider af den samlede læreproces. FLOW tager udgangspunkt i den ny akademiske skriveproces, som den beskrives i Lotte Rieneckers og Peter Stray Jørgensens Den gode opgave (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 75 ff). Den væsentligste pointe med den ny i forhold til den gammeldags skriveproces er, at man først og fremmest skal skrive og så revidere, frem for at planlægge alt, før man skriver. Dette syn på skriveprocessen passer til arbejdsprocessen i den selvstændige opgave, hvor den studerende udvikler, undersøger og afprøver, analyserer og kritiserer, og konkluderer i en iterativ proces. Rieneckers og Stray Jørgensens syn på skriveprocessen er opdelt i elleve punkter som illustrerer en lineær proces, men som de selv skriver, springer man ofte mellem punkterne. F.eks. når man går tilbage og skriver noget om efter at have konstrueret ny viden. De elleve punkter er (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 85): Emnevalg Tænkeskrivning Bred litteratursøgning og læsning Foreløbig problemformulering Målrettet litteratursøgning Læsning og skrivning Feedback på kladde Revision Endelig problemformulering Disponering Lærerbedømmelse
Overordnet set bevæger skriveprocessen sig fra et søgende kreativt udgangspunkt (1-5) til et målrettet kritisk analytisk slutpunkt præget af klarhed (6-11). Dvs. man konstruerer sin viden undervejs i skriveprocessen, og man arbejder med at adskille det at skrive ukritisk og uredigeret, og at skrive kritisk og redigeret. Skrivningen af de enkelte afsnit til færdige afsnit bevæger sig i en proces fra råstof- og arbejdspapirer med fokus på indhold til modtagerrettede og afleveringsklare læserpapirer med fokus på form (Rienecker og Stray Jørgensen 2005, p. 95). I den ny skriveproces udgør informationssøgning to selvstændige punkter (3 og 5), som repræsenterer den brede orienterende informationssøgning og den målrettede og afklarede, hvilket er i tråd med forståelsen af informationssøgeprocessen i FLOW. Vi har valgt at lade informationsøgningen udgøre en proces sideløbende med skriveprocessen og laver derved den brede og den målrettede informationssøgning til faser i informationssøgeprocessen. Informationssøgeprocessen Som i SWIM er det Carol C. Kuhlthaus beskrivelse af informationssøgningsprocessen, som er den grundlæggende model for vores faseorienterede tilgang. Det væsentligste er Kuhlthaus understregning af, at der er tale om en proces, som er en del af en samlet konstruktivistisk læreproces, og som udvikler sig på et intellektuelt og et følelsesmæssigt niveau (Kuhlthau 2004). Kuhlthau betragter informationssøgeprocessen som en del af en overordnet læreproces. Hun udvider derfor også bibliotekarens funktion fra at være én som primært organiserer, udpeger og rådgiver om kilder til at være en procesvejleder med fokus på den studerendes informationsbehov (Kuhlthau 2004, p. 107ff). Kuhlthau opstiller en model for informationssøgeprocessen. Den viser informationssøgeprocessens opgaver som en faseopdelt proces, og hvad der karakteriserer disse faser på et følelsesmæssigt, kognitivt og et handlingsmæssigt plan. En vigtig opgave for bibliotekaren/informationsvejlederen er sammen med den studerende at identificere, hvor i processen vedkommende er, og vejlede ud fra det. Der er således forskel på at vejlede en optimistisk studerende, som lige har valgt emne, i forhold til en frustreret og usikker studerende, som har brug for at orientere sig i et givent problemfelt, og i forhold til en afklaret studerende som ved, hvor han/hun skal hen med sin opgave. Informationssøgeprocessen Tasks Feelings (affective) Initiation Uncertainty (topic) Selection Optimism (prefocus) Exploration Uncertainty, Confusion Frustration Doubt (focus) Formulation Clarity (information) Collection Sense of direction/ confidence Presentation Satisfaction or dissatisfaction Thoughts (cognitive) Vague Focused Actions (physical) Seeking relevant information exploring Increased interest Seeking pertinent information documenting (Kuhlthaus model for informationssøgeprocessen, Kuhlthau 2004, p. 82.)
