Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om omskæring af piger.

Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om omskæring af piger.

Kapitel 1... 4 Indledning...4 Arbejdsgruppens kommissorium...4 Arbejdsgruppens sammensætning...5 Rapportens opbygning...6 Kapitel 2 Sammenfatning... 7 Pligter...7 Handlemuligheder...8 Kapitel 3... 12 Kapitel 3... 12 Tidligere initiativer på området...12 Norske og svenske indsatser mod kvindelig omskæring...14 Den norske indsats...14 Den svenske indsats...15 Kapitel 4 Faktuelle oplysninger... 16 Konkret om omskæring...16 Konsekvenser af omskæring...16 FN s konvention om børns rettigheder...16 Strafbarhed...17 Regler om indfødsret...17 En traditionel skik eller religiøs pligt?...18 Udbredelse og omfang...19 Kvindelig omskæring overfor mandlig omskæring....20 Kapitel 5 Gældende regler... 21 Tavshedspligt tilsynspligt og underretningspligt...21 Tavshedspligten...21 Adgangen til at videregive oplysninger...22 Patientretsstillingslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger...23 Videregivelse af oplysninger til de sociale myndigheder...24 Videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed...25 Anmeldelsespligt...25 Kommunernes tilsynsforpligtelse...27 Underretningspligten en pligt til at videregive oplysninger...27 Servicelovens 35 og 36 om underretningspligten i forhold til børn og unge er eksempler på sådanne særlovsbestemmelser...28 Fagpersoners pligt til at underrette...28 Borgerens pligt til at underrette...29 Den tværkommunale underretningspligt...29 Konsekvenser af ikke at leve op til sin underretningspligt...29 Sammenfatning...31 2

Kapitel 6 Handlemuligheder... 33 Indsatser - før og efter omskæring...33 Sundhedsområdet...33 Forebyggelse af omskæring af piger...33 Spæd- og småbørn...35 Skolebørn...35 Hvornår er pigen mest udsat?...36 Tolk...36 Information og underretningspligt...36 Behandling af helbredsproblemer m.v. foranlediget af omskæring af piger...36 Sammenfatning vedrørende sundhedsområdet...37 Det sociale område...38 Forebyggende foranstaltninger efter lov om social service...38 Det materielle kriterium i servicelovens 40...38 Relevante foranstaltninger...39 Tvangsmæssig anbringelse...39 Det materielle kriterium...39 Tvangsmæssig anbringelse før omskæring...40 Tvangsmæssig anbringelse efter omskæring...40 Ophør af anbringelsen...41 Praksis...41 Sammenfatning og vurdering...41 Undervisningsministeriets informationsvirksomhed vedrørende tosprogede elever...42 Undersøgelse, information og undervisning af udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark...43 Sundhedsmæssig undersøgelse og informatio n i relation til asylansøgere...43 Information til udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark...44 Kapitel 7... 46 Forslag til en forstærket indsats mod omskæring...46 Bilag vedr. relevant materiale i øvrigt... 48 3

Kapitel 1 Indledning I efteråret 2002 gav en række avisartikler anledning til en større diskussion om, hvorvidt omskæring af piger og kvinder fortsat accepteres og praktiseres af navnlig herboende somaliere. Flere udmeldinger og bidrag til debatten tydede på, at der fortsat er en gruppe piger, som bliver omskåret til trods for, at det er en strafbar handling ifølge dansk lovgivning. Medieomtalen skabte stor debat blandt både politikere, fagfolk og i befolkningen. Et af omdrejningspunkterne var, hvorledes samfundet skulle forholde sig til problematikken. Debatten afspejlede, at der var stor uenighed om, hvorledes der skulle handles i forhold til omskæringerne. Meningerne var delte, og dette gjorde sig også gældende blandt fagfolkene. Her var der flere tegn på, at både sundhedspersonale, pædagoger, lærere og andre, som har kontakt med disse børn, havde forskellige holdninger til, hvorledes de skulle forholde sig, hvis de blev bekendt med, at en pige var blevet eller stod overfor en omskæring, herunder hvad deres forpligtelser var efte r lovgivningen. På baggrund af dette tog regeringen i november 2002 initiativ til at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe. Formålet med arbejdsgruppen var dels at undersøge de forskellige faggruppers forpligtelser og handlemuligheder ved omskæring og dels at få kortlagt den gældende lovgivning på området samt vurdere behovet for nye tiltag. Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Kommissorium for tværministeriel arbejdsgruppe om omskæring af piger Omskæring af piger er ulovligt i Danmark. Ikke desto mindre bliver omskæring stadig foretaget på piger, der bor i Danmark. Der er tilsyneladende stor usikkerhed om de forskellige faggruppers forpligtelser og handlemuligheder, når de bliver bekendt med, at pigerne står foran en omskæring eller har fået den foretaget. Regeringen finder disse forhold helt uacceptable og vil straks tage initiativ til at få kortlagt den gældende lovgivning og vurderet behovet for nye tiltag. På denne baggrund nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal kortlægge myndigheders og fagpersoners forpligtelser og handlemuligheder i forhold til forebyggelse og behandling af omskæring af piger 4

vurdere behovet for ændringer i lovgivning samt skitsere disse belyse regelsæt og praksis vedr. tvangsfjernelse og vurdere anvendelsen af tvangsfjernelse til forebyggelse af omskæring komme med forslag til hvordan viden om forpligtelser og handlemuligheder kan udbredes til de fagpersoner, der møder de familier og børn, der udsættes for omskæring komme med andre forslag, der kan medvirke til at standse udbredelsen af omskæring Arbejdsgruppen skal ikke overveje spørgsmålet om straffelovens voldsbestemmelser og princippet med dobbelt strafbarhed, idet justitsministeren senere i dette Folketingsår vil fremsætte lovforslag herom. Arbejdsgruppen består af Socialministeriet (formand), Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppen skal have afsluttet sit arbejde medio december 2002. Arbejdsgruppens sammensætning Undervisningsministeriet: Pædagogisk konsulent Tina Fehrmann. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Fuldmægtig Bent Rasmussen Integrationsministeriet: Specialkonsulent Mark Bang Kjeldgaard Justitsministeriet: Fuldmægtig Mette Johansen Ligestillingsministeriet: Fuldmægtig Iben Rostock-Jensen Socialministeriet: Kontorchef Kirsten á Rogvi Fuldmægtig Karen Elmegaard Praktikant Dorte Søndergaard Arbejdsgruppen har holdt i alt 3 møder. Arbejdsgruppen har modtaget en henvendelse fra Foreningen for forebygge l- se af omskæring af piger. 5

Rapportens opbygning Rapportens andet kapitel er en sammenfatning af de konklusioner og anbefalinger, gruppen er nået frem til gennem sit arbejde. Kapitel 3 indeholder en præsentation af et tidligere, særligt initiativ til forebyggelse af omskæring. Endvidere er der en kort beskrivelse af andre nordiske initiativer på området. Rapportens fjerde kapitel er en generel beskrivelse af omskæring, konsekvenserne, bevæggrundene for at udføre den samt udbredelsen af skikken. Kapitel 5 omhandler forvaltningslovens regler om tavshedspligt, herunder reglerne for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners private forhold m.v. Herudover beskrives patientretsstillingslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger. Endelig gennemgås underretningspligten og kommunernes tilsynsforpligtelse i forhold til børn og unge. I kapitel 6 redegøres for de indsatser, som sundhedsvæsenet og de sociale faggrupper kan iværksætte i forbindelse med en konkret omskæring eller en formodning om dette. Endvidere gennemgås reglerne om tvangsmæssig anbringelse af børn og unge i relation til omskæringsproblematikken. Endelig beskrives informationsindsatserne på henholdsvis integrations- og skoleområdet. Kapitel 7 indeholder arbejdsgruppens konklusioner og forslag til nye tiltag på området. Der er et bilag med en oversigt over relevant baggrundsmateriale og litteratur. 6

Kapitel 2 Sammenfatning Pligter Oplysninger om, at en pige er blevet omskåret eller risikerer at blive omskåret, er oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og derfor en fortrolig oplysning i forvaltningslovens forstand jfr. forvaltningslovens 27, stk. 1. Som udgangspunkt er sådanne oplysninger underlagt tavshedspligt. Tilsvarende gælder efter patientretsstillingsloven, at oplysninger, om at en pige er blevet omskåret eller risikerer at blive omskåret, er helbredsoplysninger, der for sundhedspersonalet som udgangspunkt er underlagt tavshedspligt. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan som udgangspunkt ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder jfr. 28, stk. 1. I forvaltningslovens 28, stk. 2, opregnes en række forhold, der tillader, at oplysningerne videregives til anden forvaltningsmyndighed. I relation til omskæringsproblematikken er det undtagelsen i forvaltningslovens 28, stk. 2, nr. 2, der er interessant, idet det af denne bestemmelse fremgår, at videregivelse af oplysninger til andre myndigheder er tilladt i det omfang, der i lovgivningen findes en direkte pligt til at videregive sådanne oplysninger. Sundhedspersonalets videregivelse af oplysninger om omskæring til andre myndigheder er regueleret af patientrestillingsloven. Den relevante bestemmelser er 26, stk. 2, nr. 1, hvorefter videregivelse kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. En sådan pligt til at videregive oplysninger findes i servicelovens regler om underretningspligt jfr. 35 og 36. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at underretningspligten i servicelovens 35 omfatter situationer, hvor fagpersoner bliver bekendt med forhold, der giver en formodning for, at en pige risikerer at blive omskåret eller som følge af en omskæring har behov for særligt støtte. Dette er begrundet i, at: omskæring efter dansk lovgivning betragtes som vold og dermed omsorgssvigt af børn, omskæring bringer pigens sundhed og udvikling i fare, omskæring kan have ganske alvorlige konsekvenser for pigens fremtidige liv og der også efter omskæring kan være behov for særlig støtte jfr. nedenfor i kapitel 5. 7

Det er ligeledes arbejdsgruppens opfattelse, at den enkelte borger efter servicelovens 36 har pligt til at underrette forvaltningen i situationer, hvor vedkommende får kendskab til, at en piges sundhed og udvikling er i fare som følge af en risiko for omskæring eller som følge af generne efter omskæring. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at det nuværende regelsæt om underretningspligt i servicelovens 35 og 36 utvivlsomt omfatter oplysninger om, at en pige skal omskæres, eller at en pige som følge af omskæring har store psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder. Hermed er alle relevante faggrupper læger, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske mv. forpligtet til at underrette de sociale myndigheder i de omtalte situationer. Der findes ikke regler, heller ikke i patientretsstillingsloven eller i den øvrige sundhedslovgivning, der kan tilsidesætte forpligtelsen til at underrette de sociale myndigheder. Efterkommer fagpersoner ikke underretningspligten i servicelovens 35, vil det efter de arbejdsretlige og strafferetlige regler være muligt at sanktionere. Handlemuligheder For så vidt angår forebyggelse af omskæring af piger råder sundhedsvæsenet over en række handlemuligheder, som er beskrevet detaljeret i Sundhedsstyrelsens publikation: Forebyggelse af omskæring af piger, 1999. Især skal fremhæves, at den kommunale sundhedstjeneste spiller en central rolle i forebyggelsesindsatsen. Sundhedsvæsenet er forpligtet til at behandle de sygdoms- og helbredsproblemer, der kan opstå i forbindelse med og efter omskæring af piger såvel umiddelbare komplikationer som senkomplikationer på linie med behandling af alle andre typer af sygdoms- og helbredsproblemer, som patienter måtte lide af. På det sociale område er servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge anvendelige i situationer, hvor en pige risikerer at blive omskåret eller i en situation, hvor en pige allerede er blevet omskåret. Der vil således efter en konkret vurdering kunne iværksættes foranstaltninger, der sigter mod at hindre omskæring eksempelvis konsulentbistand, familiebehandling, anbringelse uden for hjemmet mv. Der vil endvidere kunne iværksættes foranstaltninger, hvis formål er at afhjælpe generne efter omskæring eksempelvis psykologhjælp til pigen. Der har været diskussion om, hvorvidt der er behov for at tydeliggøre, at omskæring er omfattet af servicelovens regler om underretningspligt og særlig støtte. Arbejdsgruppen finder, at servicelovens generelle formuleringer er en hensigtsmæssig måde at sikre grundlaget for en social indsats på. Baggrunden for dette er, at: 8

