Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres tydelig kildehenvisning, og den bliver anvendt til ikke kommercielle formål Forfatter: Thomas Harboe, Pædagogisk konsulent, cand.mag. & MEd. 1
INDHOLD 1. NÅR DER SKAL VÆLGES VEJLEDER... 3 2. KONSTRUKTIV VEJLEDNING RÅD TIL DEN STUDERENDE... 5 Den indledende fase... 6 Vejledningsforløbet efter det første møde... 7 Skal vejleder godkende (dele af) din opgave før aflevering?... 8 3. HVILKE TEKSTER ER BEDST AT FÅ VEJLEDERS FEEDBACK PÅ?... 9 4. SKRIVEGRUPPER... 11 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING... 12 2
1. Når der skal vælges vejleder Før du lægger dig fast på en vejleder, er det en god ide at bruge lidt tid på at afdække dine behov og forventninger til det kommende vejledningsforløb. Et godt sted at starte er at læse de retningslinier, der udstikkes i studieordningen og eventuelle studiehåndbøger. Du kan også få nyttige informationer ved at tale med dine medstuderende om deres erfaringer med vejledning og vejledere. Sidst men ikke mindst bør du reflektere over hvilke behov, erfaringer og forventninger, du selv har. Vi råder dig med andre ord til at bruge tid på at finde den rette vejleder til dit projekt, og at være kritisk i dit endelige valg. Oftest har du mulighed for at vælge mellem flere forskellige vejledere og dit valg kan indimellem være temmelig afgørende. Det er ikke nogen hemmelighed, at vejledning på universitetet ikke er en entydig størrelse. Der kan for det første være relativt stor personlig forskel på et fags vejledere. Nogle vejledere er gode til at inddrage arbejdsprocessen som en del af vejledningen. Andre vejledere holder sig til det faglige indhold, og lader den studerende selv styre processen. For det andet findes der divergerende opfattelser af, hvad der kendetegner et godt vejledningsforløb. Nedenfor oplistes nogle af de aspekter, som vi mener kendetegner god vejledning på universitetet: Den studerende er den drivende kraft i vejledningsprocessen. Den studerende sender tekstudkast og formulerer en dagsorden før alle vejledermøder. Vejlederen forholder sig til opgavens grundlag, herunder dens metodiske grundlag og fremgangsmåde, dens empiri og dens litteraturgrundlag, så tidligt som muligt, dvs. helst inden den studerende skriver megen kladde. Vejleder vurderer, om opgaven kan skrives indenfor de tidsmæssige og faglige rammer, der er udstukket i studieordningen. Vejlederen forholder sig tekstnært til noget opgavetekst i kladdeform. For kun ved at se, hvordan den studerende faktisk skriver og 3
udfører sine planer, kan vejleder for alvor se, hvilket behov for hjælp den studerende har. Vejleder skal på den anden side ikke læse hele opgaven før aflevering - det er ikke hensigtsmæssigt og der er ikke tid til det. Vejlederen forholder sig primært fremadrettet til det, der skal undersøges og skrives - ikke blot bagudrettet og kommenterende. Vejleder søger hele tiden at komme med konstruktive forslag til den videre proces. Vejledningsmødet er en professionel samtale, ikke en privat. Vejleder får penge for sin part i samtalen. Såvel vejleder som den studerende bør i princippet kunne skrive et beslutnings- eller temareferat af samtalen på samme vis, som man skriver mødereferater i øvrigt. Vejlederen er videnskabens, fagets og institutionens repræsentant i forhold til bedømmelse og i forhold til bl.a. etiske spørgsmål i forbindelse med studerendes brug af empiri. Vejledningen er ikke kun en relation mellem den studerende og vejleder, men involverer hele uddannelsesinstitutionen. Instituttet spiller en synlig rolle i ethvert vejledningsforløb med kvalitetssikring, evaluering og forskellige typer af pædagogisk support til både den studerende og vejleder. Studerende kan for eksempel altid hente hjælp hos en vejledningskoordinator eller tilsvarende i tilfælde af problemer med vejleder. Vejledere og studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan også kontakte Pædagogisk Center for sparring og pædagogisk inspiration. Ovenstående er vores bud på den gode vejledning, men der er som sagt divergerende meninger om, hvordan det konkret skal udmøntes, og der kan som følge heraf være markante forskelle mellem vejledertyper og mellem de vejledningsforløb, der praktiseres på institutterne. Det er der i sig selv ikke noget galt i, især fordi de studerendes behov er lige så forskellige. Nogle studerende har behov for en vejleder, der kommer med en masse 4
