Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015
Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets overordnede forløb... 4 5. Præsentation af besøgspakker... 5 6. Evaluering af målsætninger... 6 6.1 Borgerne... 6 6.2 Øget rum til faglighed... 6 6.3 Fokus på effekt ved samarbejde og inddragelse af borgernes ressourcer i opgaveløsningen... 7 6.4 Øget medarbejder-kontinuitet... 7 6.5 Bedre arbejdsmiljø... 7 6.6 Planlægningen effektiviseres... 7 7. Evaluering af øvrige erfaringer... 8 7.1 Orientering af samarbejdspartnere... 8 7.2 Pakkernes størrelse... 8 7.3 Undervisning... 8 7.4 Omvisitering af borgerne... 9 8. Anbefalinger...10 2
1. Baggrund Kerneopgaven med levering af hjemmehjælp er at give rehabiliterende hjælp til borgere, som har potentiale til at blive helt eller delvist selvhjulpne og give kompenserende hjælp til de borgere, som ikke har potentiale til at blive selvhjulpne. Der er i dag ca. 3500 hjemmehjælpsmodtagere i Frederiksberg Kommune. Der visiteres i dag minutter til hver enkelt hjemmehjælpsydelse som borgerne har behov for. Dette er uhensigtsmæssigt for borgerne, idet de ikke altid på dagen vil få den nødvendige tid til at løse deres konkrete behov. Mange kommuner herunder Københavns Kommune og Gentofte Kommune er overgået til at levere hjemmehjælp til borgerne efter et besøgspakkekoncept, som giver mere tillid til at borgere og hjemmehjælpere selv kan tilrettelægge hjælpen indenfor besøgspakkernes rammer og tid ift. borgernes aktuelle behov. Besøgspakker har i disse kommuner vist sig at medføre større fleksibilitet og kvalitet i hjælpen til borgere med særligt opståede behov. Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune har i forbindelse med projektmidler fra ældremilliardpuljen 2014 og 2015 besluttet, at iværksætte et pilotprojekt på baggrund af erfaringer fra andre kommuner, om udvikling og afprøvning af besøgspakker i den kommunale hjemmepleje. Det vurderes, at ca. 50 % af alle kommunens ca. 3500 hjemmehjælpsmodtagere (særligt de hjemmehjælpsmodtagere der får personlig støtte) særligt vil have gavn af besøgspakker i stedet for enkeltydelser som anvendes i dag. Pilotprojektet omfatter ca. 10 % af alle hjemmehjælpsmodtagere, som får henholdsvis praktisk støtte, personlig støtte eller både og. Pilotprojektet skal primært afdække om det i samarbejde mellem hjemmehjælper og borger er muligt at prioritere opgaverne og gøre hjælpen mere fleksibel på dagen, således at hjælpen bedre tilgodeser borgernes aktuelle behov samt at hjælpen udnyttes så effektivt som muligt. Det skal samtidigt afdækkes, om besøgspakker i højere grad medfører større fleksibilitet og kvalitet i hjælpen til borgerne og frigør tid til hurtigere og bedre at løse kerneopgaven med hjemmehjælp. Besøgspakkekonceptet vil også være i god tråd med den rehabiliterende tilgang og større borgerinvolvering, samt give mulighed for at overgå fra tidsstyring til effektstyring således at hjælpen kan målrettes de borgere som ikke på nogen måde kan blive helt eller delvis selvhjulpne. Forvaltningen vil løbende måle effekten af den leverede hjælp til borgerne indtil det konstateres, at de ikke kan blive yderligere selvhjulpne. 2. Formål Evalueringen vil belyse i hvilken grad projektet har indfriet de overordnede mål, der har ligget til grund for arbejdet med besøgspakker. I afsnit 4 fremgår en række fokusområder, som arbejdsgruppen har formuleret som værende centrale i projektet. I hvilken grad disse er indfriet, vil være kernen i rapporten, for heraf at synliggøre hvilke områder, der særligt skal arbejdes videre med i forbindelse med den evt. kommende udbredelse til den øvrige del af hjemmeplejen. Rapportens resultater er tilvejebragt på baggrund af fokusgruppeinterviews med henholdsvis borgere, medarbejdere fra Visitationsenheden, teamledere og planlæggere fra hjemmeplejen, samt hjemmehjælpere. Der har deltaget op til fire informanter i hvert interview. Resultaterne fra interviewene er ikke efterfølgende blevet valideret ved brug af anden data. Det er derfor vigtigt at understrege, at evalueringen bygger på et mindre empirisk grundlag, hvorfor resultater og anbefalinger skal læses med forbehold for dette. 3