De tre modeller repræsenterer forskellige sider af den studerendes arbejdsproces; det at skrive, det at søge og det at problemløse. De repræsenterer samtidigt et bud på de faglige, akademiske og personlige kvalifikationer, som den højtuddannede skal opnå. Den studerende skal lære at problemafgrænse og bearbejde, den studerende skal lære en udviklende skrivestrategi og informationssøgestrategi for at kunne lave den endelige selvstændige problemløsning. Pointen med at inddrage de tre modeller er, at der er flere sammenfald og ligheder mellem dem, og dermed grobund for at finde et fælles udgangspunkt for de forskellige vejledere, der omgiver den studerendes faglige, akademiske og personlige udvikling. Projektfasemodellen og informationssøgeprocessen lægger vægt på den studerendes følelsesmæssige udvikling, som en vigtig del af processen og dermed også for vejledningen. Det er især de første fasers usikkerhed, uvished og frustration, der træder frem. Der er sammenfald mellem at dele informationssøgning op i to med to forskellige mål, som det ses i den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen. Den første brede eksplorative søgning og den anden målrettede informationsindsamling. De tre modeller bevæger sig alle fra den åbne, uvidende, idéudviklende og orienterende begyndelse til den afklarede, målrettede, afgrænsede og vidende slutning. Problemanalysen og -afgrænsningen støttes af tænkeskrivningen og den brede eksplorative informationssøgning og afsluttes med den foreløbige problemformulering. Problembearbejdningen støttes af fokuseringen, den målrettede informationssøgning og læsning og skrivning. De tre modeller illustrerer processen som lineær, men der er reelt tale om et mere krøllet og iterativt forløb, hvor man vender tilbage til tidligere faser f.eks. for at justere mål eller problemstilling. Ligeledes kan der være tale om, at forskellige dele af et projekt bevæger sig i forskellige tempi. 5. Tekniske krav FLOW er webbaseret. Man kan kunne logge sig på, og oprette og gemme alle de FLOWprojekter man vil. Der kan være én eller flere brugere af samme projekt. Flerbruger kan f.eks. opnås hvis den, der opretter et projekt, deler sit password med andre 2. Hver gang den studerende åbner sit FLOW-projekt, starter det op med den sidstgemte version på siden. AUB kan hoste FLOW, men der er også mulighed for at den enkelte uddannelsesinstitution eller uddannelsesbibliotek hoster FLOW. I sådan et tilfælde skal der være en central FLOWadministrator, som kan lave visse ændringer i design og som kan lægge nye generelle læringsobjekter ind under Skriveproces og Søgeproces. Almindelige brugere kan kun lægge nyt ind under Egne læringsobjekter i form af links. For nogle af de Flash-producerede læringsobjekter er der mulighed for at interagere med dem ved skrive i definerede tekstfelter. Ved andre læringsobjekter er der kun mulighed for at skrive 2 På sigt forestiller vi os at man kan tilgå en profil-database over studerende og ansatte (en gruppe-rolle-database) og give andre lov, f.eks. medstuderende eller vejledere, til at være med i et fælles FLOW-projekt. I dette tilfælde er der ikke tale om en database i FLOW, men om en central database på en given uddannelse, som kan integreres med FLOW.
