IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015

Relaterede dokumenter
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Børne- og Ungepolitik

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Fritidsvejledning og fritidspas

Psykiatri- og misbrugspolitik

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Familiecentrets virksomhedsplan

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Børne- og Ungepolitik

SERVICEDEKLARATION BO- OG TRÆNINGSHUSET VIBEVEJ

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Frivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

SKOLEPOLITIK

Socialt indeks. Generelle anbefalinger indenfor det specialiserede, sociale område

Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Holstebro Kommunes integrationspolitik

I Assens Kommune lykkes alle børn

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Brydes en døgninstitution for unge under VIFU

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Vision og strategi Forældrerådgivningen

De 7 Netværk

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Ældrepolitik Center for Ældre

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej

Puls, sjæl og samarbejde

SUNDHEDSPOLITIK

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Klatretræets værdier som SMTTE

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Sammen om sundhed

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

Social Frivilligpolitik

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Flerfamiliegruppe i Svendborg

Et kærligt hjem til alle børn

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Integrationspolitik

Skanderborg Kommunes Socialpolitik. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer

Transkript:

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet er forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) og arbejder for at hjælpe børn og unge med at få en aktiv fritid. Idrætsprojektets organisation er funderet i få faste medarbejdere, en del deltidsansatte og herudover et stort antal frivillige. De frivillige uddannes og coaches af de ansatte, således at kvaliteten i arbejdet sikres. I forandringsteorien beskrives: hvad Idrætsprojektets organisation ønsker at opnå (effekter) for hvem (målgruppe) hvordan (indsatser) hvorfor (målsætninger) Mission og overordnede målsætninger Mission: Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Overordnede målsætninger: 1. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter 1 og fællesskab. 2. Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. 3. Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. 4. Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Målgruppe Målgruppe I denne forandringsteori vil den overordnede målgruppe Børn og unge der er indskrevet eller tilknyttet: 1 Vi definerer aktiviteter som alle former for idræt og bevægelse, samt andre fritidsaktiviteter som eksempelvis lektiehjælp, fag på Ungdomsskolen, madlavning, musikundervisning, tegning osv. 1

Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unges institutioner og tilbud Myndighedscentre i Københavns Kommune hvor børn og unge er i forløb iværksat af en af myndighedscentrenes socialrådgivere Institutioner under Center for Handicap i Københavns Kommune Institutioner under Center for Socialpædagogik og Psykiatri Eller børn og unge der bor i udsatte boligområder i Københavns Kommune Det fælles for ovenstående målgruppe er: Det er børn og unge fra 10 til 23 år. Hovedproblematik: udsathed og/eller kriminalitet, herunder alvorlig personfarlig kriminalitet, børn og unge med diagnoser, børn og unge med fysiske handicap. Sekundære problematikker kan forekomme, såsom: psykosociale vanskeligheder, f.eks. konfliktfyldte familieforhold. Psykisk sårbarhed af forskellig karakter, såsom indadreagerende og udadreagerende adfærd. forbrug eller misbrug af euforiserende stoffer som f.eks. hash og alkohol. Særlig målgruppe: Domsafsoning, dom med vilkår, ungdomssanktion, behandlingsdomme, varetægtsfængslinger, Pæd. Obs. *I denne forandringsteori vil ovenstående definerede målgruppe gå under betegnelsen: børn og unge med særlige behov. Servicegruppe Netværket til børn og unge med særlige behov. Børn og unge med lav begavelse (IQ under 50). Uledsagede flygtninge i CUKU. Uden for målgruppe Børn og unge med alvorlige sindslidelser (såsom ubehandlet skizofreni, svær autisme mv.). Børn og unge med svært misbrug. Tilsigtede effekter Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets idræts- og fritidsliv som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Kortsigtede effekter: 2-3 måneder efter første møde. Mellemlangsigtede effekter: 9-12 måneder efter det første møde. Langsigtede effekter: 2 år efter første møde. Vi betragter børn og unge som indskrevet i Idrætsprojektet, når barnet eller den unge har takket ja til at være med, og vi måler effekterne med udgangspunkt i denne dato, dvs. de kortsigtede effekter måles 2

