Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser, får han eller hun løbende pleje og spredning af risikoen. Det er en opsparingsform, som i dag benyttes af 770.000 danskere. I denne analyse tegner vi et portræt af investorerne. Nogle af konklusionerne i analysen er: Kursværdien af den gennemsnitlige investors portefølje steg med 45.000 kroner i 2013. Den typiske investor ejer nu beviser for næsten 460.000 kroner. 92.000 danskere ejer fonde for over 1 mio. kroner, mens 135.000 ejer for mindre end 25.000 kroner. Investeringsforeningerne har flest investorer i Østjylland. Målt i forhold til indbyggertallet er investeringsbeviser mest udbredte nord for København Investeringsbeviser er mest populære hos danskere mellem 60 og 69 år og i aldersgruppen 90+ Her ejer flere end en ud af fire danskere mindst et investeringsbevis. Der er forskel på mænd og kvinders investeringsadfærd: Kvinderne foretrækker stadigvæk det sikre og køber især obligationsfonde. Mændene har mere appetit på aktierne. I NDHOLD Investeringsfonde er nummer 1 hos investorerne En nemmere måde at investere på Hver syvende dansker ejer investeringsbeviser Udlandet trækker i investorerne Mænd og kvinder investerer forskelligt De fleste investorer er 60-69 år De ældre ejer flest investeringsbeviser De fleste investorer bor i Østjylland Investorerne nord for København har sat de største beløb i investeringsbeviser 92.000 danskere har sparet mere end 1 mio. kroner op i investeringsbeviser Investorerne søgte over i fonde med bedre afkastmuligheder i 2013
december 04 april 06 august 07 december 08 april 10 august 11 december 12 2 Så store beløb har private placeret i investeringsfonde, aktier og obligationer. Mia. kroner. Investeringsfonde 353 Omfatter kun direkte ejerskab og kun papirer registreret i VP SECURITIES (VP). Direkte investeringer i eksempelvis udenlandske værdipapirer tæller således ikke med. Direkte investeringer 243 63 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Danske aktier Danske obligationer Kilde: VP SECURITIES (VP) Investeringsfonde er nummer 1 hos investorerne Som det fremgår af søjlerne ovenfor, har danskerne placeret større summer i investeringsfonde end i danske aktier og danske obligationer til sammen. Værdien af privates investeringsfonde steg i 2013 fra 330 til 353 mia. kroner. Det er det højeste niveau nogensinde og næsten en fordobling siden finanskrisen se kurven til højre. Til sammenligning ejede danskerne danske aktier for 243 mia. kroner og danske obligationer for 63 mia. kroner ultimo 2013. Dermed er investeringsbeviserne en klar nummer 1 hos de private investorer selvom værdien af de direkte aktieinvesteringer steg kraftigt i 2013, hvor danske aktier gav flotte afkast. Danskerne har mistet appetitten på direkte obligationsinvesteringer. Ultimo 2008 var investeringerne på 144 mia. kroner et tal der siden da er skrumpet til under det halve. 340.000 300.000 260.000 220.000 180.000 Kurven viser udviklingen i den samlede kursværdi af privates investeringsbeviser siden 2003. Mio. kroner. Kilde: VP.
3 En nemmere måde at investere på Investeringsbeviser giver alle investorer fordele i form af løbende pleje og risikospredning. For en investering på 10.000 eller 20.000 kroner i investeringsfonde bliver investor medejer af f.eks. en vifte af europæiske aktier eller globale obligationer uden at skulle bekymre sig om at passe og pleje investeringerne. Samtidig får investor risikospredning fra første krone. De fleste private investorer køber investeringsbeviser gennem landets banker. Her får de råd om investering, her kan de få afdækket deres investe- rings- og risikoprofil, og her kan de handle investeringsfondene. Investeringsbeviser kan fx også købes og sælges via netbanker på lige fod med andre værdipapirer. Private kan investere frie midler (penge, der ikke er bundet) pensionsopsparing (kapitalpension, ratepension, aldersopsparing eller selvpension) midler under virksomhedsordningen børneopsparinger direkte i investeringsbeviser. 770.000 danskere ejer investeringsbeviser direkte. Men investeringsformen har betydning for langt flere. De fleste danskere er indirekte investorer i investeringsforeningerne, fordi pensionskasser, livsforsikringsselskaber, ATP og LD investerer milliardbeløb gennem investeringsforeningerne. Disse investeringer, som primært stammer fra danskernes pensionsopsparing og kan være placeret i investeringsbeviser via f.eks. unit-link-ordninger, indgår ikke i denne analyse.
