Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer

Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer

Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning Forfatter Sanne Chipeta Følgegruppe Dyrlæger: Kurt Hansen, Gram; Jes Nissen, Skjern; Randi Worm, Hemmet; Helle Sloth, Snedsted Økologiske Landmænd: Carsten Sørensen, Gredstedbro; Jens Lykou Petersen, Løgumkloster Økologiens Hus: Thorkild Bülow Nissen Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Kvæg: Peter Stamp Enemark og Kenneth Krogh; Sektion for Økologi: Birgit Ingvorsen Layout og dtp Inger Camilla Fabricius Billedbehandling og grafik Christian E. Christensen Forsidefotos Poul Bech Sørensen og Sanne Chipeta Udgivet af Landskontoret for Kvæg December 2001 Tryk Landbrugets Rådgivningscenter Oplag 300 stk. ISBN 87-7470-794-9 I serien om økologisk kvæghold har Landskontoret for Kvæg udgivet: - Yversundhed, 1997 - Parasitter Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs, 1997 - Veterinær homøopati, 1999 - Små kalve på græs, 2001 Endvidere har Landskontoret for Kvæg udgivet: - Økologiske får og geder, 2001 Landbrugsforlaget og Specialudvalget for Økologi har udgivet: Omlægning til økologisk drift - Før du går i gang, 2001 Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 1

2 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Indhold Indhold...3 Forord...5 Sundhedsarbejdet i en økologisk besætning er noget særligt...6 1. Målsætning og regler hænger sammen...8 1.1. Idegrundlaget er helhedssyn og forsigtighed...8 1.2. Målsætningen er velfærd og sunde fødevarer... 10 1.3. Regler for økologisk husdyrbrug... 11 1.4. Plantedirektoratet kontrollerer... 14 1.5. Flere veje til indflydelse på økologiske regler... 15 1.6. Forhold til anden national lovgivning... 16 2. Dyrlægens rolle i den økologiske besætning... 17 2.1. Mangel på tillid... 17 2.2. Dyrlægen skal være rådgiver... 18 2.3. Sundhedsrådgivning... 22 2.4. Produktion og sundhed... 23 3. Fodring... 27 3.1. Reglerne for fodring... 27 3.2. Økologiske køer på lavere foderniveau... 28 3.3. Virkningen på sundheden... 29 4. Stald- og udeforhold... 30 4.1. Regler om staldforhold... 30 4.2. Reglerne om forhold udendørs... 33 4.3. Virkningen på sundheden... 34 5. Behandling... 37 5.1. Definition... 37 5.2. Tilbageholdelsestid... 39 5.3. Mere end tre behandlinger omlægning på ny... 41 5.4. Registrering af behandlinger... 44 Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 3

5.5. Alternative behandlingsformer... 45 5.6. Forebyggende behandlinger... 47 5.7. Brug af hormoner... 48 5.8. Udlevering af medicin... 50 5.9. Opbevaring af medicin... 50 5.10.Operative indgreb... 51 6. Oversigt... 52 7. Appendiks... 53 Appendiks 1, Dispensation fra reglerne om økologisk husdyrproduktion... 55 Appendiks 2, Sundhedsrådgivning i økologisk besætning... 57 Appendiks 3, Liste over fodermidler jf. bilag II, del C i forordningen... 58 Appendiks 4, Veterinærlogbog... 63 Appendiks 5, Besætningslogbog... 64 Appendiks 6, Kontakter vedrørende Alternativ Veterinær Medicin... 65 Appendiks 7, Mere at vide... 67 Appendiks 8, Sygdom, afs. 4.8 i Vejledning om økologisk husdyrproduktion.. 69 Appendiks 9, Nyttige addresser... 75 4 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Forord En af målsætningerne med økologisk produktion er at tænke forebyggende og dermed forhindre sygdomsudbrud hos husdyrene. Denne udfordring er en fælles opgave for den økologiske kvægproducent og hans dyrlæge. Dyrlægen skal engageres i den økologiske produktion. Derfor er det afgørende, at den økologiske landmand sikrer sig, at dyrlægen bliver involveret som rådgiver og sparringspartner i den økologiske produktionsmetode. Mange dyrlæger opfatter økologien som indviklet, fordi det kræver indsigt i den økologiske lovgivning og målsætning. Desuden er der ikke de samme behandlingsmuligheder som i den konventionelle produktion. Forudsætningen for succes er, at dyrlægen viser interesse i og vilje til at søge viden om regler og målsætning, så opgaven kan løftes. Der findes meget informationsmateriale om økologi, men indtil nu intet, der henvender sig direkte til dyrlæger. Det har været et ønske fra flere sider at rette op på denne mangel, og denne manual er det første forsøg på at skræddersy information om økologi til dyrlæger. Formålet med manualen er at opdatere praktiserende dyrlæger med viden om økologisk kvægproduktion. Vi har især lagt vægt på at forklare de økologiske regler og deres konsekvenser på sygdoms- og sundhedsområdet. Desuden har vi inddraget den økologiske målsætning, hvor det er nødvendigt, for at kunne se en sammenhæng mellem den og de økologiske regler. Det er vort håb, at manualen bidrager til at øge dyrlægens forståelse for økologiens udfordringer, så kvægproducenterne i højere grad kan bruge dyrlæger som rådgivere i den økologiske produktionsmetode. Manualen er udformet, så den kan opdateres efter behov. Derfor er kommentarer og forslag til forbedringer velkomne. Manualen er produceret med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv. Henrik Nygaard Chefkonsulent, Landskontoret for Kvæg Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 5

Sundhedsarbejdet i en økologisk besætning er noget særligt De økologiske regler for husdyrhold udgør rammerne om produktionen. En praktiserende dyrlæge, der arbejder i danske kvægbesætninger har i sin professionelle bagage en mængde viden og erfaring om arbejdet med sygdomsforebyggelse og behandling af kvæg. Samtidig forholder dyrlægen sig til veterinærlovgivningen som grundlag. Hvad er det så, der er specielt, når en dyrlæge kører ind på gårdspladsen til en økologisk bedrift for at udføre sit arbejde? Mange af de faglige problemstillinger er de samme som i den konventionelle besætning, og dyrlægen har således gode forudsætninger for at udføre opgaverne. Alligevel er der nogle særlige forhold, dyrlægen skal være opmærksom på, hvis han/hun vil være til gavn for den økologiske driftsleder. Økologisk drift bygger på et særligt idegrundlag. Derfor er der særlige værdier omkring sundhed, velfærd og fødevaresikkerhed, som man bør sætte sig ind i. Kendskab til reglerne for behandling er vigtigt, så man kan medvirke til, at de bliver overholdt. De økologiske regler for husdyrhold udgør rammerne om produktionen. Det er vigtigt at have et godt kendskab til reglerne for behandling, så man kan medvirke til, at de bliver overholdt. Der er desuden regler for, hvordan dyrene skal fodres og opstaldes. Dyrlægen bør kende disse godt for at kunne forstå sundheds- og sygdomsforholdene. Der er store følgeomkostninger forbundet med at behandle økologiske dyr medicinsk. Derfor har den økologiske besætning et særligt stort behov for en målrettet indsats omkring forebyggelse af sygdomme. Den økologiske bedrift er underlagt en særlig kontrol fra myndighederne. Derfor har man et konstant behov for at kunne dokumentere, hvad man foretager sig på bedriften. Det gælder dokumentation af behandlinger, men derudover er der også behov for at kunne dokumentere, at man gør en indsats for at forbedre sundhed og velfærd. 6 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