servicelovens udgangspunkt er, at der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, der skal være proportionalitet mellem problemerne i familien og den indsats der iværksættes og der i alle sager skal tages udgangspunkt i, hvad der er barnets be dste, familiens ressourcer og arbejdes på, at barnet kan blive i familien. Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at forslå ændringer på disse principper i forhold til en konkret problemstilling. Dette vil efter arbejdsgruppens opfattelse kunne have uheldige konsekvenser for lovgivningen, idet det vil fremstå som om konkrete problemstillinger, der ikke udtrykkelig er nævnt i lovgivningen, ikke vil være omfattet af den. For så vidt angår de undersøgelser, der foretages i forbindelse med de forebyggende sundhedsordninger har der været rejst spørgsmål, om der er skal være en ensartet praksis i landets kommuner i forhold til disse undersøgelser. Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende de forebyggende sundhedsordninger anbefaler, at det ved lægeundersøgelsen undersøges, om pigen er omskåret, men stiller ikke et egentligt krav herom. Arbejdsgruppen mener ikke der generelt bør kræves undersøgelse af alle piger, da andelen af piger i risikogruppen er meget lille. Der opfordres dog til at udvise skærpet opmærksomhed i områder, hvor risikogruppen relativt set er stor. Arbejdsgruppen har således ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer af den gældende lovgivning inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Der har været debat om det dilemma, der ligger for fagpersonerne i f.t. at bruge sin underretningspligt. Det har i den forbindelse været anført, at man hermed risikerer at gøre mere skade end gavn. Synspunkter, som at man mister forældrenes tillid, at man ikke vil fungere som anmelder eller lign., har været fremført. Dette er ikke en ny diskussion i forholdet mellem de forskellige faggrupper og de sociale myndigheder. En undladelse af at udnytte sin underretningspligt har imidlertid den meget uheldige konsekvens, at der opbygges et modsætningsforhold mellem de sociale myndigheder og fagpersonerne i marken. Hvis ikke de personer, der møder børn og familier med behov for særlig støtte, oplever sig som en del af hjælpesystemet, men som advokat for familien, vil det være umuligt for myndigheder at stille relevant hjælp til rådighed. I denne holdning ligger der en vurdering af, hvorvidt det overhovedet er hensigtsmæssigt at foretage en underretning. Dette er imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse ikke et lovligt hensyn at tage ved en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at foretage en underretning. Når forpligtelsen foreligger, skal den efterleves. Det er herefter op til de sociale myndigheder at vurdere på baggrund af en undersøgelse hvilke foranstaltninger, der måtte være relevante. Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at der er behov for gennem målrettet materiale at præcisere og informere de forskellige faggrupper om, hvad 9

deres forpligtelser og handlemuligheder efter den gældende lovgivning er. Her tænkes særlig på underretningspligten og brugen af sociale foranstaltninger. Materialet har til formål at sikre, at pigerne beskyttes mod det overgreb, som omskæring er, og oplyse om, at den sociale lovgivning i Danmark også kan bruges som et redskab til dette. Et sådan materiale, pjece eller lign. kan efter arbejdsgruppens opfattelse ikke stå alene. Der er i de seneste år taget initiativer, som kan danne grundlag for en videre indsats. Her tænkes særligt på, at der er udarbejdet velegnet materiale, som det kan være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på igen, evt. i en kortere version, ligesom der er dannet netværk, som kan være spydspids i en fortsat indsats. Meget tyder på, at traditionen for omskæring ifølge oplysninger fra den kommunale sundhedstjeneste i København, Århus og Odense er ved at blive brudt blandt somaliske efterkommere i Danmark. Dette stemmer overens med erfaringer fra Sverige, Norge og Frankrig m.fl. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt at den fremtidige indsats tager udgangspunkt i dette. Dette sammenholdt med, at det i høj grad er muligt at målrette en indsats har givet arbejdsgruppen grundlag for følgende forslag: Pjece til sundheds-, skole- og øvrig pædagogisk personale, der opfordrer til opmærksomhed på temaet og de faresignaler, der kan spores, så som hjemrejseplaner mv. Pjecen kan tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport Forebyggelse af omskæring af piger fra 1999, idet der her foreligger gode anvisninger og vejledninger til, hvad disse faggrupper skal være opmærksomme på, og hvorledes de skal handle, hvis der opstår mistanke om et indgreb. Endvidere kan informationsmaterialet formidle viden om fagpersoners pligter og handlemuligheder i relation til omskæringsproblematikken. Ansvarlige: Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet. Forstærke oplysningsindsatsen overfor grupper, som har tradition for omskæring. Formålet er at bistå, styrke og udbygge de eksisterende lokalgrupper og netværk mod omskæring. Ansvarlig: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undervisningsministeriets pædagogiske konsulenter for de frie grundskoler kontakter skolerne med somaliske elever og vejleder skolens personale om temaet. Ansvarlig: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet vil i publikationen Inspiration til bedre integration, som er planlagt udsendt til samtlige skoler i landet straks i det nye år, tilføje et afsnit om ansattes generelle underretningspligt 10

overfor kommunen efter lov om social service. I denne sammenhæng omtales omskæring, og der gives gode råd til personalet. Ansvarlig: Undervisningsministeriet. Information om omskæring lægges på hjemmesiden Kvinde Finfo og eventuelt andre hjemmesider rettet til indvandrere. Ansvarlig: Ligestillingsministeriet og Undervisningsministeriet. Oplysningsmateriale, der er egnet til at ændre holdninger blandt navnlig herboende somaliere, herunder evt. også retningslinjer eller materialer til brug inden for den lovbestemte dansk- og samfundsundervisning samt debatmøder og undervisningstilbud til navnlig somaliere, herunder imamer. Ansvarlig: Integrationsministeriet. 11

Kapitel 3 Tidligere initiativer på området Omskæring har tidligere været til debat, ligesom der også tidligere er blevet iværksat forskellige tiltag såsom oplysningskampagner m.v. i et forsøg på at forebygge og informere om problemet. En af de større indsatser stod Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen for i perioden 1996 2000. Som et led i oplysningsindsatsen udarbejde Sundhedsstyrelsen i 1999 en rapport, som omhandlede omskæring og konsekvenserne af dette samt en vejledning til personer i sundheds- og undervisningssektoren m.fl., som har kontakt til de somaliske børn og forældre og andre afrikanske familier, der har tradition for at praktisere omskæring af piger. Publikationen Forebyggelse af omskæring af piger indeholder en del faktuelle oplysninger om omskæring og har derfor givet inspiration og dannet baggrund for mange af de faktuelle oplysninger i denne rapport. I det følgende gives en kort beskrivelse af Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens initiativ. Sundhedsministeriet nedsatte i april 1996 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en rapport med forslag til en oplysningskampagne mod omskæring af piger, der bor i Danmark. På grundlag af rapportens forslag bad Sundhedsministeriet i september 1996 Sundhedsstyrelsen om at iværksætte oplysningsindsatsen. Det primære formål med oplysningsindsatsen mod omskæring af piger har været at forebygge, at piger, der bor i Danmark, bliver omskåret her eller i udlandet. Udgangspunktet for oplysningsindsatsen har været, at omskæring af piger er strafbart i Danmark (straffelovens 245, efter omstændighederne i grove tilfælde 246). Oplysningsindsatsen har omfattet alle former for omskæring (clitoridectomi, excision og infibulation). Som en opfølgning på Sundhedsministeriets rapport, nedsatte Sundhedsstyrelsen i april 1997 en arbejdsgruppe med den opgave at iværksætte projektet: Oplysningsindsats mod omskæring af piger. Der har været to parallelle målgrupper for oplysningsindsatsen: a) De enkelte flygtningefamilier (hovedsagelig somaliere), der gennem dialog skal påvirkes til at ændre praksis, og b) Det sundhedsfaglige personale, pædagoger, lærere og ansatte i socialforvaltninger, som arbejder med somaliere og flygtninge, som bør have viden om emnet, og om hvordan man kan/bør forholde sig. Der blev bevilget 900.000 kr. til projektet indenfor en 3-årig periode:1997-1999. Projektet blev forlænget med ét år, således at dette kunne fortsætte til udgangen af 2000. 12

Indsatsen har hovedsagelig været konkretiseret i tre delmål, for hvilke det har været muligt at vurdere graden af målopfyldelse. Delmålene har været: A) At lave oplysningsmateriale til sundhedspersonale m.fl. B) At producere en diskussionsvideo til somaliere. C) At igangsætte debatmøder, herunder understøtte opbygningen af lokalgrupper. Delmål A er blevet realiseret gennem publicering af bogen Forebyggelse af omskæring af piger i februar 1999. Den er senere blevet oversat til engelsk og opført på WHO s anbefalede litteraturliste vedrørende kvindelig omskæring. Delmål B er blevet realiseret gennem produktion af diskussionsvideoen Lad os tale sammen, som var færdig i september 1998. Filmen er på somali med danske undertekster og er også produceret i en engelsk version, som var klar i begyndelsen af 1999. Delmål C blev realiseret gennem afholdelse af ni debatmøder forskellige steder i landet og gennem nedsættelse af lokalgrupper i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Holstebro, Viborg og Nykøbing Falster. Herudover er der gennemført en række yderligere aktiviteter, som ikke direkte har figureret som en del af projektets kommissorium, men som har været anset for vigtige for at øge projektets målopfyldelse. Det drejer sig om: møde med fem imamer bosiddende i Danmark, afholdelse af landsmøder for lokalgrupper, en uddannelse af somaliere som sundheds- og kulturformidlere finansieret gennem særskilt bevilling fra Sygekassernes Helsefond og afholdelse af oplysningsmøder for lærere, pædagoger m.fl. Sundhedsstyrelsen har evalueret arbejdet og af denne evaluering fremgår følgende: Sammenfattende kan det konstateres, at projektets delmål er blevet opfyldt, og at der herudover er tage yderligere en række initiativer, som støtter op om oplysningsindsatsen. I hvilket omfang, projektets overordnede målsætning er blevet indfriet, er svært at afgøre, men en vigtig indikator i den forbindelse er spørgsmålet om, hvorvidt der i den somaliske gruppe er sket en holdningsændring i forhold til omskæring af piger. Dette synes et langt stykke ad vejen at være tilfældet, og også de involverede danskere er blevet mere oplyst om dette emne. Holdningsændringen i somaligruppen har været mest markant hos de somaliske forældre, der troede, at omskæring af piger var religiøst betinget. Herudover har oplysninger om de sundhedsmæssige risici spillet en rolle, ligesom oplysningen om de strafferetlige konsekvenser ved at foretage eller medvirke til omskæring formentlig har haft en effekt. Herudover har indsatsen været med til at starte nogle positive diskussioner mellem somaliere om omskæring af piger og ikke mindst kønnene imellem, så emnet ikke er så tabubelagt længere. De somaliske fædre er begyndt at forstå, at det også er deres ansvar at deltage i opdragelsen. 13