4 Hver syvende dansker ejer investeringsbeviser Ultimo 2013 ejede cirka 770.000 private investorer investeringsbeviser. Antallet af investorer svarer til, at cirka 14 pct. af danskerne ejer investeringsbeviser. Medlemstallet i Danmark toppede i cirka 875.000 i sommeren 2007 lige før finanskrisen ramte danskerne. Siden er antallet af investorer faldet. I 2013 blev der cirka 30.000 færre investorer. Til gengæld stiger det gennemsnitlige investeringsbeløb pr. investor. Ultimo 2010 ejede den gennemsnitlige investor investeringsbeviser for cirka 345.000 kroner. Tre år senere er tallet steget til næsten 460.000 kroner. Alene i 2013 steg den gennemsnitlige kursværdi af investorenes investeringsbeviser mere end 45.000 kroner. Sådan har værdien af den gennemsnitlige investors investeringsbeviser udviklet sig. Kroner. 480.000 460.000 440.000 420.000 400.000 380.000 360.000 340.000 320.000 Kilde: VP
5 Udlandet trækker i investorerne Investor får en bedre risikospredning i sine investeringer ved at kombinere danske og udenlandske papirer. Kun de færreste private investorer har en tilstrækkelig formue til at opnå en fornuftig spredning på udenlandske papirer, hvis de investerer på egen hånd. Derfor benytter mange danskere investeringsfondene som en nem genvej til udenlandske aktier og obligationer. En investering, der både indeholder danske og udenlandske papirer, er mindre risikobetonet end en portefølje med kun danske aktier og obligationer. Ultimo 2013 udgjorde investeringerne i udenlandske papirer mere end halvdelen af privates investeringer svarende til mere end 180 mia. kroner. Se lagkagen herunder. Sådan har investorerne fordelt deres opsparing investeringsfonde med Udenlandske aktier 31% - 111 mia. kroner Udenlandske obligationer 21% - 72 mia. kroner Danske aktier 4% - 14 mia. kroner Danske obligationer 32% - 114 mia. kroner Blandede 12% - 42 mia. kroner Kilde: VP.
6 Sådan har mænd og kvinder fordelt deres opsparing på fonde med Kvinder 60% 30% 11% Mænd 48% 39% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Obligationer Aktier Blandede (obligationer og aktier) Mænd og kvinder investerer forskelligt Kvinderne foretrækker det mest sikre, når de investerer. Mændene har mere appetit på afkastmulighederne i aktiefondene. Her får du et overblik over nogle af de største forskelle mellem mænd og kvinders investeringsvaner. Mænd investerer mere i investeringsfonde end kvinder. Den typiske mandlige investor ejer investeringsfonde for 514.000 kroner. Hos kvinderne er tallet 393.000 kroner. Gennemsnittet for alle investorer er 460.000 kroner. af blandede fonde, som mikser obligationer og aktier er næsten den samme. Forskellen i investeringsvaner betød, at mændene fik de højeste afkast i 2013, hvor især aktiefondene havde luft under vingerne. I de år, hvor obligationerne klarer sig bedst, får kvinderne det højeste afkast. Der er også forskel på mænd og kvinders porteføljer af investeringsbeviser. Mændene ejer aktiefonde for 83 mia. kroner det dobbelte af kvinderne. Kvinderne er mest forsigtige, når de investerer. Det fremgår af illustrationen ovenfor. Kvinderne har 60 % af formuen placeret i fonde med danske eller udenlandske obligationer. Aktiefonde udgør kun 30 %. Mændene har mere appetit på mulighederne i aktiefondene og har placeret 39 % af sparepengene her. Til gengæld er obligationsandelen kun 48 %. Andelen I aldersgruppen 40-49 år er mænds samlede investeringer i fonde på det dobbelte af kvindernes. Helt modsat er det i aldersgruppen 90+, hvor kvinderne ejer det suverænt største beløb. Flere mænd end kvinder ejer investeringsbeviser. Fordelingen er 54 % mænd og 46% kvinder blandt investorerne. Se lagkagen til højre. 356.835 kvinder 414.638 mænd 770.000 danskere investerer gennem investeringsfonde. Der er en overvægt af mandlige investorer. Kilde: VP.
