Børn, unge og fysisk aktivitet Karsten Froberg Center for Forskning i Børns Sundhed (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
RICH Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed ved Syddansk Universitet, Odense Centre for Research in Childhood Health (RICH), Centerleder: Karsten Froberg Forskningsledere: Lars Bo Andersen, Bjarne Ibsen og Berit Heitmann http://www.sdu.dk/rich
RICH Formidle Forske i/om Børn og unge Danne Netværk Rådgive Uddanne
32 Fedme/fysisk aktivitet: Gener eller livsstil?
Diabetes diagnose: Resultater fra børne klinikker i USA: Af 1000 børn/unge (yngre end 18 år) med diabetes: 1980: 1% havde type 2 diabetes 2002: 30% havde type 2 diabetes
Sammenhæng mellem aktivitet og sundhed over tid. Aktivitetsniveau som barn Sundhedstilstand som barn Aktivitetsniveau som voksen Sundhedstilstand som voksen
The European Youth Heart Study Et internationalt studie hvis hovedformål er at måle faktorer, derharbetydningfor udviklingafkardiovasculære risikofaktorer (fedme, højt blodtryk/kolesterol m.m.) hos børn og unge. Det er indtil nu gennemført i Danmark, Norge, Portugal, Estland og Island. Spanien er lige startet, og indenfor de næste år planlægges de gennemført i Budapest og dele af det i Tirana, Albanien. Der undersøges ca. 1000 børn i hvert center hver gang; ca. 500 på 9-år og ca. 500 på 15 år.
Ballerup -Tårnby Projektet The Copenhagen School Child Intervention Study (CoSCIS) 1024 børn fra 46 børnehaveklasser, henholdsvis 10 skoler i Ballerup og 8 skoler i Tårnby Kommune, fik tilbud om deltagelse i studiet, hvoraf 704 børn (69% af den totale population) sagde ja (forældrene). Interventionen i Ballerup Kommune bestod af: - Forøgelse af idrætstimetallet fra børnehaveklassen til 3. kl. fra 2 til 4 lektioner/uge samt lektioner i sundhedsundervisning. - Efteruddannelse af kommunens idrætslærere. - Fornyelse af idrætsfaciliteter på interventionsskolerne, så de opfyldte de formulerede krav i kommunen.
Børnehavebørn. Formål og metoder Pilotundersøgelsen havde to primære formål: At beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid de 3-6-årige børn tilbringer i børnehave. At undersøge hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af fysisk aktivitet i børnehaven, herunder køn, børnenes alder, typen af børnehave, område for børnehavens beliggenhed og forældrenes socio-økonomiske data.
Island Study locations EYHS Odense Oslo Umeå Dublin Cambridge Bristol Amsterdam Kaunas Tartu Madrid Budapest Lisbon Rome Tirana Madeira
Skematisk præsentation af risikofaktorer for hjerte-karsygdomme og deres indbyrdes sammenhænge Omgivelsernes indflydelse Familie/venner Socio-økonomisk status Fritidsmuligheder m.m. Personlige Alder Køn Fødselsvægt m.m Selvværd Livsstil Stress Fysisk (in)aktivitet Barrierer m.m. Kost, rygning og alkohol Fysiologiske risikofaktorer Fysisk form Blodtryk Insulin/glykose Kolesterol og fedt i blodet Fedme og overvægt m.m. Rygproblemer Knoglestyrke
Gennemførelse af EYHS i Danmark 8-10 yr. Invited: 771 Participated: 589 14-16 yr. Invited: 658 Participated: 429 8-10 yr. Invited: 709 Participated: 458 14-16 yr. Invited: 771 Participated: 444 1997/98 2003/04 Follow up
Fysisk aktivitet
Potentielle determinanter for børns aktivitets adfærd Hvem du er Alder Køn (Personlig status) Overvægt Etnicitet Hvor du bor Omgivelserne (nabolaget) Hjemme omgivelser Objektive Selvopfattede Objektive Selvopfattede Faciliteter Transport netværk By tæthed Grønne områder Kriminalitetsrate Hvordan du føler dig (Orientation) Selv-opfattelse Kompetence Adgang til alt Æstetik Sikkerhed (gade/personer) Nabo støtte Motivation Autonomy/Kontrol Social status Familie struktur Forældres arbejde Forældre Kontrol Rum i hjemmet (værelser) Hvor går du i skole/institution (Institutions forhold/omgivelser) Objektive