De involverede danskere har desuden fået en større forståelse for de tanker, der ligger til grund for omskæring af piger: at det er en meget gammel tradition, der ligger bag, og at mødrene primært har gjort det for at hjælpe deres døtre med henblik på et senere ægteskab. Norske og svenske indsatser mod kvindelig omskæring Den norske indsats Ifølge både norsk og svensk lovgivning er omskæring forbudt ved særlov. I Norge er straffen er fængsel indtil 3 år, men 6 år hvis indgrebet har medført sygdom, og 8 år hvis indgrebet har medført død eller betydelig skade. Der er straf for medvirken, og loven gælder både for indgreb udført i Norge og i udlandet (afgrænset til norske statsborgere eller andre bosiddende i Norge). Den norske handlingsplan bygger på en lov om forbud mod kønslemlæstelse fra 1995 og er resultatet af en parlamentsbeslutning fra oktober 2000. Handlingsplanen, der løber i 3 år fra 2001-2004, er fulgt op af en beslutning om fortsatte Tiltak mot kjønslemlestelse vår og høst 2002. Der er til handlingsplaner, indsats mod tvangsægteskaber og omskæring afsat 13 mill. norske kr. i 2002. Handlingsplanen og de efterfølgende tiltag fokuserer især på information til familier og professionelle med kontakt til familierne. Formålet med handlingsplanen er at forebygge, at piger i Norge bliver omskåret (information til unge piger i risiko for omskæring, konference, materiale på flere sprog om konsekvenserne af omskæring, oversættelse af loven om forbud mod kønslemlæstelse, information til myndighederne, opfordring til at integrere det i uddannelse af lærere og sundhedspersonale, forslag om bestemmelse for sundheds- og socialpersonale om afværgelse af omskæring). Endvidere har handleplanen til formål at hjælpe de kvinder og piger, som allerede er blevet omskåret, ved vurdering af behovet for lovfæstet ret til behandling efter omskæring. Handleplanen omfatter også materiale til omskårne og deres familier om konsekvenserne, og hvor man kan få hjælp samt vejledning til sundhedspersonale. Planen omfatter også etablering af samarbejde med organisationer og enkeltpersoner i form af kurser og møder om emnet, at bidrage til internationalt arbejde mod omskæring, vægte emnet højt på den internationale dagsorden og styrke samarbejdet med la nde, der modarbejder omskæring. Målgruppen for handlingsplanen er piger i risikogruppen og deres forældre, piger og kvinder, der allerede er blevet omskåret samt organisationer og miljøer, der arbejder med emnet, og professionelle, der kommer i kontakt med problematikken. Arbejdet med handlingsplanen er organiseret som et samarbejde med bl.a. Kirke-, Undervisnings-, Justits-, Social, Indenrigs- og Familieministeriet, internationale organisationer som UNICEF, WHO (indirekte via tilskud) og frivillige organisationer i Norge og de lande, hvor pigerne bliver omskåret samt enkeltpersoner med ekspertise inden for området. 14

Den svenske indsats I Sverige blev loven indført i 1982 og senest ændret i 1999, hvor reglerne om dobbelt strafbarhed blev indført. Loven indeholder forbud mod indgreb i de ydre kønsorganer med det formål at lemlæste disse eller foranledige blivende forandringer, uanset der er samtykke til indgrebet. Straffen er fængsel i indtil 4 år i grove tilfælde; dog mindst to og højest 10 år. Loven gælder også for indgreb udført i udlandet. Den svenske socialstyrelse har i 2000 udgivet publikationen Som Gud skapade oss med et stort studie over holdninger til omskæring blandt somaliere og andre med tradition for kvindelig omskæring med bopæl i Sverige. Baggrunden for studiet var en evaluering af den indsats, der var lavet, siden loven om forbud mod omskæring blev vedtaget. Indsatsen har bl.a. bestået af et pilotprojekt i begyndelsen af halvfemserne, som omfattede en vidensbaseret indsats blandt fagfolk samt etableringen af foreninger imod omskæring. Samtidig understøttede man den modstand mod omskæring, der allerede eksisterede i de berørte befolkningsgrupper. Pilotprojektet dannede baggrund for lignende indsatser i resten af landet. Studiet viser, at det i stort omfang er lykkedes at gøre op med kravet om omskæring. Det kulturelle møde med svenske normer for bl.a. børneopdragelse med mere dialog har medført en anden adfærd. Samtidig viser studiet, at både mænd og kvinder har holdninger til emnet, men at det er tabubelagt at tale om blandt dem, og der derfor skal tages højde for dette i forbindelse med kontakt og yderligere indsats. 15

Kapitel 4 Faktuelle oplysninger Konkret om omskæring Der findes flere former for omskæring, men fælles for dem alle er, at der ved indgrebet fjernes større eller mindre dele af de kvindelige kønsorganer. Der skelnes i princippet mellem tre former: Sunna og klitoridectomi: Sunna bruges af mange som betegnelse for fjernelse af forhuden på klitoris, men i praksis fjernes ofte en del af klitoris samtidig. Ved klitoridectomi fjernes dele af eller hele klitoris. Excision: Ved dette indgreb fjernes klitoris og de små skamlæber helt eller delvist. Infibulaion: Klitoris og de små skamlæber fjernes samt en del af de store ska m- læber. De rå sårflader sys enten sammen eller holdes sammen med ackacietorne, hvorved der kun efterlades en lille åbning til urin og menstruationsblod. Konsekvenser af omskæring Omskæring har vidtrækkende konsekvenser både af fysisk og psykisk art. Eksempelvis er nogle af de umiddelbare følger ved det mest omfattende indgreb infibulation: smertechok, blødning, smertefuld vandladning, infektion, blodforgiftning, stivkrampe og psykiske chok pga. indgrebet. Efterfølgende oplever mange kvinder problemer i form af smerter ved menstruation, underlivssmerter, kronisk underlivsbetændelse med barnløshed til følge, invaliderende vandladningsproblemer, komplikationer i forbindelse med svangerskab og fødsel, smerte ved samleje og andre seksuelle problemer. Efter indgrebet får de omskårne piger svært ved at deltage i fysiske aktiviteter såsom svømning, idræt og almindelig leg, og det kan have stor betydning for deres sociale liv, i og med at de til tider vil være afskåret fra at være en del af disse sammenhænge. FN s konvention om børns rettigheder Danmark ratificerede i 1991 FN s konvention af 20. november 1989 om børns rettigheder (Børnekonventionen). 16

Efter konventionens artikel 24, stk. 3, skal deltagerlandene tage alle effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Det må antages, at konventionens bestemmelse om traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed, bl.a. omfatter omskæring af piger, idet kvindelig omskæring har lemlæstende karakter og ikke i noget tilfælde kan være lægeligt begrundet. Strafbarhed Omskæring af piger antages i dag at være omfattet af straffelovens 245. Når der er tale om omskæring af mere indgribende karakter antages det, at omskæringen vil være omfattet af strafskærpelsesreglen i 246, jf. Vagn Greve, Asbjørn Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen, Kommenteret straffelov speciel del, 7. udgave (2001), side 297. Efter straffelovens 245, stk.1, straffes den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling. Har legemsangrebet medført betydelig skade på legeme eller helbred, skal det betragtes som en skærpende omstændighed. Efter 245, stk. 2, straffes den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred. Overtrædelse af 245 straffes med fængsel i op til 6 år. Efter 246 kan straffen stige til fængsel i 10 år, hvis legemsangrebet har været af en så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. På grund af straffelovens almindelige regler om dansk straffemyndighed er det tvivlsomt, om der i dag er hjemmel til at straffe en herboende person, der har foretaget eller medvirket til at foretage omskæring af en pige i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart. Justitsministeren har i den forbindelse i en skrivelse af 12. november 2002 til Folketingets Retsudvalg oplyst, at Justitsministeriet i dette folketingsår vil fremsætte et lovforslag, der gør det muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til kvindelig omskæring, selv om indgrebet finder sted i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart. Arbejdsgruppen beskæftiger sig som følge heraf ikke med dette spørgsmål. Regler om indfødsret Som nævnt ovenfor amtages omskæring at være omfattet af straffelovens 245 om grov legemsbeskadigelse, der kan give op til 6 års ubetinget fængsel og under skærpede omstændigheder op til 10 års fængsel. Det gælder for ansøgere om dansk indfødsret, som er straffet, at de kan ikke 17

optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation) før udløbet af en vis karenstid. Karenstiden for ubetingede frihedsstraffe løber fra 8 år og op til 18 år regnet fra løsladelsestidspunktet. Således vil f.eks. en ubetinget frihedsstraf fra 6 måneder og op til 1 år være til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse. En ansøger, som er idømt frihedsstraf i 2 år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse og er således helt udelukket fra at opnå dansk indfødsret. Reglerne herom findes i 19 i aftale om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. En traditionel skik eller religiøs pligt? Baggrunden for at omskære kvinder er betinget af både på kulturelle og/eller traditionelle skikke. Der kan være store forskelle i argumentationen, alt efter hvilket land og kultur der er tale om. I nogle lande opfattes omskæring som en religiøs pligt, men hverken Koranen eller Hadith-samlingerne omtaler omskæring. Ofte er omskæring kulturelt betinget. Trods oplysning og advarsler om skaderne ved omskæring er det i nogle samfund en betingelse for at blive gift. En af barriererne for at bryde med traditionerne for omskæring er, at mændene er opdraget og socialiseret til at gifte sig med omskårne kvinder. En ikke omskåret kvinde har ingen status, og derfor vil det være vanskeligt for hende at finde sig en ægtemand. En ugift kvinde har ingen plads i samfundet, og derfor vælger mødre, bedstemødre eller andre familiemedlemmer at lade pigerne blive omskåret, således at deres fremtid er sikret. Det er oftest de ældre kvinder, som fastholder traditionen og foretager indgrebene. Det giver dem dels status og dels et eksistensgrundlag. I nogle la n- de er det ægtemandens bror, som arver alt ved dødsfald, og derfor har mange enker intet at leve af. Omskæringer kan derfor være en måde, hvorpå de kan overleve. I andre samfund fungerer omskæring som en parallel til den kristne konfirmation en indvielse af pigen til de voksnes rækker, den voksne kvindes rolle. I mange områder fungerer omskæring dog ikke som en slags indvielse til voksenlivet. Eksempelvis omskæres pigerne i størstedelen af Etiopien, når de er omkring 8 dage gamle, og i Nigeria sker det i 2-4 års alderen. I specielt Sudan og Somalia opfattes det både som et skønhedsideal og et tegn på renlighed, at kvinden er helt glat forneden. I andre tilfælde skal omskæring sikre, at kvinden er jomfru ved indgåelse af ægteskab. Ifølge tradit i- onen skal manden åbne kvinden ved første samleje. Når ægteskabet er fuldbyrdet, skal familien sikre sig, at kvinden har blødt. Det er bevis på, at 18

kvinden var jomfru. I de mere velhavende og oplyste kredse åbnes kvinden på sygehuset i forbindelse med vielsen. Endelig er overtro også tæt forbundet med omskæring. I mange lande tror man, at et nyfødt barn både har mandlige og kvindelige træk. Klitoris forbindes med det mandlige og drengens forhud med det kvindelig. Derfor må begge dele fjernes for at sikre, at barnet bliver en rigtig kvinde eller mand. Andre folkeslag opfatter klitoris som et farligt og urent organ, der både kan skade mandens potens og dræbe børn under fødslen. I nogle områder frygter man, at skamlæberne vokser og bliver på størrelse med mandens kønsorgan. Derfor fjernes de, når pigerne begynder at udvikle sig. At fjerne klitoris er i andre områder et argument for at beskytte mod promiskuitet og seksuelle lyster. En kvinde, som ikke er omskåret, vil ende som prostitueret. Udbredelse og omfang Omskæring af piger og kvinder er mest udbredt i de afrikanske lande og er en over 2000 år gammel skik. Den er sandsynligvis er opstået i Ægypten og har via handelsruter og vandrende folkeslag med tiden bredt sig til omkring 28 lande; hovedsagelig syd for Sahara. I Nordafrika praktiseres det kun i Ægypten, men til gengæld har skikken vundet indpas i Yemen og andre lande på den sydlige del af den Arabiske Halvø. Ligeledes er den også udbredt i eksempelvis Indonesien og Malaysia, som begge er lande, der er stærkt forankret i den arabiske kultur. Mange har en opfattelse af, at omskæring er forbundet med islam og muslimere, men faktum er, at der også er mange islamiske lande, som ikke har tradition for at udføre omskæring. Skikken har rødder tilbage fra før islams begyndelse, og derfor finders der også andre trosretninger såsom kristne og koptere, som praktiserer omskæring. På verdensplan kender man ikke det eksakte tal på omskårne piger og kvinder, men alene i Afrika anslås tallet til at være omkring 130 millioner. Cirka 2 millioner piger får hver år foretaget indgrebet. De fleste bliver sunna- eller excisionsomskåret. Omkring 15 % får udført den langt mere omfattende infibulationsomskæring, som er mest udbredt i den sydlige del af Ægypten, Sudan, Djibouti, Somalia, Eritrea og den østlige del af Etiopien. Alene i Somalia er ca. 98 % af kvinderne omskåret. 80 % af disse er infibuleret. Ca. 70 % af pigerne bliver omskåret som børn. I Somalia omskæres pigerne oftest, når de er mellem 5 og 10 år. I andre områder sker det enten i puberteten eller lige før ægteskabet. I Danmark er det hovedsageligt somaliere, der har tradition for omskæring. Omskæring har derfor været aktuelt i den danske debat siden slutningen af firserne som følge af indvandringen fra Somalia. I Danmark er der heller ikke nøjagtige tal på området. 19

