1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem mod 25... 7 2.3 Hvor mange mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet?... 8 2.4 Erhvervsdeltagelsen fordelt på herkomst... 1 2.5 Den seneste udvikling i beskæftigelsen... 1 3. Løn... 13 3.1 Lønforskel mellem mænd og kvinder hele arbejdsmarkedet og det offentlige. 13 3.2 Lønforskel mellem mænd og kvinder den private sektor... 16 3.3 Lønforskel de seneste 1 år... 17 3.4 Lønforskel mellem køn fordelt på faggrupper... 18 3.5 Livsindkomst... 22 3.6 Afkast af uddannelse... 23 4. Uddannelse... 25 4.1 Befolkningen fordelt på uddannelse... 25 4.2 Uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked... 27 5. Beskæftigelsen fordelt på sektor og branche... 29 5.1 Kvinder oftere ansat i den offentlige sektor end mænd... 29 5.2 Medarbejderne er ældre i den offentlige sektor end i den private... 34 6. Kønsforskelle ved ledelse i den offentlige sektor... 35 6.1 Den kønsopdelte ledelse... 35 6.2 Den kønsopdelte ledelse i den offentlige sektor... 36 7. Ledighed og indsatsen for ledige... 41 7.1 Den seneste ledighedsudvikling... 41 7.2 Anciennitet i dagpengesystemet... 44 7.3 Afgangen fra dagpenge- eller kontanthjælpssystemet... 45 7.4 Mænd og kvinders aktiveringsomfang... 46 7.5 Overblik over effekterne af aktivering... 48 8. Arbejdstid... 5 8.1 Kvinder og mænds arbejdstid... 5 8.2 Børnefamiliers arbejdstid... 53 8.3 Tilfredshed med arbejdstid... 55 9. Familieforhold og tilknytning til arbejdsmarkedet... 57 9.1 Familieforhold og beskæftigelse... 57 9.2 Ledigheden blandt forsørgere... 6 9.3 Sammenligning af lønnen for mandlige og kvindelige forsørgere og ikkeforsørgere... 62 1

1. Midlertidigt fravær fra arbejdsstyrken sygefravær og barsel... 65 1.1 Sygefraværet blandt mænd og kvinder... 65 1.2 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme... 7 1.3 Barsel... 71 1.4 Fertilitetsudvikling... 75 11. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet... 77 11.1 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder... 77 11.2 Førtidspension... 79 11.3 Efterløn... 8 11.4 Folkepension... 83 12. Pension... 84 12.1 Overblik over arbejdsmarkedspensioner samt individuelle pensioner... 84 12.2 Den offentlige lovbestemte pension ATP... 87 12.3 Udsigter til pensionens fordeling i fremtiden... 89 13. Internationale sammenligninger... 91 13.1 Det danske arbejdsmarked i et internationalt perspektiv... 91 13.2 Lønforskelle i Danmark sammenlignet med andre EU-lande... 93 14. Litteraturliste... 96 2

1. Introduktion og sammenfatning 1.1 Indledning Mænd og kvinder har forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Eksempelvis er en langt større andel af kvinder end mænd ansat i den offentlige sektor, mens mænd i højere grad er beskæftiget i den private sektor. Samtidig har langt flere mænd end kvinder lederstillinger. Dette er nogle af de mest fremtrædende forskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, og kaldes ofte hhv. den horisontale og vertikale kønsopdeling af arbejdsmarkedet. Men der findes mange andre forskelle på mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket denne rapport ser nærmere på. Hvad er det så, der kendertegner dagens kvinder, når man ser på deres tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til mænds? Sammenfattende kan man sige: Hvor mange kvinder og mænd deltager på arbejdsmarkedet? Godt 74 pct. af kvinderne i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Det er lidt færre end blandt mænd. Forskellen mellem kvinder og mænds deltagelse på arbejdsmarkedet er indsnævret. Godt 73 pct. af kvinderne er i beskæftigelse. Det er lidt færre end blandt mænd. Danske kvinder har den højeste beskæftigelse blandt kvinder i EU. Har mænd og kvinder samme type job og samme uddannelse? Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og knap hver fjerde mandlige lønmodtager er ansat i den offentlige sektor. Kvinder er således oftere ansat i den offentlige sektor end mænd. Knap 3 ud af 1 topledere er kvinder. Andelen er steget med 45 pct. fra 1998 til 29. Stort set lige mange mænd og kvinder har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kvinder har oftere en videregående uddannelse end mænd. Hvor meget arbejder kvinder i forhold til mænd? Kvinder arbejder færre timer end mænd, og 2½ gange flere kvinder end mænd er på deltid. Kvinder begrunder oftest deltid med familiære forpligtelser, mens mænd i højere grad begrunder deltid med uddannelsesmæssige årsager. Kvinder reducerer deres arbejdstid med antallet af børn, mens børn ikke har særlig betydning for mænds arbejdstid. Kvinder tager i mindre grad end mænd arbejde med hjem. Næsten 8 ud af 1 kvinder er tilfredse med deres arbejdstid. Det er lidt færre end blandt mænd. Andelen af mænd og kvinder, der ønsker at arbejde mindre er faldet de seneste år, mens andelen af mænd og kvinder, der ønsker at arbejde mere, er forblevet stabilt. Er mænd og kvinder lige ofte ledige? Kvinder har lavere ledighed end mænd. Oktober 28 var første gang siden slutningen af 197 erne, at ledigheden blev lavere for kvinder end for mænd. Siden sommeren 29 har der også været flere mænd end kvinder, der er langtidsledige. Historisk set har kvinder oftere været langtidsledige end mænd. 3

Kvinder og mænd forlader næsten lige hurtigt dagpengesystemet. Den stigende ledighed har også resulteret i, at der er flere mænd end kvinder i aktivering. Kvinder er oftere end mænd i offentligt løntilskud. Hvor ofte er mænd og kvinder midlertidigt fraværende fra arbejdsmarkedet, fx pga. sygefravær eller barsel? Kvinder har mere sygefravær end mænd. I staten og kommunerne er kvinders sygefravær 47 pct. højere end mænds, mens det er 42 pct. højere i det private. Flere kvinder end mænd modtager sygedagpenge. Således er knap 6 ud af 1 sygedagpengemodtagere kvinder. Kvinder har også længere sygedagpengeforløb end mænd. Kvinder anmelder færre arbejdsulykker end mænd og får anerkendt en mindre andel. Kvinder anmelder flere erhvervssygdomme end mænd, men får anerkendt en mindre andel. Kvinder tager hovedparten af barslen men mænds andel er stadig stigende. Hvem tjener mest? Kvinder tjener mindre end mænd, når man ser på de rå løntal. En stor del af bruttoløngabet kan forklares med, at kvinder og mænd har forskellige individuelle karakteristika, forskellige uddannelser og arbejder i forskelligt aflønnede brancher, sektorer og arbejdsfunktioner. Den uforklarede forskel er størst i den private sektor. Over livet har kvinder en lavere indkomst end mænd. Kvinder med børn tjener mindre end kvinder uden børn, mens fædre tjener mere end ikke-fædre. Hvornår trækker mænd og kvinder sig tilbage fra arbejdsmarkedet? Kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd, men lever længere. Der er flere kvindelige førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folkepensionister end mandlige. Kvinder indbetaler mindre til pension end mænd. Dette kan bl.a. afspejle, at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd. Kvinders pensionsefterslæb er stigende med alderen. Ny struktur med særligt fokus på løn i år Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt rapporten Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet for at belyse mænd og kvinders forskellige tilknytning til det danske arbejdsmarked. Rapportens struktur er i år ændret lidt i forhold til tidligere år. Eksempelvis er resultaterne vedrørende arbejdstid og familieforhold samlet i selvstændige kapitler. Samtidig er der særligt fokus på lønforhold baseret på Lønkommissionens mange resultater fra foråret 21. Herudover har vi i år fået hjælp af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) til at finde nye forskningsresultater, der kan hjælpe med at forklare nogle af kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Vi vil derfor gerne rette en speciel tak til SFI. 1.2 Rapportens struktur Denne rapport indeholder en beskrivelse af kvinder og mænds situation på arbejdsmarkedet i dagens Danmark og udviklingen over de seneste år. 4