En del af den økologiske målsætning er at integrere alternative behandlingsformer i sundhedsarbejdet. Derfor er det en fordel, hvis man som dyrlæge har kendskab til disse. Sammenfattende kan man sige, at arbejdet i den økologiske besætning på flere måder er mere komplekst for dyrlægen, og at det er vigtigt at arbejde aktivt med sin rolle som sundhedsrådgiver. Med i den økologiske målsætning er blandt andet at integrere alternative behandlingsformer i sundhedsarbejdet. Dyrlægen i den økologiske besætning bør hvordan? sætte sig ind i idegrundlag og målsætning LØJ s avlsgrundlag Figur 0.1. Dyrlægens muligheder for at opsøge viden om den økologiske driftsform. have et godt kendskab til de økologiske Vejledningen husdyrregler arbejde forebyggende bidrage til at tilvejebringe dokumentation have kendskab til alternative behandlingsformer efteruddannelse arbejde aktivt med rollen som sundhedsrådgiver evt. efteruddannelse Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 7

1. Målsætning og regler hænger sammen Målet for økologien er at være i proces aldrig færdigudviklet. Det økologiske husdyrhold bygger på en sammenhæng mellem idegrundlaget, målsætningen og reglerne. Idegrundlaget bærer målsætningen, og de økologiske regler er redskabet, som skal få produktionen til at nærme sig målsætningen. Derfor er reglerne ikke statiske men dynamiske ny viden om sammenhænge og konsekvenser vil hele tiden have indflydelse på formuleringen af reglerne. Målet for økologien er at være i proces aldrig færdigudviklet (Sommermødet i Askov, 2001). Det er vigtigt, at reglerne bliver overholdt. Forbrugerens tillid er en hjørnesten i produktionen og derfor lægger det økologiske jordbrug meget vægt på samarbejdet mellem landmand og forbruger. Opgaven for den økologiske landmands rådgivere er at tage loyalt hensyn til målsætning og regler for det økologiske jordbrug. Det vil hjælpe landmanden til at udvikle sin bedrift og sine praktiske handlinger i harmoni med de økologiske principper. Idegrundlaget 1.1. Idegrundlaget er helhedssyn og forsigtighed De økologiske foreninger i Norden har formuleret idegrundlaget således: Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, der omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen, både i lokalt og globalt perspektiv. Naturen betragtes som en helhed med sin egen værdi og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget, således at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. 8 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Helhedssynet eller holismen, betegner den holdning at helheder består af mere end blot summen af delene. Den måde dele sættes sammen på, er en del af helheden på lige fod med de enkelte dele. Foto: Kenneth Krogh Helhedssynet eller holismen, betegner den holdning at helheder består af mere end blot summen af delene. Den måde dele sættes sammen på, er en del af helheden på lige fod med de enkelte dele. Helhedssynet betyder blandt andet, at de økologiske regler er kendetegnet ved et princip om forsigtighed. Man tror ikke på, at mennesket nogensinde vil opnå tilstrækkelig viden om naturen til at forstå den og handle forsvarligt alene på baggrund af den dokumenterede viden. Princippet betyder, at man tager ansvar over for de kommende generationer, bestræber sig på at bevare det naturlige grundlag for liv og undgår irreversible skader. Derfor består reglerne ofte af et fravalg af teknologi, der indebærer risiko. I det økologiske landbrug betjener man sig oftest af overskuelig, velkendt teknologi, som ikke indebærer så høj grad af risiko for uheldige konsekvenser for mennesker, dyr og miljø. Derfor vil man ofte foretrække at forebygge frem for at behandle, ligesom omsorgshandlinger foretrækkes frem for medicinsk behandling, også selvom det giver mere arbejde. Fravalg af teknologi, der indebærer risiko. Forebygge fremfor at behandle. Omsorgshandlinger fremfor medicinsk behandling. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 9

1.2. Målsætningen er velfærd og sunde fødevarer Målsætningen Målsætningen med det økologiske jordbrug er formuleret i Landsforeningen for Økologisk Jordbrugs (LØJ s) Avlsgrundlag: Målsætningen for det økologiske jordbrug er, at producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet bevare jordens naturlige frugtbarhed gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum arbejde så meget som muligt i lukkede kredsløb og benytte sig af de stedlige ressourcer arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Figur 1.1 Statens regler og LØJ s regler. Statens regler Grundlaget er en EU-forordning: (EØF) Nr. 2092/91 samt (EF) nr. 1804/1999 om indføjelse af bestemmelser for animalsk produktion. De danske regler er fastsat i Plantedirektoratets bekendt gørelse af 16. juli 2000 med senere ændringer. En ændringsbekendtgørelse indeholdende de danske særregler, hvor disse er strengere end EU-forordningen. En lettere tilgængelig beskrivelse af reglerne findes i Plantedirektoratets Vejledning om økologisk Jordbrugsproduktion, august 2000. LØJ s regler Regelhæfte for LØJ-kontrollerede avlere. Landsforeningen Økologisk Jordbrug, marts 2001. 10 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov arbejde for, at alt jordbrug omlægges til økologisk jordbrug. De økologiske metoder tager afstand fra syntetiske gødningsstoffer, pesticider m.v. forcering af planter og dyrs vækst industrialiseret dyrehold. De vigtigste delmål for husdyrholdet er at producere fødevarer af optimal kvalitet, og at give husdyr gode forhold i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. De vigtigste delmål for husdyrholdet er at producere fødevarer af optimal kvalitet, og at give husdyr gode forhold i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. 1.3. Regler for økologisk husdyrbrug I Danmark har vi to sæt regler for økologisk jordbrugsproduktion: Statens regler og reglerne fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) (Figur 1.1.). De to sæt regler stemmer overens på de fleste områder, men på nogle få områder ønsker LØJ at opretholde strammere bestemmelser. Fra juni 2000 er LØJ s regler blevet revideret, så hæftet kun indeholder de regler, der er forskellige fra Statens regler. Et eksempel på forskel er tilbageholdelsestiden efter veterinære behandlinger, hvor Statens regler siger to gange normal tilbageholdelsestid, mens tilbageholdelsestiden efter LØJ s regler er tre gange den normale. Mejeriforeningen kræver at alle mælkeproducenter, udover statens regler, også overholder LØJ s regler på mælkeområdet. Der kan i nogle tilfælde forekomme andre særregler i forbindelse med specielle produktionskontrakter. Statens regler kan skaffes hos Plantedirektoratet, tlf. 4526 3600, e-mail pdir@pdir.dk eller se Plantedirektoratets hjemmeside: www.pdir.dk. LØJ s regler skaffes hos Landsforeningen Økologisk Jordbrug, tlf. 8732 2700 eller på hjemmesiden for Økologiens Hus: www.okologiens-hus.dk. Information om regler, fortolkninger, afklaringer og ændringer for økologisk drift er i øvrigt tilgængelig på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside LandbrugsInfo på adressen www.lr.dk under RegelInfo. To sæt regler. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 11

