Fysiske, psykiske og sociale aspekter ved anlæggelsen af en akut temporær stomi

Line Berg/186358 Thilde Møller Staun/186353 Trine Højsgaard Hansen/186646 Hold: SIHS12-S-1-Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt Tegn: 79.925 Vejleder: Adjunkt Marlene Holmberg Afleveringsdato: d. 4/1 2016 Fysiske, psykiske og sociale aspekter ved anlæggelsen af en akut temporær stomi - Et kvalitativt studie af patienters oplevelser Physical, psychological and social aspects of the construction of an acute temporary stoma - A qualitative study of patients experiences

Titel: Fysiske, psykiske og sociale aspekter ved anlæggelsen af en akut temporær stomi Titel på engelsk: Physical, psycological and social aspects of the construction of an acute temporary stoma Prøvens art: Ekstern Bacheloreksamen Modul: Modul 14 Anslag/ Måned /år: Januar 2016 tegn: 79.925 Vejleder: Studerendes navn(e): Marlene Holmberg Line Berg Thilde Møller Staun Trine Højsgaard Hansen Hold: SIHS12-S-1 Vi bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr 1519 af 16/12/2013 19 stk. 6) Underskrift: Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Horsens. Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterernes tilladelse.

Resumé Formålet med dette projekt er, gennem en kvalitativ metode, at opnå en forståelse for, hvordan anlæggelsen af en akut temporær stomi påvirker patienten fysisk, psykisk og socialt, samt hvordan sygeplejersken kan hjælpe til mestring af den nye situation. Der findes sparsom litteratur på området, derfor findes det relevant at fordybe sig heri. Der anvendes semistrukturerede interviews til indsamling af data. Dette projekt opnår ikke datamætning. Analysen er datastyret og følgende temaer er fremkommet: de fysiske udfordringer, de psykiske udfordringer, de sociale udfordringer samt sygeplejerskens kompetencer. Det konkluderes, at patienter oplever fysiske, psykiske udfordringer grundet den ændrede kropsrealitet, og at disse udfordringer påvirker dem socialt. Desuden konkluderes det, at sygeplejersken spiller en vigtig rolle i forhold til mestring af den nye situation. Der perspektiveres til vigtigheden af erfaring, for at kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation til patienten med stomi. Nøgleord Sygepleje, stomi, akut, temporær, patientoplevelse, udfordringer, fysisk, psykisk, socialt, mestring, body image.

Abstract The purpose of this project is through a qualitative method to reach an understanding of how the construction of an acute temporary stoma affects the patient physically, psychologically and socially, as well as how the nurse can help coping with the new situation. There is found sparse literature on the subject, therefor it is relevant to investigate this area further. There are used semi-structured interviews to collect data. This project has not achieved saturation of data. The analysis is data-driven and following themes emerged: the physical challenges, psychological challenges, social challenges and the nurse's skills. It is concluded that patients experience physical and psychological challenges due to the change in their body reality and that these challenges affects them socially. Furthermore it is concluded that the nurse plays an important role in coping with the new situation. It is put in perspective, how important experience is, in order to create a safe and trusting relationship with the patient. Keywords Nursing, stoma, acute, temporary, patient experiences, challenges, physical, psychological, social, coping, body image.

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 1 1.1 Vores erfaringer som sygeplejestuderende... 1 1.2 Stomi som omdrejningspunkt... 1 1.3 Stomi i et samfundsperspektiv... 2 1.4 Stomirelaterede problematikker... 2 1.5 Problemindkredsning... 5 1.6 Problemformulering... 6 2.0 Metode... 6 2.1 Litteratursøgning... 6 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang... 7 2.2.1 Forforståelse... 8 2.3 Metodevalg... 8 2.4 Valg af informanter... 9 2.5 Forskningsetik... 9 2.6 Valg af teori... 10 2.6.1 Bob Price... 10 2.6.2 Richard S. Lazarus... 11 2.6.3 Dorothea Orem... 11 2.6.4 Johan Cullberg... 11 2.6.5 Hilde Eide og Tom Eide... 11 2.6.6 Kari Martinsen... 12 3.0 Analyse... 12 3.1 De fysiske udfordringer... 12 3.1.1 Problematikker omkring stomien... 12 3.1.2 Håndtering af stomien... 14 3.2 De psykiske udfordringer... 16

3.2.1 Præoperative tanker... 16 3.2.2 Følelser omkring stomien... 17 3.3 De sociale udfordringer... 21 3.3.1 Det sociale liv... 21 3.3.2 Bekymringer omkring udseende... 22 3.4 Sygeplejerskens kompetencer... 25 4.0 Diskussion... 29 5.0 Konklusion... 31 6.0 Perspektivering... 32 7.0 Referenceliste... 34 8.0 Bilagsfortegnelse... 37

1.0 Indledning 1.1 Vores erfaringer som sygeplejestuderende Vi har igennem praktikforløb på sygeplejerskeuddannelsen mødt patienter med stomi. De problematikker denne patientgruppe kan opleve, har vakt vores interesse, derfor vil vi i dette bachelorprojekt søge at opnå en forståelse for patienters oplevelser i forbindelse med anlæggelsen af en stomi. Mødet med patienter med stomi har givet os indblik i de forskellige problematikker, der kan forekomme i forbindelse med anlæggelsen af en stomi. Vi har oplevet, at patienter med stomi kan opleve både fysiske og psykiske problematikker i forbindelse med anlæggelsen. De fysiske problemer omhandlede placeringen af stomien. Nogle patienter havde postoperativt ikke været stomimarkeret, hvilket resulterede i, at stomiens placering var uhensigtsmæssigt i forhold til lækage, hudgener og gav smerter til følge. Vi har oplevet patienter, der har trukket sig fra sociale sammenhænge grundet de lyde og lugte, der kommer fra stomien. Vi har mødt patienter med stomi, som er blevet depressive, fordi de ikke kan føre det liv, de plejer. Vi har som sygeplejestuderende stået i situationer, hvor vi skulle hjælpe patienter med håndtering af deres stomi. Her har vi oplevet, at patienterne var frastødt af lugten og udseendet. Nogle patienterne havde svært ved at forholde sig til den nye kropsfunktion og gav udtryk for, at det var flovt og ulækkert. Vi har oplevet patienter, der har givet udtryk for, at den ændrede kropsfremtoning samt de fremmede lyde og lugte, var en stor udfordring i forhold til at opretholde et tilfredsstillende sexliv. 1.2 Stomi som omdrejningspunkt Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker med stomi, der findes i Danmark. Stomidatabasen Region Hovedstadens nyeste tal er fra 2011. Her anslås det, at ca. 4.000 patienter årligt får anlagt enten en permanent eller en temporær stomi, og at der på daværende tidspunkt var ca. 10.000-12.000 patienter med stomi i Danmark (Herlufsen, Balleby 2012, p. 4). Der findes forskellige former for stomier: kolostomi, ileostomi og urostomi. Urostomi omtales ikke nærmere i denne opgave. En stomi er en kunstigt fremstillet åbning gennem huden, hvor tarmen er ført ud igennem. Afføring kommer derfor ud i en pose, 1