3. Involverede borgere og medarbejdere Afprøvningen af besøgspakker har været gennemført i en afgrænset målgruppe af borgere og personale. Ledelsen i Sundheds- og omsorgsområdet besluttede, at pilotprojektet skulle iværksættes i område Finsensvej (gruppe 13) i samarbejde med Visitationsenheden. Gruppe 13 tæller 40 hjemmehjælpere og 350 borgere (marts 2015). 4. Pilotprojektets overordnede forløb I den indledende fase af projektet har det primære fokus været at udvikle og tilpasse besøgspakkerne som koncept til Frederiksberg Kommune. Herefter er konceptet blevet indført i gruppe 13 i tæt samarbejde mellem Visitationsenheden og hjemmeplejen. Udvalgte medarbejdere i Visitationsenheden og gruppe 13 plus aftenvagten har modtaget undervisning i besøgspakkerne. Projektstyregruppen nedsatte en arbejdsgruppe bestående af områdeleder og to teamledere fra hjemmeplejen, en teamleder og en visitator fra Visitationsenheden, samt to medarbejdere fra Staben Teknologi og Arbejdsgange. I arbejdsgruppen blev der udarbejdet formål, retningslinjer og kriterier for besøgspakkerne. Af nedenstående fremgår en række fokusområder, som arbejdsgruppen har formuleret, at indførelsen af besøgspakker forventes at bidrage til: At der i hjemmeplejen skabes øget fokus på kerneopgaven med at give rehabiliterende hjælp til borgere som har potentiale til at blive helt eller delvist selvhjulpne og kompenserende hjælp til borgere der ikke har rehabiliterings potentiale. At der bedre kan følges op på målet for borgerens handleplan og opnå det ønskede resultat og effekt af hjemmehjælpsindsatsen At der skabes øget rum til faglighed, så borgerne modtager støtte, omsorg og pleje, der fleksibelt kan tilpasses borgernes behov og ønsker. At der skabes øget tillid til at borgere og hjemmehjælpere i samarbejde vurderer, hvordan hjælpen skal udmøntes på dagen ift. borgerens konkrete behov. At borgerene oplever en større tilfredshed med besøgspakkekonceptet end (enkelt) ydelsestildelings konceptet At der skabes øget fokus på samarbejde med borgeren ved inddragelse af borgernes ressourcer i tilrettelæggelsen og udførelsen af aktiviteten. At borgeren oplever større medarbejder-kontinuitet ved besøgene. At hjemmehjælperne i hjemmeplejen sikres et attraktivt arbejdsmiljø, hvor de får øget indflydelse på eget arbejde og øget mulighed for at anvende deres faglighed, og derved sikrer opfyldelse af kerneopgaven med rehabiliterende hjælp. At planlægningen af det daglige arbejde forenkles. Ovenstående har dannet grundlag for de gennemførte fokusgruppeinterviews. I de følgende afsnit vil der være fokus på, om informanterne oplever, at fokusområderne er lykkedes at indfri. 4
5. Præsentation af besøgspakker Visitator vil i mødet med borgeren udarbejde en funktionsvurdering og vurdere borgeren ud fra tre kategorier, hvorvidt borgeren har behov for let-, moderat- eller omfattende støtte med hver sin besøgspakke. Besøgspakkernes tyngde og indhold er forskellige og omfatter de besøg, som borgerne typisk modtager i løbet af dagen, dvs.: Morgenbesøg, som f.eks. kan indeholde hjælp til personlig hygiejne, at komme i tøjet og anretning og servering af morgenmad Middagsbesøg, som f.eks. kan omfatte anretning og servering af frokost og hjælp til personlig hygiejne Tidligt aftensbesøg, som f.eks. kan omfatte anretning og servering af aftensmad og hjælp til personlig hygiejne Sent aftenbesøg, som f.eks. kan omfatte personlig hygiejne, hjælp til afklædning og at komme i seng Støtte til rengøring, som f.eks. kan omfatte hjælp til rengøring af gulve og øvrige rengøringsopgaver Som supplement til besøgspakkerne kan borgerne tildeles udvalgte enkeltydelser. Det gælder f.eks. hjælp til medicinindtagelse og bad. At der fortsat er enkeltydelser skyldes blandt andet, at der er borgere der ikke har brug