Kort om indholdet i reglerne Hovedindholdet i reglerne er, at man driver landbrug uden brug af kunstgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler. Regler for brug af gødning Som gødning bruger man Økologisk husdyrgødning Sædskifte med brug af bælgplanter Grøngødning. I særlige tilfælde kan man anvende en begrænset mængde af ikke økologisk husdyrgødning og visse andre organiske gødningsmidler (Se vejledningen tabel 3.3). Regler for plantebeskyttelse Plantebeskyttelse sker ved Valg af resistente plantearter og -sorter Sædskifte Beskyttelse af skadedyrenes naturlige fjender Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Flammebehandling af ukrudt. Regler for husdyrholdet For husdyrholdet er den vigtigste regel, at foderet skal være økologisk dyrket. Der er desuden regler om, at dyrene skal gå løse med god plads, og at de skal på græs om sommeren. Endelig er der en række regler for, hvordan man anvender veterinær medicin og andre hjælpestoffer i besætningen. Støtter dyrets egen modstandskraft Indgangsvinkelen til husdyrsundhed er at støtte dyrets egen modstandskraft over for sygdom. Det kan man gøre ved at udvælge racer og enkeltdyr med gode egenskaber for modstandskraft og ved at støtte dyrets egen opbygning af immunsystemet. Desuden må man skabe et godt miljø omkring dyret, sådan at stress eller andre miljøfaktorer ikke belaster immunsystemet. Det indebærer, at man fokuserer på at skabe hensigtsmæssige stald- og fodringsforhold, der er i overensstemmelse med den økologiske målsætning. 12 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

For at undgå belastning af immunforsvaret er det vigtigt at skabe hensigtsmæssige stald- og fodringsforhold. Foto: Kenneth Krogh Dyrenes modstandskraft øges ved Gode staldforhold Passende belægningsgrad Hensigtsmæssig fodring Omhyggelig pasning Tilpasset produktionsniveau Valg af modstandsdygtige racer Avl for modstandskraft. Når et dyr bliver sygt eller kommer til skade, skal det behandles på den mest hensigtsmæssige måde, med den nødvendige omsorg og eventuelt medicinsk behandling. Hovedprincippet i de økologiske regler for anvendelse af veterinær medicin er at nedsætte forbruget til et minimum og at undgå udvikling af resistente bakterier. Tænk forebyggende! Nedsæt forbruget af medicin Undgå at udvikle resistens. Forbruget af medicin skal sættes ned, og man skal undgå at udvikle resistens. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 13

1.4. Plantedirektoratet kontrollerer Fødevareministeriets Plantedirektorat administrerer og kontrollerer den økologiske produktion. Desuden giver direktoratet autorisation til at benytte Ø-mærket. De økologiske landmænd får et anmeldt kontrolbesøg fra Plantedirektoratet om året. Derudover er der stikprøvebesøg med særlige indsatsområder Kontrollen ser bl.a. på om husdyrenes behov bliver tilgodeset i produktionssystemet Ved det anmeldte kontrolbesøg gennemgår man regnskaber, foderplaner, markplaner, logbøger for veterinære behandlinger og besigtiger marker og husdyr. Man ser blandt andet på om husdyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov bliver tilgodeset i produktionssystemet. Figur 1.2 Ansvars- og myndighedsfordeling samt kontrolinstans Myndighed Plantedirektoratet Direktoratet for FødevareErhverv Veterinær- og Fødevaredirektoratet har ansvar for og kontrollerer Økologisk jordbrugsproduktion. Markedsføring af økologisk udsæd, gødning og foder Offentlig støtte til fremme af økologisk jordbrug Markedsføring, forarbejdning og mærkning af økologiske levnedsmidler Kontrollerer desuden reglerne for transport og slagtning af økologiske dyr 14 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

1.5. Flere veje til indflydelse på økologiske regler LØJ LØJ s medlemskreds består af både økologiske landmænd og forbrugere. På den årlige generalforsamling tager medlemmerne beslutninger om foreningens målsætning og regler. En faglig styregruppe sender høringssvar direkte til Fødevareministeriet, der har forhandlingsret over for EU- Kommissionen. LØJs årlige generalforsamling vedtager foreningens målsætning og regler. International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) IFOAM er en international paraplyorganisation for lokale økologiske organisationer. LØJ har gennem Dansk IFOAM tæt kontakt til den internationale IFOAM, som har vedtaget et fælles regelsæt for økologisk jordbrug. IFOAM er rådgivende over for EU-Kommissionen. Landmænd og rådgivere, der ikke er medlem af LØJ Landmænd og rådgivere, der ikke er medlem af LØJ, har mulighed for at få indflydelse gennem de faglige og politiske organisationer. En del Landboforeninger og Familielandbrugets lokalforeninger har oprettet særlige økologiudvalg, som også diskuterer udvikling af økologiregler. Landbrugsrådet samler høringssvar og sender dem videre til Fødevareministeriet. Dyrlæger? Landmænd Rådgivere LØJ medlemmer Figur 1.3 Indflydelsesveje gennem de faglige og politiske organer. Den Danske Dyrlægeforening Landboforeningerne Dansk Familielandbrug Landbrugets Rådgivningscenter Faggruppe Økologi LØJ Fødevareministeriets Plantedirektorat og Direktoratet for FødevareErhverv IFOAM EU-gruppe Landbrugsrådet samler høringssvar. EU- Kommissionen Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 15

