Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?



Relaterede dokumenter
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Sociale relationer, helbred og aldring

StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Ergonomi i frisørarbejdet

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Traumatologisk forskning

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Logistisk regression

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sociale relationers betydning for helbred

Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

At være pårørende...

Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse:

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

OPUS Skolemadsprojekt

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Curriculum. Publications

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/ Erik Parner

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

Definisjoner og dilemmaer

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Transkript:

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt om arbejde og funktionsevne. Anne Møller, læge, ph.d. Arbejdsmedicinsk afdeling, Køge Sygehus Kontakt: annemoller1972@gmail.com

DISPOSITION Nedslidning Definition og operationalisering Teorier om mekanismen Forskningsspørgsmål Metode Exposure assesment (incl. validitetsstudium) Outcome Materiale Resultater Associationer mellem fysisk krævende arbejde og fysisk funktionsevne Konklusion Diskussion og perspektivering 2

NEDSLIDNING Manglende definition på nedslidning Mange symptomer har været inkluderet i nedslidningsbegrebet Muskuloskeletale symptomer dominerer I dette projekt Nedslidning ses som tegn på muskuloskeletal aldring Muskuloskeletal aldring resulterer i nedsat funktionsevne Møller A, Reventlow S. Muskuloskeletal aldring, arbejdsevne og sundhedsbrøken. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2012;16:15 31. 3

TEORIER OM MEKANISMEN Wear and tear Chronic overload increasing the risk of long-term health effects Ved gentagne påvirkninger (og uden mulighed for restitution) forværres effekten af påvirkningerne Risk and rate advancement periods Teori om hvordan påvirkninger f.eks. i arbejdslivet betyder at udsatte personer får en given sygdom tidligere end ikke-udsatte personer Causation not only comprises the occurrence of a disease (that without a specific exposure would not have occurred at all) but also the accelerated occurrence of a disease (that without exposure would have occurred later in life) Seidler A: Physical workload and accelerated occurrence of lumbar spine diseases: risk and rate advancement periods in a German multicenter case-control study. Scand J Work Environ Health 2011 4

FORSKNINGSSPØRGSMÅL Do Physical Exposures in Working life Affect Physical function in Midlife? Er et arbejdsliv med fysisk krævende arbejde associeret til fysisk funktionsevne midt i livet, målt vha. håndgrebsstyrke, rejsesætte sig test og balanceevne? 5

ARBEJDE, EXPOSURE ASSESSMENT Spørgeskemaoplysninger Kategorisering af fysiske krav i arbejdet i fire grupper Siddende Stående/gående Stående/gående med noget løftearbejde Hårdt og tungt arbejde, der udføres hurtigt Suppleret med spørgsmål om varighed Mistanke om problemer i spørgsmålet Kognitive interviews Studium af responsprocessen Semi-strukturerede interviews med deltagere Sammenligning med spørgeskema data 6 A Møller, S Reventlow, J Andersen, K Avlund and O Mortensen. Validity of Workers Self-Reports. Evaluation of a Question Assessing Lifetime Exposure to Occupational Physical Activity. British Journal of Medicine & Medical Research 2012

ARBEJDE, EXPOSURE ASSESSMENT Spørgeskemaoplysninger Jobtitel i op til 5 ansættelser og antal år i hver ansættelse Kodning DISCO jobtitler og koder tilknyttes hvert job Merge med Job Exposure Matrix The Knee-Hip Matrix, Tine Steen Rubak, Århus Information om daglig varighed af fysiske påvirkninger i 122 jobgrupper på det danske arbejdsmarked Udregning Summerede antal år med hver påvirkning fra matrix via DISCO Standardisering i hhv. ton-år, knæle-år og stå-år Ton-år (1000 kg/dag i et år) Knæle-år (1 time/dag i et år) Stå-år (6 timer/dag i et år) 7

FUNKTIONSEVNE, OUTCOME Håndgrebsstyrke Målt i kg Rejse-sætte sig test Antal gange man når at rejse og sætte sig på 30 sek. Balance Målt som sway-areal på platform Fordele Simple undersøgelser Brugt i mange aldringsstudier Prognostiske i forhold til fremtidig sygelighed og dødelighed 8

MATERIALE Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) Forskningsprojekt med fokus på sociale determinanters betydning for tegn på tidlig aldring blandt midaldrende danskere 9

Two cohorts in Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) The Metropolit cohort (MP) The Danish Longitudinal Study on Work, Unemployment and Health (DALWUH) 7,750 4,906 12,656 were invited in this sub-study of CAMB 5,095 (40,3%) answered the questionnaire 3,857 (75,7%) attended the examination Chair-rise test 3,444 (89.3%) Balance test 3,664 (95.0%) Hand grip strength 3,843 (99.6%) 10