for en hel besøgspakke, men alene har behov for hjælp til bad og medicinindtagelse. Enkeltydelser omfatter ligeledes ydelser under ældremilliarden og sundhedslovsydelser. Besøgspakker vil have den fordel, at visitator ved opfølgning af den visiterede hjælp bedre kan vurdere, om det er muligt at yde rehabiliterende hjælp, før der ydes kompenserende hjælp. Dette fordi besøgspakkerne giver den fornødne tid i mødet mellem hjemmehjælper og borger til at tilgodese det rehabiliterende sigte. I forbindelse med opfølgningen af hjælpen, vil visitator i samarbejde med borgeren kunne være mere fokuseret på effekten af den rehabiliterende hjemmehjælp i stedet for at der ved tildelingen af enkeltydelser fokuseres på, om hjemmehjælperen er der i hele den visiterede tid. Besøgspakker vil påvirke mødet mellem hjemmehjælper og borger således, at hjemmehjælperne foretager en faglig vurdering af hvilke opgaver, der skal løses hos den enkelte borger, og aftaler dette i samarbejde med borgeren inden for den tildelte tidsramme af besøgspakkerne og målet for indsatsen. Dette betyder, at borgerne fremover ikke vil få oplyst et eksakt minuttal i den visiterede ydelse, men alene hvad ydelsen omfatter. Borgerne vil dog altid, hvis det ønskes, kunne bede om en oversigt over den visiterede hjælp samt den tid der er afsat for hjælpen. Hjemmehjælperne skal aktivt vurdere og tage hensyn til borgerens behov på dagen. Hjælpens form og indhold beskrives af hjemmehjælperne i borgernes døgn- og ugeplan, således at både faste hjælpere og afløsere ved, hvad borgeren skal have støtte og hjælp til, og hvordan denne skal udføres. Det vil altid være hjemmeplejens ansvar, at tilrettelægge og sikre at borgeren får den nødvendige hjælp ud fra en faglig vurdering og kommunens kvalitetsstandard. 5
6. Evaluering af målsætninger Erfaringerne på tværs af fokusgrupperne er, at der generelt har været et godt samarbejde mellem Visitationsenheden og hjemmeplejen. Alle er positivt indstillet overfor en fremtid med besøgspakker, omend der er visse udfordringer i brugen heraf. 6.1 Borgerne Borgerne har taget godt imod besøgspakkerne. De oplever generelt en større tilfredshed med besøgspakkekonceptet end med end det nuværende (enkelt) ydelsestildelingskoncept. Borgerne oplever generelt, at besøgspakkerne giver dem en mere fleksibel hjemmehjælp, som tilgodeser deres behov på dagen. Borgerne har ikke kunne mærke forskel på kvaliteten af den leverede hjælp, men oplever i højere grad at få tid til den nødvendige hjælp, som de aktuelt har behov for i forhold til den visiterede ydelse. Der er sket en tydeliggørelse af hvilken opgave der på dagen skal udføres. Flere borgere oplever, at der i dag er mere fokus på udførelsen af opgaverne, mens der tidligere var meget stor fokus på, om hjemmehjælperne var hos borgeren i hele den visiterede tid. Alle de interviewede borgere er generelt positive overfor en eventuel fremtidig indførelse af besøgspakker i stedet for de nuværende enkeltydelser. 6.2 Øget rum til faglighed Alle informanter vurderer, at besøgspakkerne skaber øget rum til faglighed. De finder, at det nu er legitimt og positivt at kunne agere ud fra borgerens pludseligt opståede behov. Den øgede tillid til at tilrettelægge hjælpen i samarbejde med borgerne opleves som en anerkendelse af deres faglighed og dømmekraft. Den oplevelse er i god overensstemmelse med dagsordnen om at styrke tilliden mellem borger og hjemmehjælper i stedet for minutstyring. Informanterne fra hjemmeplejen oplever, at brugen af besøgspakker delvist medfører øget fleksibilitet. Besøgspakkerne til praktisk hjælp fungerer rigtig godt. Der er et passende antal pakker, og pakkernes indhold er nemt for hjemmehjælperne at forstå og omsætte i praksis. Derimod oplever hjemmehjælperne, leder og planlæggere, at pakkerne indenfor den personlige pleje i mindre grad fungerer hensigtsmæssig. Det bemærkes, at de tre eksisterende pakker er for lille et antal, da borgernes specifikke behov ofte ikke passer til