Dyrlæger har indflydelse gennem deres forening. Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening er også høringsberettiget. Hvis dyrlæger har forslag eller kommentarer til reglerne, har de indflydelse gennem deres forening. 1.6. Forhold til anden national lovgivning De økologiske regler for husdyrbrug kan vige for anden national, veterinær lovgivning I Appendiks 1 er givet et eksempel på ansøgning om dispensation. I forbindelse med nationale bekæmpelsesprogrammer for visse sygdomme, træder den tilknyttede lovgivning i stedet for de økologiske regler. Det gælder for eksempel, hvis der er registreret forekomst af paratuberkulose i en besætning - så bortfalder den økologiske regel om at køer skal kælve i en kælvningsboks og være sammen med sin kalv i det første døgn. Ligeså kan man i situationer med BVD fravige kravet om, at dyrene skal på græs. Man skal være opmærksom på, at dette ikke sker automatisk. Der skal i hvert enkelt tilfælde søges en dispensation for reglerne fra Plantedirektoratet. 16 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

2. Dyrlægens rolle i den økologiske besætning Forbrugerne forbinder økologi med velfærd og sundhed og stiller derfor også krav om, at det økologiske landbrug har en særlig status på disse områder. Af erfaring ved vi, at der ikke automatisk følger bedre sundhed og velfærd i besætningen, når den bliver økologisk det kræver en indsats! I den kommende tid vil der være stigende behov for rådgivning om dyrevelfærd og sundhed i de økologiske husdyrbrug. Dyrevelfærd og sundhed er vigtige elementer i den økologiske produktion. Behovet for rådgivning om dyrevelfærd og sundhed er stigende. Dyrlægen har gode forudsætninger for at bidrage som aktiv rådgiver for den økologiske landmand om velfærd og sundhed. Han/hun har uddannelse og erfaring på dette område, kommer ofte i besætningerne og kender dem godt indefra bag kulisserne! 2.1. Mangel på tillid Det er derfor uheldigt, at samarbejdet mellem dyrlægerne og de økologiske mælkeproducenter i mange tilfælde lider under mere eller mindre fastgroede forestillinger om den andens rolle. Manglende tillid mellem parterne er et gennemgående træk. Der mangler tillid mellem dyrlægerne og de økologiske mælkeproducenter. Af vidensyntesen: Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion (Kristensen og Thamsborg) og samtaler med dyrlæger og økologiske mælkeproducenter fremgår det, at mange landmænd forbinder dyrlægen med det modsatte af sundhed nemlig sygdom og medicinsk behandling. Dyrlægen bliver ofte først tilkaldt, når der er et akut behov for behandling, og fungerer så udelukkende som behandler og kommer ikke i dialog med landmanden om bredere forhold af betydning for sundheden i besætningen. Dyrlægen deltager for eksempel kun sjældent i diskussioner vedrørende omlægning til økologisk drift. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 17

Dyrlægerne oplever det sådan, at holdningen hos mange økologiske landmænd blokerer for samarbejdet, og at besætningerne har dårligere sundhed og velfærd, end de ville have, hvis samarbejdet var bedre. Endelig møder nogle dyrlæger også økologiske landmænd, som er grænsesøgende i forhold til de økologiske regler. Det er vigtigt, at dyrlægen har viden om og forståelse for den økologiske driftsform. De økologiske landmænd oplever på den anden side ofte, at deres dyrlæge mangler viden om og forståelse for den økologiske drift. Dyrlægen er måske uforstående over for de begrænsninger, reglerne giver for anvendelse af medicin og hjælpestoffer. Nogle landmænd møder dyrlæger, med en negativ holdning over for den økologiske driftsform i det hele taget. Det er naturligvis vanskeligt for dyrlæge og landmand at komme i en konstruktiv dialog, når samarbejdet fungerer på denne måde. Hvis dyrlægens potentiale som sparringspartner i den økologiske bedrift skal udnyttes, er der behov for at ændre på tingenes tilstand. 2.2. Dyrlægen skal være rådgiver I den økologiske besætning er der behov for, at dyrlægen går ind i rollen som rådgiver og spiller med i det generelle arbejde for at forbedre sundhedstilstanden i besætningen. Derfor er det vigtigt, at komme ud over situationen, hvor dyrlægen udelukkende opfattes som ambulancetjeneste, sidste udvej for syge enkeltdyr eller blot som medicinuddeler. Dyrlægen skal med i team et som specialist og sparringspartner. Dyrlægen i den traditionelle rolle, som den man tilkalder for at behandle dyrene med medicin, vil blive nedtonet. Dyrlægen kan derimod få en betydningsfuld rolle i den økologiske besætning ved fremover at fungere som specialist og sparringpartner for landmanden, for at sikre sundhed og velfærd på bedriften. Dyrlægen skal som rådgiver i økologisk drift tage udgangspunkt i de økologiske værdier sætte sig godt ind i de økologiske regler deltage i udvikling af forebyggende strategier bidrage med dokumentation samarbejde med landmandens øvrige rådgivere. 18 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Dyrlægen skifter rolle fra behandler til rådgiver. Foto: Sanne Chipeta For at få denne rolle, skal dyrlægen først og fremmest sætte sig ind i det økologiske værdigrundlag, og i sin rådgivning tage udgangspunkt i de ideer og den målsætning, der ligger heri. Dyrlægen skal kende reglerne og hjælpe til med, at de bliver overholdt. Samtidig med at han/hun går i dialog med landmanden om udviklingen af bedriften i forhold til den økologiske målsætning. Dyrlægen går i dialog med landmanden om udvikling af besætningen. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 19