Selvopfattede Institutionens Sociale status Aktiv institutions politik Legemuligheder Sports faciliteter/muligheder Fysisk aktivitets adfærd (karakteristik) Familie støtte kammeraters støtte Plads til sig selv Forældre adfærd Lærer-pædagog/skole-institutions støtte Aktivt venne netværk Adgang til faciliteter Er det sjovt/kan lide det Attitude Hvem er du aktiv sammen med? Hvor er du aktiv? Hvor lang tid varer det? Hvor anstrengende er det? (netværk) (Sted) (Varighed) (Intensitet) Hvilken slags aktivitet vælger du (mode) Transport Struktureret sport Struktureret aktivitet Fri leg
Aktivitets målere baseret på accelerometry Princip: Når en person bevæger sig accelereres kroppen som følge af en muskulær kraft. Accelerationen kan måles i én (vertikalt), to (vertikalt + medio-lateralt) eller tre (vertikalt + medio-lateral+anterior lateral+anterior-posterior) retninger.
Fysisk aktivitet målt ved hjælp af CSA/MTI aktivitets målere 12000 12000 Activity (counts / min) 10000 8000 6000 4000 2000 Activity (counts / min) 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 05:00 08:00 11:00 14:00 17:00 20:00 23:00 05:00 08:00 11:00 14:00 17:00 20:00 23:00 Time (h) Time (h) Aktivitets counts hos en person på en dag Aktivitets counts hos en person på en dag, med høj grad af inaktivitet der inkluderer 80 min jogging
En ugedags aktivitets mønster 100000 90000 80000 70000 60000 50000 BOYS GIRLS 40000 30000 20000 10000 0 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00
Counts/min 200 400 600 800 1000 1200 Gennemsnitlig fysisk aktivitet i børnehaven 3-6-årige Drenge Køn Piger Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts- /min) i børnehaven, fordelt på køn af børnehavebørn. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI (I). Drenge er signifikant mere aktive end piger i tiden i børnehaven uanset alder, BMI og hvilken børnehave børnene går i.
Counts/min 400 600 800 1000 1200 Gennemsnitlig fysisk aktivitet efter aldersgrupper 3-4-årige 4-5-årige 5-6-årige Aldersgruppe Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/-min) hos børnehavebørn i aldersgruppen 3-4- årige, 4-5-årige og 5-6-årige. De 5-6-årige er signifikant mere fysisk aktive end de 3-4-årige børnehavebørn.
Fysisk aktivitet hos overvægtige i forhold til ikke overvægtige drenge 70000 60000 50000 40000 BMI <25 BMI >25 30000 20000 10000 0 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00
Rødkildeprojektet ved Erik Mygind Skovdages gennemsnitlige højere aktivitetsniveau sammenlignet med normale skoledage 350 300 de c-00 maj-01 250 % 200 150 100 AN MO DA MT MI AM LI JB RI TR MA MJ VI CH CA MR ID JS BE CH Aktivitetsmønster hos elever fra 3Y på Rødkilde skole, hvor normale skoledage (uden idræt) sammenlignes med skovdage. Manglende søjler skyldes elevfravær på enten skov- eller skoledage. Skoledage er defineret med en individuel referenceværdi sat til 100%
Skoleidræt Dobbelt lektion 2500 2000 [Counts/min] 1500 1000 500 0-5 - 10-15 - 20-25 - 30-35 - 40-45 - 50-55 - 60-65 - 70-75 - 80-85 - 90
Skoleidræt enkelt lektion 2500 2000 [Counts/min] 1500 1000 500 0-5 - 10-15 - 20-25 - 30-35 - 40-45
Aktivitetsniveau i frikvarterer (3. klasse) 2000 1800 1602 1538 1555 1605 [Count/min] 1600 1400 1239* 1299* 1200 1000 5 min 10 min 15 min 20 min 25 min 30 min Længde af frikvarter
Den næste generation af aktivitets målere Actigraphen (15g waterproof ). Den kombiner fordelene ved accelerometermålinger og HR målinger i forbindelse med bestemmelsen af EE. Den kan forklare op til 75% af al daglig fysisk aktivitet (EE). HR og bevægelsesmålere alene kun omkring 50% Brage S.. et al. Branched equation modeling of simultaneous accelerometry and heart rate monitoring improves estimate of directly measured physical activity energy expenditure. J Appl Physiol.. 2004 Jan;96(1):343-51.
