1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)



Relaterede dokumenter
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Status for sprog og læsning i indskolingen

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Læsevejlederen som ressourceperson

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Handleplan for læsning Sparkær Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Handleplan for læsning

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Fag, fællesskab og frisk luft

De pædagogiske læreplaner og praksis

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Skolens handleplan for sprog og læsning

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læsevejlederens funktioner

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Pædagogiske læreplaner isfo

Læsepolitik Skolen på Duevej

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Strategi for Sprog og Læsning

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Velkommen i skole. Kære forældre

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Sprog- og læsepolitik

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Læse-skrivehandleplan

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Sprog- og læsehandlingsplan for Kragelundskolen Mål. Status og indsatsområder

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Helhedsskole på Issø-skolen.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Læsebånd Friskolen Østerlund

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Principper for trivsel

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Handleplan for læsning

Transkript:

HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder, så de kan udtrykke sig i et aktivt og engageret sprog i såvel faglige som sociale sammenhænge. udvikler deres lyst og evner til at læse - og benytter sig aktivt af dem. 1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) Målet er, at eleverne giver udtryk for deres videbegærlighed og nysgerrighed over for omverdenen og herigennem styrker deres begrebsdannelse og evne til kommunikation i samværet med andre. udvikler deres læsefærdigheder fra at knække læsekoden til flydende læsning med forståelse udvikler læselyst gennem læseerfaring og oplevelser med bøger/litteratur Målet er, at eleverne udvikler et alsidigt og nuanceret sprog, så de er i stand til at begå sig sprogligt i såvel sociale som faglige sammenhænge fastholder den umiddelbare lyst til at læse konsoliderer og udvikler deres læsning gennem arbejdet med læsesikkerhed, hastighed og forståelse Målet er, at eleverne konsoliderer og udvikler fagsprog i alle fag, så de er i stand til at bruge sproget til formidling fastholder lysten til at være aktive læsere etablerer gode faglige læsevaner gennem arbejdet med teknik, strategi, forståelse, formål og hastighed De konkrete mål for den enkelte klasse fastlægges af klassens lærere med udgangspunkt i Fælles Mål. 1

Indsatsområder Teamet omkring klassen etablerer et klasseog læringsmiljø, hvor der dagligt sikres rum og tid til klassesamtale der er tryghed, så spørgelyst og nysgerrighed bevares der arbejdes med udvikling af ordforråd og ordkendskab. den enkelte elev bliver udfordret på sit læseudviklingstrin læsematerialer på forskellige niveauer er tilgængelige i klassen indretning og forskellige konkrete materialer inspirerer til sproglig og læsemæssig udfoldelse forforståelse er en hjælp til forståelse der læses dagligt med fokus på mange forskellige måder at læse på, sammen - og hver for sig der er fokus på børns forskellige læsestile Indsatsområderne fra 1. fase er stadig væsentlige. Arbejdet med sprog og læsning i 4. 6. klasse bygger på disse. Derudover sikrer teamet omkring klassen at der sikres et klassemiljø, hvor det er naturligt og trygt at deltage i samtaler og diskussioner at der arbejdes bevidst med elevernes mundtlighed, så de bliver fortrolige med forskellige mundtlige fremstillingsformer fremlæggelse, referat, resume, drama m.v. argumentation m.v. at der undervises direkte i læseforståelse ved at eleverne præsenteres for forskellige læseforståelsesstrategier at der arbejdes med læseforståelsen ved at udvikle elevernes forforståelse at der arbejdes med at styrke elevens bevidsthed om sin egen læsning at der arbejdes med genrekendskab gennem en mangfoldighed i udvælgelsen af tekster at den enkelte faglærer underviser i det fagspecifikke sprog og den fagspecifikke læsning at der arbejdes med forskellige genrers læseteknikker ved anvendelse af f.eks. skimning, scanning og nærlæsning Indsatsområderne fra de første faser videreføres. Derudover sikrer teamet at der arbejdes bevidst med elevernes mundtlige formidling at læseforståelsen styrkes gennem arbejde med genrekendskab at eleverne udvikler en hensigtsmæssig læsehastighed at der stadig er fokus på udvikling af det fagspecifikke sprog og den fagspecifikke læsning at der fortsat arbejdes med udvikling af ordforråd og ordkendskab. at der forsat er fokus på de forskellige genrers læseteknikker (anvendelse af f.eks. skimning, scanning og nærlæsning). 2