egne kommentarer i relation til læringsobjektet i et eller flere selvstændige tekstfelter. Alle kommentarer kan gemmes og redigeres i. 6. Struktur, funktionalitet og indhold i FLOW 6.1 Den horisontale og vertikale struktur FLOW tilbyder den studerende at se sin selvstændige opgave som en proces, der består af 5 forskellige faser, som er kendetegnet ved forskellige behov på forskellige tidspunkter. Faseopdelingen er den bagvedliggende ramme for hele FLOW, som alle funktioner i et eller andet omfang relaterer sig til. Den horisontale procesorienterede struktur styres af faseopdelingen. De 5 faser er: 1. Fase kreativ idéudvikling. 2. Fase kreativ udforskning. 3. Fase kritisk fokusering. 4. Fase kritisk analytisk udforskning. 5. Fase kreativ analytisk perspektivering Fase 1 Kreativ idéudvikling I denne fase handler det om at starte den kreative proces, at få slynget nogle ideer på bordet og arbejde med dem. I den proces skal man forfølge de ideer, man allerede har fået. Ideerne skal man bruge til at finde ud af hvad man skal søge informationer om i fase 2, og for at kunne vurdere hvilke retninger der vil være brugbare at bevæge sig i for at komme til at arbejde med noget, der er spændende og engagerende og fagligt holdbart. FLOW anbefaler at komme i gang med idéudviklingen ud fra et overordnet emnevalg eller temaramme vha. forskellige idéudviklingsteknikker. I forhold til informationssøgning anbefaler FLOW, at man sætter sig ned og tager udgangspunkt i den viden, man allerede har personligt og evt. i gruppen. I det samspil man har med andre omkring opgaven, kan man få flere ideer og sætte ord på dem, så man kommer i gang med udvikle sine ideer. Fase 2 Kreativ udforskning Formålet med fase 2 er at arbejde hen i mod overblik som skal bruges til at skabe klarhed om projektets retning. Den kreative udforskning består ikke i at lave kreative eller spidsfindige løsninger på sine informationsbehov. Det kreative ligger i at have en åben tilgang til idéerne og til mulige sammenhænge i vidensfelterne. Dvs. at man udforsker de forskellige grene af gruppens foreløbige notater i overfladen, for senere at kunne fokusere og vælge til og fra. Strategien i denne fase er at få overblik over vidensfelter og mulige problemstillinger. Først senere, i fase 4, skal man udforske i dybden. FLOW anbefaler at komme i gang med at skrive for at få noget at forholde sig til, samt at få struktur på idéudviklingen. Det handler om at komme i gang med den opgave, som man skal udføre. Dvs. at man skal gå i gang med tænkeskrivning og langsomt blive mere afklaret i skriveprocessen og ikke før. Det anbefales at søge efter information, der er lettilgængelig, letforståelig, skaber oversigt samt inspirerer, da målet er at få overblik hvad idéerne kan indeholde af emner og problemstillinger. Der er ikke altid tale om videnskabelige kilder. Informationen skal bruges
som inspiration, til at få overblik, og til at få et grundlag for i overgangen til fase 3 at kunne vælge til og fra. Fase 3 Kritisk fokusering Man befinder sig nu i en fase, hvor man skal udnytte det overblik som netop er skabt, dels gennem begrebsafklaring indenfor emneområdet, dels gennem kreativ udforskning af interessante problemstillinger. Man står nu overfor at skulle vælge fokus og lægge sig fast på en problemstilling og en problemformulering. Det er ikke den endelige problemformulering, da indsigten/videnskonstruktionen gennem fase 4 vil præge præciseringen af problemformuleringen. Ved afslutningen af fase 3 kan man således beskrive sit mål og definere fokus for den selvstændige opgave. Man har opnået a sense of direction man ved hvilken vej man skal gå. Man er derfor i høj grad derfor også opmærksom på ens informationsbehov, dvs. hvad man mangler viden om. FLOW anbefaler, at du kritisk analyserer resultaterne af udforskningen, bearbejder og strukturerer det, samt lægger dig fast på en problemstilling. Enten ved at vælge at forfølge én af idéerne fra de foregående faser eller ved at kombinere flere idéer. I forhold til informationssøgning anbefales det, at man arbejder med de informationer, som er indsamlet for at fokusere, samt at man bruger tiden til at forberede den uddybende informationssøgning ved at udarbejde en nøgleordsliste, som derefter kan anvendes som søgeord, enkeltvis eller i kombination, i den efterfølgende informationssøgning. Fase 4 Kritisk analytisk udforskning Formålet med denne fase er at udforske ens problem grundigt på baggrund af videnskabelig information, dvs. indsigt i vidensfelterne. Man skal arbejde med data, som man kan analysere og udforske kritisk, og man skal dokumentere udforskningen i udkast, som i løbet af fase 4 bliver til færdige kapitler. Denne fase er på mange måder den tungeste og mest arbejdskrævende del af skriveprocessen. I denne fase ved man hvor opgaven skal hen. Man kan mere præcist definere sit informationsbehov på baggrund af den orienterende udforskning i fase 2 og arbejdet med materialet i fase 3. Usikkerheden afløses af klarhed. Man laver målrettet informationssøgning, laver sin endelige problemformulering og begynder at læse og skrive med færdig kapitler for øje i modsætning til i fase 1. FLOW anbefaler, at man arbejder hen imod indholdsmæssige færdige afsnit. Mht. informationsøgning anbefaler FLOW, at man bruger tid på at udvælge de relevante videnskabelige informationsressourcer (databaser), som er tilgængelige via f.eks. biblioteket og søge struktureret 3, og på baggrund af dette vurdere, hvilket materiale der kan indgå som bærende information i problemløsningen. 3 Her er også en vis kreativitet og tilpasning til databaserne en del af at være god til at søge information.