som er fæstnet rundt om stomien. Kolostomi er kolon og ileostomi er ileum, der er ført ud gennem huden (Kjærgaard Bonde 2011, pp. 304-305). Vi vil i denne opgave benytte ordet stomi som fællesbetegnelse for kolo- og ileostomi. Tal fra Region Hovedstaden viser, at to tredjedele af stomipatienter i 2011 var over 60 år, og at der stort set var lige så mange mænd og kvinder, der fik anlagt en stomi. Der er mange årsager til stomianlæggelse. Den primære årsag er cancer, andre årsager kan være inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Crohn og Collitis Ulcerosa, akut karsygdom i tarmen, tarmperforation og lignende. 44% af de anlagte stomier udføres akut, mens resten er elektive. I 2011 var omkring 60% af de anlagte stomier permanente, mens 40% var temporære (Herlufsen, Balleby 2012, pp. 12-16). 1.3 Stomi i et samfundsperspektiv Stomi er et tabubelagt emne, hvilket ses i indlæg fra patienter med stomi på Stomiforeningen COPAs (Colonstomi Patient) hjemmeside. Flere unge træder frem på blogs og de sociale medier med billeder og historier om deres stomi for at bryde dette tabu. Et eksempel er danske Nicolaj, der gennem Facebook uploader billeder af sin veltrænede krop med stomiposen på maven. Nikolaj skriver: Ikke alle stomister har det lige nemt, så jeg støtter kampen for at nedbryde tabuet Ha en dejlig dag (det er jo bare en pose) (Hernø 2015). Colitis-Crohn Foreningen har med en række videoer sat fokus på patienter med en inflammatorisk tarmsygdom og stomi. To kendte danske skuespillere, som begge lider af en inflammatorisk tarmsygdom, forsøger at bryde tabuet ved at fortælle om svære episoder på en humoristisk måde (CCF 2013). Der er i dag et stort fokus på patienter med stomi, og det er tydeligt, at disse patienter oplever tabu og problematikker i forhold til at have en stomi. Vi vil i det følgende se nærmere på disse problematikker. 1.4 Stomirelaterede problematikker En kvantitativ tværsnitsundersøgelse fra Portugal sammenligner livskvaliteten hos cancerpatienter med og uden stomi. Resultaterne af undersøgelsen viser, at patienter med stomi oplever en signifikant nedsat livskvalitet. Sammenlignet med patienter uden stomi, oplevede patienter med stomi, at have påvirket body image, samt nedsat social aktivitet og seksuel tilfredsstillelse (Cotrim, Pereira 2008). 2

Et tysk kohortestudie undersøger en gruppe patienter, som har fået foretaget en større kolorektal operation. Her undersøges det, om det er kliniske eller psykologiske faktorer, der har indflydelse på patienters livskvalitet. De ser blandt andet på, om det har en betydning, at patienten har en stomi. Desuden undersøges det, hvordan patientens personlighed og opfattelse af sammenhæng påvirker livskvaliteten. Resultatet af undersøgelsen viser, at en patients personlighed og opfattelse af sammenhæng er den største afgørende faktor for livskvaliteten. Det ses dog, at tilstedeværelsen af en stomi giver en signifikant nedsat livskvalitet (Siassi et al. 2009). Disse to undersøgelser viser, at der er mange aspekter ved at have en stomi, og at tilstedeværelsen af en stomi kan have negativ indflydelse på patienters livskvalitet. Det ses også, at patientens personlighed og opfattelse af sammenhæng har stor betydning for, hvordan patienters livskvalitet påvirkes. Et canadisk forskningsprojekt viser ligeledes, at der er flere problematikker i forhold til at have fået anlagt en stomi, men at disse ikke nødvendigvis påvirker livskvaliteten hos cancerpatienter. Forskningsprojektet indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del forsøger gennem et longitudinelt design at undersøge livskvaliteten hos cancerpatienter med en temporær stomi. Undersøgelsen viser modstridende, at patienterne rapporterer god overordnet livskvalitet, til trods for signifikante stomirelaterede problemer. De problematikker, der fremkommer, er nedsat seksuel lyst, påvirket body image samt lækageproblemer. Forskerne konkluderer, at de har brug for en kvalitativ undersøgelse for at kunne forstå resultaterne (Neuman et al. 2011). Den kvalitative del af projektet er udformet som interviews med 26 patienter. Patienterne beskrev fortsat problematikker i forhold til stomien, disse var problemer i forbindelse med træning, søvn, sociale aktiviteter, seksualitet og påklædning. Til trods for den temporære stomi, gav patienterne udtryk for at have en høj livskvalitet. Forskerne konkluderer at stomirelaterede problemer, muligvis ikke opfattes som vigtige set i forhold til oplevelsen af at have fået en cancerdiagnose (Neuman et al. 2012). Undersøgelsen viser, at livskvaliteten for cancerpatienter ikke påvirkes til trods for stomirelaterede problematikker. Det kan skyldes, at stomien er behandlingen til canceren, og derfor har indflydelse på, at patienten kan blive rask igen. Selvom livskvaliteten ikke påvirkes, viser en dansk undersøgelse, at de stomirelaterede problematikker er de samme, uanset om man har en cancerdiagnose eller ej. 3

