Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 08 juni 11 Vejle Handelsgymnasium HHX Dansk A Klaus Brandt/Nils Elgaard Schrøder/Sara Krogh HH3A-INNO Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet 400 års Litteratur Kulturmødet Sprog og Kommunikation Nyere tid Ny dansk realisme Myter og Mytemotiver Journalistik/mediehistorie med særlig fokus på journalistik og dokumentar Det Moderne Gennembrud Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel Side 1 af 14

14 Titel 15 Side 2 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet Kernestof Rolf Jensen: Det er svært at spå især om fremtiden, Press 1989. Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre, 1932. Carsten René Nielsen: Til mine Forældre, 1993. Mary P. Shelley: Af Frankenstein, 1816. Pia Tafdrup: I spejlet, 1982. Troels Krarup Frandsen: Evig søgen efter Identitet, Jyllands-Posten 2002. Michaels Strunge: Livets Hastighed, 1978. Morten Nielsen: Skæbne, 1945. Anders Bodelsen: Drivhuset, 1965. Trine Eiby: Livet er en Lyst, Weekendavisen 2002. Helle Helle: Mit Arbejde i Biler og Dyr 2000. Christian Kampmann: Løsrivelsen, 1965. Benny Andersen: I begyndelsen i Denne kommen og Gåen 1993. Ulla Ryum: Middagspause, 1970. Mads Qvortrup, De er indfødte, ikke dumme, 2009. Annemette Kure Andersen: Cyklen i Små Afvigelser, 2003. Harald Slott-Møller: Foråret, 1896. Edvard Munch: Pubertet, 1894. Lene Winther: Unge i livsfarlig leg med Stoffer, Politiken 2005. Jakob Ejersbo: Af Nordkraft, 2002. Tom Kristensen: Af Hærværk, 1930. Få dine penge til at række længere, Tjeck 2003. Sidsel Falsig Pedersen: En hel dags Kærlighed, 1997. Mads Brenøe: En sjov Sommer, 1998. Erik Bork: Det Perfekte Liv, 2002. Hovedværk: Nordkraft (film) 2005 Supplerende stof Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, 2005. s. 7-72 Omfang Side 3 af 14

Særlige Fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra historiske, kulturelle og samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Progressionen sikres ved at stoffet er ordnet efter stigende sværhedsgrad. Ligeledes arbejdes der med stigende taksonomiske niveauer, således tilgodeses vidensplanet ved at arbejde med tekstanalyse ud fra bogen Jørgen Ingemann Knudsen: Tekstanalyse.dk. Dette skal føre til at eleverne besidder færdigheder i at analysere og perspektivere tekster. Endelig er den sidste taksonomiske værdi tilgodeset ved at eleverne tager personlig stilling og ved at bidrage til deres egen identitetsdannelse. Gruppearbejde, klasseundervisning, pair-work, fremlæggelser og projektarbejde. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold 400-års Litteratur det kulturelle møde Kernestof Folkevisen Elverskud Ludvig Holberg: Epistel 434 Muhammeds Lære, 1749. Adam Öhlenschlæger: Det er et yndigt Land, 1819. N. F. S. Grundtvig: Danmarks Trøst, 1820. H. C. Andersen: Danmark mit Fædreland, 1850. Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads, 1890. Johannes V. Jensen: Negren, 1907. Martin Andersen Nexø: Den evige Jøde, 1913. Karen Blixen: Ex Africa, 1915. Tom Kristensen: Rio Janeiro, 1920. Side 4 af 14