Samtidig er der et presserende behov for, at dyrlægen medvirker til udviklingen af sundheden i den økologiske besætning på en række områder: Udvikling af strategi og handlingsplan for Yversundhed Overvågning og forebyggelse af parasitter Sunde kalve Dyrevelfærd Alternative behandlingsformer. Stort behov for en intensiv rådgivningsindsats omkring forebyggelse og behandlingsstrategi. For eksempel kan dårlig yversundhed være en stor, økonomisk belastning i en økologisk besætning, der jo skal tilbageholde mælken i længere tid. Der er derfor et stort behov for en intensiv rådgivningsindsats omkring forebyggelse og behandlingsstrategi i de økologiske besætninger. Endelig skal man være opmærksom på, at de økologiske landmænd har behov for at dokumentere over for myndighederne, hvad der sker i bedriften og hvorfor. Også på dette område kan dyrlægen være en positiv medspiller. Dels ved at huske at registrere behandlingerne og synliggøre sin rådgivning i besøgsrapporter, men også nedskrevne handlingsplaner kan være vigtige redskaber for landmanden til at dokumentere en aktiv indsats på sundhedsområdet. Landmanden ønsker helhedsorienteret rådgivning Helhedssynet i det økologiske idegrundlag betyder, at landmændene efterspørger helhedsorienteret rådgivning. Dyrlægen skal i dialog ikke kun med landmanden, men også med dennes øvrige rådgivere. I denne sammenhæng betyder det, at rådgivere med forskellige arbejdsområder på bedriften arbejder sammen om at levere relevant og sammenhængende rådgivning til landmanden. Dyrlægen skal således i dialog ikke kun med landmanden, men også med dennes øvrige rådgivere. Helhedsorienteret rådgivning betyder dog mere end blot tværfaglig rådgivning. Selve rådgivningsprocessen er afgørende. Det hele skal begynde og slutte med landmanden og hans besætning. Det er landmandens erkendelse af problemstillingen i en dialog med de relevante rådgivere, der er i centrum. Ligesom planer, handlinger og opfølgning også foregår i en dialog imellem parterne. Helhedsorientering betyder også, at man tænker rådgivningens konsekvenser for helheden, ind i arbejdet. Helheden kan man her beskrive 20 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

som de biologiske, tekniske, økonomiske og menneskelige områder. For at kunne gøre dette, må man nødvendigvis inddrage alle parter i processen landmanden og alle relevante fagrådgivere, samt hvem der ellers måtte have bidrag eller være berørt af den problematik, man arbejder med. Det kan i mange tilfælde være medarbejdere eller andre medlemmer af landmandens familie. Dyrlæge (Sundhedsrådgiver) Figur 2.1 Illustration af helhedsorientering i forbindelse med rådgivningsprocessen omkring byggeri af ny stald på en økologisk gård. Økonomirådgiver Mælkekvalitets rådgiver Finansiel rådgiver Besætningen Bygningsrådgiver Landmandsfamilien Kvægbrugsrådgiver Etablering af en ny kvægstald har vidtrækkende konsekvenser, både på det menneskelige og på det biologisk/tekniske plan. Derfor bør en sådan rådgivningsproces være en dialog mellem mange forskellige parter. Landmandsfamilien og besætningen er i centrum og mange forskellige rådgivere bidrager til dialogen. Landmandsfamilien og besætningen er i centrum. Sundhed er et meget vigtigt aspekt i dette projekt. Derfor er det vigtigt at dyrlægen indgår i dialogen. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 21

2.3. Sundhedsrådgivning Økologisk Sundhedsrådgivning. Foreningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter (ØBM) har sammen med en række dyrlæger, kvægbrugsrådgivere og økologiske mælkeproducenter udviklet et særligt koncept for sundhedsrådgivning, der egner sig til brug i de økologiske besætninger: Økologisk Sundhedsrådgivning. En aftale om økologisk sundhedsrådgivning indgås typisk mellem en landmand, dennes dyrlæge og kvægbrugsrådgiver. Andre rådgivere kan indgå efter behov for eksempel er det ofte aktuelt at inddrage en mælkekvalitetsrådgiver eller bygningskonsulent. Se i Appendiks 2: Skema til aftalegrundlag for sundhedsrådgivning i økologisk besætning. Når man laver en aftale om økologisk sundhedsrådgivning, fastsætter man først målene for besætningens sundhed. Man forventer at sundhedsrådgivningen fører til konkrete forbedringer i besætningen. Målene kan være inden for alt, der vedrører produktion, sundhed og velfærd. Sammen ser man så på besætningens aktuelle behov i forhold til målene, og bestemmer rådgivningens indhold og form. Rådgiverne inddrager aktivt den økologiske målsætning og grundholdning i arbejdet. Sundhedsrådgivningen kan udformes på forskellig måde, efter hvilke ønsker man har. Som udgangspunkt skal den dog indeholde mindst ét årligt, fælles møde mellem landmand, dyrlæge og kvægbrugsrådgiver samt mindst ét møde mellem landmanden og hver af rådgiverne. Derudover fastlægger man antal besøg og tidspunkter efter eget valg. Landmand, dyrlæge og kvægbrugsrådgiver bliver knyttet til et netværk, hvor man kan udveksle erfaringer og ideer til inspiration. Fra Økologiens Hus er der taget initiativ til at danne regionsvise netværk. Desuden deltager landmanden i et introduktionskursus. Dyrlæger og kvægbrugsrådgivere skal deltage i et obligatorisk kursus i sundhedsrådgivning for at kunne udbyde økologisk sundhedsrådgivning. 22 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

2.4. Produktion og sundhed Principperne og reglerne for økologiske drift betyder at produktionen i økologisk drift forløber mindre intensivt end i konventionel drift. Dyrene i de økologiske besætninger bliver fodret med mere grovfoder og mindre kraftfoder, det betyder at fyldefaktoren og tyggetiden pr. FE i foderrationen gennemsnitligt er højere, sådan at foderniveauet er lavere. I 1999 viste en opgørelse af produktionsresultater at sammenlignet med de konventionelle, har de økologiske besætninger et større antal årskøer en lavere mælkeydelse. Især er fedtydelsen i økologiske besætninger lavere flere dødfødte kalve, især hos førstegangskælvere en lavere udskiftningsprocent en lidt dårligere yversundhed, udtrykt som tankcelletal. Desuden har de økologiske køer en fladere laktationskurve end de konventionelle. De økologiske køer har en fladere laktationskurve end de konventionelle. Produktionsresultater Jersey Stor race Økol. Konv. Økol. Konv. Antal besætninger 43 1.123 240 7.791 Antal årskøer, gns. 68,0 60,0 74,0 60,0 Kg mælk 4.971,0 5.550,0 7.022,0 7.534,0 Kg fedt 285,0 329,0 288,0 317,0 % dødfødte kalve, 1. kalvs 13,5 9,0 14,6 10,0 % dødfødte kalve, øvrige 6,0 5,0 5,7 4,8 Udskiftningsprocent 35,0 40,0 38,0 42,0 Geometrisk tankcelletal (i 1.000) 231,0 235,0 258,0 239,0 Tabel 2.1 Produktionsresultater i økologiske besætninger i forhold til konventionelle besætninger. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 23

