Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011



Relaterede dokumenter
Partnerskab for Renere Skibsfart

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Lovgivning om emissioner fra skibe

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Status for svovlregulering

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Fremtidens bilteknologier

MUDP 2016 og BREF for store fyr?

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

Kick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

FRA MILJØ TIL MILLION

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Ren luft til danskerne

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - 1

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Naturgas/biogas til transport

Den Danske Maritime Fond

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Reduktion af NOx udledning fra Søværnets Patruljefartøjer med SCR. National Instruments Green Engineering Technology Day

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark

FREMTIDENS PRODUKTION

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

MILJØREDEGØRELSE 2015

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, Det Økologiske Råd

CO 2 -tiltag her og nu

Maj Danske personbilers energiforbrug

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Lidt om AgroTech og om fremtiden

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde

Muligheder på trafikområdet

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Erhvervsudviklingsstrategi

TRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK. Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Projektbeskrivelse

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber

MILJØREDEGØRELSE 2014

Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.

Kommunens grønne regnskab 2012

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

LNG Flydende Natur Gas

Handlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Transkript:

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler for luftforurening fra skibsfarten Målsætninger for partnerskabet Handlingsplan for Renere Skibsfart 2010-2011 1 Kortlægning økonomiske incitamenter 2 Udvikling miljøteknologi og know-how 3 Lovgivning NO x, SO x og partikler Kontaktpersoner 3 4-5 5 6-7 8 9 10 11-15 16 17 2

Indledning Partnerskab for Renere Skibsfart Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening indgik tilbage i 2008 Partnerskab for Renere Skibsfart. Partnerskabet har til formål at nedsætte skibsfartens udledning af miljøskadelige stoffer betragteligt. Målet er ikke til at tage fejl af: Danmark skal være foregangsland, når det gælder renere skibsfart i fremtiden. Dette er handlingsplanen for 2010 2011. Handlingsplanen for Renere Skibsfart vil løbende blive opdateret og udbygget med relevante aktiviteter. Afsluttede projekter To projekter blev afsluttet i 2009: Kortlægning af skibsfartens bidrag til luftforurening i Danmark (DMU undersøgelse) Tilgængelighed af lavsvovlolie Workshop september 2009 3

Partnerskab for Renere Skibsfart Miljøstyrelsen Udvikler og administrerer lovgivning om miljøbeskyttelse Forhandler internationale regler om luftforurening fra skibsfart Dansk lovgivning om svovl i brændstoffer Indsats for miljøeffektiv teknologi Danmarks Rederiforening Brancheorganisation for dansk skibsfart i 125 år Fører en aktiv miljøpolitik Danske rederier førende i international sammenhæng Ejer 3 % og kontrollerer 6-7% af verdenstonnagen Står for 5 % af verdens kontraheringer og transporterer 10 % af verdenshandlen Toneangivende inden for sikkerhed, klima og miljø IMO fastlægger globale regler for skibsfarten Bindende i hele verden Gælder for alle skibe uanset flag Håndhæves effektivt flagstatskontrol og havnestatskontrol Sikrer lige konkurrencevilkår 4

Oktober 2008: IMO vedtog strengere regler om luftforurening Svovloxider SO x Kvælstofoxider NO x Partikler Flygtige organiske forbindelser (VOC) Ozonnedbrydende stoffer Baggrund for partnerskabet Skibsfarten bidrager til luftforurening i Danmark og globalt Meget ambitiøse IMO - regler - især for nærskibsfarten Behov for udvikling af brændstof og tekniske løsninger Danske virksomheder er i front med miljøteknologi til skibsfart Dansk skibsfart vil fortsat være i front på miljøområdet Renere skibsfart indgår i regeringens strategi Ren luft til alle fra juni 2008 5