Tove Ditlevsen: Appelsiner, 1948. Poul Henningsen: Ulandsvise, 1961. Leif Panduro: Uro i Forstæderne, 1962. Dan Turell: Storebror Sam, 1975. Henrik Nordbrandt: Europarejse, 1992. Benny Andersen: Verdensborger i Danmark, 1995. Jens Galshøit: Survival of the Fattest, 2006. Natasja: Danmark mit Fædreland, 2007. Jo Brand: Frigjorte Danmark. Fra Porno til Frisindede Forældre og Berusede Danmark. Druk og madglæde i Dem om Os. Danskerne set med andre øjne, 2008. Hovedværk: Merete Pryds Helle: Oh, Romeo, 2007. Omfang Særlige Fokuspunkter Supplerende stof Gert Hofstedes kulturdimensioner www.geert-hofstede.com Georg Bank-Mikkelsen et al. Det Kulturelle Møde, Systime, 2005. Indvandring og Globalisering i Håndbog i Kulturpsykologi. Et fag på Tværs. 2003. Johannes Fibriger et al: Litteraturens Veje, Systime, 2004-2007 Dette fokusområde dækker en række perioder fra middelalderen frem til begyndelsen af det 21. århundrede. Eleverne har via læsningen af et antal tekster af kanonforfattere opnået en bredere og gerne dybere forståelse - af hovedtræk af udviklingen indenfor dansk litteratur op gennem litteraturhistorien. For at skabe en rød tråd i forhold til de læste tekster, har fokus udover den historiske vinkel været lagt på det kulturelle møde, således, at hovedparten af teksterne har en holdning til forskellige kulturmøder. Eleverne har derfor ud fra kulturteori arbejdet med at analysere og vurdere aspekter af udviklingen i menneskesyn og værdigrundlag i det kulturelt globale samfund. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, mundtligt og skriftligt arbejde. Side 5 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Sprog og Kommunikation Indhold Peter Heller Lützen, Sprog og kommunikation, 2005. Peter Heller Lützen, Sprog og kommunikation, tekster og arbejdsspørgsmål, 2005 Analyse af forskellige offentlige brochurer, lejlighedssange, digte, avisartikler osv. Omfang Særlige Fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Hoveværk: Analyse af avisartikler Kompetencer, læreplanens mål, progression Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med det bredtfavnende område: Sprog og kommunikation og herved får kompetencer til: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden Bliver bevidste om sprogets betydning Får indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. Kan analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 6 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Nyeste tid Ny Dansk Realisme Rasmus Grøn m. fl.: Nye Øjne at se med 2006, s. 9-23 (Introduktion) Simon Fruelund, Mælk, 1997. Jens Blendstrup, Sofus er læge og mor er syg, 2002. Sidsel Falsig Pedersen, Heavy Metal, 2005. Pia Juul, En flinker fyr, 2005. Jan Sonnergaard, Frels de raske skyd en syg!, 2001. Jesper Wung-Sung, Stjerneøl, 2000. Merete Pryds Helle, Pels, 2002. Robert Zola Christensen, Vaskehallen, 2003. Søren Toft, Bryllup med Eliza, 2003. Hovedværk: Biografier Michael Noer, En rem af huden, 2003 Mette-Ann Schepelern, Eksklusion, 1997 Maiken Wexø, Ronnie Rocket, 1997 Laurits Munch-Petersen, Forførerens Fald, 2007 Det Danske Filminstitut: Hvad er dokumentarfilm? Supplerende Stof: Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, 2005. Omfang Særlige fokuspunkter Eleverne skal i dette fokusområde opnå en viden om samtiden (ca. 1997 og frem til i dag) set ud fra forskellige tekster og genrer. Der er som fokusområdets titel indikerer - mere tale om tendenser frem for en egentlig periode med epokalt fokus. Eleverne skal via forskellige tekstnedslag derved opnå en bredere indsigt i det moderne og dynamiske samfund, hvor det kulturelle udtryk er under konstant forandring. Side 7 af 14

Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Side 8 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Myter og Mytemotiver Læste tekster Forløbet tager afsæt i Myter og mytemotiver (Ove Benn og Jørn Jacobsen 1999-2000). Følgende tekster er læst: - Syndefaldsmyten: 1. Mosebog kapitel 2 og 3 - Den blomstrende have (Naja Marie Aidt 1993) - Pygmalionmyten: Af Ovids Forvandlinger, 10. sang vers 243-297 - Drømmeidealet (J. P. Jacobsen 1868) - Narcissosmyten: Af Ovids Forvandlinger, 3. sang vers 341-510 - Klip fra American Psycho (Mary Harron 2000) Ødipusmyten: Af Sofokles Kong Ødipus - Lystfisker (Ib Lucas 1983) Skriftligt arbejde - Grupperapport over 1 af teksterne Rama Sama (Anders Bodelsen), Skabelsen af Bianca (Dorrit Willumsen), Nedstyrtningen (Sven Holm), Af Transit (Søren Damm), Hvad tror du jeg tror? (Vita Andersen), Lille spejl på væggen der (Bjarne Reuter) Omfang Særlige fokuspunkter Hovedværk - Filmen Kundskabens træ - Myten om Ødipus, herunder diskussion af relationen til forældre - Myten om Pygmalion, herunder diskussion af kærlighed - Syndefaldsmyten, herunder diskussion af seksualitet og det ubevidste - Myten om Narcissos, herunder diskussion af unge i dag og narcissisme - Myters relevans i dag Side 9 af 14

Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Side 10 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Journalistik/Mediehistorie Teori-teksterne er fra: Dybris, Anja; Grundtvig, Linda og Petersen, Stig (2004): Journalistik i dansk. Systime. Side 17-21: Historisk rids og forskellige medier Side 29-31: Mediernes magt og rolle Side 35-36: Mediernes magt og rolle eksempler Side 43-49: Journalistiske genrer Side 55-57: Nyhedskriterierne Side 63-68: Journalistiske spilleregler Side 75: Billeder og layout Side 123-125: Interviewet Side 132-134: Reportagen Side 141-144: Featuren og New Journalism Side 159-164: Causeriet Side 175-176: Anmeldelsen Side 183-187: Kommentaren Derudover gennemgang af ordklasseanalyse. De analyserede tekster Djævelen på min skulder (Jyllands-Posten, 22/2 2010) Fredagsbar for fuld musik (Jyllands-Posten, 14/9 2008) Borgmester med rygmærke (Vejle Amts Folkeblad, 24/4 2010) Analyse af de største avisers formålsparagraffer mht. etik og moral (journalistiske spilleregler) Dokumentar - Hovedværk Dagbog fra Midten, 2008 Forførerens Fald, 2008 Om dokumentargenren www.detdanskefilminstitut.dk Side 11 af 14

Omfang Særlige fokuspunkter Journalistiske genrer Journalistiske virkemidler Etik og moral i journalistik Sproglig analyse Herudover har eleverne arbejdet med dokumentaren. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde, elevoplæg (herunder power point oplæg), cooperative learning. Side 12 af 14

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Det Moderne Gennembrud Kernestof J. P. Jacobsen: Af: Niels Lyhne (1880) J. P. Jacobsen: Af: Fru Marie Grubbe (1876) J. P. Jacobsen: Fru Fønss (1882) J. P. Jacobsen: To verdener (1878) Henrik Ibsen: Af: Et Dukkehjem (1879) Amalie Skram: Af: Constance Ring (1885) Herman Bang: Frøkenen (1885) Herman Bang: Ved Vejen (1886) (HOVEDVÆRK) Herman Bang: Franz Pander (1885) Henrik Pontoppidan: Bondeidyl (1883) Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden (1887) Henrik Pontoppidan: Under Aaget (1885) Anton Nielsen: Hyrdedrengen (1861) Holger Drachmann: Engelske Socialister (1871) Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime, 2004 - Eleverne har set videoen Det moderne gennembrud (ca. 30. min), der fungerede som en kort indføring til perioden det moderne gennembrud. Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som litterær periode og fokusområde. Måden, de har arbejdet med perioden på, har primært været tematisk orienteret for at skabe en god struktur på de mest centrale problemstillinger inden for det moderne gennembrud. De har læst forskellige skønlitterære tekster, der tematiserer det moderne gennembruds væsentligste temaer der alle kan opsummeres under de overordnede temaer: Køn, kirke, klasse og samfund. Dertil har vi arbejdet med Herman Bangs roman Ved Vejen som hovedværk til perioden. Side 13 af 14

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, hurtigskrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 14 af 14