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der per 1. juli 2002 registeret 13.049 borgere med somalisk statsborgerskab i Danmark. Af disse var 1.473 piger i alderen 5 til 15 år. 908 var mellem 5 og 10 år. Ifølge oplysninger fra Undervisningsministeriet bliver de somaliske børn indskrevet i såvel frie grundskoler som folkeskoler. I de frie grundskoler er antallet af somaliske elever steget støt gennem halvfemserne. I skoleåret 99/00 var registreret 169 somaliske elever og de indskr ives primært i frie grundskoler med tosprogede elever. De somaliske elever i folkeskolen udgør i skoleåret 99/00 3.067 elever svarende til 6 % af det samlede antal tosprogede i folkeskolen. Ifølge Undervisningsministeriets statistik er det særligt 12 kommuner, som har somaliske elever i folkeskolen. Ifølge den kommunale sundhedstjeneste i Odense er der ikke konstateret tilfælde af omskæringer blandt de somaliske efterkommere. Ligeledes er der ifølge Børn- og ungelægeordningen i Århus og København i dag kun få piger, som bliver omskåret. Den seneste tids debat har da også vist, at flere herboende somaliere tager afstand fra omskæring af piger. Kvindelig omskæring overfor mandlig omskæring. Det anføres ofte i diskussionen om omskæring, at kvindelig omskæring er at sidestille med omskæring af mænd, der ikke er strafbart i Danmark. Problemstillingen om omskæring af mænd falder udenfor arbejdsgruppens kommissorium. Det skal dog bemærkes, at omskæring af drenge traditionelt ikke anses for et så lemlæstende indgreb, at det er omfattet af straffelovens bestemmelser om legemsvold, idet funktionen af mandens kønsdele typisk ikke ødelægges ved indgrebet, hvorimod dette næsten altid sker for piger, også ved den mindst omfattende form for kvindelig omskæring jf. ovenfor. 20

Kapitel 5 Gældende regler Tavshedspligt tilsynspligt og underretningspligt Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal kortlægge myndigheders og fagpersoners forpligtelser i forhold til forebyggelse og behandling af omskæring af piger. Dette afsnit beskriver de forpligtelser fagpersoner og myndigheder har til reagere på oplysninger om at en pige risikerer at blive omskåret eller allerede er blevet omskåret. Tavshedspligten De almindelige regler om tavshedspligt for personer i offentlig tjeneste eller hverv findes i straffelovens 152, hvorefter en oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig. Straffelovens 152 indeholder ingen nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser der kan føre til, at en oplysning må anses for fortrolig. Dette vil derfor bero på normer uden for straffeloven. De nærmere regler om offentlig ansattes tavshedspligt findes i forvaltningslovens kapitel 8, som gælder for al virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslovens 2, stk. 3. Herudover er tavshedspligt og videregivelse af oplysninger for visse offentlig ansatte reguleret ved særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at særlige regler om sundhedspersoners tavshedspligt og adgang til at videregive helbredsoplysninger fremgår af lov om patienters retsstilling (patientretsstillingsloven beskr ives i det nedenstående). I forvaltningslovens 27, stk. 1, er der foretaget en opregning af de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Efter 27, stk. 1, nr. 6, kan hensynet til enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne forhold begrunde tavshedspligt. Bestemmelsen har til formål at beskytte privatlivets fred. Det afgørende for, om en oplysning i den forbindelse må anses for fortrolig, er en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at den efter almindelig opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), side 497. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. sådanne oplysninger om en persons rent private forhold, som tillige er omfattet af forvaltningslovens 28, stk.1. Som eksempler på sådanne oplysninger nævnes oplysninger om race, religion, hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og mis- 21

brug af nydelsesmidler og lignende. Det afgørende er således, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold om den pågældendes pr ivatliv. Særligt vedrørende oplysninger om helbredsforhold bemærkes, at de oplysninger, som er undergivet tavshedspligt, er sygdomsoplysninger samt oplysninger, der indeholder en nærmere karakteristik af en persons helbredstilstand, jf. John Vogter, a. st., side 541. Adgangen til at videregive oplysninger Forvaltningslovens 28 regulerer myndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder. Bestemmelsen sondrer mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Fortrolige oplysninger kan som udgangspunkt videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. forvaltningslovens 28, stk. 3. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan dog kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis nærmere angivne betingelser, jf. 28, stk. 2, er opfyldt. Forvaltningslovens 28, stk. 2, har følgende ordlyd: Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysninger skal videregives, 3) videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Såfremt den, oplysningen vedrører, er mindreårig, må samtykke til videregivelse af oplysningen, jf. 28, stk. 2, nr. 1, som udgangspunkt indhentes hos forældremyndighedsindehaveren. Det antages dog, at den mindreårige på egen hånd kan give samtykke, hvis den pågældende har den modenhed, som på det givne sagsområde er nødvendig for at forstå og overse konsekvenserne af samtykket, og der foreligger stiltiende samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, eller denne ikke vil modsætte sig samtykket. Modsætter forældremyndighedsindehaveren sig behandlingen af oplysningerne, må dette respekteres, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. (1999), s. 42f. Ved videregivelse i medfør af den såkaldte værdispringsregel i 28, stk. 2, nr. 3, skal der foretages en afvejning af på den ene side den interesse, som den, oplysningen vedrører, har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den 22

anden side karakteren og betydningen af de interesser, der kan begrunde videregivelse. Videregivelse af oplysninger efter 28, stk. 2, nr. 3, forudsætter, at interessen i, at oplysningen videregives, klart overstiger interessen i, at oplysningen hemmeligholdes. Interesseafvejningen foretages af den myndighed, der er i besiddelse af oplysningen. I forhold til videregivelse af oplysninger om, at en pige er eller vil blive omskåret, er det særligt betingelserne i 28, stk. 2, nr. 2 om oplysningspligt jf. 35 og 36 i lov om social service, der er nærmere omtalt nedenfor samt værdispringsreglen i nr. 3, der vil være relevante. I de tilfælde, hvor videregivelse af oplysninger om, at en pige er eller vil blive omskåret, sker i medfør af reglerne om underretningspligt i lov om social service, vil videregivelse således være berettiget, jf. 28, stk. 2, nr. 2. I de tilfælde, hvor det ikke følger af lov, at der er pligt til at videregive oplysningerne, må det antages, at oplysningerne som udgangspunkt vil kunne videregives i medfør af værdispringsreglen i 28, stk. 2, nr. 3. Forvaltningslovens 28 omfatter ikke videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed, og heller ikke andre af forvaltningslovens bestemmelser regulerer direkte spørgsmålet om, hvornår en videregivelse inden for samme myndighed er berettiget. Videregivelse af oplysninger inden for samme myndighed må derfor bedømmes på grundlag af straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Det antages dog, at adgangen til intern videregivelse er forholdsvis vid, og som hovedregel må anses for berettiget, hvis den, der modtager oplysningen, har en klar og saglig interesse heri, jf. John Vogter, a. st., side 538 og FOB 1990 side 515. Patientretsstillingslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger Patientretsstillingsloven indeholder de grundlæggende regler, der regulerer det interne forhold mellem patient og behandler (sundhedsperson), herunder også reglerne om tavshedspligt. Loven regulerer sundhedspersoners tavshedspligt m.v. og fortrænger som en speciallov forvaltningslovens ovenfor beskrevne almindelige regler om tavshedspligt og videregivelse, når det drejer sig om sundhedspersoners håndtering af helbredsoplysninger. Oplysningen om, at en pige vil blive eller er blevet omskåret m.v., er en helbredsoplysning i patientretsstillingslovens forstand og dermed omfattet af loven. Efter 23 i patientretsstillingsloven har sundhedspersoner pligt til at iagttage tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Fortrolige patientoplysninger kan på denne baggrund kun videregives med patientens samtykke eller med udtrykkelig 23

kun videregives med patientens samtykke eller med udtrykkelig hjemmel i patientretsstillingsloven eller anden lovgivning. Patientretsstillingsloven opregner en række undtagelsesbestemmelser, der tillader videregivelse af oplysninger uden patientens særskilte samtykke. De situationer og bestemmelser, der er relevante i forbindelse med videregivelse af oplysninger om omskæring af piger, er: 1) Videregivelse af oplysninger til de sociale myndigheder ( 26, stk. 2, nr. 1) og 2) Videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed ( 26, stk. 2, nr. 2). Videregivelse af oplysninger til de sociale myndigheder Efter patientretsstillingslovens 26, stk. 2, nr. 1, kan videregivelse af helbredsoplysninger ske uden patie ntens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og at oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Videregivelse af oplysningen om, at en pige vil blive eller er blevet omskåret, til de sociale myndigheder efter servicelovens 35 kan således ske uden at indhente pigens eller hendes forældres samtykke til videregivelse af oplysningen. I relation til oplysninger om, at en pige er omskåret eller risikerer at blive omskåret, er det spørgsmålet, om reglen i 26, stk. 2, nr. 1, stiller sig hindrende i vejen for den underretningspligt, som gælder efter den sociale lovgivning. Efter 35 i lov om social service kan socialministeren fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det følger af patientretsstillingslovens 26, stk. 2, nr.1, som beskrevet ovenfor, at videregivelse af relevante helbredsoplysninger kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives og oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Det er på den baggrund klart, at patientretsstillingslovens tavshedspligtsregler ikke stiller sig hindrende i vejen for, at man i anden lovgivning har eller vil indføre regler om pligtmæssig videregivelse af helbredsoplysninger, såfremt oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Videregivelse af oplysningen om, at en pige vil blive eller er blevet omskåret, til de sociale myndigheder efter servicelovens 35 kan således ske uden at indhente pigens eller hendes forældres samtykke til videregivelse af oplysningen. 24

Videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed Efter patientretsstillingslovens 26, stk. 2, nr. 2, kan videregivelse af helbredsoplysninger ske uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. For så vidt angår videregivelse af helbredsoplysninger fra en læge eller andre sundhedspersoner til politi og anklagemyndighed, er patientretstillingslovens regler om tavshedspligt ikke til hinder herfor, når der er tale om alvorlig kriminalitet. Efter 26, stk. 2, nr. 2, som beskrevet ovenfor, kan videregive l- se ske, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Den foreslåede bestemmelse er formuleret på en anden måde end den gældende værdispringsregel i forvaltningslovens 28, stk. 2, nr. 3, jf. 31. Formålet hermed er navnlig at foretage en nærmere regulering af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af mindre grov kriminalitet. I forhold til politi og anklagemyndighed vil en videregivelse af oplysninger bl.a. være berettiget, såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn. Det er i den forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på sundhedspersonens eget initiativ, f.eks. i forbindelse med overvejelse om indgivelse af anmeldelse om strafbart forhold. Afgørende for, om sundhedspersonen er berettiget til at videregive oplysninger om omskæring af en pige til politi og anklagemyndighed, er således, om omskæring kan betegnes som grovere vold m.v., herunder vold mod børn. Efter arbejdsgruppens opfattelse må et forhold som omskæring af piger betegnes som grovere vold m.v., herunder vold mod børn, da forholdet henføres til straffelovens 245-246. Sundhedspersonen kan derfor videregive oplysningen om, at en pige vil blive eller er blevet omskåret, til politi og anklagemyndighed uden at indhente pigens eller hendes forældres samtykke til videregivelse af oplysningen. Anmeldelsespligt Hvis en myndighed bliver bekendt med, at en pige er blevet omskåret, og oplysningen herom overvejes videregivet til en anden forvaltningsmyndighed med det formål, at de ansvarlige for indgrebet straffes, må hensynet til den berørte piges interesse i, at oplysningen hemmeligholdes, afvejes i forhold til 25