Hvad er Global Positioning System (GPS)? Et netværk af 24 satelliter og 4 jord stationer der transmitterer lav power radio signaler Bruger triangulation til at bestemme den eksakte position på jorden Knyttet til 3 satelliter kan en GPS monitor betemme positionen til en nøjagtige af cirka 12m Monitoren kan bestemme hastighed og distance.
10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 15:30 16:00 16:30 17:00 17:30 18:00 18:30 19:00 19:30 20:00 20:30
Hvor aktive/inaktive skal børn og unge være?
Børn og unge skal være aktive mindst en time om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i skolealderen er aktive mindst en time om dagen. Aktiviteten kan godt stykkes sammen af flere korte perioder. Børn og unge som i øjeblikket er fysisk inaktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet i en halv time om dagen. Mindstto gangeomugenbøraktiviteternefremmeog vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.
Hvorfor skal børn bevæge sig? Fysisk aktivitet kan styrke/forbedre: Motorikken Udholdenheden/konditionen Muskelstyrken Knogler og bindevæv Balance og reaktionsevne Selvtillid Samvær med andre/social udvikling Stofskiftet Modvirke overvægt og følgesygdomme forbundet hermed
Sygdomsårsagskæde Lav kondition Inaktivitet Kost Insulin følsomhed Overvægt Høje risikofaktorer Metabolsk syndrom
Fysisk inaktivitet og deraf manglende insulin følsomhed bevirker Øget fedtdeponering Forhøjet blodtryk Forøget LDL (dårlig) kolesterol Forøget triglycerid (fedt i blodet) Dårlig appetitregulering Dårlig kondition
Samlet metabolisk risiko score (sundhedsprofil) gennemsnit af SD-score (Z-score) Systolisk blod tryk Triglycerider (fedt i blodet) Total cholesterol/hdl ratio Insulin følsomhed (HOMA score) Sum af fire hudfolder (overvægt) Kondition
Børn og unges deltagelse i mindst moderat fysisk aktivitet fordelt på lande 300 250 Minutes / day 200 150 100 183 194 200 193 142 163 169 171 77 110 110 92 60 80 74 82 50 0 Boys 9 yr. Girls 9 yr. Boys 15 yr. Girls 15 yr. Denmark Portugal Estonia Norway Riddoch C et.al.. Physical activity levels and patterns of 9 and 15 year old European children. Medicine & Science in Sports & Exercise, vol. 36: 1, 86-92, 2004.
Gennemsnitlige fysisk aktivitets data (Mean+SD) 9 år 15 år drenge piger drenge piger Gennemsnitlig daglig fysisk aktivitet (moderat til hård) (min./dag) Børn som opnår det anbefalede niveau (%) 192+66 160+54* 99+45 73+32* 97.4 97.6 81.9 62.0* * Signifikant forskel mellem aldersgrupper (p<0.05) + Signifikant forskel mellem køn (p<0.05) Riddoch C et.al.. Physical activity levels and patterns of 9 and 15 year old European children. Medicine & Science in Sports & Exercise, vol. 36: 1, 86-92, 2004.