Analyserapporten er opbygget således, at der i kapitel 2 gives en gennemgang af udviklingen i befolkningen samt arbejdsstyrken og beskæftigelsen. I kapitel 3 er der et specialtema om løn. Dette bliver efterfulgt af kapitel 4, hvor der ses på mænd og kvinders uddannelsesniveau, samt udviklingen i dette. I kapitel 5 belyses mænd og kvinders beskæftigelse i forskellige sektorer og brancher den horisontale kønsopdeling af arbejdsmarkedet. Dette efterfølges af kapitel 6, hvor der er fokus på kønsforskelle i, hvem der er og ønsker at være ledere i den offentlige sektor. I kapitel 7 ses bl.a. på den seneste udvikling i ledigheden for kvinder og mænd, og kapitlet undersøger også omfanget af langtidsledige. Herudover giver kapitel 7 et overblik over aktiveringsomfanget samt effekterne af den aktive beskæftigelsesindsats for mænd og kvinder. Kapitel 8 belyser forskelle i mænd og kvinders arbejdstid, herunder hvor stor en andel der arbejder deltid og tager arbejde med hjem. Kapitel 9 beskriver, hvilken betydning børn har for forældrenes beskæftigelse, ledighed, arbejdstid og løn. Kapitel 1 omhandler midlertidig fravær fra arbejdsmarkedet, herunder sygefravær, barsel og antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme for mænd og kvinder. Mens kapitel 11 ser på kvinder og mænds tilbagetrækningsmønstre samt, hvor mange mænd og kvinder der er på hhv. førtidspension, efterløn og folkepension. Herefter gives der i kapitel 12 et overblik over kvinder og mænds pensionsformuer. Analyserapporten afrundes med kapitel 13, hvor forskellene mellem mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet ses i et internationalt perspektiv. Hvert kapitel indledes med et summary med hovedkonklusionerne fra kapitlet. 5

2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen Den danske befolkning består af godt 5,5 mio. personer. Heraf er lidt flere kvinder end mænd. Dette skyldes, at kvinder lever længere end mænd. I 28-29 var den gennemsnitlige levealder for kvinder 8,8 år mod 76,5 år for mænd. Der er derfor også flere kvinder end mænd blandt befolkningen over 6 år, mens der er flere mænd end kvinder i den erhvervsaktive alder fra 16-64 år. Frem mod 25 vil der ske et skift i befolkningens alderssammensætning, da der bliver færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder, mens befolkningen over 64 år forventes at stige. I takt med denne udvikling vil der ske en væsentlig reduktion af forskellen mellem antallet af mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. I 29 var arbejdsstyrken på 2,73 millioner personer, hvoraf 52 pct. var mænd. Der er en tendens til, at erhvervsfrekvensen for både kvinder og mænd er faldet, efter i de seneste år at have været stigende. Det, at mændenes erhvervsfrekvens er faldet mere end kvindernes, betyder, at forskellen mellem mænd og kvinders erhvervsdeltagelse er indsnævret. Erhvervsfrekvensen er dog stadig knap 5 pct. højere for mænd end for kvinder. Ligesom det er tilfældet med erhvervsfrekvensen, er beskæftigelsesfrekvensen højere for mænd end for kvinder. 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen Flere kvinder end mænd i den samlede befolkning Der er lidt flere kvinder end mænd i den danske befolkning. Primo 21 bestod den danske befolkning af godt 5,5 millioner personer fordelt på godt 2,79 millioner kvinder mod godt 2,74 millioner mænd, jf. figur 2.1. Af den samlede befolkning udgør kvinder således lige over halvdelen. Figur 2.1 Befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på køn, 199-21 2.85 2.8 2.75 2.85 2.8 2.75 1. personer 2.7 2.65 2.6 2.55 2.5 2.45 2.4 Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik. 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Der er flere mænd end kvinder i de fleste alderstrin inden for den erhvervsaktive alder (16-64 år), jf. figur 2.2. Dette afspejler, at der bliver født flere drenge end piger. Det, at kvinder alligevel udgør en større andel af den samlede befolkning, skyldes, at kvinder lever længere end mænd. I 28-29 blev kvinder i gennemsnit 8,8 år, og mændene blev 76,5 år. Dermed er der flere kvinder end mænd i befolkningen over 64 år. 2.7 2.65 2.6 2.55 2.5 2.45 2.4 1. personer 6

Figur 2.2 Befolkningen fordelt på alder og køn, pr. 1. januar 21 Antal personer 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. år 5 år 1 år Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsaktive alder 15 år 2 år 25 år 3 år 35 år 4 år 45 år 5 år 2.2 Befolkningen frem mod 25 Mænd Kvinder 55 år 6 år 65 år 7 år 75 år 8 år 85 år 9 år 95 år 1 år Antallet af mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder falder frem mod år 25 Frem mod 25 forventes der at blive færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Det viser den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 1 Fra 21 til 25 forventes antallet af 16-64-årige mænd og kvinder at falde med hhv. 25. og 13. personer. Det svarer til et fald på hhv. 1,39 pct. og,74 pct. i forhold til det nuværende antal af mænd og kvinder i alderen 16-64 år. Der vil frem mod 25 ske en væsentlig reduktion af forskellen mellem antallet af mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder, jf. figur 2.3. I årene 21 til 23 forventes forskellen i antallet af kvinder og mænd at indsnævres, da antallet af kvinder i perioden vil falde med knap 35., mens antallet af mænd vil falde med godt 58.. Efter at antallet af 16-64-årige kvinder og mænd har ligget næsten på niveau i perioden fra 23 til 24, forventes antallet af mænd i den erhvervsaktive alder fra 24 til 25 at stige mere, end det er tilfældet for kvinderne. Således vil der i 25 være knap 17. flere mænd end kvinder i den erhvervsaktive alder. Til sammenligning er der i dag knap 29. flere mænd end kvinder i den erhvervsaktive alder. 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Antal personer 1 Befolkningsprognosen er en fremskrivning, der viser hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe under en række forudsætninger vedrørende bl.a. fertilitet, dødelighed og nettoindvandring. Disse forudsætninger kan ændre sig, og befolkningsfremskrivningen er derfor ikke nødvendigvis lig den faktiske udvikling i befolkningen. 7