Fase 5 Konklusion og perspektivering Formålet med fasen er at få svaret på problemformuleringen, samt at perspektivere den vidensproduktion, som kommer til udtryk i konklusionen. Man viser hermed, at man har en overordnet faglig indsigt, og at man kan sætte sine dokumenterede opdagelser ind i relevante sammenhænge. F.eks. hvilke nye problemstillinger opstår der i kølvandet på ens konklusioner. En god perspektivering kan også anvendes som et afsæt til en god diskussion ved en mundtlig eksamen. Resultatet skulle gerne blive forudsigelser, relationer, handleanvisninger og/eller nye forskningsområder præsenteret i et færdigt afsnit eller kapitel. Perspektiveringen kan ofte ende med at stille et nyt spørgsmål, der kan minde om konturerne af en ny problemformulering. FLOW anbefaler, at man holder sine resultater op imod sin problemformulering, og ser på hvilke nye spørgsmål konklusionen stiller. I forhold til informationssøgningen anbefaler FLOW at tage udgangspunkt materiale, man har valgt fra på et tidligere tidspunkt, Dvs. først søge i den viden man har konstrueret og det materiale man har ved hånden her og nu. Det er samme strategi som i fase 1, men nu er ens videnskonstruktion og indsigt i problemstillingen mange gange større. Man kan også vælge at inddrage orienterende materiale, som passer i niveau og detaljeringsgrad i forhold til den perspektivering, man vælger at lave. 6.2 Funktionalitet My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools Udgangspunktet i FLOW er projektstyringsdelen, mens en procesguide tilbydes som hjælp. FLOW er delt mellem en specifik del, hvor brugeren kan lægge sine egne opgaver, deadlines, links, kommentarer og besvarelser ind (My tasks, stuff, comments, process notes og projects), og en generisk del med læringsobjekter og redskaber (Process guide og Tools), som programmet er født med. De forskellige funktioner og navigationsmuligheder er tilgængelige via en gennemgående menu- eller navigationsbjælke. Fasebeskrivelserne og de tilhørende læringsobjekter sikrer den horisontale progression. Den vertikale struktur viser sig i form af FLOW s funktionaliteter, som er de samme trods forskellighed i faserne. Men den studerendes selvstændige bidrag via funktioner vil være forskelligt fra fase til fase. Under hver enkelt af de forskellige funktioner bliver den studerende bedt om at forholde sig til, hvor det enkelte bidrag skal placeres i forhold til faserne.
Den specifikke del My Projektstyring My tasks My stuff My comments My process notes My projects Ideas Explore Focus Research Conclude My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines My tasks and deadlines Den studerende logger sig på fra FLOW s login-side. Herefter starter FLOW op med en side, der viser en oversigt over faser og de opgaver, brugeren har lagt ind i de enkelte faser (første gang er felterne tomme). Den studerendes FLOW-projekt starter altid op med denne oversigt over faser, opgaver og deadlines. My tasks Klikker man på My tasks får man mulighed for lægge opgaver med tilhørende deadlines ind. Man bliver bedt om at forholde sig til i hvilken fase den skal placeres i og evt. hvilken status den har, deadline og hvem der er ansvarlig for udførslen. My stuff Under My stuff kan man lægge links ind til evt. andre læringsobjekter eller andet, som man synes er relevant i problemløsningen. Man bliver bedt om at placere det i forhold til én de fem faser og kort beskrive formål og indhold. My comments Ved alle læringsobjekterne under Process guide er der mulighed for enten at lave besvarelser direkte i det enkelte læringsobjekt eller at skrive nogle kommentarer i et særskilt tekstfelt. De bliver gemt under My comments. Besvarelserne bliver gemt i forhold til de fem faser alt efter, hvor læringsobjektet er placeret. My process notes Til hver fase stilles der fra programmets side tre proces-spørgsmål, som giver den studerende en nem måde at reflektere over de valg og fravalg som foretages i forbindelse med den selvstændige opgaves faser og dermed også i læreprocessen. De findes under My process notes og gemmes i forhold til hvilken fases proces-spørgsmål, der besvares. My projects Under My projects kan man se en oversigt over oprettede FLOW-projekter eller oprette et nyt.