Holstein et. al,. Ugeskrift for læger. 1. januar 2007
Holstein et. al,. Ugeskrift for læger. 1. januar 2007
Inaktivitet (timer/dag) Inaktivitets adfærd 12 10 * 8 6 4 2 Laveste kvartil af inaktivitets Øverste kvartil af inaktivitet * p<0.05 for forskel i metabolisk syndrom Z-score
Intensitet >3000cpm (min/dag) 90 * Aktivitet over 3000 cpm 75 60 45 30 15 Laveste kvartil af inaktivitet. Intensitet >3000 cpm Øverste kvartil af inaktivitet >3000 cpm * p<0.05 for forskel i metabolisk syndrom Z-score
0.18 0.14 Metabolic Syndrome (Z-score) 0.10 0.06 0.02-0.02-0.06-0.10-0.14-0.18 <448 cpm 449-588 cpm 589-757 cpm >758 cpm Metabolisk risiko sum score (mean 95% CI) sat I forhold til kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for TV, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning fødsels vægt,og forældres socio-økonomiske status (P < 0.001 ). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e488. 2006
Andersen LB, et.al. Physical activity and clustering of CVD risk factors--secondary publication. Ugeskr Laeger. 2006 Nov 20;168(47):4101-3..
Kondition
Risiko for at have høje niveauer i 3 eller flere CVD risiko faktorer - i forhold til kondition (15%). 12 10 8 6 4 2 0 Odds ratio 25%high. 25% o.m. 25% u.m. 25% low. 9 and 15 yrs Risikoen for at have en dårlig sundheds profil (f.eks. høje værdier af blodtryk, kolesterol,fedt m.m.), er 11 gange større, hvis man ligger i den dårligste fjerdedel m.h.t kondition, i forhold til dem der er i den bedste fjerdedel. Niels Wedderkopp,et.al. Cardiovascular risk factors cluster in children and adolescents with low physical fitness: the European Youth Heart Study (EYHS). Pediatric Exercise Science, 2003, 15, 419-27.
Ophobning af risikofaktorer i forhold til kondital - børnehaveklasse Odds ratio 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1 2 3 4 Kvartiler af kondital
Kondition og kønsforskelle hos 6-årige Hansen et al., Br J. Sports. Med 2005;39:725-730
Sekulære trends (udvikling over tid indenfor sammenlignelige grupper) fortid nutid Fremtid? Tid
Tracking 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 6 9 5 1 8 3 2 4 7 2 3 1 6 4 5 8 9 7 Stærk tracking Moderat tracking Ingen tracking Svag tracking 1 2 3 4 5 6 7 8 9 4 5 6 1 2 3 8 9 7 R=1.00 R=0.60 R=0.40 R=0.00
Ændringer i konditionstal hos piger fra 1986 til 1998. Konditionstallet er først beregnet for de 10% med dårligst kondition, dernæst for de næste 10% osv. for at afdække ændringer i dele af populationen (Wedderkopp et al 2004).
Ændringer i konditionstal hos drenge fra 1986 til 1998. Konditionstallet er først beregnet for de 10% med dårligst kondition, dernæst for de næste 10% osv. for at afdække ændringer i dele af populationen (Wedderkopp et al 2004).
Konditionsniveau på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge og piger i 1997/98 og 2003/04 3,5 * * 3,3 3,37 Watt/kg 3,1 2,9 3,2 3,14 3,22 1997/98 2003/04 2,7 2,5 Drenge, lav socioøkonomisk status Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.026 **polarisering: p=0.104
Odds Ratio'er for specifikke risikoevents (Lav vs. Høj SES) Odds Ratio 2 1,5 1 0,5 0 1,77 1,94 1,36 Being low fit at follow-up Developing low fitness Maintaining low fitness P=0,034 P=0,511 P=0,069
Overvægt og fedme som en specifik Risiko Faktor Har nu nået epidemiske størrelser i vesten Har stærk sammenhæng med øget risiko for en for tidlig død Er en uafhængig risiko faktor for hjerte-kar sygdomme Speciel abdominal fedme har sammenhæng med det Metaboliske Syndrom Adapted from The World Health Report 2002 and International Cardiovascular Disease Statistics 2003; AHA.