besøgspakkerne. Derfor suppleres med op til flere enkeltydelser. Brugen af enkeltydelser medfører, at ønsket om at kunne udføre arbejdsopgaverne i et fleksibelt samarbejde med borgeren mindskes. Dette forklares med, at enkeltydelser er meget definerende for opgaven, hvorved hjemmehjælpernes mulige fleksibilitet og faglige skøn mindskes. I det fremtidige koncept vil der blive arbejdet med flere besøgspakker og færre enkeltydelser. Besøgspakkerne indenfor personlige pleje er ligeledes begrænset af, at det er svært at bytte ydelser, da opgaverne beskrives som basale behov. Informanterne fra hjemmeplejen oplever, at det i højere grad lykkes at skabe øget rum for faglighed, når borgerne har omfattende støtte. Fleksibiliteten opleves derfor at afhænge af besøgspakkernes størrelse. Medarbejdernes faglighed kommer derfor også i mindre grad i spil, hvis borgerne har små besøgspakker. Rummet for øget faglighed og fleksibilitet afhænger endvidere af, at det er de samme borgere, hjemmehjælperne kommer hos. Indgående kendskab til borgerne er afgørende, hvis fleksibiliteten skal opnås, når borgernes behov skal analyseres. Ligeledes bemærkes det, at fleksibiliteten hos hjemmehjælperne ofte er begrænset af at være indenfor samme dag. Det skyldes, at hjemmehjælperne reelt ikke kan vide, om de har tiden til at udføre en opgave 6
en anden dag. Derfor opleves det, at det i praksis kun er muligt at rykke rundt på opgaverne indenfor samme arbejdsdag. 6.3 Fokus på effekt ved samarbejde og inddragelse af borgernes ressourcer i opgaveløsningen Kernen i at opnå den maksimale effekt af hjemmehjælpstildelingen er, at der udarbejdes handleplaner, som der kan måles effekt ud fra. Hjemmeplejen oplever, at besøgspakkekonceptet medvirker til, at der bedre kan følges op på målet for borgernes handleplan og opnå det ønskede resultat og effekt af hjemmehjælpsindsatsen. Informanterne fra Visitationsenheden vurderer, at besøgspakkerne forstærker muligheden for det rehabiliterende arbejde ved at tage afsæt i borgernes ressourcer og muligheder, og i højere grad at sætte fokus på effekt i handleplanerne. Dette tilgodeser den ønskede effekt af hjemmehjælpstildelingen, og giver mulighed for en effektivisering af hjemmehjælpsydelsen som følge af den øgede rehabilitering. Hjemmehjælperne vurderer ligeledes, at besøgspakkerne er gode for samarbejdet med borgeren ift. ønsket om at inddrage dem i opgaveløsningen, og derved medvirke til at yde hjemmehjælp med et rehabiliterende sigte. At hjemmehjælperne kan prioritere opgaverne i et samarbejde med borgeren og ud fra borgerens behov, forstærker muligheden for at inddrage borgerne i udførelsen. Både visitatorerne og hjemmehjælperne finder, at besøgspakker er et væsentligt bedre redskab end den nuværende minuttildeling i enkeltydelser til at sætte fokus på effekt af hjemmehjælpsydelsen 6.4 Øget medarbejder-kontinuitet Borgerne oplever ikke, at besøgspakkerne har ændret fasthjælper-princippet. Hjemmeplejens ledelse oplyser, at grundlaget for at evaluere fasthjælper-princippet endnu er for spinkelt, men at der opleves en positiv forventning fra både borgere og hjælpere til at besøgspakker fremover vil give en øget medarbejderkontinuitet. Denne kontinuitet skal ske ved en ændret praksis ift. arbejdstilrettelæggelse. 6.5 Bedre arbejdsmiljø Hjemmehjælperne oplever, at besøgspakkerne i overvejende grad er positivt for arbejdsmiljøet. Opgavevaretagelsen er mere fleksibel, hvilket er givende for arbejdsmiljøet. Hjemmehjælperne synes, at det er positivt, at det nu er legitimt at vurdere, om det kan være mere hensigtsmæssigt for borgeren at udskyde en aktivitet til en anden dag. Der er hjemmehjælpere der oplever, at det er mindre stressende at gå på arbejde efter indførelsen af besøgspakkerne. 6.6 Planlægningen effektiviseres Planlæggerne oplever, at besøgspakkerne kommer mere til sin ret i dagvagten end i aftenvagten. Fleksibiliteten i opgaveudførelsen er om aftenen begrænset af, at der leveres basale ydelser, hvorfor der ikke er det store rum for at prioritere opgaver for hjemmehjælperen. Planlæggerne i dagvagten oplever, at brugen af besøgspakker indenfor praktisk hjælp er med til at effektivisere deres arbejde på grund af den øgede fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Planlægningen i forbindelse med personlig pleje opleves uændret efter indførelsen af besøgspakker. Aftenvagten oplever ikke nogen markant ændring efter overgangen til besøgspakker. 7