det offentliges interesse i at kunne retsforfølge et strafbart forhold, jf. 28, stk. 2, nr. 3. Det antages, at myndigheder i almindelighed vil være berettiget til at videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold, hvis dette sker til brug for efterforskning af mere alvorlig kriminalitet, herunder overtrædelse af straffeloven, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg (1999), s. 551. Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at en forvaltningsmyndigheds politianmeldelse af, at en omskæring har fundet sted, må antages at være berettiget, selv om anmeldelsen indebærer videregivelse af oplysninger om den omskårne piges private forhold. Der gælder ikke i dansk ret nogen almindelig pligt til at anmelde et formodet strafbart forhold til politiet. Som en undtagelse til dette udgangspunkt kan nævnes straffelovens 141, hvorefter der gælder en strafsanktioneret pligt til at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge visse nærmere angivne alvorlige forbrydelser, om fornødent ved at foretage anmeldelse. Det må dog anses for meget tviv lsomt, om der i medfør af denne bestemmelse er afværgepligt i forhold til omskæring af kvinder. Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige forvaltningsmyndigheder har en særlig pligt til at indgive politianmeldelse i tilfælde af formodede lovovertrædelser begået af private, er ikke lovreguleret, og spørgsmålet ses heller ikke nærmere behandlet i den retsvidenskabelige litteratur. Justitsministeriet har i besvarelse af 16. april 1996 af spørgsmål nr. S 1597 af 5. marts 1996 fra medlem af Folketinget Anne Baastrup udtalt følgende om en eventuel anmeldelsespligt for offentlige forvaltningsmyndigheder: Efter Justitsministeriets opfattelse vil besvarelsen af spørgsmålet bl.a. afhænge af, hvilke opgaver den pågældende forvaltningsmyndighed varetager på det pågældende lovområde. Det må antages, at forvaltningsmyndigheder, der netop har til opgave at føre tilsyn med, at borgerne overholder lovgivningen, efter omstændighederne har pligt til at indgive politianmeldelse i anledning af konstaterede lovovertrædelser, jf. herved betænkning nr. 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 162. Uden for sådanne tilfælde kan der formentlig opstilles den hovedregel, at forvaltningsmyndigheder er berettiget men ikke forpligtet til at indgive politianme l- delse i anledning af formodet strafbart forhold begået af private. Det kan således ikke antages, at der består en almindelig ulovbestemt pligt for offentlige myndigheder til at indgive politianmeldelse, hvis de bliver opmærksomme på, at en herboende pige er blevet omskåret. I det omfang myndigheden er berettiget til at videregive oplysningen, følger det imidlertid af forvaltningslovens 31, at myndigheden er forpligtet til at 26

videregive oplysningen, hvis en anden myndighed, der har en saglig interesse i oplysningen, fremsætter begæring herom. Den myndighed, der er i besiddelse af oplysningen, vil således som udgangspunkt være forpligtet til at videregive denne til politi eller anklagemyndighed, såfremt disse myndigheder anmoder herom. Kommunernes tilsynsforpligtelse Kommunerne har efter servicelovens 6 og 33 pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever. Der er både tale om en generel tilsynspligt, der sigter på almindelige leveforhold. Men også en konkret tilsynspligt, der rækker videre, og som sigter mod de forhold, det enke l- te barn lever under i familien, og som giver en formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte ( 33). Bliver kommunen opmærksom på, at et barn har behov for særlig støtte, har kommunen pligt til at undersøge forholdene jfr. servicelovens 38. Der er ikke nogle særlige krav til, hvordan en kommune skal leve op til sin tilsynsforpligtelse. Den både kan omfatte en pligt til generelt at sørge for, at medarbejdere, der møder børn og unge i dagligdagen, er i stand til at vurdere et eventuelt behov for yderligere støtte og henvise til relevante personer mv. Der er også en aktiv forpligtelse til at være opsøgende i forhold til grupper af børn, som kommunen på forhånd er bekendt med kan have behov for særlig støtte. Det er således hensigtsmæssigt, at kommunen i tilrettelæggelse af kommunens politik på børne- og ungeområdet tager stilling til, hvordan tilsynet skal udføres. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen i forhold til velkendte problemstillinger hos visse grupper af børn blot afventer en underretning i forhold til omskæringsproblematikken vil det ofte være for sent. Er der børn i kommunen, som tilhører særlige risikogrupper, er det vigtigt, at kommunen tilrettelægger en aktiv tilsynsstrategi i forhold til sådanne grupper. I relation hertil kan piger, der risikerer at blive omskåret, siges at udgøre en risikogruppe. Underretningspligten en pligt til at videregive oplysninger Underretningspligten går hånd i hånd med servicelovens regler om kommunernes tilsynsforpligte lse. Som nævnt ovenfor skal oplysninger om enkelt personers forhold i det omfang det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov videregives jfr. forvaltningslovens 28, stk. 2, nr. 2. Der er her tale om en egentlig pligt til at videregive visse oplysninger. 27

Servicelovens 35 og 36 om underretningspligten i forhold til børn og unge er eksempler på sådanne særlovsbestemmelser. Fagpersoners pligt til at underrette Efter servicelovens 35 har personer, der udøver offentligt tjeneste eller hverv en vidtgående forpligtelse til at underrette, hvis de under udøvelsen af tjeneste bliver bekendt med forhold der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. De nærmere retningslinjer for denne underretningspligt er reguleret i Soc i- alministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Denne vidtgående underretningspligt er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb og lignende alvorlige situationer. Foreligger der sådanne situationer, gælder den almindelige underretningspligt, også for offentligt ansatte, jf. nedenfor. Underretningspligten i 35 indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. Reglerne om underretningspligten efter 35, stk. 1 og 2, i lov om social service er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt overfor kommunen efter lov om social service. Efter bekendtgørelsens 1 har følgende personer pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte: 1) offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, 2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1, 3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, 4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunen, jf. lovens 9, puljeordninger oprettet efter lovens 11, dagpasning med økonomisk tilskud efter lovens 26 og private dagpasningsordninger oprettet efter lovens 63, og 5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Efter 2 foreligger underretningspligten, når: 1) barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, eller 2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 28

Borgerens pligt til at underrette Reglen i servicelovens 36 om enkeltpersoners underretningspligt angiver en generel forpligtelse overfor alle borgere. Reglen indebærer, at alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Der er således ikke underretningspligt i alle situationer, hvor man synes, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, som det er tilfældet i forhold til den ovenfor omtalte underretningspligt for fagpersoner. Men er der tale om voldelige eller seksuelle overgreb, omsorgssvigt, vanrøgt, lemlæstelse, eller lignende alvorlige forhold, er det helt afgørende, at kommunen får viden om det, og underretning er derfor nødvendig. Servicelovens 35 og 36 har sammenhæng med, at kommunerne efter servicelovens 6 og 33 fører tilsyn med forholdene for børn og unge under 18 år i kommunen. Det er således formålet med reglerne om underretningspligt at medvirke til, at der tages fat om proble mer hos børn og unge så tidligt som muligt og derved forebygge mere alvorlige problemer senere i opvæksten. I denne sammenhæng kan der også henvises til servicelovens 47, hvorefter såvel det sociale ankenævn som Den Sociale Ankestyrelse - også uden henvendelse - kan træffe beslutning om, at der skal iværksættes undersøgelse og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre beslutningen. Der er her tale om en beføjelse for såvel det sociale ankenævn som for Ankestyrelsen til af egen drift at tage en sag op, hvis en kommune undlader at foretage undersøgelser eller iværksætter foranstaltninger. Den tværkommunale underretningspligt Endelig skal den tværkommunale underretningspligt i servicelovens 33a nævnes. Bestemmelsen forskriver en pligt for kommunerne til at underrette i de tilfælde, hvor en familie med et eller flere børn under 18 år, der har behov for støtte, flytter til en anden kommune. Fraflytningskommunen skal i sådanne tilfælde underrette tilflytningskommunen. Konsekvenser af ikke at leve op til sin underretningspligt Der er mulighed for at anvende almindelige sanktioner som led i arbejdsgiverens ledelsesret ved manglende overholdelse af underretningspligten. Arbejdsgiverens ledelsesret indebærer, at arbejdsgiveren har kompetence til at afgøre spørgsmål vedrørende arbejdets udførelse. 29

Arbejdsgiveren kan derfor i vidt omfang bestemme, hvordan han ønsker arbejdet udført. I forhold til den enkelte lønmodtager kan arbejdsgiveren bestemme, hvilke arbejdsopgaver den pågældende skal udføre. Hvis medarbejderens forpligtelse til at underrette de sociale myndigheder om risiko for omskæring m.v. er tilstrækkelig klar, vil arbejdsgiveren være berettiget til at betragte den manglende underretning som en tilsidesættelse af pligterne i ansættelsesforholdet. Dette vil kunne berettige arbejdsgiveren til ansættelsesretlige sanktioner rækkende fra påtale til opsigelse, afhængig af de konkrete omstændigheder. Efter Tjenestemandsloven gælder følgende: Tjenestemænd skal efter tjenestemandslovens 10 samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for stillingen. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesesområdet, degradation herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afsked, jf. tjenestemandslovens 24. Straffen fastsættes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, således at sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelsen. Tjenestemandsloven indeholder nærmere regler om behandlingen af disciplinærsager mod tjenestemænd. Herudover gælder de forvaltningsretlige regler, f.eks. om høring og begrundelse. Efter Funktionærloven og andre ansættelsesgrundlag gælder følgende: Funktionærer og andre ansatte skal ligeledes overholde de regler, der gælder for deres stilling. Efter almindelige ansættelsesretlige regler kan overtrædelse af forskrifter eller lignende være en rimelig afskedsgrund. Det er normalt hensigtsmæssigt, at der gives en skriftlig advarsel, som gør det klart for den pågældende, at gentagelse vil medføre afskedigelse. For overenskomstansatte er der normalt regler om behandling af afskedssager i de kollektive overenskomster. Herudover gælder for offentligt ansatte de almindelige forvaltningsretlige regler. For funktionærer antages det desuden, at de under udførelsen af deres arbejde skal udvise omhu og påpasselighed. 30

Endvidere indeholder straffe loven bestemmelser om offentligt ansattes manglende opfyldelse af tjenestepligt og om grov eller oftere gentagen forsømmelse i tjenesten mv. Det følger af bestemmelsen i straffelovens 156, at når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde en pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Denne bestemmelse kan f.eks. efter omstændighederne anvendes i tilfælde, hvor en person undlader at opfylde sin underretningspligt. Samme straf finder efter straffelovens 157 anvendelse, når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører. Dette kan eksempelvis efter omstændighederne være tilfældet, hvor en person ikke overholder underretningspligten. Strafansvar efter denne bestemmelse forudsætter dog, at der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten. Sammenfatning Oplysninger om, at en pige er blevet omskåret eller risikerer at blive omskåret, er oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og derfor en fortrolig oplysning i forvaltningslovens forstand jfr. forvaltningslovens 27, stk. 1. Som udgangspunkt er sådanne oplysninger underlagt tavshedspligt. Tilsvarende gælder efter patientretsstillingsloven, at oplysninger om at en pige er blevet omskåret eller risikerer at blive omskåret, er helbredsoplysninger, der for sundhedspersonalet som udgangspunkt er underlagt tavshedspligt. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan som udgangspunkt ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder jfr. 28, stk. 1. I forvaltningslovens 28, stk. 2, opregnes en række forhold der tillader at oplysningerne videregives til anden forvaltningsmyndighed. I relation til omskæring er det undtagelsen i forvaltningslovens 28, stk. 2, nr. 2, der er interessant, idet det af denne bestemmelse fremgår at videregivelse til andre myndigheder er tilladt i det omfang der i lovgivningen findes en direkte pligt til at videregive sådanne oplysninger. Sundhedspersonalets videregivelse af oplysninger om omskæring til andre myndigheder er regueleret af patientrestillingsloven. Den relevante bestemmelser er 26, stk. 2, nr. 1, hvorefter videregivelse kan ske, når det følger af 31