I den danske undersøgelse anvendes der fokusgruppeinterviews til kvalitativt at undersøge de udfordringer, som patienter med permanent stomi oplever i hverdagen. Undersøgelsen inkluderede to fokusgrupper, hvoraf den ene gruppe bestod af patienter med en cancerdiagnose og den anden af patienter, der havde en permanent stomi af andre årsager. Fundene viste to overordnede temaer: at være anderledes og øvelse i at lære at leve et liv med en stomi. Patienterne beskrev, at de følte sig stigmatiserede. De var bekymrede for, at andre mennesker skulle bemærke stomien. Patienterne beskrev desuden et behov for kontrol og syntes, at det var svært at vende tilbage til den vante tilværelse. Patienterne blev påvirket på forskellig vis, men de oplevede de samme problematikker, uanset om de havde en stomi på baggrund af en cancerdiagnose eller ej (Danielsen et al. 2013b). Det kunne se ud til, at det i forhold til de oplevede problematikker er ligegyldigt, om man har stomi på grund af cancer eller en anden diagnose. Et canadisk, kvalitativ, fænomenologisk forskningsprojekt undersøger, hvordan unge mennesker med collitis ulcerosa er påvirket af at have en temporær stomi. Forskerne interviewede seks unge mellem 19 og 24 år, som alle havde haft en temporær stomi. Gennem analysen fremkom tre overordnede temaer. Det første tema var Svære følelser. Her beskrev patienterne følelser af frustration, bekymring og flovhed over at være anerledes. Under temaet, Det er hårdt, gav patienterne udtryk for, at livet med restriktioner, tab af kontrol og smerter var hårdt. I temaet Fornyet selvfølelse beskrev patienterne et fornyet syn på sig selv, efter de havde fået stomien. Selvom stomi var en kilde til frustration, så fortrød ingen af deltagerne, at de havde haft en stomi, da den havde hjulpet dem i deres sygdomsforløb (Savard, Woodgate 2009). En australsk tværsnitsundersøgelse ser på 31 patienter med stomi grundet Morbus Crohn. Undersøgelsesgruppen har en gennemsnitsalder på 45 år. Her sammenlignes akut opererede patienter med elektivt opererede patienter. Desuden sammenlignes patienter med en temporær stomi med patienter med en permanent stomi. De undersøger patienternes sygdomsopfattelse, mestringsstrategier, angst, depression og sygdomsrelateret livskvalitet. Undersøgelsen viser ingen signifikant forskel mellem, om patienterne var opereret akut eller elektivt, ej heller mellem om de havde en temporær eller en permanent stomi. Dog rapporterede flere af patienterne med en temporær stomi højere grad af angst og depression end de patienter, der havde en permanent stomi. De 4

følte sig mere syge og opfattede deres tilstand som ukontrollerbar. Forskerne mener, at det kan skyldes, at patienter med en temporær stomi er angste for, om stomien ender med at blive permanent, mens patienter med en permanent stomi accepterer deres nye situation (Knowles et al. 2013). Denne undersøgelse viser, at usikkerheden, ved ikke at vide om den temporære stomi ender med at blive permanent, kan påvirke patienten negativt. Dette understøttes af en amerikansk kohorteundersøgelsen, hvor 107 patienter med en temporær eller en permanent stomi indgår. Undersøgelsen viser, at livskvaliteten hos patienter med en temporær stomi falder markant over en seks måneders periode. Omvendt stiger livskvaliteten gradvist hos patienter med en permanent stomi. Patienter med en temporær stomi, som fysisk har det bedre end patienter med en permanent stomi, oplever alligevel at have det psykisk dårligere. Resultaterne peger i retning af, at det kan hindre tilvænningen til at have en stomi, når patienten ved, at det er en midlertidig løsning (Smith et al. 2009). Det er interessant, at tilstedeværelsen af en temporær stomi har en større indflydelse på patienters livskvalitet - i modsætning til patienter med en permanent stomi. I en kvalitativ del af et dansk ph.d. projekt undersøges blandt andet patienters oplevelse af at have fået anlagt en temporær stomi. Undersøgelsen er udformet som et fokusgruppeinterview af syv patienter opdelt i to grupper. Interviewene ledte frem til to overordnede temaer: kontrol og usikkerhed samt at sætte livet på pause. Grundet den nye situation beskriver patienterne, at de satte deres liv på pause indtil stomien var tilbagelagt. I mellemtiden bekymrede de sig for, om stomien ville ende med at blive permanent. Dette kunne se ud til at hindre patienterne i at vænne sig til tilværelsen med en stomi (Danielsen et al. 2013a). 1.5 Problemindkredsning Det er relevant at fordybe sig i patienters oplevelse af at have fået anlagt en stomi, da patienter med stomi oplever forskellige problematikker, som fylder både fysisk, psykisk og socialt. Der kan være forskellige årsager til, at man får anlagt en stomi, men problematikkerne er grundlæggende de samme. Derfor har vi fravalgt at have fokus på den bagvedliggende diagnose. Det er tankevækkende, at patienter med en temporær stomi oplever signifikant nedsat livskvalitet i forhold til patienter med en permanent stomi. Næsten halvdelen af de anlagte stomier er temporære, derfor har vi valgt at beskæftige os med denne patientgruppe. Desuden finder vi det relevant, at beskæftige os 5

med patienters oplevelse af, anlæggelsen af en akut anlagt stomi, da der er fundet sparsom litteratur på dette område. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.6 Problemformulering Hvordan påvirker anlæggelsen af en akut temporær stomi patienten fysisk, psykisk og socialt, og hvordan kan sygeplejersken hjælpe patienten til at mestre situationen? 2.0 Metode I det følgende fremstilles litteratursøgning, videnskabsteoretiske tilgang samt valg af metode og teori til behandling af problemformuleringen. 2.1 Litteratursøgning Litteratursøgningen til dette bachelorprojekt er startet ud med en bevidst tilfældig søgning på internettet og biblioteket. Hørmann definerer, at man i den bevidst tilfældige søgning lader sig inspirere fra biblioteket, tv, internettet og lignende (Hørmann 2011, p. 37). Vi har ladet os inspirere fra de sociale medier, Google, DSR, Colitis-Crohn foreningen samt COPA. Den bevidst tilfældige søgning samt vores erfaringer fra modul 13 har hjulpet os til at indkredse vores søgeprofil. Der er foretaget en systematisk søgning ud fra søgeprofilen. Hørmann beskriver, at en systematisk søgning indebærer, at alle relevante ord anvendes til søgeprofilen, og at der benyttes en relevant søgestrategi (Hørmann 2011, pp. 37-39). Der er anvendt en søgeprofil indeholdende følgende søgeord: ostomy, stoma, quality of life, life experiences, acute disease, temporary. Som udgangspunkt har målet været at søge ordene som emneord. Dette har dog ikke været muligt i alle databaser, hvorfor pågældende ord er søgt som fritekst i stedet for som emneord. Den valgte søgestrategi indebærer en systematisk søgning i følgende databaser: Cinahl Complete, PubMed samt Psycinfo. Disse databaser er valgt, da de indeholder henvisninger til tidsskrifter indenfor det sundhedsfaglige område (Hørmann 2011, pp. 40-46). Der er desuden søgt i Svemed og The Cochrane Library, men uden relevante resultater. Søgeprofilen er kombineret som en bloksøgning. For at kombinere ordene i søgeprofilen anvendes boolske operatorer (Hørmann 2011, pp. 39-40). Der er anvendt den boolske operator OR til at skabe hver blok, mens AND er benyttet til at kombinere blokkene. Søgestrategien indebærer desuden, at der tages stilling til inklusions- og eksklusionskriterier. Til denne søgning er artikler fra før 2005 ekskluderet, da det sikrer, 6