Figur 2.3 Befolkningsfremskrivning for de 16-64-årige fordelt på køn, 199-25 1.82 1.8 Kvinder Mænd 1.82 1.8 1.78 1.78 1.76 1.76 1. personer 1.74 1.72 1.7 1.68 21 1.74 1.72 1.7 1.68 1. personer 1.66 1.66 1.64 1.64 1.62 1.62 1.6 199 1995 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 Anm.: I forbindelse med Velfærdsaftalen fra 26 er det blevet aftalt at hæve efterløns- og folkepensionsalderen, hvilket vil betyde en udvidelse af de erhvervsaktive aldre. Velfærdsaftalen indebærer, at efterlønsalderen gradvist sættes op fra 6 til 62 år i perioden 219-222. Folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år i perioden 224-227. Kilde: Danmarks Statistik. 1.6 2.3 Hvor mange mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet? Færre i arbejdsstyrken I 29 var arbejdsstyrken på godt 2,73 millioner personer. Heraf var 1,42 millioner mænd, hvilket svarer til godt 52 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Et databrud mellem 28 og 29 forhindrer, at man direkte kan sammenligne tal fra 29 med tidligere år. Dog ses en tendens, hvor antallet af både kvinder og mænd i arbejdsstyrken er faldet. Antallet af mænd i arbejdsstyrken er faldet mere, end det er tilfældet for kvinder, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Arbejdsstyrken fordelt på køn, 199-29 1.5 1.5 1.45 1.45 1. personer 1.4 1.35 1.3 1.4 1.35 1.3 1. personer 1.25 1.2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Mænd 2 21 22 Kvinder 23 24 25 26 27 28 29 Anm.: Der betragtes alle 16-64-årige i arbejdsstyrken. Der anvendes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som opgøres primo året. Databrud mellem 28 og 29, se boks 2.1. Kilde: Danmarks Statistik. 1.25 1.2 8

Boks 2.1 Databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra 28 til 29 Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) overgår med offentliggørelsen af tallene fra 29 til at anvende e-indkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister, der var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. E-Indkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Statistikken baseret på e-indkomstregistret er dermed ikke sammenlignelig med tidligere år. Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 16-64 år der indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er lavere for kvinder end for mænd. I 29 var mænds erhvervsfrekvens 79,2 pct. mod 74,4 pct. for kvinder, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Erhvervsfrekvenser for de 16-64-årige fordelt på køn, 1998 29 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Mænd 83, 83,1 82,8 82,9 82,7 81,6 81,3 81, 81,2 81,8 81,8 79,2 Kvinder 75, 75,3 75,3 76, 76,2 75,2 75,3 75, 75,3 76,2 76,3 74,4 I alt 79, 79,2 79,1 79,5 79,5 78,4 78,3 78, 78,3 79, 79,1 76,8 Forskel 8, 7,8 7,5 6,9 6,5 6,4 6, 6, 5,9 5,6 5,5 4,8 Anm.: Databrud mellem 28 og 29, se boks 2.1. Kilde: Danmarks Statistik. Mellem 28 og 29 forekommer et databrud, der forhindrer, at man direkte kan sammenligne tal fra 29 med tidligere år. Der ses dog en tendens til, at erhvervsfrekvensen mellem 28 og 29 er faldet for både mænd og kvinder, jf. tabel 2.1. Det, at mændenes erhvervsfrekvens er faldet mere end kvindernes, betyder, at forskellen mellem mænd og kvinders erhvervsdeltagelse er indsnævret. Erhvervsfrekvensen er dog stadig knap 5 pct. højere for mænd end for kvinder. Blandt alle aldersgrupper, med undtagelse af de 15-19-årige, har kvinder en lavere erhvervsdeltagelse end mænd, jf. figur 2.5. Den største forskel findes blandt de 6-66-årige, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd, jf. kapitel 11. Eksempelvis er forskellen på mænd og kvinders erhvervsfrekvens op gennem 4 erne og til de fylder 51 år mindre end 3 procentpoint, mens forskellen er knap 17 procentpoint, når de fylder 6 år. Figur 2.5 Erhvervsfrekvens fordelt på køn og alder, 29 1 9 8 Mænd Kvinder 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 15 år 18 år 21 år 24 år 27 år 3 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år 51 år 54 år 57 år 6 år 63 år 66 år 69 år Anm.: Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 29. Kilde: Danmarks Statistik. 7 6 5 4 3 2 1 9

2.4 Erhvervsdeltagelsen fordelt på herkomst Blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk er kvinders erhvervsfrekvens også lavere end mænds. Erhvervsfrekvensen er med 51,1 pct. lavest blandt indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande. Det er desuden også blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, at forskellen på mænd og kvinders erhvervsfrekvens er størst. Erhvervsfrekvensen er højest for mænd og kvinder med dansk oprindelse efterfulgt af efterkommere fra vestlige lande. Blandt efterkommere fra vestlige lande og efterkommere fra ikkevestlige lande er mænd og kvinders erhvervsfrekvens næsten ens, jf. figur 2.6. Dette skal ses i lyset af, at de ældste efterkommere er mellem 3 og 4 år. Dette afspejler delvist, at forskellen i erhvervsfrekvensen for unge mænd og kvinder typisk er mindre for unge end for ældre generationer. Figur 2.6 Erhvervsfrekvens for de 16-64-årige fordelt på køn og herkomst, 29 9 8 Mænd Kvinder 9 8 7 7 6 6 5 4 3 2 1 5 4 3 2 1 I alt Personer med dansk oprindelse Indv. fra Indv. fra ikkevestlige lande vestlige Efterk. fra vestlige lande lande Efterk. fra ikke-vestlige lande Anm.: Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 29. Kilde: Danmarks Statistik. 2.5 Den seneste udvikling i beskæftigelsen Flere mænd end kvinder er i beskæftigelse I 29 var der 1,35 millioner kvinder og 1,48 millioner mænd i beskæftigelse. Et databrud mellem 28 og 29 forhindrer, at man direkte kan sammenligne tal fra 29 med tidligere år. Der tegner sig dog en tendens, hvor antallet af kvinder i beskæftigelse forbliver på niveau, mens antallet af mænd i beskæftigelse falder markant. Dette ses også i ledighedsudviklingen jf. kapitel 7, hvor især mænds ledighed er steget og har overhalet kvinders ledighed. Antallet af beskæftigede kvinder er større end antallet af beskæftigede mænd op til alderen 2 år. Derefter er antallet af beskæftigede mænd større end antallet af beskæftigede kvinder i de resterende aldersgrupper, jf. figur 2.7. Den største forskel ses efter 6-årsalderen, hvor godt en tredjedel så mange mænd som kvinder er i beskæftigelse. Udover de to ældste grupper er beskæftigelsesforskellen størst blandt de 3-44-årige. 1