Monster Thick Burger 1420 kcal 107 gram fedt
Due, Heitmann og Sørensen
Overvægtige og fede børn fra 6 til 9 årsalderen i Ballerup og Tårnby 2002-2005. Køn Børnehaveklasse 3. klasse % N n OF % OF N n OF % OF OF Samlet population Drenge 367 39 10,6 321 49 15,3 44,3 Piger 325 50 15,4 290 49 16,9 9,9 Grænseværdier for overvægt og fedme er taget fra Cole et al. 2000. (OF = overvægt inkl. fede)
BMI på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge i 1997/98 og 2003/04 19 * 18,5 *** 18 17,5 18,2 ** BMI 17 17,3 17,4 1997/98 2003/04 16,5 16,9 16 15,5 Drenge, lav socioøkonomisk status Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.049 ** p=0.069 *** polarisering: p=0.008
Odds/risiko for overvægt på tværs af socioøkonomisk status hos 3.klasses drenge og piger i 1997/98 og 2003/04 Odds ratio for at være overvægtig 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,3 1 1 1 1 1,61 1,15 Piger, lav socioøkonomisk status * Piger, høj socioøkonomisk status Drenge, lav socioøkonomisk status ** 0,59 1997-98 2003-04 Drenge, høj socioøkonomisk status * p=0.04 **polarisering:p=0.055
Odds ratio'er for specifike risikoevents (Lav vs. Høj SES) Odds Ratio 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,95 2,35 P=0,030 P=0,045 2,09 P=0,024 Being overweight at follow-up Developing overweight Maintaining overweight
Nye resultater fra EYHS i Danmark Ni-årige piger havde lavere kondition i 2003-2004 end 9- årige piger havde i 1997-98 (ca. 3%). Der er en tendens til en stigning i overvægt generelt for pigernes vedkommende (fra 14 til 17 %), men specielt for piger, der har forældre med lavere uddannelse, er der sket en markant øgning i overvægt (fra 14 til 23%) Hos de ni-årige drenge, der har forældre med højere uddannelse, er konditionen steget ca. 4 % og BMI er faldet ca. 3% - men - BMI er steget ca. 5% hos drenge, der har forældre med lavere uddannelse. N.C. Christensen et. al. Artikel accepteret i Scan J Sci Sports
Hos drenge og piger er trackingen af såvel kondition som BMI moderat til stærk fra 9 til 15 års-alderen, og den er ens i forskellige SE grupper (børnene følger et spor). Der er også en moderat tracking af fysisk aktivitet, når der justeres for uge og weekend dage, såvel som for tid på året (måneder). Men i gruppen af 15-årige unge, der kommer fra forældre med lavere uddannelse, er risikoen for at udvikle dårlig kondition og overvægt mere end dobbelt så stor, sammenlignet med dem, der kommer fra forældre med højere uddannelse. P.L. Kristensen et.al. accepteret i Scan J Med Sci Sports
33 Hvad har ændret sig de sidste årtier?
Sekulær udvikling i centrale risikoparametre hos børn
Børn og Computerspil (17% bruger mere end 1 time pr. dag) Niels Wedderkopp, et.al. Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Ugeskr Laeger. 2001 May 21;163(21):2907-12.
0.06 0.04 0.02 Metabolic syndrome (Z-score) 0-0.02-0.04-0.06-0.08-0.1-0.12 <0.5 hrs/d 0.51-1.5 hrs/d 1.51-2.5 hrs/d >2.51 hrs/d Metabolisk risiko sum score (mean 95% CI) stratificeret for kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for fysisk aktivitet, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning, fødselsvægt og forældres socioøkonomiske status (P = 0.068). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e488. 2006
Forhold, der har sammenhæng med sundhedsmæssige (risiko)faktorer
Tid brugt på moderat fysisk aktivitet hos 9-10 årige børn i forhold til hudfoldstykkelse. Børn med mest hudfold (de tykkeste) var mindre aktive end børn med mindst hudfold. Data fra 1292 børn fra Danmark, Estland, Norge og Madeira. Ekelund U, et al. Associations between objectively assessed physical activity and indicators of body fatness in 9-9 to 10-y-old European children: a population-based study from 4 distinct regions in Europe. Am J Clin Nutr.. 2004 Sep;80(3):584-90.