Det kræver en aktiv indsats at opnå en god sundhedstilstand. Store variationer i sundhedstilstand De store variationer i sundhedstilstanden i de økologiske besætninger viser, at der er en stærk sammenhæng mellem pasningsindsatsen og sundhedstilstanden på bedriften. Det kræver altså en indsats fra driftsleder og personale at opnå en god sundhedstilstand, uanset om det er en økologisk eller konventionel besætning. I det økologiske produktionssystem har man begrænsede muligheder for brug af veterinærmedicin, og de øgede tilbageholdelsestider betyder, at hver enkelt behandling er meget dyr. Derfor er det meget afgørende, at forebygge sundhedsproblemer gennem staldindretning, pasning, malkerutiner, græsmarksstyring osv. Samtidig er det i mange tilfælde relevant, at erstatte veterinære medicinske behandlinger med omsorgshandlinger og øget pasning. Der er foretaget flere studier af sundheden i økologiske malkekvægbesætninger. Det er dog vanskeligt at konkludere på de generelle sundhedsforhold i økologiske besætninger. De senere år har været nærmest tumultagtige for det økologiske kvægbrug. Mange af besætningerne er nyligt omlagte, og de har samtidig med omlægningen været stærkt præget af udvidelser, ombygninger og nybygninger. Det kan være grunden til, at resultater af undersøgelser, der er foretaget i forholdsvis veletablerede økologiske besætninger (eks. Vaarst,1995) afviger fra resultater fra nyomlagte besætninger (eks. Andresen, 1998). Tabel 2.2 Dyrlægebehandlede tilfælde pr. 100 årskøer i økologiske besætninger sammenholdt med en kontrolgruppe af konventionelle besætninger. Dyrlægebehandlede tilfælde pr. 100 årskøer Økol. besætn. Kontr.gruppe (konv.) Antal besætninger 32 3 x 32 Reproduktionslidelser 17 20 Yverbetændelse 64 57 Pattetråd 3 4 Fodringsbetingede sygdomme 6 12 Klov- og lemmelidelser 11 8 Andre 6 8 Total 107 109 24 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Sundhed i økol. malkekvægbrug i forhold til konventionelle Mulige årsager i den økologiske driftsform Flere Mastitis, højere celletal Udvidelser og overgang til løsdrift. tilfælde af Klov-/lemmelidelser Problemer med styring af dybstrøelse. Figur 2.2 Sundhedstilstand i økologiske malkekvægbesætninger i forhold til konventionelle besætninger samt årsagssammenhænge. Kalvediarre Angreb af lungeorm Store besætninger mindre fokus på kalvepasning. Små kalve på græs parasitter. Afgræsning. Ingen medicinsk forebyggelse. Færre Fordøjelsesforstyrrelser Motion, afgræsning. tilfælde af og stofskiftesygdomme Stor andel grovfoder. Lavere ydelse. Flad laktationskurve. Luftvejssygdomme hos kalve Åbne staldforhold Samme Reproduktionslidelser? hyppighed Veletablerede besætninger opnår gode resultater I en undersøgelse af veletablerede, økologiske besætninger viste den store variation mellem besætninger klart, at økologisk drift ikke automatisk giver bedre sundhedsforhold. Samtidig viste den dog også, at mange opnåede rigtig gode sundhedsresultater med få veterinære behandlinger, fordi de arbejdede målrettet. Der var væsentligt færre yverinfektioner, lavere celletal og færre behandlinger i forhold til de konventionelle besætninger. Flere af de økologiske besætninger brugte kun antibiotika i meget sjældne tilfælde. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 25

Problemer med yver, ben og klove i nyomlagte besætninger Undersøgelser af forholdene i nyomlagte besætninger (Andresen, 1998) afslørede derimod en del problemer med yversygdomme samt klov- og lemmelidelser. De økologiske besætninger var i undersøgelsesperioden meget prægede af udvidelser og staldændringer. Således var 12 af de 32 økologiske besætninger overgået til løsdriftsstalde i perioden, hvilket kan give anledning til systematiske forskelle netop for disse sygdomme. Rammer for produktion har betydning for sundheden Der er visse produktionsforhold i økologisk drift, der giver mulighed for bedre sundhed, andre er medvirkende til problemer. Den generelle tendens for sundhedsforholdene kan beskrives således: Til trods for den stærkt øgede omkostning ved at behandle økologiske dyr, er der ikke noget, der tyder på, at de økologiske driftsledere undlader at tilkalde dyrlæge og få behandlet dyr, når der er sundhedsproblemer i besætningen. 26 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

3. Fodring Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske fodermidler. 3.1. Reglerne for fodring Der skal være mindst 60% grovfoder i foderrationerne til drøvtyggere, der er mere end seks måneder gamle. Dog kan man fravige reglen for malkekøer i de tre første måneder af laktationen, hvor grovfoderet skal udgøre mindst 50% af rationen. Kalve skal fodres med mælk, indtil de er mindst tre måneder gamle. Man skal overholde alle grænser som procent af tørstof pr. dyr pr. dag. 90 procent økologisk foder Ifølge Statens regler, er det muligt at bruge foder, der ikke er økologisk, i op til 10% af foderrationen. De tilladte ikke-økologiske fodermidler fremgår af positivlisten (se appendiks 3). Det er således ikke tilladt at anvende fodermidler, der er behandlede med konserveringsmidler eller tilsat tilsætningsstoffer, som ikke er på positivlisten. Mindst 90% af foderet skal være økologisk ifølge statens regler. For eksempel kan man ikke fodre med ammoniakbehandlet halm eller urea, ligesom vitaminpræparater ikke må indeholde konserveringsmidler. Ifølge LØJ s regler skal den ikke-økologiske del af foderet være dyrket i Danmark. 100 procent økologisk foder Mejerierne har i foråret 2001 besluttet, at deres leverandører fremover skal fodre udelukkende med økologisk foder. Det betyder, at de 10% ikke-økologisk foder skal erstattes med økologisk foder. Ingen andre regler er berørt. Det forventes at Statens regler også vil kræve 100% økologisk foder til kvæg fra maj 2003. Foto: Sanne Chipeta Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 27

Omlægningsfoder Når et landbrug omlægges til økologisk drift, betragtes afgrøden af den første høst efter omlægningen som ikke-økologisk. Afgrøden af andet års høst er derimod en omlægningsafgrøde, og kan bruges som omlægningsfoder til husdyr. På den ene side regnes omlægningsfoder som 100% økologisk, på den anden side kan det højst udgøre 60% af foderrationen. Dette gælder, når det er foder, der er dyrket på den samme ejendom. Figur 3.1 Omlægning fra ikke-økologisk til økologisk foder. Første års høst - høstet mindre end 12 måneder Ikke-økologisk fra starten af omlægningen Andet års høst - høstet mere end 12 måneder Omlægningsfoder fra starten af omlægningen Tredje års høst - høstet mere end 24 måneder Økologisk foder fra starten af omlægningen Derudover bliver der handlet med omlægningsfoder. Her skal man være opmærksom på, at indkøbt omlægningsfoder kun må udgøre højst 30% af rationen. Vitaminer og mineraler Positivlisten angiver blandt andet, hvilke vitaminer og mineraler, der må bruges til økologiske husdyr. 3.2. Økologiske køer på lavere foderniveau Baseret på grovfodermidler Den typiske fodring i økologiske besætninger er baseret på kløvergræs og kløvergræsensilage. Derudover bruger man helsæd, majsensilage og forskellige former for grønkorn, korn og grønpiller. Den ikke-økologiske andel er typisk rapskager, roepiller og/eller korn. Den store andel af grovfoder i økologiske foderplaner betyder, at malkekøerne i de økologiske besætninger får en foderration, der er mindre koncentreret og har en højere tyggetid end køerne i konventionelle besætninger. 28 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