Figur 2.7 Beskæftigelsen fordelt på køn og alder, 1. januar 29 2 Mænd Kvinder 2 15 15 1. personer 1 5 1 5 1. personer -15 år 16-19 år 2-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 65-66 år Anm.: Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 29. Kilde: Danmarks Statistik. Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der er i beskæftigelse. I 29 var beskæftigelsesfrekvensen på 77,8 pct. for mænd og 73,4 pct. for kvinder. Et databrud mellem 28 og 29 forhindrer, at man direkte kan sammenligne tal fra 29 med tidligere år. Der ses dog en tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen fra 28 til 29 er faldet for både kvinder og mænd. Mænds beskæftigelsesfrekvens er faldet mest, og befinder sig på et lavt niveau set i forhold til de seneste år, mens kvinders beskæftigelsesfrekvens holder et relativt højt niveau, jf. tabel 2.2. Det, at mænds beskæftigelsesfrekvens er faldet mere end kvinders, betyder, at forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens er indsnævret. Beskæftigelsesfrekvensen er dog stadig godt 4 pct. højere for mænd end for kvinder. Tabel 2.2 Beskæftigelsesfrekvens for de 16-64-årige fordelt på køn, 1998-29 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Mænd 78,7 79,6 79,6 79,7 79,7 78,3 77,1 77,3 78,3 79,8 8,2 77,8 Kvinder 69,6 71,2 71,9 72,4 72,9 71,8 71,1 71,1 72 73,7 74,5 73,4 I alt 74,15 75,4 75,75 76,5 76,3 75,5 74,1 74,2 75,15 76,75 77,35 75,6 Forskel 9,1 8,4 7,7 7,3 6,8 6,5 6 6,2 6,3 6,1 5,7 4,4 Anm.: Databrud mellem 28 og 29, se boks 2.1. Kilde: Danmarks Statistik. Mænds beskæftigelsesfrekvens er højere end kvinders i samtlige aldersgrupper med undtagelse af de unge under 2 år. Ligesom det er tilfældet for erhvervsfrekvensen, er forskellen på mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens mindst op gennem 4 erne og til de fylder 51 år. Den største forskel findes hos de 6-64-årige, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den betydeligt lavere erhvervsfrekvens for kvinder over 6 år, jf. figur 2.8. 11

Figur 2.8 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, 29 1 1 9 8 Mænd Kvinder 9 8 7 7 6 5 4 3 2 1 16 år 19 år 22 år 25 år 28 år 31 år 34 år 37 år 4 år 43 år 46 år 49 år 52 år 55 år 58 år 61 år 64 år Anm.: Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 29. Kilde: Danmarks Statistik. 6 5 4 3 2 1 12

3. Løn Når man ser på de rå løntal, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. Når arbejdsmarkedet ses under ét, tjener mænd 14-18 pct. mere end kvinder. Over halvdelen af bruttolønforskellen kan forklares med, at mænd og kvinder har forskellige individuelle karakteristika, forskellige uddannelser og arbejder i forskelligt aflønnede brancher, sektorer og arbejdsfunktioner. For hele arbejdsmarkedet er der ca. 3-4 pct. af bruttolønforskellen, som ikke forklares af forskelle i de betragtede baggrundskarakteristika. I de forskellige dele af den offentlige sektor er der stor forskel på, hvor meget mere mænd tjener end kvinder. Forskellen er størst i regionerne, hvor mænd tjener 24-34 pct. mere end kvinder. I staten og kommunerne er bruttoløngabet hhv. 1-13 pct. og 1-14 pct.. I alle tre delsektorer kan en stor del af lønforskellen dog forklares. I staten kan ca. 6-7 pct. af løngabet forklares. I kommunerne og regionerne kan stort set hele bruttoløngabet forklares, hvis lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time anvendes, mens over 8 pct. kan forklares ved lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste. I den private sektor er bruttoløngabet (i en lidt anden opgørelse) ca. 12-14 pct. Hovedparten af lønforskellen 7-8 pct. kan ikke forklares af forskelle i de betragtede baggrundskarakteristika. Gennem de seneste ti år har bruttoløngabet mellem mænd og kvinder ligget nogenlunde stabilt i de tre forskellige sektorer staten, kommunerne og det private. I perioden er den del af lønforskellen, der ikke kan forklares ved de nævnte faktorer, vokset. Over livet har mænd en højere indkomst end kvinder, viser en analyse for den offentlige sektor. Forskellen skyldes først og fremmest, at kvinder arbejder færre timer end mænd, og at kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd. En analyse for den offentlige sektor viser, at højere uddannelse fører til højere løn. Mænd og kvinders afkast af uddannelse er næsten ens for længerevarende uddannelser, mens der er lidt større forskel for de kortere uddannelser. Mænds afkast af gymnasiale og korte videregående uddannelser er større end kvinders, mens kvinder har større afkast af erhvervsfaglige uddannelser. 3.1 Lønforskel mellem mænd og kvinder hele arbejdsmarkedet og det offentlige Mænd tjener mere end kvinder men en stor del af forskellen kan forklares Lønkommissionen (21) finder, at når arbejdsmarkedet ses under ét, tjener mænd 14-18 pct. mere end kvinder. Over halvdelen af bruttolønforskel kan dog forklares med, at mænd og kvinder har forskellige individuelle karakteristika, forskellige uddannelser og arbejder i forskelligt aflønnede brancher, sektorer og arbejdsfunktioner, jf. figur 3.1. For hele arbejdsmarkedet er der ca. 3-4 pct. af bruttolønforskellen, som ikke forklares af forskelle i de betragtede baggrundskarakteristika. Analysen for hele arbejdsmarkedet viser, at kønsforskelle i erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion bidrager statistisk til at forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det betyder, at hvis kvinder var fordelt som mænd mht. disse variable, så ville kvinder alt andet lige have haft en højere løn, og lønforskellen ville derved have været mindre. Omvendt er bidraget fra uddannelse negativt. Hvis mænd og kvinder havde haft samme uddannelsesniveau, ville lønforskellen alt andet lige have været større, og kvinder ville have haft en lavere løn. 13