at vi benytter den nyeste viden. Artikler skrevet på engelsk, dansk, norsk og svensk er inkluderet. Søgningen gav 39 resultater (Bilag 1). Efter gennemlæsning af abstract og i nogle tilfælde hele artiklen, er seks artikler anvendt til at indkredse vores problemstilling. Derudover har vi valgt at benytte tre af de artikler, der fremkom fra vores litteratursøgning på modul 13, da daværende opgave omhandlede cancerpatienter med stomi. Den litteratursøgning anvendte samme søgestrategi som ovenstående. Søgeprofilen indebar følgende søgeord: life experience, quality of life, cancer patients, ostomy. Vi har valgt at anvende artikler fra denne søgning, da den er foretaget i slutningen af september 2015, hvorfor vi vurderer, at den stadig er relevant (Berg, Staun & Hansen 2015). Oversigt over anvendte artikler kan ses i bilag 2. 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Til dette bachelorprojekt er der valgt en humanvidenskabelig hermeneutisk tilgang, da formålet er at opnå en forståelse for patienters oplevelser. Ifølge Thisted søger den humanvidenskabelige tradition, at opnå forståelse for den menneskeskabte verden. Denne forståelse opnås gennem fortolkning. Hans-Georg Gadamer introducerer den filosofiske hermeneutik, som bygger videre på fænomenologen Heideggers begreb om væren-i-verden (Thisted 2010, pp. 48-57). Ifølge Gadamer har alle mennesker en meningshorisont, som består af den forforståelse eller de fordomme man har tilegnet sig gennem livet. Fordomme er her ikke ment som noget negativt, men er menneskets meningshorisont. Mennesket vil altid søge at opnå forståelse ud fra sin egen meningshorisont. For at opnå en ny forståelse, må man søge at opnå horisontsammensmeltning med en andens meningshorisont. Man må gøre sig sin egen forforståelse bevidst for at opnå horisontsammensmeltning med en anden. Dette bliver en del af en erkendelsesproces, hvor man har en forforståelse, opnår ny forståelse og derved tilegner sig en efterforståelse. Denne erkendelsesproces beskrives som en cirkulærproces kaldet den hermeneutiske cirkel. Gennem den hermeneutiske cirkel opnår man gradvist ny forståelse, ud fra den hermeneutiske regel om, at man skal forstå helheden ud fra delene og delene ud fra helheden. På denne måde forløber forståelsesprocessen hele tiden cirkulært fra delen til helheden, og fra helheden tilbage til delen. Forståelsen er altså kun korrekt, når alle de enkelte dele stemmer overens med 7

helheden. Derudover må både det talte og det skrevne ord forstås ikke blot ud fra helheden, men også ud fra den kontekst den er sagt eller skrevet i. Det er først når både det subjektive og det objektive danner helhed, at man har opnået forståelse (Gadamer 2007, pp. 252-292). 2.2.1 Forforståelse Ifølge Gadamer må man være sig sin forforståelse bevidst for at kunne opnå forståelse. Vores forforståelse bærer præg af, at vi lever i Danmark, der er et demokratisk samfund med et stærkt velfærdssystem. Vi er præget af vores individuelle viden, som er dannet gennem vores opvækst. Vi har gennem sygeplejeuddannelsen erhvervet en professionsidentitet, som ligeledes er med til at danne vores meningshorisont. Til dette projekt har vi opnået viden gennem praktikforløb, teoretiske undervisningsforløb samt læst litteratur. Den viden og erfaring, som ligger til baggrund for projektets problemstilling er fremstillet i indledningen, og afspejler ligeledes vores forforståelse af emnet. 2.3 Metodevalg Den humanvidenskabelige tradition fordrer en kvalitativ forskningsmetode. Den kvalitative forskningsmetode anvendes til at fortolke og skabe en forståelse af den menneskelige livsverden (Thisted 2010, pp. 168-169). I dette bachelorprojekt har vi valgt at anvende semistrukturerede interviews til indsamling af empirisk data. Det semistrukturerede interview har fastlagte spørgsmål og temaer, man ønsker besvaret. Formen er dog fleksibel, og der kan afviges fra de fastlagte spørgsmål og stilles nye, hvis det skulle vise sig hensigtsmæssigt for at få besvaret problemformuleringen (Thisted 2010, p. 184). Kvale og Brinkmann beskriver syv faser i interviewundersøgelsen. Disse syv faser danner en struktur for hele interviewprocessen og indebærer: tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Ifølge Kvale og Brinkmann bør man have gjort sig overvejelser omkring alle syv faser forud for interviewet (Kvale, Brinkmann 2015, pp. 151-157). For at kunne besvare projektets problemformulering, har vi forud for de semistrukturerede interviews ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns syv faser. Desuden har vi udformet en interviewguide som redskab til de semistrukturerede interviews (Bilag 3). Interviewguiden indeholder tre overordnede temaer med 8