I en opgørelse af vinterfoderplaner fra 1998-99 var foderniveauet 0,7 FE lavere i de økologiske end i de konventionelle besætninger. Samtidig var fyldefaktoren og tyggetiden pr. FE cirka 10% højere. Desuden indeholder de økologiske foderrationer mindre AAT og mere PBV end de konventionelle. Fodring efter reglerne Den følgende tabel viser eksempler på foderplaner i forskellige typer besætninger med 90% og 100% økologisk fodring. Der er tale om gennemsnitsfodring i besætningen, og det er forudsat, at ydelsen ikke ændrer sig ved overgang fra 90 til 100% økologisk fodring. Foderplanerne med 100% økologisk foder indeholder mere korn end de generelle anbefalinger, som siger, at man højst bør give 4 FE korn sammen med afgræsning. Man kan med fordel erstatte noget af kornet med økologiske grønpiller eller hvedeklid. 3.3. Virkningen på sundheden Den store andel grovfoder og det lavere foderniveau har den effekt, at ydelsen bliver moderat med en flad laktationskurve. Det giver i sig selv mulighed for forbedret sundhed på en række områder. Til gengæld kan det have uheldige konsekvenser for sundheden, hvis kvaliteten af grovfoderet er for dårlig. I det økologiske system er det vanskeligt, at kompensere for et tungt fordøjeligt grovfoder. Når grovfoderet er tungt fordøjeligt, vil foderoptagelsen i de fleste tilfælde blive mindre. Hermed kan der være øget risiko for ketose og andre stofskiftesygdomme. Kvaliteten af grovfoderet er meget afgørende i det økologiske system. Tabel 3.1 Eksempler på foderplaner i besætninger med 90% og 100% økologisk foder. Fodermidler FE Stor race, 9.000 kg EKM Stor race, 7.280 kg EKM Jersey, 6.564 Kg EKM Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter 90% 100% 90% 100% 90% 100% 90% 100% 90% 100% 90% 100% Rapskage 1,2 2,0 1,0 1,6 0,7 1,4 Byg 4,7 5,6 4,3 5,8 4,1 4,6 3,5 4,6 3,5 3,8 4,2 5,5 Kløvergræs 12,5 12,7 11,0 11,5 9,1 9,5 Kløvergræs ensil. 8,0 8,5 7,0 7,5 4,2 4,9 Bygærtehelsæd 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 3,0 Foderniveau 18,4 18,3 18,3 18,3 16,1 16,1 16,1 16,1 13,3 13,3 13,3 13,4 Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 29

4. Stald- og udeforhold Den økologiske målsætning er, at give dyrene gode forhold. Dyrene skal have mulighed for og plads til, at udfolde deres naturlige adfærd. Indgangsvinkelen til husdyrsundhed er, at man støtter dyrets egen opbygning af modstandskraft over for sygdom. Det skal blandt andet ske ved at skabe et godt fysisk miljø omkring dyret, så man undgår uhensigtsmæssige stress-påvirkninger. Med reglerne for opstaldning og udeforhold tilstræber man, at disse principper efterleves. Ethvert produktionssystem vil dog begrænse dyrenes naturlige liv på en eller anden måde. Derfor skal man være opmærksom på, at der aldrig kan være tale om en idealsituation, når man skaber rammer om dyr, der indgår i et produktionssystem. Uanset hvor godt man gør det, vil der være tale om et kompromis i forhold til dyrenes frie liv. Dyrene skal have mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Foto: Kenneth Krogh 4.1. Regler om staldforhold Ifølge Vejledningen skal man sørge for, at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses alle dyr har adgang til daglig motion hele året dyrene ikke bindes eller fikseres indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med ren og tør strøelse der er tilstrækkeligt frisk luft og dagslys i stalden der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold, dette gælder dog ikke kvæg over 6 måneder i sommerhalvåret der er mulighed for at foretage hudpleje ved både udendørs- og indendørs ophold flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen. Fri bevægelse Alle dyr skal kunne bevæge sig frit. Det er kun tilladt at fiksere et dyr kortvarigt, for at behandle det, inseminere eller lignende. 30 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

For bindestalde, der er autoriserede og godkendte til økologisk produktion før 24. august 1999, gælder dog en overgangsordning: Køer og ungkvæg over seks måneder kan være opstaldet i disse stalde frem til 31. december 2010. Hvis dyrene står i bindestalde, skal de have mulighed for at få motion hver dag. De kan motioneres udendørs på en græsmark eller i en løbegård eller indendørs i en ladebygning eller lignende. Dyrene skal ligge i strøelse I stalden skal alle dyr have mulighed for, at ligge ned i ren og tør strøelse, og de skal alle sammen kunne ligge ned samtidigt. Sengebåsestalde kan således anvendes, hvis der er sengebåse nok til alle dyr. De godkendte og almindeligt anvendte materialer til strøelse er: halm savsmuld sand. Der skal være plads nok Dyrenes velfærd skal sikres, og der skal tages hensyn til de behov, der følger med dyrenes alder. Der skal for eksempel være plads til at kalve og ungdyr kan lege. Dyrene skal have plads nok til at de alle samtidig kan: stå naturligt, lægge sig uhindret, vende sig, soignere sig og indtage alle naturlige stillinger, samt foretage alle naturlige bevægelser. (Citat fra Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion ). Mindstekrav til areal inden- og udendørs Dyregruppe Indendørs areal Min. del fast gulv Løbegårde Levende vægt m 2 pr. dyr* m 2 pr. dyr m 2 pr. dyr Tabel 4.1 Mindstekrav til areal inden- og udendørs angivet for forskellige dyregrupper. Opdræt, Indtil 100 1,5 0,75 1,1 fedekvæg Indtil 200 2,5 1,25 1,9 og amme- Indtil 350 4,0 2,00 3,0 køer Over 350 5,0 ** 2,50 3,7*** Malkekøer 6,0 3,00 4,5 Avlstyre 10,0 5,00 30,0 * Arealerne er de områder, dyrene har til rådighed. Dvs. eksklusive areal til malkestald og areal, der er forbeholdt staldpersonale. ** Dog mindst 1 m 2 pr. 100 kg dyr. *** Dog mindst 0,75 m 2 pr. 100 kg dyr. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 31