De øvrige individkarakteristika enlig, børn og beskæftigelse i hovedstadsområdet har ikke en nævneværdig betydning for lønforskellen. Lønkommissionen angiver, at den selvstændige betydning af arbejdsfunktion skal fortolkes med en vis varsomhed, da der er risiko for samvariation mellem uddannelse, arbejdsfunktion og branche. Sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsfunktion og branche gør, at det ikke lade sig gøre at medtage alle variable på et detaljeret niveau som forklarende variable. Uddannelse og branche er derfor medtaget på et mere aggregeret niveau, mens arbejdsfunktion er på et mere detaljeret niveau. Det betyder, at arbejdsfunktion i analysen kan samle noget af den forklaringskraft op, som ellers ville ligge på uddannelses- eller brancheniveau. Figur 3.1. Lønforskel mellem mænd og kvinder dekomponeret på forklaringsbidrag, hele arbejdsmarkedet og den offentlige sektor 25 2 15 1 5 Uforklaret Arbejdsfunktion Branche Sektor Uddannelse Erhvervserfaring Øvrige 2,2 17,7,4 1,4 14,2 15,4,3 1,1 4,5,3 1,4 1,7 4,4,5 1,8 5,8 5,6 4,1-1,2 -,1 7,1-1,3 -,1 9,3,5,3 1,6 2,1,2 2,1 11, 3,1 25 2 15 1 5-5 Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste -5 Hele Arbejdsmarkedet Den offentlige sektor Anm: Øvrige omfatter enlig, at have børn og være i beskæftigelse i hovedstadsområdet. Kilde: Lønkommissionen (21). I den offentlige sektor tjener mænd 15-2 pct. mere end kvinder afhængigt af, hvilket lønbegreb der anvendes. Hovedparten kan forklares statistisk. Kun 3-15 pct. af bruttoløngabet kan ikke forklares af forskelle i baggrundskarakteristika. Det er væsentligt mindre end for arbejdsmarkedet under ét. På det offentlige arbejdsmarked er det ligesom på arbejdsmarkedet under ét forskelle i arbejdsfunktion, der kan forklare en væsentlig del af bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd. Betydningen af arbejdsfunktion skal dog fortolkes med en vis varsomhed pga. den mulige samvariation med uddannelse og branche. Herudover har især forskelle i uddannelse og erhvervserfaring betydning, jf. figur 3.1. Det betyder, at hvis offentligt ansatte kvinder havde samme job, uddannelse og erhvervserfaring som offentligt ansatte mænd, ville de alt andet lige have en højere løn. Derved ville lønforskellen være mindre. Bruttoløngabet er størst i regioner - mænd tjener 24-34 procent mere end kvinder Der er store forskelle på, hvor stort bruttoløngabet er i de forskellige dele af den offentlige sektor, viser Lønkommissionens analyser. Forskellen er størst i regionerne, hvor mænd tjener 24-34 pct. mere end kvinder, afhængigt af lønbegrebet. I staten og kommunerne er lønforskellen hhv. 1-13 pct. og 1-14 pct., jf. figur 3.2 og 3.3. Lønkommissionen nævner, at den relativt store bruttolønsforskel i regionerne formentlig kan skyldes, at der blandt mænd i sundhedssektoren er relativt mange højtlønnede mandlige overlæger, mens der blandt kvinder er ansat relativt mange lavere lønnede kvindeligt sundhedspersona- 14

le. Dette stemmer godt overens med, at arbejdsfunktion og uddannelse forklarer en stor andel af lønforskellen. I staten er der afhængigt af lønbegrebet ca. 3-4 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder, der ikke kan forklares statistisk. Arbejdsfunktion, erhvervserfaring og branche bidrager positivt til statistisk at forklare lønforskellen. I begge lønbegreber bidrager uddannelse negativt. Det betyder, at hvis mænd og kvinder havde haft samme uddannelsesniveau, ville lønforskellen alt andet lige - have været større, og kvinder ville have haft en lavere løn. I både kommunerne og regionerne kan næsten hele løngabet mellem mænd og kvinder forklares, når lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time anvendes. Anvendes lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste, kan godt 8 pct. forklares i begge delsektorer. Figur 3.2. Lønforskel mellem mænd og kvinder fordelt på delsektorer i den offentlige sektor, fortjeneste pr. præsteret time 3 3 25 23,6 25 2 5,4 2 15 1 9,6 1,5,7 19, 9,9 1,1,2 1,2,3 15 1 5 5,2 6,9 5-5 2,7,2,3 -,2 -,1 -,2 -,3 -,6 Staten Regioner Kommuner -5 Uforklaret Arbejdsfunktion Branche Uddannelse Øvrige Erhvervserfaring Anm: Samme anmærkning som ved figur 3.1. Kilde: Lønkommissionen (21). Figur 3.3 Lønforskel mellem mænd og kvinder fordelt på delsektorer i den offentlige sektor, standardberegnet timefortjeneste 4 4 35 33,6 35 3 6,3 3 25 25 2 15 1 5-5 22, 13,3 13,8 1,3 1,5,2,8 1,4,4 5,8 8,2 5,5 6,4 -,1 -,2 2,5 -,2 -,3 -,6 Staten Regioner Kommuner 2 15 1 5-5 Uforklaret Arbejdsfunktion Branche Uddannelse Øvrige Erhvervserfaring Anm: Samme anmærkning som ved figur 3.1. Kilde: Lønkommissionen (21). 15

Boks 3.1 Lønkommissionens lønbegreber Lønkommissionen har valgt at anvende to forskellige lønbegreber i deres analyser. De to lønbegreber har forskellige egenskaber, som kan supplere hinanden i analyserne og tilsammen give et nuanceret billede af lønnen. De to lønbegreber har følgende grundlæggende egenskaber: Fortjeneste pr. præsteret time Fortjeneste pr. præsteret time medtager følgende betalinger: basisfortjeneste (bl.a. grundløn), uregelmæssige betalinger, personalegoder, pension, genebetalinger, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, betaling for fravær og overtid. Lønbegrebet viser medarbejderens fortjeneste pr. faktisk arbejdet time og arbejdsgiverens omkostninger ved at få udført en times arbejde ekskl. øvrige arbejdsomkostninger. Lønbegrebet tager højde for alle underliggende løn- og ansættelsesvilkår, der indberettes til lønstatistikken. Lønbegrebet afspejler forskelle i omfanget og betalingen af overarbejde og fravær herunder betalt frihed ved bl.a. sygdom og barsel. Standardiseret timefortjeneste Den standardberegnede timefortjeneste medtager alene betalinger, som afregnes til normal sats (1:1). Lønbegrebet udtrykker en normal timeløn, der er genkendelig for medarbejderen. Lønbegrebet kan omregnes til en normal måneds- eller årsløn. Lønbegrebet er stort set upåvirket af omfanget og betalingen af fravær og overarbejde. Lønbegrebet er ikke helt upåvirket af, at der er afledte effekter fra pension og feriegodtgørelse optjent under fravær. Fortjeneste pr. præsteret time er velegnet til at sammenligne lønninger på tværs af forskellige faggrupper med forskellige former for aflønning, da lønbegrebet tager højde for alle indberettede underliggende lønog ansættelsesvilkår. Standardberegnet timefortjeneste er velegnet til sammenligninger mellem grupper med forskelligt fravær og overarbejde, når man i analyserne ønsker at se bort fra betydningen af disse forskelle. Selvom hovedparten af medarbejderne i den offentlige sektor er fastlønnende fast måneds- eller årsløn, benytter analyserne timelønnen for at tage højde for, at der kan være forskelle i bl.a. beskæftigelsesgraden. 3.2 Lønforskel mellem mænd og kvinder den private sektor Lønkommissionen belyser ikke lønforskellene i den private sektor. SFI har tidligere analyseret lønforskellen for både hele arbejdsmarkedet og de tre sektorer staten, kommunerne og det private. Herudover belyser Lønkommissionen heller ikke udviklingen i lønforskellen over tid. Det gør SFI til gengæld i deres analyser. Nedenfor tages der derfor udgangspunkt i SFI (28b) til at belyse lønforskellen i den private sektor, samt udviklingen i bruttoløngabet over tid. SFIs tidligere analyser er imidlertid ikke direkte sammenlignelige med Lønkommissionens analyser, da der bl.a. bruges forskelligt datagrundlag og forskellige lønbegreber. Lønkommissionen konstaterer dog, at hovedtendenserne i de to typer analyser resultatmæssigt understøtter hinanden. Større uforklaret løngab i den private sektor SFI (28b) benytter lønbegreberne smalfortjeneste samt fortjeneste pr. præsteret time. Lønforskellen dekomponeres i fem komponenter; humankapital, branche, arbejdsfunktion, øvrige samt en uforklaret del. Humankapital omfatter uddannelse og erhvervserfaringer. Kategorien øvrige dækker bl.a. over familie- og forsørgelsesstatus, arbejdstid og geografisk placering. Den uforklarede del består af forskelle i lønningerne, som ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. 16