dertilhørende hjælpespørgsmål, som går på patients oplevelser præ- og postoperativt både under indlæggelse samt efter udskrivelse. De gennemførte interviews er blevet lydoptaget og derefter transskriberet. Vi har alle tre deltaget i interviewene, to af os har stillet uddybende spørgsmål, mens den tredje observerede og noterede stemning samt kropssprog under interviewene. Til analyse af det transskriberede materiale er der anvendt Kvale og Brinkmanns fem trin til analyse af interview gennem meningskondensering. Ved brug af disse trin læses hele teksten, hvorefter der trækkes meningsenheder ud, som omformuleres til temaer. Disse temaer bindes til sidst sammen til deskriptive udsagn og anvendes i analysen (Kvale, Brinkmann 2015, pp. 267-270). Gennem meningskondensering er følgende temaer udtrukket: de fysiske udfordringer, de psykiske udfordringer, de sociale udfordringer og sygeplejerskens kompetencer. Den fulde meningskondensering kan ses i bilag 6. 2.4 Valg af informanter Der er i forbindelse med denne opgave gennemført semistrukturerede interviews i oktober 2015. En stomisygeplejerske på en organkirurgisk afdeling i Region Midtjylland har hjulpet med at etablere den første kontakt. Både mandlige og kvindelige patienter med en akut temporær stomi er inkluderet. Desuden har stomisygeplejersken vurderet hvilke patienter, der var tilgængelige og psykisk i stand til at deltage. Der er udvalgt tre kvindelige informanter, da der i perioden ikke var mandlige patienter, som opfyldte inklusionskriterierne. De valgte informanter er kvinder i alderen 38 til 55 år, som alle er på arbejdsmarkedet. En af de tre kvinder har fået anlagt en kolostomi, mens de øvrige har en ileostomi. Den ene af informanterne har fået tilbagelagt sin stomi, hvor af de sidste to fortsat afventer tilbagelægning. Det er forskellige diagnoser, der har forårsaget den akutte anlæggelse af stomien. 2.5 Forskningsetik Dette bachelorprojekt har fulgt de Juridiske Retningslinjer for indsamling af patientdata (Christensen 2014). Forud for kontakten til informanterne, er der indhentet skriftlig godkendelse fra vejleder og afdelingssygeplejersken på pågældende afdeling (Bilag 4). Alle informanter har afgivet skriftligt informeret samtykke (Bilag 5). Da vi er studerende på en professionsbacheloruddannelse, og der er indhentet informeret 9

samtykke fra alle informanter, er dette projekt fritaget kravet om anmeldelse til og tilladelse fra Datatilsynet. De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden angiver god etisk standard i forskning, som involverer mennesker, og bygger på FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen. De etiske retningslinjer indebærer følgende principper: princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade, princippet om retfærdighed (SSN 2003). Disse principper har vi haft med i vores overvejelser omkring udførelsen af interviewene. Vi har indsamlet informeret samtykke, og informanterne er bevidste om, at de til enhver tid har ret til at tilbagetrække deres samtykke. Informanterne har fået mulighed for selv at vælge hvor og hvornår, interviewene skulle foregå, hvilket imødekommer princippet om autonomi. På baggrund af princippet om at gøre godt og ikke at gøre skade, har vi valgt at lade stomisygeplejersken udvælge informanterne og etablere den første kontakt. Dette valg er ligeledes truffet på baggrund af princippet om retfærdighed, da vi som forskere har pligt til at værne om svage grupper. 2.6 Valg af teori I dette projekt er der anvendt en datastyret analysemetode. I den datastyrede analyse, er det undersøgelses fund, der er afgørende for, hvilken teori der anvendes i analysen (Thisted 2010, pp. 170-177). På baggrund af de fremkomne temaer, har vi valgt at inddrage følgende teorier til besvarelse af problemformuleringen. 2.6.1 Bob Price Bob Price er en engelsk Sygeplejerske. Hans teori om Body Image er valgt, da den beskriver, hvordan en ændret kropsrealitet kan skabe ubalance i individets body image og derved påvirke individets selvopfattelse og sociale liv. Desuden sætter Price body image i direkte relation til patienter med stomi (Price 1990). Teorien anvendes til at opnå en forståelse af, hvordan informanterne oplevede at have fået en ændret kropsrealitet. Desuden anvendes den til at vise, hvordan informanterne gjorde sig bestræbelser på at ændre deres kropspræsentation for at skabe harmoni mellem de tre aspekter i body image. 10

2.6.2 Richard S. Lazarus Richard S. Lazarus var professor i psykologi. En del af hans forskning er udført i samarbejde med hans tidligere studerende Susan Folkman. Lazarus mestringsteori er valgt, da den beskriver, hvordan patienten gør sig bestræbelser på at mestre yde og indre krav, der overskrider deres ressourcer (Lazarus 2006). Teorien anvendes til at skabe en forståelse af den stressreaktion, informanterne oplevede i forbindelse med anlæggelsen af stomien. Desuden til at skabe en forståelse af, hvordan informanterne gjorde sig bestræbelser på at mestre de fysiske og psykiske krav, den nye situation medførte. 2.6.3 Dorothea Orem Dorothea Orem var en amerikansk sygeplejerske med en mastergrad i sygeplejevidenskab. Orems egenomsorgsteori er valgt, da den beskriver, hvordan sygeplejersken kan anvende sygeplejesystemer og hjælpemetoder til at kompensere for patientens egenomsorgssvigt (Orem 2001). Teorien anvendes til at skabe en forståelse af informanternes oplevede egenomsorgssvigt, samt hvordan sygeplejersken kunne hjælpe informanterne til at mestre deres nye situation gennem kompenserende sygepleje. 2.6.4 Johan Cullberg Johan Cullberg er psykoanalytiker og docent i psykiatri. Cullbergs kriseteori er valgt, da den beskriver krisens faser samt de forsvarsmekanismer, der kan opstå i den akutte krise (Cullberg 1993). Teorien anvendes til at skabe en forståelse af, hvordan informanterne præ- og postoperativt følelsesmæssigt reagerede på anlæggelsen af deres stomi. Desuden anvendes teorien til at opnå en forståelse for de reaktionsmønstre, informanterne beskrev. 2.6.5 Hilde Eide og Tom Eide Hilde Eide og Tom Eide er af norsk nationalitet og har begge en ph.d. i filosofi. De beskriver i deres kommunikationsteori, hvordan humor kan benyttes som mestringsstrategi af både patient, pårørende og sundhedsfaglige personer (Eide, Eide 2007). Teorien om humor i kommunikationen anvendes til at skabe en forståelse af, hvordan informanterne og de pårørende anvendte humor til at skabe en befriende stemning. 11