7 Sådan er aldersfordelingen blandt investorerne 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-30 25 20 15 10 5 0 Antal investorer (venstre) % af befolkningen (højre) Kilde: VP og Danmarks Statistik. Flest investorer i aldersgruppen 60-69 år Der er forskelle i antallet af investorer i de enkelte aldersgrupper. Investeringsbeviser er stadig mest populære hos de 60 til 69-årige. Her ejer flere end 180.000 danskere investeringsbeviser. Det svarer til, at flere end hver fjerde dansker i alderen 60-69 år ejer et eller flere investeringsbeviser. Men investeringsbeviser er også for de yngre aldersklasser - dem under 20: Her har investeringsforeningerne flere end 60.000 investorer. og de ældre har også sat de største beløb i investeringsfonde De 770.000 investorer ejer i gennemsnit investeringsbeviser for lidt over 460.000 kroner. De ældre aldersgrupper, som har sparet op gennem et langt liv, har placeret de største summer i investeringsfonde. I aldersgruppen 90+ er den gennemsnitlige investering på over 700.000 kroner. I 2013 oplevede de 30-39-årige den største relative formuefremgang. I løbet af året steg værdien af deres fonde med næsten 15 %. Sådan er sammenhængen mellem investeringsbeløb og alder. Kilde: VP. Kroner. 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 -
8 Investeringsforeningerne har flest investorer i Østjylland Cirka hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. Men der er store forskelle fra landsdel til landsdel. Målt i antal investorer er investeringsbeviser mest populære i Østjylland. Her bor flere end 120.000 investorer. Det svarer til, at 15 % af østjyderne ejer investeringsbeviser. Målt i forhold til indbyggertallet er investeringsfonde dog mest udbredte nord for København. I whiskybæltet (postnumrene 2800 til 2999) ejer hver femte investeringsbeviser. Den laveste udbredelse finder man i hjertet af hovedstaden. I København og på Frederiksberg ejer kun ni procent af befolkningen investeringsfonde. Her bor investorerne 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000-21 18 15 12 9 6 3 0 Antal investorer i alt % af befolkningen (højre) Kilde: VP
9 Sådan er sammenhængen mellem bopæl og investeringsbeløb 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Kilde: VP Investorerne i whisky-bæltet har sat de største beløb i investeringsbeviser Investorerne nord for hovedstaden har placeret de største beløb i investeringsbeviser. Investorerne bosat i postnumrene 2800-2999 ejer i gennemsnit for lidt over 700.000 kroner. Det er 52 % pct. over landsgennemsnittet. I den anden ende ligger Fyn, hvor den gennemsnitlige investor ejer for lidt under 400.000 kroner. Investeringsbeviser er både til de små og store pengepunge Som søjlediagrammet herunder viser, ejer 266.175 danskere investeringsbeviser for mellem 100.000 og 500.000 kroner. Men næsten 92.000 danskere ejer beviser for mere end 1 mio. kroner - et tal, der er steget 40.000 siden 2009. Fire ud af ti investorer har investeret end 100.000 kroner. Investeringsbeviser benyttes af alle typer af investorer. e Sådan er sammenhængen mellem antallet af investorer og investeringsbeløb 300.000 200.000 100.000 134.549 85.452 98.303 266.175 94.628 91.893 Lodret: Antal investorer. Vandret: Den gennemsnitlige værdi af deres investeringsbeviser i 1.000 kroner. Kilde: VP. 0 <25000 25-50 50-100 100-500 500-1.000 >1.000
10 De fleste investorer fordeler opsparingen over flere typer af fonde og bruger investeringsbeviserne som brikker til at lave en individuel portefølje, der passer til deres risikoprofil. Investorerne søgte over mod fonde med bedre afkastmuligheder Investeringsbeviser er både til dem, der vil investere med livrem og seler og til dem, der har mod på en opsparing med bedre afkastmuligheder, men til gengæld med risiko for større udsving undervejs. obligationsfonde typisk ligger i kategorien lav. I løbet af 2013 steg andelen af fonde i mellem og høj risiko. Det skyldes, at mange aktiefonde gav høje afkast og derfor kom til at fylde mere i investorernes porteføljer. Nationalbanken regner på risikoen på husholdningernes investeringsfonde. Fondene er inddelt efter høj, mellem eller lav risiko. Aktiefonde ligger typisk i kategorien høj, mens danske Dernæst var der vækst i blandede fonde, hvor investor i et og samme investeringsbevis kan få en bred portefølje med aktier og obligationer fra Danmark og udlandet. Danskernes investeringsfonde fordelt på risiko 2013 - nov. 122 132 115 2012 - dec. 124 117 103 2011 - dec. 126 93 81 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Lav risiko Mellem risiko Høj risiko Kilde: Danmarks Nationalbank
11 InvesteringsForeningsRådet er interesseorganisation for investeringsforeningsbranchen. Vi arbejder for at skabe optimale vilkår, så branchen kan udbyde og forvalte investeringsfonde, der giver private og institutionelle investorer nem adgang til danske og udenlandske investeringer. Læs mere på www.ifr.dk. Analysen er udarbejdet af økonom Christian Kaasen (ck@ifr.dk) og kommunikationschef Torben Groth Hansen (tgh@ifr.dk). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til analysen. Analysen er baseret på tal og statistikker fra VP SECURITIES (VP), Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Alle tallene er ført frem til eller gjort op pr. 31.12.2013, medmindre der står andet.