7. Evaluering af øvrige erfaringer Ovenstående afsnit tog udgangspunkt i arbejdsgruppens formulerede målsætninger. Følgende afsnit vil gennemgå informanternes øvrige erfaringer fra projektet. 7.1 Orientering af samarbejdspartnere Der er fælles opfattelse af, at orienteringen af samarbejdspartnere indledningsvis i projektet var mangelfuld. Hjemmeplejen modtog mange opkald fra samarbejdspartnere som konsekvens heraf. Særligt fik de henvendelser fra hjemmesygeplejen, Sundhedscentret, Sårklinikken og private hjemmehjælpsleverandører. Informanterne vurderer, at det ikke er nødvendigt at orientere kommunens leverandører i vaskeriordningen, indkøbsordningen og madserviceordningen, da besøgspakkerne ikke ændrer på deres arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at der fremadrettet er fokus på, at vikarer i hjemmeplejen skal modtage undervisning i besøgspakker. 7.2 Pakkernes størrelse Alle informanter er enige om, at besøgspakkerne indenfor praktisk hjælp er gode, mens der ift. pakkerne til personlig pleje opleves en udfordring. Hjemmeplejen forklarer, at den primære årsag til disse udfordringer er brugen af enkeltydelser. Formålet med besøgspakkerne er, at de skal betragtes som en ramme, indenfor hvilken leverandøren i samarbejde med borgeren udmønter de overordnede mål i delmål, og tilrettelægger de individuelle indsatser i samarbejde med borgeren. Informanterne oplever, at samarbejdet, og særligt ønsket om en fleksibel opgaveløsning, reduceres, når besøgspakkerne suppleres med enkeltydelser. Informanterne fra hjemmeplejen mener, at antallet af besøgspakker indenfor personlig pleje bør udvides og enkeltydelserne reduceres. I så fald vil det være nemmere at få borgerne til at passe ind i en pakke. Hvis der udvides til fire besøgspakker, vil det stemme overens med de nuværende niveauer, som man opererer med indenfor funktionsvurderingen. 7.3 Undervisning Alle informanter oplever, at kvaliteten af undervisningen har været god. Indledningsvis stod Visitationsenheden for undervisningen af hjemmeplejen. Det stod dog hurtigt klart, at det ikke var hensigtsmæssigt, at det alene var Visitationsenheden, der underviste hjemmeplejen, hvorfor teamlederen blev involveret i undervisningsforløbet. Der er bred enighed om, at dette har været godt for ejerskabet blandt hjemmeplejens medarbejdere. Undervisningen i hjemmeplejen var ikke indledningsvis differentieret ift. dag- og aftenvagten, hvilket der siden blev ændret på. Informanterne oplever, at dette gav en bedre dynamik i undervisningen, da det nu var muligt at bruge konkrete eksempler i undervisningen med udgangspunkt i henholdsvis dag- og aftenvagten. Hjemmehjælperne oplever, at deres undervisning foregik med for mange deltagere. Op mod 40 medarbejdere fra gruppe 13 modtog undervisning samtidig. Dette er uhensigtsmæssigt, da det medfører, at ikke alle kan komme til orde. Visitationsenheden vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis hjemmeplejen indledningsvis undervises i understøttelse af borgerens mulighed for selvstændigt at udføre almindelige daglige opgaver (ADL). Erfa- 8