Desuden anvendes teorien til at belyse, hvordan sygeplejersken anvendte humor for at skabe tillid og kontakt i relationen til informanterne. 2.6.6 Kari Martinsen Kari Martinsen er en norsk sygeplejerske med en kandidatgrad og ph.d. i filosofi. Martinsens fremstilling af de tre grundlæggende aspekter i omsorgen: det moralske, det relationelle og det praktiske aspekt er valgt, da hun igennem disse beskriver, hvordan sygeplejersken gennem det sygeplejefaglige skøn kan handle moralsk til patientens bedste (Martinsen 2006). Disse dele af omsorgsteorien anvendes til at belyse, hvordan sygeplejersken kunne vurdere, hvordan hun bedst hjalp informanterne til at mestre deres nye situation. Desuden anvendes teorien til at belyse, hvordan sygeplejersken kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation til informanterne. 3.0 Analyse Der er gennem meningskondensering fremkommet fire temaer med tilhørende undertemaer. Disse vil i det følgende blive analyseret med den udvalgte teori. 3.1 De fysiske udfordringer I dette tema præsenteres, hvordan anlæggelsen af en akut temporær stomi påvirkede informanterne fysisk. Dette tema er opdelt i undertemaerne: problematikker omkring stomien samt håndtering af stomien. 3.1.1 Problematikker omkring stomien Alle informanterne oplevede problemer med at stomien lækkede den lækkede meget. En af informanterne kunne mærke når stomien var produktiv. det har været en utrolig stor gene så vågnede jeg jo ved det. Bob Prices definition af body image indebærer tre foranderlige aspekter: kropsrealitet, kropspræsentation og kropsideal. Ifølge Price søger individet konstant at opnå harmoni mellem disse aspekter. Hvis kropsrealiteten ændres, må individet søge at kompensere ved at ændre sin kropspræsentation eller sit kropsideal. Hvis der ikke opnås harmoni mellem de tre aspekter kan det få negativ indflydelse på individets selvopfattelse og medføre nedtrykthed og tilmed depression. Kropsidealet er individets forestilling om, hvordan man ønsker, at kroppen skal se ud og fungere. Price beskriver, at kropsidealet 12

blandt andet indebærer et ønske om at have kontrol over egen krop og nære omgivelser, for at opnå en følelse af tryghed og selvstændighed (Price 1990, pp. 4-14). Det vurderes, at alle informanterne var fysisk påvirkede efter anlæggelsen af den akutte temporære stomi, da deres kropsrealitet havde ændret sig, og de oplevede tab af kontrol over deres kropsfunktion. Før anlæggelsen af den akutte temporære stomi, havde alle informanter en vis form for kontrol over deres afføring gennem normal defækation. Det kunne tyde på, at tabet af kontrol medførte, at informanterne ikke kunne leve op til deres kropsideal om at have kontrol over kroppens funktion. Det kunne se ud til at informanterne måtte ændre deres forestillinger om, hvordan deres kropsideal bør være, da de med den ændrede kropsrealitet ikke kunne leve op til det tidligere kropsideal. Den fysiske ændring i deres kropsrealitet kunne påvirke informanterne psykisk i form af nedtrykhed og depression. For at undgå dette kunne det tyde på, at informanterne måtte forsøge at opnå harmoni mellem deres nye krop, deres forestillinger om denne samt hvordan denne præsenteres. Informanterne oplevede ubehag omkring deres stomi. Det var mit mareridt hver gang det var smertefuldt. Det kan godt bide lidt i maveskindet. To af informanterne oplevede hudgener den var godt nok hårdt medtaget. sådan lidt nældefeber Og lidt tør hud. Ifølge Price er en del af kropsidealet blandt andet at individet ønsker at være smertefri og komfortabel i egen krop (Price 1990, pp. 7-9). Det kunne tyde på, at informanterne var påvirkede fysisk i form af smerter og ubehag fra huden omkring stomien. Før anlæggelsen af den akutte temporære stomi, kunne man forestille sig, at informanterne har haft en krop uden smerter og ubehag fra huden. De skulle ikke forholde sig til en særlig form for hudpleje, men efter anlæggelsen stomien oplevede informanterne en ændret kropsrealitet. Denne ændrede kropsrealitet kunne se ud til at have påvirket informanterne negativt, da de oplevede ubehag og smerter, som de skulle forholde sig til. For at undgå at smerterne og ubehaget skulle påvirke dem psykisk, var de nødsaget til at foretage handlinger som for eksempel at smøre huden eller bruge lokalbedøvende middel. Desuden kunne det tyde på, at de måtte gøre sig bestræbelser for at ændre deres kropsideal for at opnå harmoni i deres body image. To af informanterne havde svært ved at kontrollere deres output, hvis de spiste noget 13

forkert. det, der også fylder meget, er hvad det er, jeg må spise og ikke må spise. Price beskriver, at kropsrealiteten ændres hos patienter med stomi, da de skal forholde sig til en ændret kost (Price 1990, pp. 113-114). Det kunne tyde på, at informanterne oplevede at skulle have fokus på, hvad de indtog, for at kunne opnå en vis form for kontrol over deres output efter anlæggelsen af stomien. Indtagelsen af føde var før anlæggelsen af stomien en handling, der ikke nødvendigvis krævede planlægning i form af valg af tidspunkt og fødevarer. Det kunne pege i retning af, at informanterne var fysisk påvirkede af deres ændrede kropsrealitet, da de skulle bruge tid og ressourcer på planlægning af måltiderne. Det kunne desuden tyde på, at den ændrede kropsrealitet påvirkede informanterne psykisk, da de oplevede tab af kontrol, og måtte gøre sig tanker omkring lækageproblemer, smerter, ubehag samt tanker omkring fødeindtag. 3.1.2 Håndtering af stomien Postoperativt kunne informanterne ikke forholde sig til at skulle involveres i håndteringen af den akutte temporære stomi. forsøgte egentlig også på sygehuset at skubbe det med, at jeg selv skulle involveres i det. Richard S. Lazarus beskriver, at en miljømæssig belastning, der overskrider personens ressourcer, er stressudløsende (Lazarus 2006, pp. 78-79). Informanterne vågnede op efter operationen til en ny og fremmed situation, som de skulle forholde sig til. Desuden befandt de sig uden for vante omgivelser og muligvis på en flersengsstue med fremmede mennesker. Det peger i retning af, at anlæggelsen af stomien, samt at befinde sig på sygehuset, oplevedes som en miljømæssig belastning, der overskred informanternes ressourcer. Kravet om håndteringen af stomien blev på den måde en stressudløsende faktor, som resulterede i at de forsøgte at skubbe tidspunktet for, hvornår de skulle involveres i håndteringen af stomien. Informanterne havde postoperativt behov for hjælp til stomipleje i starten blev det så til, at de skiftede. Havde jeg selv skulle skifte det i går jeg var gået i panik. på den måde var det lidt vanskeligt at gøre alene. Alle informanterne lærte over tid at håndtere hele eller dele af stomiplejen. jeg havde sådan en seddel, hvor de havde skrevet det hele ned hvad det var jeg skulle. Dorothea Orem beskriver gennem sin egenomsorgsteori, hvordan sygeplejersken kan kompensere, hvis patienten oplever egenomsorgssvigt. Sygeplejersken kan hjælpe 14