RESULTATER Mænd Kvinder Exp Håndgreb Rejse/sæt Balance Håndgreb Rejse/sæt Balance Tonår Ståår Knæleår 0-0 0 0 0 0-0 0 0 - + 0 0 0 0-0 Øgning Ingen med 30 statistisk g i håndgrebsstyrke/ signifikant association knæle-år (mean 49,19 kg) - En negativ association mellem exposure og outcome + 0,02 færre En rejse-sætte positiv association sig cyklus/ mellem ton-år exposure og outcome 0,4% dårligere balance/ stå-år Justeret for alder, højde, vægt (kun i Håndgreb), kohorte, erhvervsuddannelse 11

KONKLUSION Ikke konsistent association mellem arbejde og fysisk funktionsevne Små forskelle Klinisk relevante forskelle? R 2 er lille De anvendte modeller forklarer mellem 3,5 og 14% af variationen i fysiske udfaldsmål i de justerede analyser blandt mænd hvor de tilsvarende tal er mellem 10 og 23% blandt kvinder I univariate analyser forklarer arbejdet mellem 0,1-2% af variationen i de fysiske tests 12

DISKUSSION Design Studiedesign Metode Exposure assesment Analyser Materiale Bias Konklusion og perspektivering Fremtidig forskning 13

DESIGN Kohorte studium Retrospektiv vurdering af summerede påvirkninger Ingen base-line oplysninger om fysisk funktion/muskelstyrke Ikke redegøre for kausalitet 14

METODE EXPOSURE ASSESMENT Job Exposure Matrix Expertvurderinger er gruppebaserede Risiko for misclassification bias (non-differential) Der tages ikke hensyn til variation i påvirkninger Forskellige opgaver trods samme job-titel Sæsonvariation, ændringer over tid Kønsforskelle i belastning i samme job Fysisk kapacitet Ergonomi og andre hjælpemidler Aflønningsform (akkord/fast løn) 15

METODE ANALYSER Multivariat lineær regression Modelkontrol accepteret Opdeling i belastningsgrupper For at se om der var forskel i tidsintervaller Mistanke om ikke-linære sammenhænge Spline regressions Test af non-linearitet Smooth curve fitting Tager hensyn til en manglende lineær dosis-respons sammenhæng 16

METODE ANALYSER Multivariat lineær regression Modelkontrol accepteret Opdeling i belastningsgrupper For at se om der var forskel i tidsintervaller Mistanke om ikke-linære sammenhænge Spline regressions Test af non-linearitet Smooth curve fitting Estimerer hældninger for forskellige værdier af x-værdierne Tager hensyn til en manglende lineær dosis-respons sammenhæng 17

ANALYSER HÅNDGREBSSTYRKE Mænd. Knæle-år, håndgrebsstyrke Spline regression. Justeret for alder, højde, vægt, kohorte, erhvervsuddannelse 18

ANALYSER REJSE-SÆTTE SIG Mænd. Ton-år, Rejse-sætte sig test Spline regression. Justeret for alder, højde, kohorte, erhvervsuddannelse 19

ANALYSER BALANCEEVNE Kvinder. Knæle-år, balanceevne Spline regression. Justeret for alder, højde, kohorte, erhvervsuddannelse 20

MATERIALE BIAS Healthy worker effekt Dem med langvarig belastning er dem, der kan klare mosten Selection into job De stærke får/tager fra begyndelsen de jobs, der kræver styrke Lav deltagerprocent Selection bias Deltagere i både spørgeskema og undersøgelsen har bedre uddannelse mindre belastning 21

KONKLUSION PERSPEKTIVERING Spørgeskemaoplysninger om fysiske krav i arbejdslivet var ikke valide i denne kohorte Konsekvenser for fremtidig forskning Alternativer? Objektive mål ex. Actiheart/Actigraph Arbejdet har lille betydning for fysisk funktionsevne blandt midaldrende danskere i denne kohorte Metode og materiale overvejelser Stor individuel variation i fysisk funktionsevne blandt midaldrende danskere Sundhedsbrøken er relevant Individets ressourcer SUNDHED= Omgivelsernes krav 22

FREMTIDIG FORSKNING Follow-up i denne kohorte Studie af ændringer i funktionsevne Andre udfaldsmål Selv-rapporteret funktionsevne Inflammatoriske markører Sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet Studium af begrebet nedslidning Multifaktoriel model for muskuloskeletal aldring Arbejdsmedicin, socialmedicin og almen medicin Nedslidning = Ulighed i (muskuloskeletal) sundhed? 23

TAK TIL Arbejdsmiljøforskningsfonden og Beskæftigelsesministeriet for økonomisk støtte Vejledere Susanne Reventlow, Ole Steen Mortensen, Johan Hviid Andersen CAMB Arbejdsmedicinsk afdeling Køge Sygehus Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forskningsenheden for Almen Praksis og Afd. for Almen medicin, Københavns Universitet Afd. for Social Medicin, Københavns Universitet 24

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt om arbejde og funktionsevne. Anne Møller, læge, ph.d. Arbejdsmedicinsk afdeling, Køge Sygehus