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. En sådan pligt til at videregive oplysninger findes i servicelovens regler om underretningspligt jfr. 35 og 36. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at underretningspligten i servicelovens 35 omfatter situationer, hvor fagpersoner bliver bekendt med forhold, der giver en formodning for at en pige risikerer at blive omskåret eller som følge af en omskæring har behov for særligt støtte. Dette er begrundet i, at: omskæring efter dansk lovgivning betragtes som vold og dermed omsorgssvigt af børn, omskæring efter dansk opfattelse bringer pigens sundhed og udvikling i fare, omskæring kan have ganske alvorlige konsekvenser for pigens fremtidige liv og der også efter omskæring kan være behov for særlig støtte jfr. nedenfor i kapitel 5. Det er ligeledes arbejdsgruppens opfattelse, at den enkelte borger efter servicelovens 36 har pligt til at underrette forvaltningen i situationer, hvor vedkommende får kendskab til, at en piges sundhed og udvikling er i fare som følge af en risiko for omskæring eller som følge af generne efter omskæring. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at det nuværende regelsæt om underretningspligt i servicelovens 35 og 36 utvivlsomt omfatter oplysninger om, at en pige skal omskæres, eller at en pige som følge af omskæring har store psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder. Hermed er alle relevante faggrupper læger, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske mv. forpligtet til at underrette de sociale myndigheder i de omtalte situationer. Der findes ikke regler, heller ikke i patientretsstillingsloven eller i den øvrige sundhedslovgivning, der kan tilsidesætte forpligtelsen til at underrette de sociale myndigheder. Efterkommer fagpersoner ikke underretningspligten i servicelovens 35, vil det efter de arbejdsretlige og strafferetlige regler være muligt at sanktionere. 32

Kapitel 6 Handlemuligheder Indsatser - før og efter omskæring Arbejdsgruppens opgave har bl.a. bestået i at kortlægge myndigheders og fagpersoners handlemuligheder i forhold til forebyggelse og behandling af omskæring af piger. Dette afsnit gennemgår de nuværende foranstaltninger og indsatser fra social- og sundhedsfaglig side, der kan iværksættes i forhold til barn og familie i forbindelse med risiko for omskæring eller i situationer, hvor barnet er blevet omskåret. Endvidere omtales den informationsvirksomhed, der finder sted i skoleregi, og som også har en generel forebyggende karakter. Endelig redegøres der for de tilbud, som asylansøgere modtager i forbindelse med ophold i Danmark. Der er tale om sundhedsmæssige undersøgelser, generel information og undervisning. Diskussionen om tvangsmæssig anbringelse før og eventuel efter omskæring bliver behandlet i et selvstændigt afsnit. Såvel på det sociale område som på sundhedsområdet gælder det, at lovgivningen er generelt formuleret, og at man derfor ikke specifikt kan udlede noget om omskæring af piger. Når der opstår sociale eller helbredsmæssige problemer som følge af risiko for omskæring eller gener efter omskæring er udgangspunktet, at disse problemer rummes inden for den eksisterende lovgivning dvs. at den pågældende pige og dennes familie kan modtage yde l- ser efter lovgivningen på lige mod med andre grupper, der har helbredsmæssige eller sociale problemer. Sundhedsområdet Kort udtrykt er det sundhedsvæsenets opgave at forebygge og behandle alle former for sygdom og helbredsmæssige problemer m.v. Forebyggelse af omskæring af piger I forbindelse med forebyggelse af omskæring af piger spiller lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge en central rolle. Loven indeholder bestemmelser om lovens formål, ydelser til børn og unge, ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov, bistand til institutioner, koordinering, planlægning, administration, finansiering og forsøg. Kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Kommuner og amtskommuner skal dels yde generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. 33

Amtskommunerne skal tilbyde børn under den undervisningspligtige alder: - Syv forebyggende helbredsoplysninger ved alment praktiserende læge, heraf tre i barnets første leveår. - Vaccination mod visse sygdomme. De forebyggende helbredsundersøgelser skal omfatte: - Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed. - Undersøgelse af barnet. - Samtale med og vejledning af forældrene. - Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning. Kommunerne (Den kommunale sundhedstjeneste) har både opgaver i forhold til børn, unge og deres forældre (såvel generelle som individuelle) og i forhold til institutioner (konsulentfunktion). Alle børn og unge skal tilbydes: - En generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats (vejledning, oplysning, gruppeaktivitet m.v.) - Funktionsundersøgels e ved en sundhedsplejerske. - To forebyggende helbredsundersøgelser ved en kommunalt ansat læge i forbindelse med ind- og udskolingen. Børn og unge med særlige behov skal herudover tilbydes: - Øget rådgivning og bistand. - Yderligere undersøgelser ved sundhedsplejersken eller den kommunalt ansatte læge. - En koordineret indsats fra den tværfaglige gruppe. Daginstitutioner for børn og unge, den kommunale dagpleje samt skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste i form af: - Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel. - Vejledning om sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne. - Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder har særligt behov. Den kommunale sundhedstjeneste er den centrale aktør i forbindelse med forebyggelse af omskæring af piger. Sundhedsstyrelsen har i publikationen Forebyggelse af omskæring af piger, 1999, givet følgende retningslinjer: Den kommunale sundhedstjeneste arbejder med børn og unge i barnets hjem, på skoler og som konsulent i daginstitutioner og dagplejen. Her er det en naturlig opgave for det sundhedsuddannede personale at forebygge omskæring af piger. Den kommunale sundhedstjenestes opgave kan være: - at tale med somaliske og andre afrikanske forældre om de fysiske og psykiske konsekvenser, omskæring kan have for deres barn, - at oplyse somaliske og andre afrikanske skolebørn, som har omskæring som en del at deres kultur om, hvad omskæring er og de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med det, - at råde og vejlede andre faggrupper i kommunen, - at oplyse om, at kvindelig omskæring er forbudt i Danmark. 34

For at kunne udføre disse opgaver anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejersken og kommunallægen har et godt kendskab til: - baggrunden for omskæring og hvilke befolkningsgrupper, der har tradition for at udføre indgrebet, - hvad omskæring er, og hvilke komplikationer det kan medføre, - symptomerne på, at en pige kan være blevet omskåret, samt eventuelle henvisningsmuligheder til de sociale myndigheder ved mistanke om, at en pige er i risiko for at skulle o mskæres, - egen holdning til omskæring af piger. Spæd- og småbørn Ved sundhedsplejerskens kontakt med en afrikansk familie bør der spørges til forældrenes holdning til omskæring. Det er naturligvis ikke det første, man skal tale med forældre om, idet der først bør være etableret et tillidsforhold. Et vigtigt spørgsmål at få afklaret er fx, om barnet skal vokse op i Danmark eller i Afrika? Man bør herunder oplyse om, hvilke vanskeligheder omskæring kan give pigen, hvis hun vælger at blive i Danmark. Sundhedsplejersken bør sikre sig, at forældrene ved, at det er sundhedsskadeligt at fortage omskæring, og de bør oplyses om de komplikationer, indgrebet kan medføre. Samtidigt er det vigtigt at forklare forældrene, at omskæring er forbudt i Danmark ifølge straffeloven. I kommuner med mange somaliere er det almindeligt, at sundhedsplejen samler de somaliske kvinder i mødregrupper med tolk. I disse grupper vil det være naturligt at drøfte omskæring og give den fornødne information. Hertil kan bruges Sundhedsstyrelsens videofilm for somaliere: Lad os tale sammen, 1998. Den giver bl.a. oplysninger om de sundhedsmæssige komplikationer, der er ved omskæring af piger samt om lovgivningen i Danmark. Skolebørn Alderen for, hvornår omskæring finder sted, kan variere fra nationalitet til nationalitet, men mange udfører indgrebet, når pigerne er mellem 5 og 10 år. Sundhedsplejerske og kommunelæge må derfor være opmærksom på dette i deres arbejde i skolerne. Ved lægeundersøgelsen optages der en anamnese, og man bør spørge om, hvorvidt pigen er omskåret. I journalen noteres, om omskæring har fundet sted, og hvis det er tilfældet, noteres hvornår og hvilken type omskæring, og om pigen har haft eller har gener, der kan relateres til indgrebet. Hvis pigen er omskåret, oplyses hun (afpasset efter barnets alder og forældrene) om de sundhedsmæssige problemer, omskæring kan medføre. Hvis pigen ikke er omskåret, oplyses hun og forældrene, hvis de deltager, om de sundhedsmæssige konsekvenser af oms kæring, og om at indgrebet er ulovligt i Danmark. Ved sundhedssamtalen, som sundhedsplejersken har med det enkelte barn, vil det være naturligt at drøfte omskæring og give information, der passer til barnets alderstrin. Omskæring må antages at være et emn e, der er af så privat karakter, at det kun sjældent kan tages op, mens andre jævnaldrende er til stede, selv om de har samme etniske baggrund. 35

Hvornår er pigen mest udsat? Som allerede omtalt finder de fleste omskæringer af piger sted i aldersgruppen mellem 5 år og 10 år, men der er en tendens til, at pigerne omskæres tidligere, når de lever i udlandet (4-5 år). Dette kan måske forklares ved, at forældrene ikke ønsker, at pigen skal fortælle andre om omskæringen. Det er kendt, at specielt bedstemødre finder det vigtigt, at pigerne bliver omskåret. Derfor bør sundhedstjenestens personale være opmærksomme på, at omskæring ofte vil ske, når pigen er på besøg/ferie hos bedsteforældrene i hjemlandet også selv om forældrene måske er stærkt imod indgrebet. Tolk Det er vigtigt, at der bruges tolk i de situationer, hvor sundhedspersonalet og familien ikke kan kommunikere på et fælles sprog. Der bør altid bruges kvindelig tolk, og der gælder de samme regler for brug af tolk, som ved andre situationer, hvor emner af meget privat karakter skal drøftes. Information og underretningspligt Familier, der giver udtryk for, at det er en del af deres kultur at foretage omskæring af piger, bør såvel af sundhedsplejerske som af kommunallæge informeres om, at dette er forbudt og endog strafbart i Danmark. Desuden er planer om omskæring af herboende piger omfattet af lov om social service 35 om pligt til at underrette kommunens sociale myndighed (underretningspligt). Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens ovenfor citerede retningslinjer, har sundhedspersonalet i den kommunale sundhedstjeneste en række konkrete handlemuligheder i forbindelse med forebyggelse af omskæring af piger. Det er fremgået af debatten, at der er forskellig praksis i forbindelse med gennemførelse af lægeundersøgelser i de forebyggende sundhedsordninger og forskellige holdninger hertil. Dette er i overensstemmelse med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen: det er de kommunale sundhedsmyndigheder, der konkret udmønter lovens bestemmelser. Hvad der bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse kan derfor inden for visse rammer udlægges forskelligt i de forskellige kommuner, også i relation til forebyggelse af omskæring af piger. Arbejdsgruppen mener ikke der generelt bør kræves undersøgelse af alle piger, da andelen af piger i risikogruppen er meget lille. Der opfordres dog til at udvise skærpet opmærksomhed i områder, hvor risikogruppen relativt set er stor. Behandling af helbredsproblemer m.v. foranlediget af omskæring af piger I forbindelse med omskæring af piger kan der opstå helbredsmæssige komplikationer. Disse kan opdeles i 2 kategorier: umiddelbare komplikationer og senkomplikationer. 36