80000 CAR Accelerometer counts per hour 70000 60000 50000 40000 30000 20000 * * * * * * CYCLE WALK 10000 0 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-1 1-2 2-3 3-4 pm 4-5 pm 5-6 pm 6-7 pm 7-8 pm 8-9 pm Time of Day Fysisk aktivitet på en ugedag for drenge med forskellig transport til skole. *p<0.05 for aktiv transport (gå( og cykle) ) i forhold til transport med bil. Cooper, Andersen, Wedderkopp, Page, Froberg. Physical activity level of children who walk, cycle or are driven to school. Accepted 2004, Am J Prev Med
80000 70000 CAR CYCLE Accelerometer counts per hour 60000 50000 40000 30000 20000 * WALK 10000 0 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-1 1-2 2-3 3-4 pm 4-5 pm 5-6 pm 6-7 pm 7-8 pm 8-9 pm Time of Day Fysisk aktivitet på en ugedag for piger med forskellig transport til skole. *p<0.05 for aktiv transport (gå( og cykle) ) i forhold til transport med bil. Cooper, Andersen, Wedderkopp, Page, Froberg. Physical activity level of children who walk, cycle or are driven to school. Accepted 2004, Am J Prev Med
Børn, der cykler meget, har en 5 gange så stor chance for at være i den bedst fjerdedel mht kondition, sammenlignet med de der ikke cykler. Børn, der har cyklet til skole både i 3. og i 9. klasse, har en meget bedre kondition end børn, der ikke cykler. Forskellen er på 7-9%. Det indikerer en reel træningseffekt selvom intensiteten ved transport på cykel normalt ikke opfattes som specielt høj.
Fysisk aktivitet og indtag af morgenmad 9-årige piger. * viser signifikant forskel: p<0.05 1200 1000 CSA counts /minute 800 600 400 * * * * * * * * * * * 200 0 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 most days 2/week or < Page et al. in press. No energy to burn. Accepted AJPM
Fysisk aktivitet og indtag af morgenmad 9-årige drenge. * viser signifikant forskel: p<0.05 1200 1000 CSA counts /minute 800 600 400 200 0 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Page et al. in press. No energy to burn. AJPM most days 1/2 wk or <
Morgenmad og metabolsk risk 0.4 0.3 0.2 0.1 0-0.1-0.2-0.3-0.4-0.5 every day 3-4/ week 1-2/week or less girls boys Page et al. in review.
Indtaget af sukker blandt børn og unge ligger væsentligt højere end det anbefalede max niveau på 10 % af energiindtaget, hvilket især tilskrives det høje og jævnlige indtag af sukkersødet sodavand, søde drikke og slik. Næsten 30 % af børnenes energiindtag stammer fra mellemmåltiderne, og disse måltider er de mest sukkerholdige. Det gennemsnitlige fedtindtag er ca. 34 E % og mange børn indtager mere end anbefalingerne. Andelen af drenge og piger, som spiser frugt og grønt hver dag er faldende med alderen, og faldet er størst blandt drengene.
For de større børn og unge lever kun 10 % op til anbefalingerne for indtaget af frugt og grønt. De yngre børn spiser regelmæssige måltider og får 40-50 % af deres daglige energiindtag dækkes i løbet af en institutionsdag. Jo længere skoleuddannelse forældrene har, des mere frugt og grønt spiser deres børn og des mere vand og mindre sodavand drikker deres børn. Børn af overvægtige forældre drikker mindre vand og mere sodavand end børn af normalvægtige.
Ballerup - Tårnby
De ti bud 1. Øget timetal i idræt 2. Efteruddannelse af idrætslærerne 3. Et helt nyt samarbejde elev, lærer, forældre 4. En skoleidrætsklub 5. Kropsuddannelse med sammenhængende teori og praksis 6. Kropseksperimentarium til tests, træning, videns øgning og tværgående projekter 7. Etablering af kropsligt spændende og udfordrende indendørs redskabsmiljøer 8. Skolegårdsmiljøer og multitræningsbaner på skoleområdet til leg, kropsudfordring og idrætsundervisning der er indtil nu etableret 6 legepladser. 9. Kantiner med sund mad på alle skoler 10. Et nyt samarbejde med sportsklubberne angående et aktivt liv for børn og unge i deres fritid
Nogle Resultater Allerede hos 6-7 børn har drenge et konditionsniveau,der er ca. 8 % højere end pigernes. Der er en tendens til at børn med dårlig kondition også har dårlig motorik. BMI er steget hos 6-7 årige danske børn siden 1986/87.