I den private sektor er bruttoløngabet ca. 12-14 pct. afhængigt af lønbegrebet. Løngabet reduceres en del, når man inddrager mænd og kvinders baggrundsforhold. Hovedparten af lønforskellen 7-8 pct. er dog fortsat uforklaret, jf. figur 3.4. Den uforklarede andel af løngabet er betydeligt større i den private sektor end på arbejdsmarkedet generelt og i de offentlige delsektorer. Figur 3.4 Lønforskellen mellem mænd og kvinder i den private sektor, 26 18 16 Uforklaret Human kapital Arbejdsfunktion Branche Øvrige 18 16 14,9 14 12 1, 1,6 1, 12 1 8 2, 1, 1 8 6 11,1 6 4 8,6 4 2 2 -,3 -,4-2 Fortjeneste pr. præsteret time Smalfortjeneste Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlige, børn, deltidsarbejde, orlov og amt. Analysen er baseret på beskæftigede mellem 25-59 år. Kilde: SFI (28b). -2 3.3 Lønforskel de seneste 1 år Lønforskellen nogenlunde konstant gennem de seneste ti år SFI (28b) finder, at bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder har ligget nogenlunde stabilt i de tre sektorer staten, kommunerne og det private henover de seneste ti år. Tallene for staten og kommunerne kan ikke direkte sammenlignes med tallene i afsnit 3.1, da der anvendes forskellige lønbegreber og forskellige opgørelsesmetoder. Den del af løngabet, som ikke kan forklares ved de nævnte faktorer, er vokset i løbet af de ti år, som rapporten SFI (28b) dækker. Dette kan iflg. SFI skyldes, at udviklingen går imod en mere decentral løndannelse, hvor en større del af lønnen fastsættes individuelt. Mænd og kvinders individuelle egenskaber kommer derfor til at spille en større rolle. 17

Figur 3.5 Bruttoløngab mellem mænd og kvinder for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor, 1997-26 25 25 2 Privat 2 15 1 Statslig Kommunalt 15 1 5 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Anm.: Bruttoløngabet er defineret som forskel i mænd og kvinders løn i forhold til alles gennemsnitlige løn. Det anvendte lønbegreb er smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder pr. time. Kilde: SFI (28b). 3.4 Lønforskel mellem køn fordelt på faggrupper Lønkommissionen har også belyst lønforskellen mellem mænd og kvinder for 44 faggrupper inden for den offentlige sektor. Lønsammenligningerne bygger på en række regressionsanalyser, hvor der er taget højde for anciennitet, ledelsesansvar og geografi. Inden for nogle faggrupper tjener kvinder mere end mænd, mens det omvendte er gældende for andre faggrupper, jf. figur 3.6 og 3.7. Figurerne viser dog også, at der for en betydelig del af faggrupperne ikke kan konstateres en statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders løn. Anvender man lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste, som stort set er upåvirket af omfanget og betalingen af fravær og overarbejde, jf. boks 3.1, så er der en del faggrupper, hvor mænd har en højere timeløn end kvinder, jf. figur 3.6. Eksempelvis er timelønnen for kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i regionerne ca. 1 pct. mindre end mænds, mens kvindelige dagplejeres timeløn er ca. 4 pct. højere end deres mandlige kollegaers. 18

Figur 3.6 Lønforskel mellem mænd og kvinder, standardberegnet timefortjeneste Dagplejere, Kom. Kontor, ikke uddannet, Reg. Farmaceut, Stat Fysioterapeut, Kom. Fængselsfunktionær, Stat Ernæringsassistent, Kom. Rengøringsassistent, Kom. Socialpædagog, Reg. Bygningskonstruktør, Stat Lægesekretær, Reg. Laboratorie, Stat Faglært gartner, Stat Kontor, ikke uddannet, Kom. Fysioterapeut, Reg. Specialarbejder, Stat Håndværker, Stat Ergoterapeut, Kom. Bygningskonstruktør, Kom. Arkitekt, Kom. Specialarbejder, Reg. Ingeniør, Reg. Psykolog, Reg. Psykolog, Kom. Jordmødre, Reg. Ergoterapeut, Reg. Laboratorie, Kom. Bioanalytiker, Stat Bachelor, Kom_region Farmaceut, Reg. Tandplejer, Kom. Skolelærer, Kom. Socialpædagog, Kom. Gymnasielærere, Stat Pædagogmedhjælpere, Kom. Socialrådg, Kom. Pædagog, Kom. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, Kom. Rengøringsassistent, Reg. Bioanalytiker, Reg. DJOF, Kom. Politi, Stat SOSU-hjælper og hjemmehjælpere, Kom. Magister, Stat SOSU-Assistent, Reg. DJOF, Reg. Ingeniør, Kom. Magister, Kom. Socialrådg, Reg. Ingeniør, Stat DJOF, Stat SOSU-hjælper, ikke uddannet, Kom. Forskere, Stat SOSU-hjælper, Kom. SOSU-hjælper, Kom. Teknisk servicemedarbejder, Kom. Serviceassistent, Reg. Kontorpersonale, Stat Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, Reg. Faglært gartner, Kom. SOSU-ass., plejehj.ass., sygehj. & plejere, Kom. Sygeplejerske, Reg. Arkitekt, Stat Håndværker, Kom. SOSU-ass., plejehj.ass., sygehj. & plejere, Reg. Sygeplejerske, Kom. Specialarbejder, Kom. Chefer, Off. Magister, Reg. Sygehusportør, Reg. EDB-Assistent, Reg. Læger, Reg. Ernæringsassistent, Reg. Rengøringsassistent, Stat Tekniske designere, Kom. Kontorpersonale, Kom. Kontorpersonale, Reg. -12-1 -8-6 -4-2 2 4 6 8 1 12-12 -1-8 -6-4 -2 2 4 6 8 1 12 Anm.: Koefficienterne er kun rapporteret, hvis de er signifikante på et 5 pct. niveau. Ikke signifikante koefficienter betyder, at der ikke er statistisk forskel på mænd og kvinder inden for grupperne. Kilde: Lønkommissionen (21). 19