eksempelvis efter 2-3 måneder fra barnets eller den unges accept. Som oftest vil vi dog have haft forudgående kontakt med barnet eller den unge i form af motivationsarbejde. Vores målgruppe er som vist stor og varieret, og de nedenstående effektkæder har således mange underpunkter, for at de kan rumme alle de forskelligartede effekter, som kan vidne om, at målet er nået. Ideen er, at nogle effekter viser sig hos nogle børn og unge, og andre effekter hos andre børn og unge bl.a. også afledt af den indsats, som barnet eller den unge modtager sideløbende fra andre instanser. Alle børn og unge vil således sandsynligvis ikke udvise alle effekter i forhold til en given målsætning. Effektkæde 1 i forhold til målsætning 1: Målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab Kortsigtede effekter: føler sig motiveret til aktiviteter fra Idrætsprojektet. oplever at Idrætsprojektet er tilgængeligt og synligt. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til aktiviteter, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: mærker en positiv og foretrukken udvikling. oplever, at Idrætsprojektet altid følger op på og overholder aftaler. opdager og bliver opmærksom på egne styrker og ressourcer i samarbejde med Idrætsprojektet. tager selv initiativ til at kontakte Idrætsprojektet i forhold til aktiviteter. opfatter sig selv som aktiv og handlende, med mulighed for at påvirke sig selv og sin situation i et positivt samvær med andre. oplever kontinuerlig støtte fra Idrætsprojektets fællesskab. Langsigtede effekter: har ændrede vaner i forhold til kost, søvn og evt. misbrug. reflekterer over egen formåen og gør sig realistiske tanker om fremtidige muligheder. tager på egen hånd til aktiviteter, eventuelt med sit netværk, i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en øget sundhed, mere energi og overskud og generel veltilpashed ved aktiviteter med Idrætsprojektet. får mod på andre aktiviteter i civilsamfundet, gennem positive aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever og beskriver sig selv som værende en del af et aktivt fritidsliv. oplever evt. sig selv som en ressource for andre børn og unge, som én der kan påvirke og motivere 3

andre til at deltage i Idrætsprojektet eller andre fritidstilbud. Effektkæde 2 i forhold til målsætning 2: Målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Kortsigtede effekter: oplever åbenhed og får mulighed for at invitere sit netværk med til aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, i kraft af aktiviteter med Idrætsprojektet, alternativer til samværsformer med sit netværk. føler sig velkommen i Idrætsprojektets netværk. Mellemlangsigtede effekter: Barnets/den unges netværk deltager ind imellem i aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnet/den unge oplever, at Idrætsprojektet spotter, udvikler og bakker op om netværkets mulighed for deltagelse i aktiviteter. Barnet/den unge kommer ud i andre sociale arenaer via aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor der vil være muligheder for at møde mennesker og skabe nye netværk. Langsigtede effekter: Oplever, at Idrætsprojektet er et engageret, vedholdende netværk ikke et midlertidigt institutionelt behandlingsnetværk. Udvider og fornyer sit eget netværk via aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnets/den unges netværk er bevidst om, at det altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter og oplever, at fællesskabet i organisationen altid står til rådighed. Effektkæde 3 i forhold til målsætning 3: Målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud Kortsigtede effekter: er åben for, at Idrætsprojektet kan fortælle om civilsamfundets aktivitetsmuligheder. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til fritidslivet, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet, nogle gange på en institution, men altid som forberedelse til senere deltagelse i civilsamfundet. 4

Mellemlangsigtede effekter: oplever at blive fagligt, socialt og/eller praktisk klædt på til deltagelse i fritids- og skolelivet via deltagelse i aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, at Idrætsprojektet igangsætter tiltag i forhold til barnets/den unges ønsker og drømme om fritidsaktiviteter i civilsamfundet. lader sig følge og kommer til fritidsaktiviteter i civilsamfundet. gør sig modtagelig for støtte fra Idrætsprojektet til at fastholde sine aktiviteter eller finde nye alternative fritidsmuligheder. Langsigtede effekter: opsøger selvstændigt aktiviteter alene eller med sit netværk i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritidstilbud i civilsamfundet. oplever en udvikling fra drøm til virkeliggørelse, f.eks. i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter og skolegang. oplever og beskriver sig selv som en del af et aktivt fritidsliv. Effektkæde 4 i forhold til målsætning 4: Målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Kortsigtede effekter: er med på, at Idrætsprojektet italesætter ressourcer og styrker, som barnet/den unge udviser i aktiviteterne med Idrætsprojektet. accepterer, at der sættes fokus på deres ressourcer og kompetencer. er med på, at Idrætsprojektet begynder at fortælle andre herunder fx kontaktpersonen om de ressourcer og kompetencer, som barnet/den unge fremviser i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: begynder selv at fortælle andre i sit netværk om kompetencer og ressourcer, som kommer frem i aktiviteter med Idrætsprojektet. begynder at få øje på, hvordan disse ressourcer kan hjælpe ham/hende på andre områder af livet. Langsigtede effekter: har en stærk fortælling om sig selv som en person, der har styrker og ressourcer, som kan gavne 5