De didaktiske overvejelser og beslutninger omkring arbejdet med sprog og læsning i den enkelte klasse kommer til udtryk i klassens årsplan. Konkrete tiltag Teammøde om læsning med børnehaveklasseledere og læsevejlederen. Temaaften om læsning for 1. klassebørnenes forældre og dansklærere (fra og med skoleåret 2009/2010). Læsekursus på alle klassetrin med hjælp fra læsevejlederen og støttecentret. Læsebånd på initiativ fra læsevejlederen. Evt. forfatterbesøg. Læsekursus på alle klassetrin med hjælp fra læsevejlederen og støttecentret. Læsebånd på initiativ fra læsevejlederen. Kursus om Internet-læsning for 6. klasserne. Evt. forfatterbesøg. Etablering af samarbejde omkring læsning mellem Beder Skole og Odder Gymnasium (fra og med skoleåret 2009/2010). Besøg på hovedbiblioteket for 7. klasserne (rundvisning, lånekort osv.). Evt. forfatterbesøg. Der inviteres til reception for igangsættelsen af nye tiltag omkring læsning på Beder Skole (præsentation af læsesang, pjece osv.). En eftermiddag hver 3. måned tilbydes der vejledning omkring læsning i Spørg om læsning med læsekonsulenten, læsevejlederen og en repræsentant for støttecentret. Det tilrettelægges evt. en inspirationsaften om læsning for både lærere og pædagoger. 3

Evaluering Elevernes læseudvikling evalueres ved hjælp af Handleplan for sprog og læsning på Beder Skole 1. fase 2. fase 3. fase Lærer/elev-samtaler Elevplaner Skole/hjem-samtaler Klassekonferencer med læsekonsulent og støttecenterkoordinator. OS 64 - forår (1.kl.) OS 120 - forår (2.kl.) National test i læsning 2. kl. SL 60 - efter behov i 3.kl. Kommunal test 3. kl. - ulige år SL 40 - efter behov i 4. kl. National test 4. kl. TL1 - efter behov i 6. kl. National test i 6.kl. TL2 - efter behov i 7. kl. TL3 - efter behov i 8. kl. Kommunal test 8. kl. lige år TL4 - efter behov i 9. kl. Afgangsprøve 9. kl. Overgange og sammenhænge Beder Skoles samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Det er ligeledes vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem barnets forskellige læringsarenaer (hjem-skolefritid). Dansklærernes og faglærernes rolle På Beder Skole er alle dansklærere og faglærere bevidste om, at alle lærere ifølge Folkeskoleloven er ansvarlige for elevernes læsning. Dansklæreren er ansvarlig for at lære eleverne at læse, og faglærerne i andre fag er medansvarlige for at etablere gode faglige læsevaner. Forældresamarbejdet På Beder Skole understreges og underbygges den afgørende betydning, som forældre har for barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver opbakning, interesse og at forældrene dagligt læser med barnet. 4

Skriftsprogsstimulerende miljø Læseindlæringsmiljøet på Beder Skole indrettes, så det virker inspirerende og understøttende. Børn arbejder og lærer forskelligt, hvilket rummenes indretning også må afspejle. Kompetenceudvikling Beder Skole må fremme en praksis, hvor lærernes egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Det må overvejes, hvordan videndeling og erfaringsudveksling sikres. Efteruddannelse af pædagoger, lærere og læsevejledere skal være med til at sikre et højt fagligt niveau. En forebyggende og foregribende indsats overfor risikobørn En generel indsats omkring sprog og læsning gavner især de børn, der i forvejen har et godt sprogligt fundament. For at sikre alle et højt niveau, skal indsatsen på Beder Skole være konkret og præcist rettet mod det enkelte barn. Støttecentret: tilbyder foregribende læsekurser i 1.-2. klasse. tilbyder kompenserende læsehjælp på baggrund af vurdering af testresultater samt samtaler med klassens lærere. varetager - i samarbejde med klassens lærere - undervisningen af PPR-indstillede elever med faglige vanskeligheder. Indsats for to-sprogede elever: der arbejdes med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og hverdagserfaringer. der arbejdes med forforståelse af læsetekster. der arbejdes i et tæt samarbejde med elevens lærere og i tilknytning til klassens arbejde. Læsevejlederen: Funktionsbeskrivelse for læsevejleder i skoleåret 2008/09: Implementering af skolens handlingsplan for læsning i samarbejde med kolleger og ledelse. Deltage i læsevejledernetværk 5