Løbegårde Løbegårde bruges til motionering af dyr, der står i bindestald om vinteren. Desuden anvendes de til tyre over 12 måneder, der ikke kommer ud på græs om sommeren. Løbegårde må ikke være fuldt overdækkede, men skal indrettes, så gødning ikke nedvaskes. En del af løbegården kan bestå af spaltegulv. Dressurbøjler er forbudt De mest almindelige dressurbøjler er kodressører og elbøjler (rygstød). Som udgangspunkt må man ikke anvende el-førende dressurbøjler! I nogle stalde er der dog sundheds- og velfærdsmæssige problemer ved ikke at bruge dressurbøjler. For eksempel er båsene i visse bindestalde så lange, at køernes gødning kommer til at ligge i båsene, hvis ikke der benyttes rygstød. Tilsvinede båse kan give store problemer med yverbetændelser, og det bliver således også et velfærdsmæssigt problem, hvis man ikke anvender rygstød over køerne. I sådanne tilfælde kan man søge dispensation til at anvende dem (se appendiks 1). Dyrlæge eller kvægkonsulent skal skrive under på ansøgningen sammen med landmanden. Det er under ingen omstændigheder tilladt at bruge elektriske drivstave. Koen kælver frit Når køer kælver, skal de kunne bevæge sig frit. Det kan være i en kælvningsboks eller udendørs på græs. Hvis koen skal hjælpes under kælvningen, kan man dog binde hende midlertidigt. Hvis koen kælver inde i stalden i en kælvningsboks, skal der være et tørt, strøet leje. Kælver den derimod ude på græs, skal der være adgang til læ og skygge. Ko og kalv sammen det første døgn Efter kælvning skal ko og kalv gå sammen i mindst 24 timer. Som regel lader man dem blive i kælvningsboksen i denne periode. Koen slikker kalven ren og kalven får den første råmælk direkte fra moderen. Efter 24 timer kan man flytte kalven til en boks. I begyndelsen kan man bruge enkeltbokse, men kalvene skal flyttes til fællesbokse inden de er otte uger gamle. Allerede fra kalvene er en uge gamle skal de som minimum have synskontakt med andre kalve. 32 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Efter kælvning skal ko og kalv gå sammen i mindst 24 timer. Som regel lader man dem blive i kælvningsboksen i denne periode. Foto: Omar Ingerslev 4.2. Reglerne om forhold udendørs Det er et generelt krav, at alle dyr skal på græs i mindst 150 dage i perioden fra 15. april til 1. november. Man kan dog tage dyrene på stald i en periode, hvis man stadig overholder kravet om de 150 dage ude. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis kvier eller goldkøer bliver plaget af plantagefluer. Kvæg skal på græs om sommeren. Fravigelser skal føres i besætningslogbogen. Hvis man tager dyrene på stald i en periode af sommeren, skal man skrive det i besætningslogbogen. Her skal det fremgå hvilke dyr, der holdes på stald, i hvilken periode de holdes inde og grunden til det. For kvæg under seks måneder, skal der være adgang til læ og skygge i marken. Det kan være ved træer, hegn eller et skur. Små kalve kan være indendørs, indtil de er tre måneder gamle. Derefter gælder kravet om græsning også for dem. Efter den 1. september kan man igen tage kalve, der er yngre end seks måneder, på stald. For tyre, der er 12 måneder og derover, gælder at man kan holde dem på stald hele året, hvis de konstant har adgang til en udendørs løbegård, og hvis de får grovfoder efter ædelyst. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer De små kalve skal også på græs. Tyre over 12 måneder kan holdes i løbegård. 33

Udendørs om vinteren Hvis dyr går udendørs om vinteren, skal de have adgang til et skur eller lignende, hvor de kan ligge tørt og trækfrit. Alle dyr skal kunne ligge ned samtidig, og der skal være tilstrækkeligt ren og tør strøelse. 4.3. Virkningen på sundheden Reglerne for stalde og udeliv i det økologiske kvæghold er vigtige rammer for produktionen. Hensigten er at give grundlag for sundhed og velfærd i besætningerne. Nogle af reglerne har stort potentiale til at medvirke til større sundhed. Andre kræver en del styring, fordi de kun under de rigtige betingelser har en positiv virkning på sundheden. Fri bevægelse giver motion Dyr vil næsten altid opleve det positivt, at de kan bevæge sig frit og får motion dagligt. De holder sig smidige og muligheden for at udføre den naturlige adfærd øger deres velbefindende. En svensk undersøgelse (G. Gustafson, 1994) viste således, at køer, som havde mulighed for at motionere, opnåede en generelt bedre sundheds- Køer skal på græs om sommeren. Foto: Poul Bech Sørensen 34 Dyrlægen i den økologiske kvægbesætning

Kalve skal gå sammen, så de kan lege. Foto: Poul Bech Sørensen tilstand. Motionen nedsatte hyppigheden af ketose, mastitis, pattetråd og benproblemer. Når køer er på græs om sommeren, går de ofte store afstande dagligt og forbedrer på den måde deres kondition meget i løbet af en græsningssæson. Man skal dog være opmærksom på, at naturlig adfærd kan virke negativt på socialt lavt rangerende dyr, hvis konkurrencen er hård. For høj belægningsgrad eller forkert staldindretning kan betyde, at de kommer i konflikt med højere rangerende dyr, og ikke kan komme væk i konfliktsituationer. Dette er et særligt problem, hvis dyrene har horn. Samtidig skal man være opmærksom på, at køer, der får meget motion, også er meget afhængige af at underlaget i drivgange, folde, stalde og løbegårde er i orden. Flydende gødning og ujævnt underlag er altid ødelæggende for klovsundheden. Bevægelse på et glat underlag vil være hæmmet, og kan give ubehagelige fald og udskridninger. Strøelse giver velbefindende i lejet Kravet om strøelse hos dyrene har mange positive virkninger for sundhed og velfærd. Det øger dyrenes velbefindende i lejet, holder lejet tørt og reducerer derved risiko for yverbetændelse. Desuden bidrager strøelse med beskæftigelse, især for kalvenes vedkommende. Vejledning til dyrlæger om sundhedsrådgivning for økologer 35