ringen viser, at hvis besøgspakkerne præsenteres indledningsvis, tager dette for megen fokus fra ADLdelen. Undervisningen kan derfor med fordel opdeles i to undervisningsgange én om ADL og én om besøgspakker. Der er fælles oplevelse af, at den kommende undervisning af hjemmehjælpere skal foregå i regi af egne ledere i tæt samarbejde med Visitationsenheden. 7.4 Omvisitering af borgerne Teamleder og planlæggere forklarer, at opstarten af projektet kunne have været planlagt anderledes. Der manglede information og gennemskuelighed ift. projektets omfang. Herunder blev aftenvagten først præsenteret for projektet få uger inden, det skulle implementeres. Informanterne fra Visitationsenheden oplever, at det er lidt enklere at visitere borgere til besøgspakker frem for enkeltydelser. Visitatorerne oplyser, at det var en stor opgave at omvisitere borgerne. Indledningsvis blev geo-grupperne ikke tilrettet, hvilket gav statistiske fejl, da borgerne derfor modtog både 2 er og 4 er ydelser. Det kan være svært at få overblik over borgerne, hvis de har mange visiterede ydelser. Det er afgørende for Visitationsenheden, at funktionsvurderingerne er opdaterede. Den opdaterede funktionsvurdering er ligeledes afgørende for hjemmeplejen. Besøgspakkerne defineres ud fra funktionsvurderingen, og døgnrytmeplanen udarbejdes ud fra funktionsvurderingen. Visitatorerne mener, at omvisiteringen i den kommende tid skal foretages af medarbejdere, der er fritaget fra andre opgaver. Gerne to medarbejdere, så det er muligt at sparre med hinanden undervejs. Teamleder i hjemmeplejen oplyser, at det er vigtigt, at der er god tid til at rette 2 er ydelser til 4 er ydelser i KMD Care. Der har ikke været tilstrækkelig tid til dette i projektperioden. En presset stopdato for 2 er ydelserne er uhensigtsmæssig og i værste fald resulterer det i, at borgere bliver glemt, hvis omregistreringen ikke nås rettidigt. 9
8. Anbefalinger Anbefalinger bygger på informanternes erfaringer. Anbefalingerne kan anvendes i det videre arbejde med at tilpasse besøgspakkerne til Frederiksberg Kommune. Implementering På baggrund af de gode erfaringer og tilbagemeldinger fra borgere og hjemmehjælpere anbefales det, at Frederiksberg Kommune implementerer besøgspakker som ydelseskoncept for hjemmehjælp for alle borgere i kommunen. Det anbefales, at opstarten sker den 1. november 2015 således at der bliver overensstemmelse med overgangen til to nye private hjemmehjælpsleverandører i overensstemmelse med kommunens udbud. Undervisning Det anbefales, at undervisningen planlægges således, at der tages højde for at dagvagten og aftenvagten i hjemmeplejen har forskellige arbejdstider. Det anbefales, at undervisningsforløbet strækker sig over længere tid. Således kan personalemøder anvendes. Undervisningen skal afsluttes med en opsamlingsgang, hvor de sidste detaljer kan komme på plads. Vikarer i hjemmeplejen skal fremover modtage undervisning i besøgspakker. Omvisitering Det anbefales, at omvisiteringen i forbindelse med den kommende udrulning holdes på få hænder i Visitationsenheden. Medarbejderne skal fritages fra andre opgaver. Der skal udarbejdes en arbejdsgang for omvisiteringen. Funktionsvurderinger Det anbefales, at tiden nøje planlægges, således at alle funktionsvurderinger rettidigt opdateres. Afslutning af 2 er ydelser Det anbefales, at hjemmeplejen selv skal afslutte 2 er ydelserne i KMD Care for at sikre at ingen borgere går tabt i systemet, når der omregistreres til 4 er ydelser. Besøgspakkernes størrelse Det anbefales, at nuværende besøgspakker i praktisk hjælp udvides med flere af de nuværende enkeltydelser. Besøgspakker i personlig pleje vil blive udvidet til fire større besøgspakker med flere af de nuværende enkeltydelser. De flere besøgspakker vurderes at være en fordel for både borgerne, Visitationsenheden, teamledere, planlæggere og hjemmehjælperne. Enkeltydelser Som ovenfor anført anbefales det, at antallet af disse reduceres til fordel for større besøgspakker. Arbejdsgruppen Det anbefales, at struktur og mødehyppighed i arbejdsgruppen fortsætter uændret, indtil konceptet er fuldt implementeret. 10
Orientering af samarbejdspartnere Det anbefales, at der kommer øget fokus på, at alle samarbejdspartnere orienteres om besøgspakkerne. Der er blandt andet behov for, at få afdækket med hospitalet, i hvilket omfang der er behov for information om borgernes aktuelle hjemmehjælps status. 11