Pædagogisk servicecenter en ugentlig bibliotekstime for alle klasser at tale om litteratur ved biblioteksbesøg et stort og tidssvarende bogmateriale et inspirerende og stimulerende miljø bibliotekskundskab evt. udarbejdelse af en handleplan for Pædagogisk Servicecenters arbejde, herunder en slags læseplaner for de enkelte klassetrin med målsætning og aktivitetsindhold til at opfylde målene. Heri vil naturligt indgå aktiviteter til støtte for læseindlæring, læselyst og læsemængde. evt. etablering af en læsetrappe som centrum for forskellige læseaktiviteter i Pædagogisk Servicecenter. SFO Status: I SFOen er både pædagoger og ledelsen ved at udvikle deres kompetencer (gennem kurser) indenfor udviklingen af børns sprog og læsning. Principper for sprog, læsning og lektiecafe er udarbejdet af lektiecafeudvalget, og tiltrådt af personalegruppen, SFO-forældrerådet og skolebestyrelsen. Vi er eksperimenterende med det gode tilbud til børnenes sprog- og læseudvikling og lektiecafe. Mål: At SFO-pædagogerne opnår større bevidsthed om, hvordan vi i dagligdagen kan styrke børn sproglige udvikling. At kvalificere børnenes sociale, faglige, personlige og kulturelle kompetencer på en sådan måde, at de udvikler større trivsel, selvværd og livsmod og i højere grad bliver i stand til at deltage i og bidrage til fællesskabet og den almindelige undervisning At fokus på sprog og læsning er en integreret del af den pædagogiske praksis i SFO. Samtidig har vi fokus på børns behov for anerkendelse, relationer, samvær og fysisk udfoldelse At passive og usikre børn bliver mere sprogligt aktive og selvsikre At personalet opsamler erfaringer, der kan videregives og danne baggrund for barnets videre udvikling Handlinger: Vi etablerer og tilbyder 3 lektiecafeer for børnene i henholdsvis 1. klasse-, 2. klasse- og 3./4. klasseteamet, med mulighed for at lave lektier, fordybe sig, hygge sig og samtale. (I 0. klasseteamet etableres ikke lektiecafe, men der er fokus på sprog og læsning som en integreret del af den pædagogiske praksis bl.a. gennem fællesskab, socialt samspil, nære relationer, dialog, samtaler, højtlæsning, spil, aktiviteter leg m.v.. 6

I lektiecafeerne skaber vi rammerne for at børnene kan lave deres lektier og muligheden for at få hjælp af en voksen på bestemte tidspunkter. Tilbuddet bygger på frivillighed. Lektiehjælpen er et tilbud til børnene ikke til forældrene. Forældrene bevarer ansvaret og overblikket over børnenes skolearbejde og skolens undervisningsdel har stadig ansvaret for den egentlige målrettede lektiehjælp. Rammer for lektiecafeerne: 1. klasseteamet på skolen etablerer lektiecafe i et klasseværelse i Syd 2. klasseteamet på skolen etablerer lektiecafe i et klasseværelse i Vest på 10`er gangen Lokalet er tilgængeligt hver dag fra kl. 14-16.30. (Har lov til at spørge om voksenhjælp, men kan ikke forventes) Mulighed for voksenhjælp prioriteres højt 2 dage om ugen; nemlig mandag og onsdag mellem kl. 14.15 og 16.00 Flyveren er primært den, der er tilgængelig og kan kaldes på til lektiehjælp I 3. og 4. klasseteamet på Fuldenvej etableres lektiecafe i cafeen, sådan som det allerede foregår i dag. Lektiecafeen er tilgængelig hver dag fra kl. 12.00-16.30, og der må gerne spises samtidig. Mulighed for voksenhjælp hver dag fra kl. 14.16 (Cafeen er i forvejen bemandet) Den daglige cafeansvarlige er den, der er tilgængelig og kan kaldes på til lektiehjælp. Afhængig af aldersgruppe, det enkelte barn, de aktuelle voksenressourcer og øvrige planlagte aktivteter, kan muligheden for at kalde på hjælp være forskellig dag dag til dag. Vi har øje for de børn, der har allermest brug for udvikling af sproget. Vi giver børnene oplevelser og erfaringer med fx områdets kulturliv for at udvide børnenes erfaringsverden Vi tager højde for, at børn lærer forskelligt og at mindre børn har størst udbytte af kropslige lærerprocesser Vi giver barnet mulighed for at gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge Vi har øje for, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og læsning kan blive en naturlig del af den pædagogiske praksis Vi arbejder med sproglige udtryksformer gennem forskellige genrer fx fortælling, rim og remser, sang, samtaler, ture, drama, tegne serier, teater og rollelege, interview, aktiv lytning og meget mere. Evaluering: Handleplanen for sprog og læsning vil blive evalueret i personalegruppen i foråret 2009 og i Pædagogisk Råd i samarbejde med lærergruppen. 7