Anvender man alternativt lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time, hvor der korrigeres for forskelle i omfanget og betalingen af overarbejde og fravær, er der stort set lige mange faggrupper, hvor kvinder har en højere timeløn end mænd, som faggrupper hvor mænd har en højere timeløn end kvinder. Eksempelvis tjener kvindelige ergoterapeuter i regionerne knap 8 pct. mere end deres mandlige kollegaer, når lønnen opgøres som fortjeneste pr. præsteret time. Til sammenligning tjener kvindelige tekniske designere i kommunerne godt 6 pct. mindre end mændene, når lønnen opgøres som fortjeneste pr. præsteret time. 2

Figur 3.7 Lønforskel mellem mænd og kvinder, fortjeneste pr. præsteret time Ergoterapeut, Reg. Dagplejere, Kom. Fysioterapeut, Reg. Fængselsfunktionær, Stat Laboratorie, Stat Fysioterapeut, Kom. Rengøringsassistent, Kom. Læger, Reg. Socialpædagog, Reg. Socialpædagog, Kom. SOSU-hjælper og hjemmehjælpere, Kom. Sygeplejerske, Reg. Skolelærer, Kom. SOSU-Assistent, Reg. SOSU-hjælper, Kom. Farmaceut, Stat Kontor,ikke uddannet, Reg. Ingeniør, Reg. Ernæringsassistent, Kom. Psykolog, Reg. Jurister og økonomer, Reg. Bioanalytiker, Stat Bygningskonstruktør, Kom. Bioanalytiker, Reg. Ingeniør, Stat Håndværker, Reg. Rengøringsassistent, Reg. Farmaceut, Reg. Arkitekt, Kom. Ergoterapeut, Kom. Magister, Kom. Socialrådgiver, Kom. Jurister og økonomer, Stat Kontor,ikke uddannet, Kom. Psykolog, Kom. Ingeniør, Kom. Jurister og økonomer, Kom. Specialarbejder, Stat Pædagog, Kom. Gymnasielærere, Stat Magister, Reg. Laboratorie, Kom. Pædagogmedhjælpere, Kom. Politi, Stat SOSU-hjælper, ikke uddannet, Kom. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, Kom. Forskere, Stat Kontorpersonale, Stat Håndværker, Stat Magister, Stat Arkitekt, Stat Håndværker, Kom. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere, Reg. Rengøringsassistent, Stat Bachelor, Kom. & Reg. Socialrådgiver, Reg. Sygehusportør, Reg. Specialarbejder, Reg. Tandplejer, Kom. Teknisk servicemedarbejder, Kom. SOSU-ass., plejehj.ass., sygehj. & plejere, Kom. SOSU-ass., plejehj.ass., sygehj. & plejere, Reg. EDB-Assistent, Reg. Faglært gartner, Kom. Specialarbejder, Kom. Sygeplejerske, Kom. Chefer, Off. Kontorpersonale, Kom. Tekniske designere, Kom. -8-6 -4-2 2 4 6 8-8 -6-4 -2 2 4 6 8 Anm.: Koefficienterne er kun rapporteret, hvis de er signifikante på et 5 pct. Niveau. Ikke signifikante koefficienter betyder, at der ikke er statistisk forskel på mænd og kvinder inden for grupperne. Kilde: Lønkommissionen (21). 21

3.5 Livsindkomst Mænd tjener mere end kvinder gennem livet Lønkommissionen beregner livsindkomsten for en lang række faggrupper i den offentlige sektor. Det kræver imidlertid et stort datagrundlag for at kunne opdele livsindkomsterne på køn. For fem faggrupper er det muligt at beregne de kønsopdelte livsindkomster. I tabel 3.1 er livsindkomsterne for de 5 faggrupper gengivet. Den 1. kolonne angiver livsindkomsten, hvis der antages, at personen arbejder fuldtid og ikke trækker sig tidligt tilbage. I 2. kolonne tages der højde for arbejdstiden på tværs af faggrupperne og køn. I 3. kolonne inddrages både arbejdstiden og tilbagetrækningsmønsteret for de enkelte faggrupper og køn. Når der tages højde for deltid og tilbagetrækningsmønsteret, stiger forskellen i livsindkomsten mellem mænd og kvinder, jf. tabel 3.1. Kvinder er i større grad end mænd på deltid og er derfor færre timer på arbejdsmarkedet end mænd igennem arbejdslivet. Kvinders livsindkomst bliver derfor lavere. Tilsvarende betyder kvinders tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, at deres livsindkomst bliver lavere end mænds. Forskelle i livsindkomsten mellem mænd og kvinder i 1. kolonne er således et udtryk for lønforskelle, der hverken kan tilskrives kønsforskelle i arbejdstid eller længden af karrieren på arbejdsmarkedet. Livsindkomsten er lavere for kvinder end for mænd især for jurister og økonomer. Tabel 3.1 Livsindkomster fordelt på faggruppe og køn Fuldtid, ingen Inkl. deltid Inkl. deltid tidlig og ingen og tidlig pension tidlig pension pension Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Jurister og økonomer (+ specialister) Kvinder 19,64 18,64 17,9 Jurister og økonomer (+ specialister) Mænd 2,16 19,63 19,1 Kontorpersonale (+ specialister) Kvinder 14,68 13,6 13,9 Kontorpersonale (+ specialister) Mænd 15,92 15,49 14,93 Lærere (folkeskolen) Kvinder 17,2 16,54 15,77 Lærere (folkeskolen) Mænd 17,25 16,74 16, Pædagoger, daginstitution Kvinder 13,8 12,43 11,98 Pædagoger, daginstitution Mænd 13,97 13,12 12,65 Socialpædagoger Kvinder 14,61 13,16 12,58 Socialpædagoger Mænd 14,49 13,62 13,2 Anm.: Regressionsanalyserne er foretaget for den standardberegnede timefortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønkommissionen (21). Forskelle i mænd og kvinders arbejdstid og tilbagetrækningsmønster betyder, at forskellen mellem mænd og kvinders livsindkomst bliver forøget med mellem 1 og 6 pct. i forhold til, hvis der ikke var forskelle i deltid og tilbagetrækning, jf. tabel 3.2. 22