ham/hende på flere områder af livet. Identifikation af indsatser Idrætsprojektets overordnede indsats og metode Idrætsprojektets indsats tager udgangspunkt i en fælles aktivitet idræt, bevægelse, madlavning, musikundervisning, lektiehjælp m.m. Idrætsprojektet er inspireret af den narrative tilgang, idet vi arbejder for at fortælle alternative, foretrukne fortællinger om barnet/den unge med udgangspunkt i de fælles aktiviteter. Selvvalgte og engagerende aktiviteter har i sig selv en positiv effekt på bl.a. velbefindende, kognitive evner og koncentrationsevne, og denne effekt kan komme i fokus via den narrative tilgang, som gør det muligt at tykne spæde, men ønskede fortællinger om f.eks. engagement, motivation, succes, glæde og deltagelse. Hermed skabes grundlaget for en positiv og foretrukken selvopfattelse og en tro på, at det er muligt at påvirke egen livskvalitet og livssituation. Frivillige Idrætsprojektets frivillige uddannes gennem Idrætsprojektets egen uddannelse i frivilligt, socialpædagogisk arbejde, der tager udgangspunkt i Idrætsprojektets metode. De frivillige varetager opgaver som individuelle aktiviteter med børnene eller de unge, holdaktiviteter i Hele Vejen Rundt og praktiske opgaver ved større events. Idrætsprojektets medarbejdere står for sparring, coaching, vejledning og koordinering af de frivillige. De frivillige er hovedsageligt studerende fra pædagog- og læreruddannelsen, men vi inddrager også andre typer af frivillige. Desuden fungerer nogle af de tidligere indskrevne børn og unge og deres netværk også som frivillige. Denne del af den frivillige gruppe kalder vi for mentorer. Foreningen Hele Vejen Rundt Idrætsprojektet har stiftet en frivillig idrætsforening, Hele Vejen Rundt. Hele Vejen Rundt er en idrætsforening der er åben for alle, og den er et forsøg på at bryde marginaliseringen. Det handler altså ikke om hvor medlemmerne kommer fra eller hvad de laver til dagligt, men om at byde alle velkommen. I Hele Vejen Rundt bliver der skabt rum for, at man kan tage sit netværk med, lige meget om man er indskrevet i Idrætsprojektet, har været det eller er i netværk til et barn eller en ung med særlige behov. Den overordnede metodes 5 grundprincipper: Idrætsprojektet arbejder overordnet set ud fra fem grundprincipper disse vil således afspejle sig i arbejdet og indsatserne, uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, der arbejdes for at opnå. 1. Frivillighed det er frivilligt for børnene/de unge, om de ønsker at deltage i Idrætsprojektet. Alle får tilbuddet om at deltage i Idrætsprojektet, men det er det enkelte barn eller den enkelte unge, der bestemmer, om han/hun vil deltage. Frivilligheden lægger fundamentet for barnets/den unges oplevelse af sig selv som aktivt handlende subjekt. 2. Tålmodighed hvad enten det drejer sig om børnene/de unge, medarbejdere på institutioner, foreningerne osv. 3. Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 3 parametre: 1) tid vi arbejder også på skæve tidspunkter for at imødekomme barnets/den unges ønsker til aktiviteter 2) inddragelse af netværk 6