Den generiske del Process guide - Tools 1 ideas 1 Watch intro 2 explore 2 Help 3 focus 3 SWIM 4 research 5 conclude All Proces guide Klikker man på Process guide kan man vælge en fase for at se udvalgte læringsobjekter eller man kan vælge at få en oversigt over alle læringsobjekter. Til alle 5 faser er der en side, som indeholder læringsobjekter, der hjælper den studerende til at identificere sin situation og sine behov, og som giver anbefalinger til, hvad der godt at gøre i forhold til situationen. Anbefalingerne understøttes af andre læringsobjekter, som består af øvelser, råd og vejledning i den akademiske skrive- og informationssøgeproces. Neden for er der en oversigt over FLOW s læringsobjekter med placering og en kort didaktisk beskrivelse. Tools Under Tools kan man via Help få korte beskrivelser af FLOW s funktioner, samt se introduktionen til FLOW. Der vil også være link til SWIM2, som er den anden del af projektet Learning Objects Web. 6.3 Indhold Den studerende er udgangspunkt og omdrejningspunktet i FLOW det betyder, at vi tager udgangspunkt i hans erfaringer, behov, motivation og evner. Sammen med den konstruktivistiske læringsforstålse, der ligger til grund for FLOW, stiller dette krav til alle læringsobjekternes indhold og form, nemlig at de skal være: Korte, enkle og let tilgængelige. Målet er ikke at give detaljeret information, men kort kom-igang hjælp. De skal også være relevante og brugbare. Den studerende skal opleve relevansen af værktøjerne, og derfor skal de knytte an til den studerendes egne opgaver/projekter og opfordre til at afprøve værktøjerne i praksis. For at sikre brugbarheden giver læringsobjekterne mulighed for et umiddelbart og synligt udbytte, hvis den studerende vælger at lave øvelserne eller bruge kommenteringsfeltet. Læringsobjekterne skal involvere den studerende og opfordre til aktivitet, og samtidigt være støttende, bibringe ny viden, og motivere refleksion. Nogle af læringsobjekterne er lavet i flash og med videoklip, hvor Thomas (vejleder) og Emily (informationsvejleder) fra SWIM2 er gennemgående figurer. Andre læringsobjekter er en blanding af tekst og illustrationer. Nogle læringsobjekter indeholder øvelser, mens andre giver mulighed for at bruge kommentarfeltet. Læringsobjekterne skal også være kreative og direkte i deres formidling. Udtrykket skal ramme den primære målgruppe de studerende og må gerne være kreativt, så det til tider lidt tunge og kedelige indhold kan glide lettere ned. FLOW skal være et værktøj, der ikke blot er nyttig, men også interessant og underholdende at bruge.