patienten gennem tre sygeplejesystemer: det kompenserende, det delvist kompenserende samt det støttende og undervisende system (Orem 2001, pp. 350-355). Det kunne tyde på, at informanterne postoperativt oplevede egenomsorgssvigt, da de ikke havde ressourcer til at varetage håndteringen af den akutte temporære stomi. De kunne ikke overskue stomien, og ville ikke have noget med den at gøre. Det ser ud til, at det har været en lettelse for informanterne, at sygeplejersken benyttede et fuldt kompenserende system i forbindelse med stomiplejen i den postoperative fase. Det ses, hvordan sygeplejersken gradvist kunne overgå til det delvist kompenserende system i takt med, at informanterne blev mere trygge ved stomien. Det kunne tyde på, at informanterne fortsat havde behov for hjælp til stomipleje, men efterhånden følte sig trygge ved selv at foretage dele af stomiplejen. Det peger i retning af, at sygeplejersken kunne benytte det støttende og undervisende system, i tilfældet hvor en informant ved udskrivelse havde ressourcer til selvstændigt at varetage den fysiske håndtering af stomien. Det kunne tænkes, at udviklingen fra ikke at ville forholde sig til stomien til at varetage dele af eller hele stomiplejen selv, kunne resultere i en form for kontrol over egen krop, som ellers var tabt med den ændrede kropsrealitet. En af informanterne udtalte, at hun trinvist lærte at håndtere stomien. hvis jeg bare kunne kigge ned, så var det første trin. To af informanterne fandt håndteringen af stomien tidskrævende og svært i starten. Det tager meget tid! Jeg synes der var enormt meget man skulle huske. Alle oplevede, at det blev nemmere med tiden: Nu er det bare noget der skal gøres rutinearbejde. Lazarus definerer mestring som en foranderlig proces, hvor individet forsøger kognitivt og adfærdsmæssigt at håndtere besværlige ydre og/eller indre krav, der overskrider vedkommendes ressourcer (Lazarus 2006, p. 139). Som tidligere nævnt kunne det tyde på, at informanterne oplevede håndteringen af den akutte temporære stomi som et ydre krav, der oversteg deres ressourcer. Det peger i retning af, at informanterne foretog adfærdsmæssige bestræbelse i forsøget på fysisk at mestre håndteringen af stomien. Dette ses ved, at de trinvist blev involveret i håndteringen, hvor første trin beskrives som blot at kigge på stomien. Det kunne tyde på, at informanterne oplevede mestringen som en foranderlig proces. Dette ses, da håndteringen af stomien i starten var besværlig og tidskrævende. Man må formode, at håndteringen af stomien i starten har krævet meget energi og overskud fra informanternes side. Med tiden ses det dog, at informanterne lærer at mestre dele af 15

stomiplejen. Håndteringen blev dermed en indlært proces, som ikke krævede samme mængde energi for informanterne at udføre. To af informanterne beskrev, at de tænkte over besværligheder forbundet med at være væk hjemmefra Så har jeg hele mit udstyr med ud på arbejdet. Jeg havde været på et almindeligt toilet der var bare ikke ret meget plads... de havde et handicaptoilet, så det brugte jeg. De gjorde sig ligeledes tanker omkring de praktiske udfordringer, der kunne opstå i forbindelse med at rejse med stomien. Lazarus beskriver, at mestring har to hovedfunktioner - den problemfokuserede og den følelsesfokuserede. I problemfokuseret mestring indsamler individet information og handler herudfra for at mestre en given situation (Lazarus 2006, pp. 139-146). Det kunne tyde på, at informanterne var påvirkede af, at de var nødsaget til at gøre sig praktiske foranstaltninger forud for at skulle udenfor hjemmet. Det kunne herved tyde på, at informanterne i disse situationer benyttede en problemfokuseret mestring. De foretog handlinger, i form af at pakke tøj og udstyr, og de planlagde hvor og hvornår, de kunne udføre stomipleje. Det kunne tænkes, at denne nødvendighed af planlægning kunne få psykisk indvirkning på informanterne. Før anlæggelsen af stomien havde de mulighed for at tage udenfor hjemmet uden praktisk planlægning, og dermed mulighed for at føre et impulsivt liv. Efter stomianlæggelsen kunne det se ud til, at var tvunget til, at bruge tid og ressourcer på at planlægge forud for enhver udflugt. Dette kan resultere i, at de mistede den frihed, de før havde haft. 3.2 De psykiske udfordringer I det følgende præsenteres, hvordan anlæggelsen af en akut temporær stomi, påvirkede informanterne psykisk. Dette tema er opdelt i undertemaerne: præoperative tanker samt følelser omkring stomien. 3.2.1 Præoperative tanker Informanterne gav udtryk for, at de ikke huskede hele forløbet op til den akutte operation. det kan jeg slet ikke huske, det gik bare rigtig, rigtig stærkt. Johan Cullbergs kriseteori inddeler krisens forløb i fire faser: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdning og nyorienteringsfasen. Under chokfasen kan individet have svært ved at huske hændelsesforløbet (Cullberg 1993, pp. 152-155). Det kunne se ud til, at informanterne var psykisk påvirkede forud for anlæggelsen af 16

den akutte temporære stomi, og havde svært ved at huske det præoperative forløb. Da informanterne alle er opereret akut, kan det formodes, at der er taget beslutninger omkring operationen samt givet information over en kort tidsperiode. Desuden kan det tænkes at informanterne var bange og oplevede smerter, og forløbet derfor forekom forvirrende og voldsomt for dem. Dette peger i retning af, at de præoperativt var i krise og befandt sig i chokfasen. Adspurgt til det præoperative forløb, kunne informanterne ikke erindre detaljerne. Det kunne tænkes, at informanterne i chokfasen ubevidst beskyttede sig selv ved ikke at huske det akutte forløb. En informant havde modtaget skriftligt materiale. jeg fik en brochure, men jeg havde ingen kræfter til at ligge og kigge jeg havde slet ikke lyst. Selv om informanterne havde modtaget information om risikoen for stomi, forholdte de sig ikke til denne risiko ja ja altså, det har ikke noget med mig at gøre det der. Nu snakker du bare om et eller andet du skal sige.... I chokfasen i Cullbergs kriseteori beskrives det, at individet holder virkeligheden på afstand og ikke er i stand til at indtage og bearbejde det skete (Cullberg 1993, p. 155). Det kunne tyde på, at informanterne præoperativt befandt sig i chokfasen. I den akutte fase blev der foretaget hurtige beslutninger, og informanterne skulle forholde sig til en masse information og risici inden for kort tid. Det kunne se ud til at den akutte situation og informanternes tilstand af chok bidrog til, at informanterne ikke var i stand til at indtage information om operationen og risici ved denne. Denne afstandstagen fra de mulige risici, kan ligeledes opfattes som en ubevidst forsvarsmekanisme, som hjælper informanterne til at holde virkeligheden på afstand. Det kan tænkes, at denne afstandstagen var et forsøg på ubevidst at beskytte dem selv i den akutte situation. Det vurderes, at sygeplejersken i en akut situation må huske, at patienter i en akut krise, kan have svært ved at indtage og forholde sig til information. 3.2.2 Følelser omkring stomien Informanterne kunne ikke forholde sig til stomien postoperativt. I starten afviste informanterne stomisygeplejersken. Jeg synes, de var overpositive jeg kunne slet ikke tage det ind, og sådan har jeg nok også været i min adfærd over for dem Selv om det slet, slet ikke ligger til mig. En informant fortalte, at hun normalt er et rationelt menneske, men at hun ikke kunne forholde sig til stomien. Så sådan en hel masse små ting begyndte egentligt til erkendelsen af, at nå, men det er sådan det er. 17