De umiddelbare komplikationer er chok, vandladningsproblemer og infektion. Sundhedsvæsenet er forpligtet til at behandle disse sygdomstilstande og forebygge fremtidige komplikationer. Senkomplikationer optræder især ved infibulation. Det drejer sig om menstruationsvanskeligheder, underlivsbetændelse, seksuelle problemer, problemer i forbindelse med fødsel, vanskeligheder i forbindelse med antikonception, dannelse af cyster m.v. Hertil kommer de psykiske følger af indgrebet. Alle disse komplikationer er sundhedsvæsenet forpligtet til at behandle på linje med alle andre typer af sygdomsrelaterede komplikationer og problemer, som patienter måtte have eller pådrage sig. Særligt vedrørende muligheden for at genskabe de naturlige forhold efter omskæring af en pige eller kvinde kan oplyses: Hvad enten der er tale om clitoridectomi, excision eller infibulation, kan de naturlige forhold i de kvindelige kønsorganer ikke genskabes. Læsionen er sket, og det lader sig ikke gøre at påsy væv, der erstatter det fjernede eller lignende. I forbindelse med infibulation kan der ske en form for tilnærmet - tilbageførsel til de naturlige forhold. Dette gennemføres ved opklipning af den sammenvoksede hud fortil og en form for retablering af en vulva (deinfibulation). Deinfibulation sker ofte i forbindelse med en fødsel. Hvis en voksen kvinde, der er infibuleret, henvender sig til et sygehus også uden for fødselssituationen og anmoder om deinfibulation, vil sygehuset kunne yde dette indgreb. Har en kvinde, der henvender sig til et sygehus om deinfibulation, helbredsproblemer som følge af infibulationen, f.eks. vandladningsproblemer, underlivsbetændelse m.v., er sygehuset forpligtet til at medvirke til en deinfibulation. I så fald er der tale om en forpligtelse for sygehusvæsenet, der er omfattet af sygehusvæsenets almindelige forpligtelse til at forebygge og behandle alle former for sygdom og helbredsproblemer. Hvis en ung, infibuleret kvinde på 15-17 år henvender sig til et sygehus med ønske om deinfibulation, gælder efter 8 i lov om patienters retsstilling, at den unge patient har den endelige kompetence til at beslutte indgrebet, men at forældremyndighedens indehaver skal have samme information om indgrebet, som den 15 17- årige, dvs. fuld information om alle helbredsrelaterede problemer m.v. i forbindelse med tilstanden og behandlingen. Desuden skal forældremyndighedens indehaver inddrages i den unges stillingtagen. Sammenfatning vedrørende sundhedsområdet For så vidt angår forebyggelse af omskæring af piger råder sundhedsvæsenet over en række handlemuligheder, som er beskrevet detaljeret i Sundhedssty- 37

relsens publikation: Forebyggelse af omskæring af piger, 1999. Især skal fremhæves, at den kommunale sundhedstjeneste spiller en central rolle i forebyggelsesindsatsen. Sundhedsvæsenet er forpligtet til at behandle de sygdoms- og helbredsproblemer, der kan opstå i forbindelse med og efter omskæring af piger såvel umiddelbare komplikationer som senkomplikationer på linje med behandling af alle andre typer af sygdoms- og helbredsproblemer, som patienter måtte lide af. Det sociale område Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge har fokus på barnet og barnets forhold. Indsatsen skal rette, sig mod barnets behov og bedste. I relation til omskæring af piger er det altså vigtigt at holde sig for øje at servicelovens hjælpeforanstaltninger, herunder i yderste tilfælde tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet, ikke skal ses eller bruges som en straf af forældrenes handlinger og holdninger. Hjælp efter serviceloven til en pige, der risikerer at blive omskåret eller allerede er blevet omskåret, skal således vurderes konkret i forhold til pigens behov og ikke som en trussel mod forældrene. Forebyggende foranstaltninger efter lov om social service På det sociale område er det servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge, der er relevante i forbindelse med sager om omskæring af piger. Kommunerne skal som følge af deres tilsyns- og handlepligt gribe ind overfor børn, der risikerer at blive udsat for omskæring eller som allerede er blevet omskåret. Det materielle kriterium i servicelovens 40. Det materielle kriterium for at iværksætte foranstaltninger efter 40 er, at indsatsen må anses for at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges behov for støtte. Som nævnt medfører kvindelig omskæring ganske alvorlige gener af psykisk, fysisk og social karakter. Derfor vil en social indsats, hvis sigte er at hindre omskæring af en pige eller afhjælpe generne efter en omskæring, falde ind under det materielle kriterium i servicelovens 40. En sådan indsats kan anses for at være af væsentlig betydning for barnets behov for særlig støtte. Det er vigtigt at være opmærksom på, at opregningen af foranstaltningsmulighederne i 40, stk. 2, ikke skal anses for udtømmende. Opregningen af 38

foranstaltningerne anses således ikke at være til hinder for, at der udvikles nye tilbud. Relevante foranstaltninger Hvis man skønner, at forældre ved mere intensiv informationsindsats vil kunne motiveres til at afstå fra omskæring kan det være relevant at tilbyde konsulentbistand i medfør af 40, stk. 2, nr. 1. I kommuner med større grupper af risikobørn kan man ligeledes forstille sig en etablering af egentlige familiebehandlingsforløb i medfør af servic e- lovens 40, stk. 2, nr. 3, hvor flere familier sammen indgår i et længerevarende ambulant forløb, der tager sigte på, at familiernes piger undgår omskæring. Ligeledes kan man også inden for rammerne af kontaktperson-ordningen i 40, stk. 2, nr. 7, forstille sig udviklet en ordning, der primært har til formål at medvirke til en koordineret indsats overfor hele familien og bidrage til en samlet løsning på familiens problemer. En kontaktpersons opgave vil således være dels at støtte familien på det personlige plan og dels at rådgive og ikke mindst fastholde forældrene på, at familien nu lever i Danmark, og at de derfor er underlagt den danske lovgivning - også i relation til omskæring. I situationer hvor omskæring har fundet sted kan det afhængig af pigens situation ligeledes være relevant at yde særlig støtte. Mest oplagt vil det formentlig være at yde konsulentbistand i medfør af servicelovens 40, stk. 2, nr.1. Formålet kan her være at sikre at der drages omsorg for de særlige problemstillinger, der knytter sig til at være pige og omskåret i Danmark. Det kan i den forbindelse være relevant at støtte og behandle den oplevelse, pigen kan have i forhold til at føle sig markant anderledes. Pigen kan eventuelt tilbydes psykologhjælp. Ligeledes vil familiebehandling jf. servicelovens 42, stk. 2, nr. 2, også i en tillempet form kunne tænkes relevant i forhold til disse piger. Tvangsmæssig anbringelse Det materielle kriterium Efter servicelovens 42 er der hjemmel til tvangsmæssigt det vil sige uden forældrenes samtykke at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Tvangsmæssig anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er et alvorligt indgreb i familiens liv og kan derfor kun ske under skærpede omstændigheder, eller som det fremgår af 42, stk. 1, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade og når der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges forsatte ophold i hjemmet. Tvangsmæssig anbringelse af et barn er et ganske alvorligt middel at tage i anvendelse i sager, hvor der er risiko omskæring. Indgrebets alvor skal ses i relation til, at disse børns forældre ønsker omskæring af pigerne, fordi de an- 39

ser det for at være omsorgssvigt at undlade det, og fordi disse forældre i andre relationer som udgangspunkt er fuldt ud i stand til at drage omsorg for deres børn. Ikke desto mindre er det i relation til serviceloven vigtigt at understrege, at omskæring af piger er et indgreb, der er selv i sin mildeste form er dokumenteret skadelig for piger og kvinder, og at omskæring betragtes som et overgreb/ vold mod disse piger i Danmark. Der vil kunne forekomme situationer, hvor den forebyggende indsats ikke har haft den ønskede virkning, og der kan dermed være grundlag for tvangsmæssigt at anbringe en pige uden for hjemmet for derved at beskytte hende mod den lemlæstelse, en omskæring medfører. Tvangsmæssig anbringelse før omskæring I tilfælde, hvor tvangsmæssig anbringelse kan komme på tale i forbindelse med omskæring, vil det som udgangspunkt være mest formålstjenligt at iværksætte en anbringelse før omskæringen, hvilket der også efter servicelovens 42 er hjemmel til jfr. beskrivelsen åbenbar risiko. En sådan åbenbar risiko vil efter omstændighederne kunne foreligge, hvis eksempelvis familie ns ældste datter er blevet omskåret, og forældrenes opfattelse af indgrebets karakter ikke står til at ændre. I sådanne situationer kan der være åbenbar risiko for, at handlingen også foretages i forhold til mindre søskende. En anden åbenbar risiko kan foreligge, hvis der er en konkret formodning for, at barnet vil blive taget til udlandet med henblik på at få gennemført omskæring. I relation til oplistningen af forhold, der efter 42, stk. 1, kan begrunde en tvangsmæssig anbringelse i forbindelse med omskæring, vil omskæring være omfattet af kriteriet i 42, stk. 1, nr. 2, vold eller andre alvorlige overgreb. Tvangsmæssig anbringelse efter omskæring Også efter omskæring kan man forstille sig situationer, hvor følgerne af omskæringen for barnet eller den unge har en sådan karakter, at en anbringelse kan komme på tale. Piger, der har været udsat for omskæring, kan udvise en anden adfærd end før omskæringen. Det kan dreje sig om langvarig og besværlig vandladning, gener fra arret ved sportsudøvelse, tristhed og tilbagetrukken adfærd. De kan fx blive mere tavse, mere stille og afvisende i kontakten med andre på grund af oplevelsen af svigt fra forældrenes side. Pigernes gang og måde at færdes på vil ofte ændre sig, og de afstår fra sport og andre fysiske aktiviteter som eksempelvis leg, som de tidligere har deltaget i. Hertil kommer den psykiske belastning, det pludselig er at have en hemmelighed, som man ikke kan tale om. Disse piger vil ofte være helt bevidste om, at de nu adskiller sig fra deres kammerater, og at de er kommet uden for fællesskabet. Hvis en omskåret piges vanskeligheder af fysisk og psykisk art bliver så omfattende, at pigen oplagt har behov for massiv støtte, og hvis forældrene i en sådan situation ikke indvilliger i og samarbejder omkrin g pigens vanskeligheder, vil tvangsmæssig anbringelse af pigen komme på tale for herved at skabe et rum og mulighed for at afhjælpe vanskelighederne. 40

Det er klart, at der i disse sager som i alle andre sager - skal anlægges en helhedsvurdering, som bl.a. også afvejer de vanskeligheder og det afsavn, en sådan pige vil få som følge af at blive fjernet fra forældrene. I forbindelse med en eventuel anbringelse uden for hjemmet af et barn fra en kultur, der er forskellig fra den danske, er det samtidigt vigtigt at have øje for, at anbringelsesstedet skal kunne rumme barnets og familiens kulturelle baggrund, herunder deres etniske og religiøse tilhørsforhold. Dette følger af FN s konvention om barnets rettigheder. Ophør af anbringelsen Det følger af servicelovens 46, at foranstaltninger efter 40 og 42 skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået; altså når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges behov, eller når den unge fylder 18 år. Også i sager om omskæring vil der under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet skulle arbejdes intenst med løsning af familiens problemer. Under et barns anbringelse udenfor hjemmet vil indsatsen i forhold til forældrene typisk tage udgangspunkt i en forstærket informationsindsats, hvis formål er at forældrenes forhold til omskæring skal ændres, således at et eller flere anbragte børn kan komme hjem. Ændrer forældrene holdning til omskæring i forhold til fx mindre søskende, eller udviser forældrene samarbejdsvilje i relation til at afhjælpe eventuelle vanskeligheder hos barnet som følge af omskæring, kan barnet eller børnene hjemgives. Praksis Den Sociale Ankestyrelsen har overfor Socialministeriet oplyst, at den ikke har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet begrundet i omskæring, og at der derfor ikke findes praksis på området. Sammenfatning og vurdering Det er arbejdsgruppens opfattelse, at servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge er anvendelig i situationer, hvor en pige risikerer at blive omskåret, eller i situation hvor en pige allerede er blevet omskåret. Der vil således efter en konkret vurdering kunne iværksættes foranstaltninger, der sigter mod at hindre omskæring eksempelvis konsulentbistand, familiebehandling, anbringelse uden for hjemmet mv. Der vil endvidere kunne iværksættes foranstaltninger, hvis formål er at afhjælpe generne efter omskæring eksempelvis psykologhjælp til pigen. Der har været diskussion om, hvorvidt der er behov for at tydeliggøre, at omskæring er omfattet af servicelovens regler om underretningspligt og særlig støtte. Arbejdsgruppen finder, at servicelovens generelle formuleringer er en hensigtsmæssig måde at sikre grundlaget for en social indsats på. Baggrunden for dette er, at: servicelovens udgangspunkt er, at der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, 41

