De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk



Relaterede dokumenter
8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Alsidig personlig udvikling

Fokus på det der virker

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

7100 Vejle 7100 Vejle

Klatretræets værdier som SMTTE

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Fokus på det der virker

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Gode lønforhandlinger

Den gode dialog. En guide til personalet

Læringsmål og indikatorer

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Alsidige personlige kompetencer

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

ICDP I Kristrup Vuggestue

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Indhold. Dagtilbudspolitik

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Mini guides til eksamen

Læreplaner. Vores mål :

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Inklusion og Eksklusion

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Barnets alsidige personlige udvikling

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

I Assens Kommune lykkes alle børn

Relationel klasseledelse

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Grangårds tre værdiord anno 2013

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Børnehavens lærerplaner 2016

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl

BLIV VEN MED DIG SELV

KOM I GANG MED AT MALE

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Inklusion i Dagplejen

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Forældre Loungen Maj 2015

Inklusion. hvad er det????

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Transkript:

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt med barnet. Hav fysisk kontakt med barnet. Læg en arm om barnet eller en hånd på barnets arm/skulder Hold tæt fysisk nærhed til barnet. Sørg for at du mentalt er i kontakt med barnet. Det kan hjælpe at vende dit ansigt, krop, ben m.m. hen mod barnet. Gå evt. ned i øjenhøjde med barnet. Brug et venligt stemmeleje. Anvend en blød og positiv stemme med grin og smil. Vær oprigtig og autentisk i dit samvær. Betydningen af samspilstema 1 for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssigt tilgængelig. Det giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen, som det er sammen med. 2. Juster dig til barnet. Følg barnets udspil og initiativ. Afstem dine følelser med barnets. Brug en mimik, som afspejler barnet eller situationen (fx smil, trutmund, store øjne) Brug din stemme bevidst. Fx begejstring, langsom /hurtig tale, høj / lav stemme. Gentag gerne barnets ord eller sæt ord på det barnet gør. Hjælp og understøt barnets følelser i genkendelighed. Juster dig til barnets alder, modenhed. Spring med på det, som barnet netop er optaget af. Vis din interesse for det der foregår og barnet selv. Anvend din empati overfor barnet. Vær opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog. Betydningen af samspilstema 2 for barnet Det kan være vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid påduttes aktiviteter eller handlinger fra andre. At handle på barnets initiativ er lige så vigtigt som at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion. 3. Følg barnets initiativ. Tal med barnet om de ting, det er interesseret i og optaget af. Sæt ord på det barnet er i gang med. Tag ansvar for at få en dialog i gang i forhold til, hvad barnet er optaget af / interesseret i. Fornem hvornår du kan springe til nye ting i samværet / noget andet barnet bliver optaget af.

Hold pauser i dialogen i forhold til barnets egen hastighed. Hjælp barnet ved at stille spørgsmål til det, som barnet er i gang med konkret eller tankemæssigt/følelsesmæssigt. Svar på de spørgsmål, som barnet selv stiller. Lyt til det afsæt / initiativ barnet selv kommer med og følg det. Betydningen af samspilstema 3 for barnet Giver barnet en tro på sig selv. Giver det mere lyst og mod til at handle og fantasere. 4. Vis anerkendelse. Giv ros for det, som barnet magter at gøre, og anerkend barnet for den, som det er. Ros det barnet kan og forsøger på at gøre. Anerkend barnet ved at: tale om det, barnet er optaget af. Være nærværende og justere dig til barnet. Følge barnets signaler. Påskønne barnets initiativer. Bekræfte hvad barnet føler, oplever, sanser. Betydningen af samspilstema 4 for barnet Barnets entusiasme og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid. Menings skabende og udvidende dialog / Formidlende og berigende kommunikation 5. Skab fælles opmærksomhed. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed sådan, at I har fælles oplevelse af ting i omgivelserne. Grib det barnet er optaget af og kobl dig på. Gentag eller sæt ord på fokusindholdet / det aktuelle. Rammesæt den fysiske placering i forhold til dig og barnet. Vær rollemodel i forhold til det fælles. Støt op om barnets interesse. Vis opmærksomhed. Når forstyrrelser opstår, kan du: Anvende din stemme bevidst til at bibeholde den fælles opmærksomhed. Berolige barnet via stemmen eller fysisk kontakt. Afskærme barnet via kropssproget til det forstyrrende, så den fælles opmærksomhed bibeholdes. Vejlede og give anvisninger således at den igangværende opgave klares. (Tema 8). Betydningen af samspilstema 5 for barnet Uden en fælles oplevelse af ting i omgivelserne er det vanskeligt at opretholde en samtale eller gøre ting sammen. Fælles opmærksomhed er derfor en forudsætning for god kontakt og kommunikation og læring. Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje. 6. Formidl mening. Giv mening til barnets oplevelser af omverden ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme.

