Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet



Relaterede dokumenter
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi

Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet

Fredensborg Kommune. It- og mediestrategi

Eftermiddagens program

INTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang

Mål. - lidt om at sidde mellem mange stole. Kolding Øjvind Brøgger UNI C

Elevernes digitale egenproduktion og elevinddragelse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for faget samfundsfag

Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole. IT- og mediestrategi

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Digitale læremidler som forandringsmotor

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole

IT-strategiplan for skolerne

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Læringscentre i Faxe kommune

Nyborg Gymnasiums it strategi

Mere IT i folkeskolen

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

It på ungdomsuddannelserne

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Inklusion i Den Digitale Skole

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

IT- & MEDIEkompetencer vol. 2.0 Tinglev Skole, august 2013 NH & MA

International Computer and Information Literacy Study. It-koordinatorspørgeskema

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

ʺIKT i de klassiske fagʺ

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Fire temaer. 1. Informationssøgning og -indsamling. tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, Christina Brodersen

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

It didaktik i filosofi

International linje Digital linje Innovationslinje

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

Beskrivelse af forløb:

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

Udkast til projektbeskrivelse af 3. maj 2012

Årsplan for 4.klasse i dansk

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium

Forenkling af Fælles Mål

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business

DIGITALE KOMPETENCER I DANSKFAGET

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Undervisningsbeskrivelse

Geodatastyrelsens strategi

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

FILMLINJEN.DK OG FÆLLES MÅL 2009 SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Skolens Læringscenter

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

ATP s digitaliseringsstrategi

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Den digitale Skoleforvaltning

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!

Digital dannelse og eleven som producent

Transkript:

It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april 2010 Brede begreber Arbejdsformer Kompetencer Virkemidler Produkter Medier Hæftet stiller spørgsmålet:»hvad skal du tænke på, når du bruger Facebook og andre sociale medier?«et godt spørgsmål, som der nok skal være nogle i Venstres presseenhed, der overvejer netop nu. Desværre giver faghæftet It- og mediekompetencer i folkeskolen ikke et præcist svar på spørgsmålet, men rummer i stedet gode råd og inspiration til lærerne til at benytte sig af elevernes interesse for de nye medier

It- og mediekompetencer i folkeskolen Baggrund Indhold Rammer og hensigt Perspektivering

It implementering 3 faser Procesforståelse lineær eller cyklisk? Gentager sig Fase 1 Teknologien ud i skolen Fase 2 Fase 3 Pædagogisk integration af it i undervisningen integration i fagene Udvikling af nye (it-) fagdidaktiske designs Fællesmål 2 Det er HER vi står lige nu? WEB 2.0

It implementering 3 faser Procesforståelse lineær eller cyklisk? Gentager sig Teknologisk udfording Kompetence udfordring Ressource udfordring Fagdidaktisk udfordring? WEB 2.0

Teknologisk udfordring Computer FAST til MOBIL Fra en-bruger til trådløse netværk Lagring FAST medie til CLOUD ØGET konvergens kompleksitet forandringshastighed Interaktion FAST til multimodal

Fase 3 Teknologisk udfordring stedfixeret redskab fastlås krop modtager forbruger it-færdigheder allestedsnærværende infrastruktur/omgivelse mobilitet deltager aktør og producent it-kompetence som dannelse

Kompetence udfordring Vidensamfundet tænker Teknologi som REDSKAB til at løse opgaver KULTURTEKNIK symbolfortolkning handlerum for aktører rum for social interaktion identitetsskabende faktor SAMFUNDSKONSTITUERENDE som aktør i samfundet i konstant forandring Brug af teknologi som en dannelseskompetence (Flytbart mål) evne til livslang læring (Proces)

kompetenceudfordring Man skal kunne skelne og følge med i IT perspektiv Læringsperspektiv Grænsen for det mulige flyttes konstant Hardware, software, netværk Faglige aktiviteter hvor it indgår Hvilke IT ressourcer supporterer IKKE læring it-support it-vejledning It-kompetencer identificere uudnyttet potentiale HVOR og HVORDAN supporterer IT faglig læring? - i og udenfor skolerummet Identificere uudnyttet potentiale Hvilken læring understøttes IKKE af IT? - formelle og uformelle læringstilgange...

Ressource udfordring Målet er IT i fagene, men Der kommer hele tiden noget nyt Hvad er det præcis man skal følge med i? Hvordan kan man nå at følge med? Hvordan GØRES livslang læring for de voksne? for eleverne? Hvordan bliver man selvhjulpen? VIDENDELING og PÆDAGOGISK VIDENLEDELSE

Fagdidaktisk udfordring De nye teknologier tilbyder Multimodalitet Intuitiv grænseflade Nem manipulation med objekter Umiddelbar feedback Kroppen og sanserne i spil Mobilitet Simultan adgang til mange ressourcer Åbne arbejdsstrategier Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

Fagdidaktisk udfordring De nye teknologier tilbyder Deltagelse Socialitet Kollaboration Produktion Kreativitet Publicering Globalisering Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

Udfordring for samtænkning Den uformelle læring Læring er et middel for at kunne deltage i aktiviteter - fx online-spil, - socialiteter og chat Her er eleverne stærke Formel læring Læring er målet for de aktiviteter, som sættes i gang Her er lærerne stærke Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

Udfordring for samtænkning Industrisamfund tænkning Vidensamfund tænkning betydning for HVORDAN it, faglig læring og Pædagogisk videnledelse gøres i praksis It-fagdidaktisk udfordring er et bud på rammer for en fremadrettet samtænkning