der skal være proportionalitet mellem problemerne i familien og den indsats der iværksættes og der i alle sager skal tages udgangspunkt i hvad der er barnets bedste, familiens ressourcer og arbejdes på at barnet kan blive i familien. Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at foreslå ændringer på disse principper i forhold til en konkret problemstilling. Dette vil efter arbejdsgruppens opfattelse kunne have uheldige konsekvenser for lovgivningen, idet det vil fremstå som om konkrete problemstillinger, der ikke udtrykkelig er nævnt i lovginingen, ikke vil være omfattet af den. Undervisningsministeriets informationsvirksomhed vedrørende tosprogede elever Folkeskolen er en af de institutioner, der bidrager mest til formidlingen af de fælles værdier i det danske samfund og spiller derfor en meget central rolle i integrationsprocessen af tosprogede børn i samfundet. For at fremme formidling af best practice og aktuel information afholder undervisningsministeriet informationsmøder og kurser målrettet de kommunale aktører på området. Aktuelle temaer kan i den forbindelse formidles på en hurtig og effektiv måde. Nedenstående beskrivelse af Undervisningsministeriets informationsindsats på grundskoleområdet giver et overblik over de målgrupper, der rettes henvendelse til. Undervisningsministeriet udgiver hvert år i december måned publikationen Møder og kurser om undervisning og rådgivning for børn, unge og voksne med særlige behov. Undervisningsministeriets pædagogiske konsulenter i grundskoleafdelingen tilrettelægger og gennemfører én gang årligt informationsmøder for småbørnskonsulenter, der varetager folkeskolelovens 4a om sprogstimulering til tosprogede småbørn i kommunerne og konsulenter for tosprogede elever. Her videregives aktuelle informationer, og der sikres formidling af best practice mellem kommunerne. I de seneste år er målgrupperne vokset i antal, hvilket kan tilskrives integrationsloven af 1999. Loven har betydet, at langt flere kommuner i dag har tosprogede småbørn og tosprogede elever. I indeværende år har deltaget godt 250 konsulenter og andre kontaktpersoner, der varetager disse funktioner i kommunerne til informationsmøderne. Det skønnes at være en effektiv måde for ministeriet at få kanaliseret ny information ud til kommunerne, herunder den konkrete problemstilling om omskæring. Der afholdes ligeledes informationsmøder for de frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever og for konsulenter for uddannelse, erhverv og 42

arbejdsmarkedsorientering om tosprogede unge på vej i ungdomsuddanne l- serne. Derudover afholdes en række kurser for det pædagogiske personale, lærere, ledere og beslutningstagere. For at inspirere kommunerne til at gå nye veje i arbejdet med at forbedre integrationen og forstærke dansktilegnelsen udgiver Undervisningsministeriet en række publikationer, der sætter fokus på aktuelle indsatsområder. I publikationerne vil det være relevant at omtale omskæring og personalets generelle underretningspligt. Det er arbejdsgruppens vurdering, at denne informationsvirksomhed er vigtig at fortsætte. Der er på denne måde direkte adgang til nøglepersoner, der i deres daglige virke møder børn og familier, for hvem omskæring er en aktuel problemstilling. Undersøgelse, information og undervisning af udlændinge, der kommer til Danmark Sundhedsmæssig undersøgelse og information i relation til asylansøgere Asylansøgere er personer, hvis opholdsgrundlag i Danmark endnu ikke er afklaret. Sundhedsbetjeningen af asylansøgere forestås derfor enten af Dansk Røde Kors efter aftale med Udlændingestyrelsen eller hvor det er nødvendigt - af det almindelige sundhedssystem med kaution fra Udlændingestyrelsen. Alle asylansøgere tilbydes af Dansk Røde Kors en sundhedsundersøgelse i forbindelse med indgivelse af asylansøgningen. Der er tale om en frivillig undersøgelse, som i 2001 blev accepteret af 99,7 % af alle nyankomne asylansøgere. Det er ved sundhedsundersøgelsen fast praksis, at kvinder, der kommer fra lande, hvor der praktiseres kvindelig omskæring, oplyses om, at dette er forbudt i Danmark. I den forbindelse spørges de om, hvilken form for omskæring de eventuelt selv har, hvorvidt de har gener heraf og i så fald hvilke. Asylansøgerbørn undersøges af en sundhedsplejerske. I forbindelse med denne undersøgelse stilles samme spørgsmål, og der oplyses om, at kvindelig omskæring er forbudt i Danmark. Samtidig oplyses barnets forældre herom, og de orienteres ligeledes om de sundhedsrisici, der er forbundet med kvindelig omskæring, f.eks. menstruationsbesvær, urinvejsinfektion og sterilitet på grund af gentagne underlivsbetændelser. På opholdscentrene indgår sygeplejerske og sundhedsplejerske i en løbende sundhedsformidling, hvori der også kan indgå oplysning om kvindelig omskæring - afhængig af hvilke grupper der er på det pågældende center. 43

Dansk Røde Kors har endvidere oplyst, at organisationen i efteråret 2002 har indgået et samarbejde med en række andre organisationer om udarbejdelse af nyt informationsmateriale rettet mod forældre, der påtænker at lade deres piger omskære. Det er tanken, at landets pædagoger, læger, asylcentre, jordemødre, fødeafdelinger, sundhedsplejersker og andre fagfolk kan anvende materialet ved deres sædvanlige kontakt med familierne. Information til udlændinge, der kommer til Danmark Udlændinge fra tredjelande, der får opholdstilladelse i Danmark såvel anerkendte flygtninge som indvandrere - tilbydes efter integrationsloven et særligt introduktionsprogram, hvori der bl.a. indgår danskundervisning og undervisning i samfundsforståelse. Tilsvarende har andre udlændinge mulighed for at følge danskundervisning i medfør af lovgivningen herom. Fra og med 1. januar 2004 forventes det nuværende særskilte kursus i samfundsforståelse under integrationsloven i forbindelse med mere generel omlægning på området - lagt ind under loven om danskundervisning. Kurset er i dag på mindst 20 timer, og undervisningen i samfundsforhold påtænkes i forbindelse med omlægningen øget og målrettet betydeligt. Endvidere arbejdes der med at skabe større indholdsmæssig sammenhæng med de undervisningstilbud, der gives i asylfasen. En arbejdsgruppe i Integrationsministeriet er i øjeblikket i færd med at præcisere indholdet i undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Der er således ikke truffet endelig beslutning på dette område, og nedenstående har derfor alene karakter af overvejelser. Undervisningen påtænkes tilrettelagt, så den strækker sig over 2 moduler - typisk af hver 3 måneders varighed således at der skabes et samlet forløb på ca. et halvt år. Undervisningen forventes blandt andet at omfatte følgende emner: samfundets grundlæggende institutioner og værdier, integrationslov og integrationsprogram, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, herunder jobsøgning, hverdagsliv i Danmark, herunder bl.a. familieformer, samt dansk kultur og historie. En del af formålet med undervisningen er, at nye borgere orienteres om de værdier, som er grundlæggende i et demokratisk velfærdssamfund, herunder principper om personlig frihed, ligeværdighed og integritet for enhver uanset køn hudfarve og overbevisning, rettigheder og pligter i velfærdssamfundet, mangfoldighed og tolerance, demokratiske frihedsrettigheder og grænserne for udøvelse heraf. I den sammenhæng kan indgå emner om børns rettigheder og det danske samfund afstandtagen fra pigeomskæring. Der er så vidt vides ikke tradition for at arbejde med problematikken omskæring i undervisningen som et led i kursus i samfundsforståelse, men der lægges nu op til en særlig indsats for at sikre, at nye borgere bliver orienteret om emnet. Det indgår blandt andet i indsatsen, at publikationen Medborger i Danmark en håndbog for nye borgere om det danske samfund, som udgives på syv 44

sprog ud over dansk, og som behandler spørgsmålet om omskæring, anbefales benyttet i forbindelse med undervisningen. 45

Kapitel 7 Forslag til en forstærket indsats mod omskæring Som beskrevet i kapitel 4 er omskæring allerede omfattet af den eksisterende straffelovs 245, der kan give op til 6 års fængsel for legemsbeskadigelse og efter straffelovens 246 - under skærpede omstændigheder - op til 10 års fængsel. Jf. kommissoriet har arbejdsgruppen ikke overvejet den del af problematikken, som har med strafbarhed at gøre, da Justitsministeriet vil fremsætte lovforslag herom i dette folketingsår. Arbejdsgruppen har kortlagt de forpligtelser og handlemuligheder, der er i den eksisterende lovgivning inden for primært det sociale og sundhedsmæssige område. Arbejdsgruppen har ikke fundet grundla g for at foreslå særlige lovændringer indenfor social- og sundhedsområdet. Som tidligere nævnt forefindes en del materiale om forskellige initiativer og oplysningsindsatser. Arbejdsgruppen har fundet Sundhedsstyrelsens rapport Forebyggelse af omskæring af piger fra 1999 meget brugbar, og det er bl.a. med afsæt i denne, at arbejdsgruppen anbefaler at følge op på allerede iværksatte initiativer og forslag til en forstærket indsats mod omskæring. Arbejdsgruppen fremsætter med det udgangspunkt følgende forslag til fremtidige initiativer: Pjece til sundheds-, skole- og øvrig pædagogisk personale, der opfordrer til opmærksomhed på temaet og de faresignaler, der kan spores, så som hjemrejseplaner mv. Pjecen kan tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport Forebyggelse af omskæring af piger fra 1999, idet der her foreligger gode anvisninger og vejledninger til, hvad disse faggrupper skal være opmærksomme på, og hvorledes de skal handle, hvis der opstår mistanke om et indgreb. Endvidere kan informationsmaterialet formidle viden om fagpersoners pligter og handlemuligheder i relation til omskæringsproblematikken. Ansvarlige: Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forstærke oplysningsindsatsen overfor grupper, som har tradition for omskæring. Formålet er at bistå, styrke og udbygge de eksisterende lokalgrupper og netværk mod omskæring. Ansvarlig: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undervisningsministeriets pædagogiske konsulenter vil yde en målrettet informationsvirksomhed overfor de frie grundskoler med somaliske elever og vejlede skolens personale om temaet. Derudover vil Undervisningsministeriet tage temaet op i forbindelse med sin informationsvirksomhed vedrørende tosprogede elever. Ansvarlig: Undervisningsministeriet. 46

Undervisningsministeriet vil i publikationen Inspiration til bedre integration, som er planlagt udsendt til samtlige skoler i landet straks i det nye år, tilføje et afsnit om ansattes generelle underretningspligt overfor kommunen efter lov om social service. I denne sammenhæng omtales omskæring, og der gives gode råd til personalet. Ansvarlig: Undervisningsministeriet. Information om omskæring lægges på hjemmesiden Kvinde Finfo og eventuelt andre hjemmesider rettet til indvandrer. Ansvarlig: Ligestillingsministeriet og Undervisningsministeriet. Oplysningsmateriale og debatmøder, der er egnet til at ændre holdninger blandt navnlig herboende somaliere, herunder evt. også retningslinjer eller materialer til brug inden for den lovbestemte danskog samfundsundervisning samt debatmøder og undervisningstilbud til navnlig somaliere, herunder imamer. Ansvarlig: Integrationsministeriet. 47

Bilag vedr. relevant materiale i øvrigt Sundhedsministeriet: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. oplysningsindsats mod omskæring af piger, 1996. Sundhedsstyrelsen: Rapporten Forebyggelse af omskæring af piger, København, 1999. Sundhedsstyrelsen: Afsluttende rapport om projekt: oplysningsindsats mod omskæring af piger, København, 2000. Bekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 af lov om social service Bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Bekendtgørelse nr. 779 af 16. september 2002 af straffeloven Forvaltningsloven jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med de ændringer, der følger af lov nr. 347 af 6. juni 1991, lov nr. 215 af 22. april 2002 og lov nr. 382 af 6. juni 2002. FN konvention af 20 november 1989 om barnets rettigheder (CRC) FN konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling. Lov nr. 438 af 14. juli 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som ændret ved lov nr. 344 af 27. maj 2002. 48