Tabel 3.2 Forskel i mænd og kvinder livsindkomster fordelt på faggruppe Fuldtid, ingen Inkl. deltid Inkl. deltid tidlig og ingen og tidlig pension tidlig pension pension Forskel (A) (B) (C) (D=C-A) Pct. Pct. Pct. Pct.-enheder Jurister og økonomer (+ specialister) 2,6 5,3 6,7 4,1 Kontorpersonale (+ specialister) 8,5 14, 14,1 5,6 Lærere (folkeskolen),3 1,2 1,5 1,2 Pædagoger, daginstitution 1,2 5,5 5,5 4,3 Socialpædagoger -,8 3,5 3,5 4,3 Kilde: Lønkommissionen (21). Boks 3.2 Kort om Lønkommissionens livsindkomstberegninger Livsindkomstberegningerne er foretaget under en række forudsætninger om indtræden på arbejdsmarkedet, deltid (under 37 timer) og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I udgangspunktet er livsindkomsten beregnet på baggrund af et stiliseret arbejdsliv fra lønmodtageren fylder 18 år og til og med, lønmodtageren fylder 65 år, hvorefter der anvendes varierende antagelser i analyserne. I beregningerne er der ikke taget højde for ledighed, ikke-betalte barselperioder og andet ikke betalt fravær fra arbejdsmarkedet. 3.6 Afkast af uddannelse Jo højere uddannelse, jo højere løn set over livet Afkastet af at tage en uddannelse i forhold til ikke at tage en uddannelse er stigende med uddannelseslængden for ansatte i den offentlige sektor. 2 Ved disse sammenligninger skal man være opmærksom på, at kvinders afkast af uddannelse er målt i forhold til en ufaglært kvinde, mens mænds uddannelsesafkast er målt i forhold til en ufaglært mand. Der kan således være forskelle i udgangspunktet, hvorved et ens afkast for de to køn i procent ikke giver det samme afkast af uddannelse i kroner. For de længerevarende uddannelser er afkastet af uddannelse tilnærmelsesvist ens for mænd og kvinder, mens der er lidt større forskel for de kortere uddannelser, jf. figur 3.8 og 3.9. Kvinder med gymnasiale og korte videregående uddannelser har ca. 4-5 procentpoint lavere afkast af uddannelse end mænd, mens kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse har 2-5 procentpoint højere afkast af deres uddannelse end mænd i den offentlige sektor. 2 Dog med undtagelse af personer, der har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD), som har et lavere afkast end personer med gymnasial uddannelse. 23

Figur 3.8 Relative afkast af uddannelse ift. ufaglærte kvinder og mænd, den offentlige sektor, fortjeneste pr. præsteret time 8 7 Kvinder Mænd 72 68 8 7 Figur 3.9 Relative afkast af uddannelse ift. ufaglærte kvinder og mænd, den offentlige sektor, standardberegnet timefortjeneste 8 7 Kvinder Mænd 72 71 8 7 6 5 49 46 6 5 6 5 51 48 6 5 4 3 2 1 12 7 1 5 21 17 27 23 4 3 2 1 4 3 2 1 14 1 8 6 21 16 26 24 4 3 2 1 Ingen Gym. EUD KVU MVU LVU Phd og læger Ingen Gym. EUD KVU MVU LVU Phd og læger Anm.: Referencegruppen er ingen uddannelse/ufaglært. Regressionsanalyserne er foretaget for lønbegreberne fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste inkl. genetillæg. For kvinder er sammenligningsgrundlaget gennemsnitslønnen for ufaglærte kvinder, mens den for mænd er gennemsnitslønnen for ufaglærte mænd. Analysen af faggruppernes afkast af uddannelse er baseret på modelberegnede lønninger. Kilde: Lønkommissionen (21). 24

4. Uddannelse I 21 havde stort set lige mange mænd og kvinder en erhvervskompetencegivende uddannelse. En større andel af mænd har en erhvervsfaglig uddannelse, mens en større andel af kvinder har en videregående uddannelse. Dette afspejler blandt andet, at flere kvinder end mænd har en mellemlang videregående uddannelse, men der er stadig flere mænd end kvinder med en lang videregående uddannelse. Ifølge fremskrivninger forventes stadig flere kvinder end mænd at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse i fremtiden. For både mænd og kvinder gælder, at uddannelsesniveauet øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Beskæftigelsesforskellen mellem personer med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog størst for kvinder, svarende til, at de har større beskæftigelsesmæssig gevinst af uddannelse. 4.1 Befolkningen fordelt på uddannelse Flere kvinder end mænd har en videregående uddannelse pga. de mellemlange uddannelser Primo 21 havde 57,6 pct. af mændene og 57,5 pct. af kvinderne (i aldersgruppen 15-69 år) en erhvervskompetencegivende uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er her defineret som enten en erhvervsuddannelse eller som en kort-, mellemlang-, eller lang videregående uddannelse. Mens stort set lige mange mænd og kvinder har en erhvervskompetencegivende uddannelse i 21, er der markante forskelle i, hvilken type erhvervskompetencegivende uddannelse mænd og kvinders har valgt. 34,4 pct. af mændene har en erhvervsfaglig uddannelse, mens det samme gør sig gældende for 29,1 pct. af kvinderne. Erhvervsfaglige uddannelser dækker bl.a. over håndværks- og landbrugsuddannelser, samt frisør-, butiks- og bankuddannelser. Modsat de erhvervsfaglige uddannelser har samlet set flere kvinder end mænd en videregående uddannelse. Da en større andel af mænd end kvinder hare en kort eller lang videregående uddannelse, skyldtes flertallet af kvinder med en videregående uddannelse alene, at 16,3 pct. af kvinderne har en mellemlang videregående uddannelse, mens det samme gør sig gældende for 8,6 pct. af mændene, jf. tabel 4.1. Af mellemlange videregående uddannelser kan bl.a. nævnes folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør og maskinmester. Tabel 4.1 Befolkningens (15-69-årige) højeste fuldførte uddannelse fordelt på køn, 21 Kvinder Mænd Personer Personer Grundskole 59.977 3,3 611.522 3,9 Gymnasiele uddannelser 176.378 9, 154.338 7,8 Erhvervsfaglige uddannelser 568.996 29,1 679.449 34,4 Korte videregående uddannelser 78.443 4, 111.431 5,6 Mellemlange videregående uddannelser 319.198 16,3 17.44 8,6 Lange videregående uddannelser 156.727 8, 177.494 9, Uoplyst 62.158 3,2 71.887 3,6 I alt 1.952.877 1, 1.976.525 1, Erhvervskompetencegivende udd. 1.123.364 57,5 1.138.778 57,6 Ufaglærte eller uoplyst 829.513 42,5 837.747 42,4 Anm.: Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober 29, mens befolkningen (15-69 år) er opgjort pr. 1. januar 21. Summeres tallene for erhvervskompetencegivende uddannelse eller ufaglærte og uoplyst manuelt vil tallet ikke nødvendigvis svare til det tal, der er angivet i tabellen. Dette skyldes afrunding af decimaler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 25