Læringsobjekter under Process guide fordelt på faserne I alle faser My situation For hver fase er der et læringsobjekt, der hedder My situation. Det indeholder en kort beskrivelse af fasen, således at den studerende kan identificere, hvor langt hun er nået i sit eget projekt. Beskrivelsen skal kort og klart fortælle, hvad der karakteriserer denne fase, hvilke opgaver man skal udføre i denne fase, og sidst hvilket resultat/outcome der kan forventes. Fase 1 - Ideas 1.1 My situation My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 1.2 Brainstorming Flash med Thomas. Mulighed for øvelse. Begynd med at brainstorme vha. postits. Teknikken er god, når du skal finde på et emne inden for de rammer studiet stiller. 1.3 Is it a good idea Brug en tjekliste som kritiske briller på emnet eller emnerne. Vælg derefter det/de, som du vil udforske mere. 1.4 Use your own knowledge Flash med Emily og kommentarfelt. Brug den viden I allerede har til den første informationssøgning. Fase 2 - Explore 2.1 My situation My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 2.2 From ideas to first drafts get it out! Flash med kommentarfelt. Få inspiration til, hvad du kan gå i gang med at skrive. 2.3 What, why, how? Get an overview Flash med Thomas og øvelse. Udforskning og afprøvning af ideer vha. opgavens pentagon, som bruges til at skabe overblik over, hvad man skal udforske. 2.4 What do I need? Flash med Emily og øvelse. Identificér dine informationsbehov på dette tidspunkt i processen vha. opgavens pentagon.
2.5 Quick information Flash med Emily og kommentarfelt. Liste over hvilke typer materialer, der generelt er gode at bruge i denne fase. 2. 6 Are you ready to move on? Tekst, illustration og kommentarfelt og øvelse. En tjekliste før man rykker videre. Fase 3 - Focus 3.1 My situation My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 3.2 From overview to focus Flash med Thomas og øvelse. Fokuser dit valg af problemstilling vha. Opgavens pentagon. Overblik over resultatet af den udforskende informationssøgning skal bruges i fokuseringsprocessen til at vælge hvilke af idéerne eller mulige kombinationer man vil gøre til ens problemstilling. 3.3 Do you have a (good) problem? Syv spørgsmål, der kan medvirke til at kvalificere dit valg af problemstilling. 3.4 Do you have the keywords? Flash med Emily og øvelse. Brug Opgavens pentagon til at finde dine nøgleord, som bliver dine søgeord i den målrettede informationssøgning. Fase 4 - Research 4.1 My situation My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 4.2 Does it make sense to others? Gode råd om, hvordan man går fra skriftlige udkast til færdige kapitler. 4.3 Who said that? Source criticism and references Flash, tekst, illustration og kommentarfelt. Få vejledning i at være kildekritisk og i hvordan du håndterer dine kilder/referencer. 4.4 What do I need? Flash med Emily og kommentarfelt. Få hjælp til at finde ud, hvilken type information du har brug for eller hvilken slags materiale du kan bruge til hvad.
4.5 Am I looking the right place? Flash med Emily og kommentarfelt. Tjekliste, der hjælper dig med at lede de rigtige steder efter den information, du har behov for. 4.6 Emily's Tips & Tricks Gode råd inden du går i gang med din målrettede informationssøgning. Fase 5 - Conclude 5.1 My situation My tasks My stuff My comments My process notes My projects Process guide Tools 1 ideas 2 explore 3 focus 4 research 5 conclude All 5.2 Tie up loose ends Hjælp til refleksion over, hvad en konklusion skal indeholde. 5.3 Look back, reflect, put into perspective Flash med Thomas og øvelse med kommentarfelt. Få hjælp til at komme i gang med din perspektivering. 5.4 Use your knowledge! Flash med Emily, illustration og kommentarfelt. Gode råd om informationssøgning, når du skal til at lave en perspektivering. Afslutning FLOW vil gerne være et dynamisk program. Dvs. at vi forestiller os, at der løbende kan tilføjes nye læringsobjekter, som bliver placeret i den generiske del af FLOW. Vi ønsker at understøtte en proces og give den studerende nogle studiemæssige muligheder og redskaber, men det er ikke vores ønske at kontrollere processen. Det er den studerendes proces i forbindelse med problemløsning og læring, det handler om. God fornøjelse! Aalborg Universitetsbibliotek Kontakt og yderligere information: Lotte Stehouwer Øgaard Fagkonsulent og fagkoordinator Email: ls@aub.aau.dk Tlf.: 99409379 Thomas Vibjerg Hansen Udviklingskonsulent Email: tvh@aub.aau.dk Tlf.: 99407306 Niels Jørgen Blaabjerg Udviklingskonsulent Email: njb@aub.aau.dk Tlf.: 99407304