Der var ingen forskel på interventions- og kontrolkommunen i forhold til kondition i bh. kl., i 3. kl. eller i udviklingen henover de tre år. Interventionen har ikke været tilstrækkelig til at ændre mere ved konditionsniveauet hos Ballerup-børnene end ved konditionsniveauet hos Tårnby-børnene. Det samme gælder for niveauet i overvægt og fedme. En bedre udvikling fandtes dog hos Ballerup børnene i faste glukose (insulin følsomhed) og diastolisk blodtryk.
Der fandtes ikke forskelle mellem kommunerne i udviklingen af risikofaktorerne i de specielt udsatte grupper (overvægtige dårlig kondition). Men disse børn udviklede sig markant dårligere end den resterende population - uden forskel mellem kommunerne.
Der er al mulig grund til at sætte ind med en målrettet indsats i forhold til disse børn. Og der skal ske kraftige tiltag for at ændre den negative udvikling børn, der allerede i 6-7 års alderen har en usund livsstil, er overvægtige og har en dårlig kondition.
Børnehavebørn. Formål og metoder Pilotundersøgelsen havde to primære formål: At beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid de 3-6-årige børn tilbringer i børnehave. At undersøge hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af fysisk aktivitet i børnehaven, herunder køn, børnenes alder, typen af børnehave, område for børnehavens beliggenhed og forældrenes sociodemografiske data.
Børnehavebørn. Counts/min 400 600 800 1000 1200 1400 Gennemsnitlig fysisk aktivitet i 7 børnehaver i Ringe- og Odense Kommune 1 2 3 4 5 6 De Fire Årstider Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/-min) i tideni børnehaveni 7 børnehaver i Odense og Ringe Kommune. Den enkelte børnehave forklarede klart den største del af variationen i børnenes fysiske aktivitet (15 procent) af alle undersøgte faktorer. Søjler er gen-nemsnit ± 95 % CI (I). Børnehave
Børnehavebørn. Counts/min 400 600 800 1000 1200 1400 Gennemsnitlig fysisk aktivitet i traditionelle- og idrætsbørnehaver og i børnehaven De fire årstider Traditionelle børnehaver Idrætsbørnehaver type dd De fire Årstider Gennemsnitlig fysisk aktivitet (counts/min) i tiden i børnehaven hos børn der går i henholdsvis en traditionel børnehave, idrætsbørnehave og i De Fire Årsider. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI (I). Ingen signifikant forskel mellem traditionelleog idrætsbørnehaver. Børnene i børnehaven De Fire Årstider var signifikant mere fysisk aktive end børn der går både i traditionelle- og i Idrætsbørnehaver uafhængigt af alle andre demo-grafiske faktorer.
Registrering af fysisk aktivitetsadfærd hos børn i 7 børnehaver i Odense og Ringe Kommune (antal minutter og timer pr. dag) N Registreret tid i børnehaven Stillesiddende Aktiviteter Let moderat Intensitet Moderat hård intensitet Manglende tid i moderat hård int. Total Drenge Piger 3-4-årige 4-5-årige 5-6-årige 184 88 96 56 63 65 6 timer 33 min 6 timer 33 min 6 timer 33 min 6 timer 20 min 6 timer 42 min 6 timer 39 min 4 timer 21 min 4 timer 9 min 4 timer 33 min 4 timer 21 min 4 timer 23 min 4 timer 20 min 1 time 23 min 1 time 28 min 1 time 18 min 1 time 20 min 1 time 28 min 1 time 23 min 49 min 56 min 42 min 39 min 51 min 56 min 41 min 34 min 48 min 51 min 39 min 34 min De Fire Årstider Total Drenge Piger 21 14 7 6 timer 45 min 6 timer 53 min 6 timer 30 min 3 timer 59 min 3 timer 48 min 4 timer 20 min 1 time 44 min 1 time 54 min 1 time 24 min 1 time 2 min 1 time 11 min 46 min 28 min 19 min 44 min Data er gennemsnit i tiden tilbragt i børnehaven. Sidste kolonne beskriver manglende tid i minimum moderat intensitet for at opnå 90 minutters fysisk aktivitet ved denne intensitet.