Om de nye regler fra IMO Begrænsninger for kvælstofoxider (NO x ) Ifølge IMO s nye regler skal nybyggede skibes udslip af kvælstofoxider (NO x ) fra 2011 nedbringes med 15-25% i forhold til det nuværende niveau. I 2016 skal NO x -udslippet fra nybyggede skibe være helt nede på 80 % af det nuværende niveau. Begrænsninger for svovlindhold (SO x ) Også svovlindholdet i brændstoffet skal begrænses. Formålet er både at nedbringe udslippet af svovldioxid (SO 2 ) og partikler fra skibene. I visse kystnære områder er der særlige skærpelser af kravene til indhold af svovl (SO x ) i skibsbrændstoffer. Disse områder går under navnet ECA (Emission Control Area). ECA inkluderer Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande. Desuden har EU pr. 1 januar 2010 indført regler, der maksimalt tillader 0,1 % svovl i det brændstof skibene bruger, når de ligger ved kaj i mere end to timer i europæiske havne. Tidshorisont Maksimalt svovlindhold i brændstof i SECA/ECA områder: 1,5 % indtil 1. juli 2010 1 % fra 1. juli 2010 0,1 % fra 1. januar 2015 Globalt maksimalt svovlindhold i brændstof: 4,5 % indtil 1. januar 2012 3,5 % fra 1. januar 2012 0,5 % fra 1. januar 2020 Sidstnævnte reduktion er dog forudsat af, at der er tilstrækkeligt tilgængeligt brændstof med et svovlindhold på 0,5 % i 2020. Hvis ikke dette er tilfældet vil reglen først træde i kraft i 2025. 6

Målsætninger for Partnerskabet Nedbringe luftforureningen fra skibsfart i Danmark og globalt Styrke viden om skibsfartens emissioner Fremme innovative rammer for miljøteknologisk udvikling Implementere nye IMO regler i lovgivningen og på skibene Synliggøre initiativer på området Formidling af viden om udvikling af maritim miljøteknologi Styrke dialogen mellem projektets parter, forskning og erhvervsliv Strategisk partnerskab med langt tidsperspektiv 7

Handlingsplan 2010-2011 Renere Skibsfart 6 initiativer inden for 3 indsatsområder: 1 Kortlægning 1.1 Analyse af økonomiske incitamenter 2 Udvikling af miljøteknologi og know-how 2.1 NO x reduktion på ældre skibsmotorer med LowNO x ventiler 2.2 SO x reduktion ved at vaske udstødningsgas med scrubbere 2.3 NO x reduktion med SCR katalysatorer 2.4 Naturgasdrift af skibe 3 Lovgivning 3.1 Dansk implementering af IMO reglerne 3.2 Harmonisering af regionale regler 8

1 Kortlægning 1.1 Analyse af økonomiske incitamenter Projekt Kortlægning af typer af økonomiske incitamenter til reduktion af emissioner fra skibsfarten samt erfaringer med brug heraf. Vurdering af om økonomiske incitamenter er relevante som supplement til lovgivning i lyset af undersøgelsen af skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark og den beregnede effekt af de nye IMOkrav til nedsættelse af NO x emissioner. Der arbejdes i øjeblikket med at finde finansiering til analysen. Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 9

2 Udvikling af miljøteknologi 2.1 NO x reduktion på ældre skibsmotorer med LowNO x ventil Fakta Motorer bygget mellem 1990 og 2000 skal opgraderes, så de opfylder IMO s grænseværdier for NO x fra motorer bygget efter 2000. Dette forudsætter, at der findes en metode, der er godkendt af IMO. MAN Diesel har udviklet LowNO x indsprøjtningsventil til nye to-takts skibsmotorer og udvalgte modeller af ældre motorer fra MAN. Projekt Udvikling, godkendelse og notifikation af godkendt metode til 3 motortyper (LowNO x ventiler samt justering af motor). Forventet effekt Reduktion af NO x med 10-20%, partikelemission op til 25-50%. Uændret CO 2 udslip. Deltagere MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Tidshorisont Projektet forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Michael Finch Pedersen, MAN Diesel 10

2.2 Reduktion af SO x og partikler ved brug af scrubbere Fakta Alternativ til anvendelse af brændstof med lavt eller intet svovlindhold, f.eks. marinediesel eller naturgas. Rensning af udstødningsgassen fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand. Teknologien er hovedsagligt kendt fra kraftværker på land og gasanlæg til søs. Aalborg Industries arbejder med udvikling af scrubbere både til nye skibe og som eftermonteres på eksisterende skibe. Projekt At færdigudvikle og installere scrubber på DFDS Ro-Ro fragtskib. Tidshorisont Forsøg med prototype er igangsat februar 2009. Idriftsættelse og opfølgning sker i sommeren 2010. Projektet forventes afsluttet efterår/vinter 2010-2011. Deltagere Aalborg Industries, DFDS, MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Yderligere information: Jan Vestergaard Olsen, Aalborg Industries 11