Sæt ord på det du har sammen med barnet. Bekræft det overfor barnet. Giv barnet plads og mulighed for selv at sætte ord på det I har / laver sammen. Lad din stemme via f.eks. begejstring understrege barnets forståelse af det I har eller laver sammen. Sæt din formidling af mening ind i en kendt kontekst for barnet. Beskriv, giv navn og vis følelser for det, der opleves sammen. Betydningen af samspilstema 6 for barnet Barnet får følelsen af, at det barnet gør, er betydningsfuldt. Det bekræfter, hvad barnet føler, oplever, sanser og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd. 7. Udvid og berig med sammenligninger, historier og uddybende forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet. Sæt ord og beskrivelse op det I har sammen. Beskriv hvad det også kan betyde i en anden sammenhæng / kontekst. Fortæl en historie, hvor det I oplever sammen indgår på en anden måde. Gør det ukendte mere kendt. Sammenlign den aktuelle oplevelse med en tidligere. Kan du huske i går da så vi også. Betydningen af samspilstema 7 for barnet Gennem vores uddybelse og forklaring går vi ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den. Regulerende og grænsesættende dialog 8. Udøv ledelse. Hjælp barnet til at skabe overblik, kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at lede det med gradueret støtte, vise positive alternativer, og ved at planlægge trin for trin, hvad der skal ske eller ved at tilrettelægge faste rutiner eller situationer anderledes. Situationsregulering. Afgræns det fysiske rum for at hjælpe barnet til opmærksomhed. Aflæs signaler fra barnet inden en evt. afgrænsning Vurder hvad der kan være forstyrrende for barnet i jeres samvær læg fx en rolig hånd på barnet, skærm med din egen krop. Skab ro. Skab faste rutiner Tilrettelæg eller ændr på anden vis på situationen Planlæg sammen trin for trin, således at Barnet selv kan mærke efter og være med til at udvikle strategier til at kontrollere sig selv. Det skaber overblik, når barnet kender planen. Hjælp barnet til at opøve sin selvkontrol og sin evne til at planlægge ved at guide og vejlede ved at give støtte, der er afstemt efter barnets færdighedsniveau og opgavens sværhedsgrad. Fortæl barnet hvad du gerne vil at det gør og giv forklaringer, når du korrigerer. (Positiv grænsesætning)

Vis at barnet har ret til egne oplevelser for derefter at lede barnet ved at formidle og udvise normer. Betydningen af samspilstema 8 for barnet Ved at regulerer og sætte grænser for barnet på en positiv og støttende måde, hjælpes barnet på længere sigt til at kunne løse problemer selv. Evnen til at forholde sig til en situation / opgave, at lægge en strategi og kunne handle ud derfra eller at kunne kontrollere sin egen impuls-styrring i bestemte situationer vil også forbedres. Det skaber ro og fokus for barnet, at det hjælpes til en indre og ydre ro. Ved at anvende de følelsesmæssige temaer på ligefor med de menings skabende, vil det give barnet et større kendskab og oplevelse af sig selv i relationer med dig. Det vil give både dig og barnet en dybere følelse af at have noget sammen, både følelsesmæssigt og oplevelsesmæssigt. Et samvær der netop er kendetegnet ved nærvær og tryghed. Oversigten er lavet som en bearbejdet udgave efter Bjørg Ravn-Nielsen

Bilag 4 Relationscirklen Relationscirklen kan hjælpe til at tydeliggøre relationerne mellem dig og din børnegruppe Skriv navnene på din børnegruppe i den cirkel, du synes passer. Sikkerhedszonen: De børn, du er sikker på, at du har en god udviklingsstøttende relation til. Risikozonen: De børn, du har en lidt/noget problematisk relation til. Farezonen: De børn, du har en meget problematisk relation til. Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv Relationscirklen er udarbejdet efter inspiration fra konkrete vejledninger og værktøjer, Vejle kommune.