3) accept af de enkelte institutioners pædagogiske grundlag. Samtidig er det vigtigt at arbejde for at skabe struktur i barnets/den unges hverdag, således barnet/den unge lærer at overholde aftaler eller melde afbud. 4. Motiverende vi forfølger barnet/den unges ønsker og drømme og baserer vores motivationsarbejde på disse. Formålet er, at barnet/den unge herved oplever en egen lyst til at ville træne, og der er ingen tvang eller unødig pres. 5. Tro, håb og tryghed vi tror på børnene/de unge. Vi håber på, at børnene/de unge vil bevæge sig sammen med os og andre. Vi håber, at vi kan vedholde børnene/de unge i idræts- og bevægelsesaktiviteter. Vi skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling. Specifikke indsatser i forhold til de fire effektkæder I det følgende beskrives de mere specifikke indsatser, Idrætsprojektet leverer for at sikre, at de tilsigtede effekter opnås. Vi gennemgår systematisk indsatserne i forhold til de fire målsætninger og deres respektive effektkæder. Indsatser i forhold til effektkæde 1 og målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab. Idrætsprojektet: er til stede, eller møder op på vores samarbejdsinstitutioner/tilbud/hjem/område. er synlige: Omklædte, klar og parat til aktiviteter (vi har f.eks. altid sportstøj på med logo). tager initiativet i mødet med barnet/den unge, netværket og samarbejdspartnere (vi giver f.eks. hånd og præsenterer os). motiverer barnet/den unge via sms, telefonopkald, sociale medier og personligt møde. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets tilbud via en positiv, anerkendende og ligeværdig dialog. møder og kontakter kontinuerligt barnet/den unge. bruger tid sammen med barnet/den unge på at afklare dennes ønsker, drømme og ressourcer. finder det rette tilbud og person(er) i vores organisation til at samarbejde med barnet/den unge i forhold til barnets/den unges ønskede aktiviteter. laver opnåelige målsætninger for barnets/den unges aktiviteter, så sandsynligheden for succes optimeres. udvider gradvist de udfordringer, som vi giver barnet/den unge, så de passer bedst muligt til hans/hendes aktuelle formåen. samler op på, når udfordringen har været for stor, og barnet/den unge f.eks. viser det, ved ikke at dukke op. Så taler vi med barnet/den unge og justerer eventuelt indsatsen. bliver ved med at give udtryk for, at vi tror på barnet/den unge. er vedholdende og bliver ved at skabe muligheder for samvær med barnet/den unge. fokuserer på og italesætter barnet/den unges positive udvikling bl.a. via billeder og feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. har fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). 7

arbejder på at spotte ressourcestærke børn og unge i målgruppen, som kan være mentorer og hjælpetrænere for andre børn og unge og i organisationen herunder har vi et særligt øje for børn og unge, som ønsker at give tilbage og være noget for andre børn og unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfituddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 2 og målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Idrætsprojektet: inviterer altid barnet/den unge til at tage venner/familiemedlemmer med til visse aktiviteter. sørger for når barnet/den unge tager netværk med til aktiviteter at dette netværk er bevidst om, at mange af Idrætsprojektets tilbud også gælder for dem. finder ressourcer og styrker i barnets/den unges netværk i forhold til fritidsaktiviteter. introducerer barnet/den unge og netværket for nye positive aktiviteter at være sammen om. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets netværk. motiverer og fastholder barnet/den unge og dennes netværk i aktiviteter, bl.a. ved at få netværkets kontaktoplysninger og også skrive og ringe til dem i forbindelse med aktiviteter. samarbejder med barnets/den unges netværket om at fastholde, motivere og støtte barnet/den unge i aktiviteter ved at informere og være synlige bl.a. på sociale medier omkring aktiviteter. er åbne over for løbende at inddrage mennesker fra barnets/den unges eget netværk. bidrager til skabelsen af nyt netværk, f.eks. i forbindelse med forberedelse og udførelse af events og aktiviteter. arbejder på at introducere barnet/den unge til civilsamfundets fritidstilbud, hvor andre fællesskaber muliggøres. sikrer, at barnet/den unge og netværket er bevidst om, at de altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter, og at fællesskabet i organisationen står til rådighed. mister aldrig fokus på det enkelte barn eller den enkelte unge og hans/hendes individuelle behov, selvom vi har et vedholdende fokus på at inddrage og tilbyde fællesskab. sikrer, at barnet/den unge er bevidst om, at han/hun altid kan deltage i Idrætsprojektets fællesskab ved at sige det pr. telefon/ når vi besøger dem og ved at invitere dem til aktiviteter bl.a. via sociale medier. Indsatser i forhold til effektkæde 3 og målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede udsatte børn og unge til deltagelse i skole- og fritidstilbud. Idrætsprojektet: forbereder og kvalificerer barnet/den unge til deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet ved at introducere tilbud, motivere og tale med barnet/den unge om hans/hendes ønsker og drømme i forhold til aktiviteter. 8

sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med at starte i et fritidstilbud (f.eks. indmeldelse, medlemskab, kontingentindbetaling og følge barnet/den unge til aktiviteter). fastholder og støtter barnet/den unge i skole- og fritidstilbud via eksempelvis personlig træning, lektiehjælp eller andet. fastholder og støtter op om, at barnet/den unge selvstændigt kan passe sine aktiviteter, f.eks. ved at følge barnet/den unge. integrerer barnet/den unge i idrætsforening, fitnesscenter, Hele Vejen Rundt, aftenskole og/eller andre fritidstilbud. finder en løsning og evt. et andet tilbud, hvis barnet/den unge oplever udfordringer i fritidstilbuddet og/eller i forhold til aktiviteten, der ikke umiddelbart kan løses. opsøger faciliteter og partnerskaber og sørger for et løbende samarbejde med dem for at sikre, at barnet/den unge får de samme muligheder i civilsamfundet som andre børn og unge. tilbyder uddannelser (f.eks. streetfit uddannelse) eller andre instruktøruddannelser. Indsatser i forhold til effektkæde 4 målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet med henblik på, at de senere kan overføre disse kompetencer i andre sociale arenaer. Fokus på det gode møde : giver hånd og introducerer sig selv og Idrætsprojektet og sætter allerede i første samtale fokus på barnets/den unges eventuelle positive tidligere erfaringer med aktiviteter. Italesætter løbende barnet/den unges ressourcer og succeser over for barnet/den unge. Feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. Kontinuerlig dialog med de professionelle samarbejdspartnere: feedback om barnet/den unges ressourcer. Billeder af barnet/den unge under aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor barnet/den unge viser sine ressourcer og styrker. Billederne kan bringes ind i andre livsrum (f. eks. i familien) og kan også bruges som motivator inden næste træning. Fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). Tilbyder barnet/den unge perspektiver på, hvordan hans/hendes styrker og ressourcer allerede bruges i/ vil kunne bruges i andre sociale arenaer. Forventningsafstemmer med og forbereder barnet/den unge, når han/hun skal introduceres for sociale arenaer. Eksponerer barnet/den unge for sådanne arenaer i forhold til deres individuelle kapacitet. Følger barnet/den unge ud i andre sociale arenaer, hvor hans/hendes ressourcer kan bruges og øves, f.eks. et fitnesscenter. Skaber fællesskab med barnet/den unge omkring det, der kan være svært fx at komme af sted til træning via bl.a. almengørelse. Lærer barnet/den unge at kommunikere om bl.a. afbud. Kommunikerer verbalt hele tiden i løbet af træningen og hjælper barnet/den unge med at sætte grænser for, hvad der er passende at tale om i den givne situation, og hvad barnet/den unge evt. i stedet bør tale med sin kontaktperson/en anden voksen om. 9

Organisatorisk kapacitet Midler til træningsudstyr til Idrætsprojektet og børn og unge. Midler til kontingenter til børn og unge. Cykler samt varevogn, som kan transportere medarbejdere, frivillige og udstyr til aktiviteter, f.eks. på CUKUs institutioner langt fra København. fortsat rekruttere frivillige, særligt fra uddannelsessteder i København. Midler til formidling om f.eks. aktiviteter og rekruttering af frivillige. Sikre at nye frivillige bliver screenet ved en opstartssamtale, hvorved der bliver indhentet straffeog børneattest, underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. uddanne de frivillige via Idrætsprojektets uddannelse i frivilligt, socialpædagogisk arbejde. holde arrangementer for at styrke det sociale fællesskab i organisationen. løbende coaching, supervision og vejledning af fast personale og frivillige. udvikle og afholde uddannelser, workshops og andre initiativer med udgangspunkt i metoden. Kontor-, møde, hal- og træningsfaciliteter, gerne på ét og samme sted i byen. Telefoner, computere, tablets og vpn-forbindelse til fast personale. Midler til efteruddannelse. 10