Ekspertpanelet Direktør Klaus Kvorning Hansen, PenSam Direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications Direktør,CEO, Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Professor Birgitte Holm Sørensen, DPU/AU Lektor Karin Levinsen, DPU/AU

tager afsæt i Kommissorium Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til Fælles Mål for de relevante fag afgive udtalelser om målene for it-og mediekompetencer i fagene : Ekspertpanelet skal, på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til samlede beskrivelser af målene for it-og mediekompetencer for de relevante fag, afgive udtalelser om de fagspecifikke beskrivelser samt bistå med udformning af en tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i Fælles mål Ekspertpanelet skal på baggrund af oplæg fra Skolestyrelsen om udvikling af evalueringsformer for måling af elevernes digitale kompetencer afgive udtalelser om disse oplæg

tager afsæt i Vejledende tekst, som beskriver målene for it- og mediekompetencer i Fælles Mål 2009 It er ikke et selvstændigt fag i folkeskolen. Til gengæld er det et fokusområde i folkeskolen, fordi det er regeringens mål, at it skal have en særlig plads i uddannelsessystemet, og at it skal integreres i alle folkeskolens fag på alle trin, hvor det er relevant.

tager afsæt i samfundsudviklingen forstået som Bevægelsen fra industri- til vidensamfund Øget forandringshastighed og kompleksitet Kompetence i at møde det nye - Livslang læring som grundvilkår Globalisering som grundvilkår IT forstået som Redskab Kulturteknik Samfundskonstituerende faktor at IT faciliterer Læring som proces Læring som produkt det it- og fagdidaktiske design har betydning for Læreprocesserne elevernes aktiviteter formel/uformel Undervisningen lærerens funktioner

De fire temaer 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne som med-didaktikere Plads til elevers uformelle læringstilgange Støtte lære-at-lære-kompetencen It kompetence som dannelse De særlige vilkår for at agere i web 2.0 miljøer

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling Eleverne skal lære 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde at kende blive fortrolige og beherske med de dynamik, særlige kommunikationskonventioner samarbejdsformer og muligheder i forhold som digitaliseringen til både afsender åbner og for modtagerpositioner at kunne udnytte og overføre at kompetencer kunne begå fra sig kendte og kunne til nye skelne når brugergrænseflader samtalepartneres og identitet og hensigt interaktionsformer kan være uvis at kunne vurdere selvstændigt konsekvensen udvikle egne af at itkompetencer ytringer det globale eksponere offentlige rum at kunne beherske kontinuerte, foranderlige og uformelle læringssituationer kompetencen at lære at lære

Tema 4 - Kommunikation, videndeling og samarbejde OMVERDEN Mobile enheder skoleintra/ elevintra Hjemmet WWW Umiddelbar adgang Firewall Indlæse materialer Uploade materialer Ressourcer Søgemaskiner Databaser Hjemmesider Programmer Web 2.0 interaktive tavle Gemme materialer Hente materialer Skolens server

Tema 4 - Kommunikation, videndeling og samarbejde AT BLIVE SELVHJULPEN SELVLÆRENDE i forhold til digitalisering i forandring IT kompetence som dannelse PhotoStory hvad skal man så med andet? Hvad word-cloud ressourcer kan bruges til CD-Ord som Serious Game børns re-didaktisering

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform sandhed, autencitet og autoritet særlige vinkler og synspunkter. Implicitte værdier eller ideologier Retorik Produktion Målgruppe

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik multimodale virkemidler måder at henvende sig på navigationsstruktur Hvilke aktiviteter tilbydes brugerne grad af brugernes kontrol Produktion Målgruppe

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik Produktion flydende produktionsbetingelser og deres betydning for at overtale og påvirke teknologiske muligheder for at skabe og sprede materiale den globale eksponerings betydning afsenders betydning skelne mellem typer af afsendere Målgruppe

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik Produktion Målgruppe synlige og usynlige måder af nå målgruppen på variationer af online deltagelse - afstemning, kommunikation og brugergenereret indhold interessenter kan indsamle information om brugerne

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til de forskellige måder digitalisering indgår på: i hverdagslivet som underholdning på arbejdet som integreret del af at være samfundsborger

Tema 3 - Analyse Repræsentationsform Retorik Produktion Målgruppe Samfund

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleven skal kunne forholde sig bevidst og kritisk til at vælge identificere et relevant målgruppe community ud fra og herunder budskab og overveje formål om eleven ønsker at blive identificeret med eller blive kompilere og omforme tilgængelig autoriseret af det pågældende viden bevidst og kritisk community (fx wikis) vælge kanal - SMS, blog, wiki, overveje hjemmeside sikkerhedsspørgsmål osv. ved at anvende internettet til at publicere, vælge form - dokument, online, offline, grafisk præsentation, film/video distribuere og lagre information (anonymitet, autenticitet, muligheder for misbrug)

Tema 2 - Produktion og formidling http://goanimate.com/movie/09jwfy2go0ag/1

1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling Eleverne skal lære at 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde identificere behov for information finde frem til hjælpemidler til informationssøgning benytte målrettede og systematiske strategier til søgning undersøge og vurdere information - kildekritik sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder

Tema 1 - Informationssøgning og indsamling

It, faglig læring og pædagogiske videnledelse Spørgsmål KONFERENCE forskningsformidling Skole 2.0 - it-didaktisk design For mere information se www.dpu.dk/skole2.0 KANDIDATUDDANNELSE i IT-Didaktisk Design For mere information se http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11759 MASTER i IKT og Læring (MIL) For mere information se http://www.mil.aau.dk/