2.3 NO x reduktion med SCR katalysatorer Fakta SCR katalysatorer (Selective Catalytic Reduction) er en kendt teknologi til NO x reduktion fra bl.a. Haldor Topsøe til lastbiler og busser. Målsætning At udvikle røggasrensningsteknologi til skibsmotorer Projekter A: Tilpasning og afprøvning af standardiserede SCR-systemer fra bilindustrien på hjælpemotorer på skibe Deltagere Projektet gennemføres af CATCON i samarbejde med Haldor Topsøe og Bornholmstrafikken. Finansiering Projektet er støttet af Den Maritime Fond B: Udvikling af standardiseret SCR enhed til skibe Deltagere Projektet gennemføres af RM Staal Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen C: Udvikling af vand - olieemulsioner som skibsbrændstof Deltagere Projektet gennemføres af MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen 12

D: Udvikling af partikelfiltre til skibsmotorer Deltagere Projektet gennemføres af Teknologisk Institut, Dinex A/S og Ærøfærgerne A/S Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen Allan Jakobsen, CATCON Jens Peter Faldt, RM Staal Stefan Mayer el. Anders Andreasen, MAN Diesel Henrik Tarp, Teknologisk Institut 13

2.4 Naturgasdrift af skibe Fakta Naturgas indeholder næsten intet svovl, reducerer NO x udledningen med ca. 80% og giver ca. 20% mindre CO 2 end olie. Naturgas fylder mere end traditionelt brændstof. Derfor er potentialet størst i nærskibsfarten. En stor udfordring er etableringen af infrastruktur på land. Søfartsstyrelsen har taget initiativ til et projekt i regi af Nordisk Råd om etableringen af infrastruktur på land Mols-Linien ombygger sine to hurtigfærger således at de fra 2011 sejler på naturgas Scandlines og Bornholmstrafikken har konkrete interne overvejelser om naturgasdrift Rederiforeningens Færgeudvalg fungerer som dialogforum Projekt Kortlægning af erfaringer herunder litteraturstudie med naturgas i skibsfarten. DONG Energy støtter projektet. Tidshorisont Foråret 2010 Konference i foråret 2010 Muligheder og problemer ift. distribution og finansiering Yderligere information: Arne Mikkelsen, Danmarks Rederiforening 14

3 Lovgivning 3.1 Dansk implementering af IMO regler om svovl Initiativer Dialog om implementering af de nye IMO regler i dansk lovgivning Afklaring af administrationen og nødvendige fortolkninger Indføre IMO-regler for vaskevand fra scrubbere Deltagere Miljøstyrelsen, Rederiforeningen, Søfartsstyrelsen og oliebranchen Tidshorisont Forventes afsluttet 2010 3.2 Harmonisering af regionale regler (EU svovldirektiv) Initiativer De regionale regler i svovldirektivet bør tilpasses IMO-reglerne Deltagere Miljøstyrelsen og Rederiforeningen Tidshorisont Forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 15

16 Kontaktpersoner Miljøstyrelsen Miljøteknologi; cand. scient. Jesper Stubkjær tlf: 72 54 43 03, e-mail: jestu@mst.dk Miljøteknologi; civilingeniør Flemming Bak tlf: 72 54 43 24, e-mail: fleba@mst.dk Danmarks Rederiforening Nautisk konsulent Arne Mikkelsen tlf: 33 48 92 81, e-mail: acm@shipowners.dk Erhvervspolitisk konsulent Maria Bruun Skipper tlf: 33 48 92 86, e-mail: mbs@shipowners.dk Miljøministeriets Departement Pressemedarbejder Thomas Hag Tlf: 72 54 60 41, e-mail:thh@mim.dk MAN Diesel A/S Manager Michael Finch Pedersen tlf: 33 85 13 72, e-mail: MichaelF.Pedersen@man.eu Department manager Stefan Mayer tlf: 33 85 13 04, e-mail: Stefan.Mayer@man.eu R & D Engineer Anders Andreasen tlf: 33 85 29 02, e-mail: Anders.Andreasen@man.eu Aalborg Industries A/S Adm. dir. Jan Vestergaard Olsen tlf: 99 30 40 01, e-mail: jvo@aalborg-industries.com CATCON A/S Allan Jakobsen tlf: 40 30 22 70, e-mail: asj@catcon.dk RM Staal A/S Jens Peter Faldt tlf: 98 46 25 00, e-mail: jpf@rm-saeby.dk Teknologisk Institut Henrik Tarp tlf: 72 20 14 30, e-mail: hta@teknologisk.dk