Konklusioner Resultaterne indikerer at børns fysiske aktivitetsniveau varierer betydeligt mellem børnehaver, og at den enkelte børnehave har en langt større indflydelse på børnenes aktivitetsniveau end andre faktorer som type af børnehave, køn, alder, BMI og forældrenes BMI, eget aktivitetsniveau og indkomstforhold.
Børnehave projekt om determinanter: Mængden af tid brugt udendørs Legemuligheder på legeplads og størrelse heraf Antallet af ture uden for børnehaven Børnehavens indretning og størrelse Børnehavens politik for fysisk aktivitet De ansattes holdning i børnehaven til fysisk aktivitet Kønsfordeling og alder af ansatte i børnehaven Antal ansatte i børnehaven pr. barn De ansattes uddannelsesbaggrund i børnehaven De ansattes eget fysiske aktivitetsniveau i børnehaven Familiemæssige forhold med meget mere.
Fakta. Tre ekstra idrætstimer i skolen kan medføre en bedre kondition og et lavere blodtryk hos børn før puberteten. (Hansen, Froberg, Hyldebrandt,Rokkedal, British Medical Journal 1991; 303:682-5)
Nye anbefalinger Baseret på de nyeste offentliggjorte resultater, bør anbefalingerne ændres til at: Børn og unge bør være aktive i mindst 1.5 timer om dagen med mindst moderat fysisk aktivitet gerne mere. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.
Så Forøg den fysisk aktivitet/idrætten i børnehaver, folkeskolen og i skolefritidsordningerne. Dér møder vi alle børn. Stimulér og gør kvaliteten af den fysiske aktivitet/ idrætsundervisningen bedre gennem uddannelse og flere kurser. Idræt i skolen er et kundskabsfag. Kropslig læring; læring om fysisk aktivitets betydning; læring om hvordan man kan træne Sørg for at institutionen får et sundhedsprogram, som inddrager fysisk aktivitet og kost i skolen i samarbejde med eleverne, men også med skolefritidsordningen, Dansk Skoleidræt og/eller lokale klubber.
Det er ikke kun i idrætstimerne, at børnene skal være aktive. Det er vigtigt at både byens og institutionernes miljø lægger op til, at børnene kan være aktive Arbejd for sikre fortove og cykel stier, så det bliver naturligt at gå eller cykle til skole og til fritidsaktiviteter Vær sikker på at sundhedspolitikken opfylder børnenes ønsker og behov. Børn er ikke minivoksne
Lav gode aktivitetsmiljøer i samarbejde med børnene og de unge. Giv mulighed for aktiviteter hele familien kan deltage i eller som involvere familien. Forældre støtte er utrolig vigtig ligesom også pædagogernes og kammeraternes støtte er det. Snak sammen også om brugen af computeren
Dutch Obesity Intervention in Teenagers
Hvad skal der politisk gøres her og nu? Oprettes en central instans med det overordnede ansvar for forebyggelse af overvægt. Oprettes monitorerings- og screeningssystemer blandt andet til identificering af børn med særlig risiko for udvikling af overvægt samt bestemmelse af determinanter for aktivitet. Oprettes kost- og motionspolitikker i alle landets institutioner og skoler med fokus på: At reducere børnenes indtag af sukker herunder sodavand og slik. At øge børns indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. At fremme fysisk aktivitet herunder gang og cykling i hverdagen, bl.a. som transport. Forbyde reklamer, der sigter mod at fremme usunde kostvaner, specifikt rettet mod børn. Opstartes landsdækkende kampagner med henblik på at reducere forbruget af
Forebyggelse af fedme og andre risikofaktorer hos børn!! (simpelt view ) Få en god nats søvn Spis morgenmad Gå/cykle til skole Få en langt aktiv middagspause Blev ved med at være aktiv.. også efter skoletid Bevæg jer også i weekenden Lad være med at gå hjem!!!! (Vælg de rigtige forældre)