Ifølge Cullberg kan chokfasen vare op til flere døgn, inden individet bevæger sig over i reaktionsfasen. Man kan i chokfasen opføre sig stærkt afvigende. Reaktionsfasen og chokfasen udgør tilsammen krisens akutte fase. Individet kan først bevæge sig over i reaktionsfasen, når det tvinges til erkendelse af det skete (Cullberg 1993, pp. 155-156). Det kunne tyde på, at alle informanterne fortsat befandt sig i chokfasen postoperativt. Det peger i retning af, at informanterne i chokfasen ikke kunne styre deres reaktionsmønstre, og at disse afveg fra normen. Informanterne afviste stomisygeplejersken, selvom de alle var bevidste om, at det var en ændring i deres adfærdsmønster. Det kan tænkes, at informanterne var grove overfor stomisygeplejersken, da hun kan ses som et symbol på, at stomien er en del af deres nye virkelighed. Når stomisygeplejersken trådte ind på stuen, var det med henblik på, at varetage stomiplejen. Informanternes blev derfor tvunget til at forholde sig til stomiens tilstedeværelse, hver gang stomisygeplejersken kom. Hendes tilstedeværelse kunne på denne måde se ud til at have bidraget til at tvinge informanterne til erkendelsen af stomiens tilstedeværelse. Denne erkendelsen kan formodes at have hjulpet dem i overgangen fra chokfasen til reaktionsfasen. To informanter fortalte, at de ville undgå at forholde sig til stomien Jeg havde lyst til at stikke af! Hoppe ud over gelænderet på afdelingen. Den ene så den først to måneder efter anlæggelsen. Så jeg har ikke forholdt mig til den, sådan helt realistisk jeg havde forstillet mig sådan noget rigtig, rigtig ulækkert at kigge på. Cullberg beskriver, at individet benytter forsvarsmekanismer i den akutte krise. Disse forsvarsmekanismer kan hjælpe individet til at beskytte jeget og bidrage til at blive konfronteret med virkeligheden gradvist. Regression er en forsvarsmekanisme, hvor individet viser adfærd, som er karakteristisk for tidligere udviklingstrin. Fornægtelse indebærer, at man lægger mærke til den ydre trussel, men ikke accepterer dens tilstedeværelse (Cullberg 1993, pp. 157-158). Det kunne se ud til, at informanterne benyttede forsvarsmekanismer for at undgå at skulle forholde sig til stomien. Behovet for at flygte fra situationen kan siges at være regression, da det er en adfærd, der tilhører tidligere udviklingstrin. Denne tankegang viser, hvor stor en ydre trussel tilstedeværelsen af stomien var. Fornægtelsen ses, da tilstedeværelsen af stomien bemærkes, men informanterne ikke vil erkende tilstedeværelsen og forholde sig til den. Det kunne tyde på, at informanterne kunne overgå til reaktionsfasen, når de erkendte stomiens tilstedeværelse. Det ses dog, 18

hvordan én informant først forholdte sig til sin stomi sent i forløbet. Det kunne pege i retning af, at informanterne har været igennem en krise, der har påvirket dem psykisk i så høj grad, at de har haft et behov for at holde virkeligheden på afstand. Det kunne se ud til, at anvendelsen af forsvarsmekanismer har bidraget til, at de gradvist kunne opnå en accept af deres nye situation. Informanterne fortalte, at de var psykisk påvirkede. det fremmer ikke ens psyke. Fordi er der nu noget galt i dag?... hvor meget lækker den? jeg var ude i at tude helt vildt og have det forfærdeligt. Én informant græd under interviewet og mente, at gråden kunne hjælpe til at sætte ting på plads i hendes hoved. To af informanterne forsøgte at aflede deres opmærksomhed fra tanker omkring stomien gennem arbejde og spil på computeren. Ifølge Lazarus forsøger individet i den følelsesfokuserede mestring at regulere de følelser, der er forbundet med en stressende situation, eksempelvis ved at undgå at tænke på truslen (Lazarus 2006, pp. 145-146). Det peger i retning af, at informanterne reagerede følelsesmæssigt på den stress, anlæggelsen af den akutte temporære stomi medførte. Det ses, hvordan en af informanterne regulerede disse følelser gennem gråd. Gråden kan formodes at være en reaktion på de følelser, som var forbundet med stomien. Gråden kan ligeledes opfattes som en måde at mestre tankerne omkring stomien. Det kunne desuden tyde på, at informanterne forsøgte at undgå at tænke på truslen, ved at aflede deres opmærksomhed gennem handlinger. Gennem handlinger kunne informanterne flytte fokus, og på den måde få et pusterum fra de tanker som stomien medførte. Gennem interviewene benyttede informanterne humor, og med et smil på læben omtalte de deres stomi som et selvstændigt væsen. Jeg har fundet ud af, at min den ikke kan lide kylling med skind, men den er vild med hjemmelavet gullaschsuppe. En af informanterne udtalte: det er jo min galgenhumor... jeg har overlevet på. Ifølge Hilde Eide og Tom Eide bruges humor som forsvar og mestringsstrategi. Humoren hjælper til, at individet kan tale om de følelser og behov, der er vanskelige at forhold sig til (Eide, Eide 2007, pp. 242-247). Det kunne se ud til, at informanterne havde vanskeligt ved at forholde sig til de psykiske aspekter, som den akutte temporære stomi medførte. Det vurderes, at informanterne benyttede humor under interviewene, da det var svært at tale om 19