gode ideer, også selvom en del af ideerne skal forkastes bagefter. Andre har mere behov for struktur og afgrænsning og ønsker ikke for mange løse input fra vejleder. Husk i denne forbindelse, at den rette vejleder for dig ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om. Det er mindst lige så vigtigt, at du forstår, hvad vejleder siger, og at kemien mellem jer passer. 2. Konstruktiv vejledning råd til den studerende Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og din vejleder. Det er dig, der skriver projektet, og som derfor står i centrum. Det er din erkendelsesproces og dit faglige niveau/interesse, der er udgangspunktet for vejledningen. Vejlederen er den erfarne rådgiver, som har arbejdet med lignende problemstillinger før. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og kan vise dig, hvordan du kan bygge dit projekt op. Du skal være den dynamiske kraft i samspillet med din vejleder. Det er dig og ikke din vejleder, der skal komme med udspil. Omvendt er det også klart, at du kan stille krav til din vejleder. Hvis du følger nedenstående råd og generelt gør, hvad du kan, for at få noget konstruktivt ud af din vejleder, kan du med rimelighed stille krav til ham/hende. Vejlederen bør som minimum være velforberedt til møderne, hvilket vil sige have læst dit oplæg og have forberedt en konstruktiv respons. Vejlederen bør desuden formulere sig klart og præcist, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid bede om forklaringer eller uddybninger. Diskussioner og kritisk argumentation bør i det hele taget fylde det meste af vejledningsmødet. Vejledning er ikke enetale, og hverken vejleder eller studerende bør holde sig tilbage for at bede den anden om yderligere uddybninger af en påstand eller vurdering. Kun gennem en gensidigt udfordrende dialog kan argumentationen i opgaven blive skærpet. 5
Den indledende fase Det er i løbet af de første vejledermøder, at du skal sætte dit projekt på skinner, og vejlederens vigtigste funktion er derfor i begyndelsen af dit projektarbejde. Her er det især problemformulering og afgrænsning af projektet, det er vigtig at diskutere med vejlederen. Vi råder dig med andre ord til at kontakte vejleder tidligt i skriveprocessen; så snart du ved, hvem du skal kontakte. Der er ingen, der forventer gennemtænkt tekst ved første vejledningsmøde, dog kan det være en god ide, at du inden det første møde skriftligt formulerer dine forventninger og behov og sender det til vejlederen sammen med dit første bud på en problemformulering eller et emne. Med skriftlige oplæg af denne type har du større chance for at få en klar melding fra din vejleder om dennes forventninger til forløbet. Ved det første møde bør du og din vejleder bruge tid på at diskutere, hvilke forventninger I har til hinanden: Hvor har du især brug for vejledning? Hvilken arbejdsindsats forventer I af hinanden? Hvornår er det realistisk at aflevere det færdige projekt til bedømmelse? Hvad er dit ambitionsniveau? Har du behov for en all-round vejledning (tekst, proces og fagligt)? Eller skal vejledningen koncentrere sig om det faglige indhold? Hvornår kan I mødes, og hvor mange møder kan du regne med at holde med vejleder? Hvor mange sider kan du sende før hvert vejledermøde? Er vejleder indstillet på at blive kontaktet mellem to møder, eventuelt via e-mail eller telefon? Hvad mener du selv om vejledning på mails? Det første møde bør således ende med en realistisk kontrakt for det videre samarbejde. Desuden er det en god ide at langtidsplanlægge de næste to-tre vejledermøder, som herefter kan fungere som milepæle i dit projektarbejde. Som minimum bør du ved det første vejledermøde sikre dig, at: din vejleder mener, at din ide om en problemformulering lyder fornuftigt 6
din vejleder mener, at det er realistisk at skrive et acceptabelt projekt indenfor de rammer, I bliver enige om din vejleder er indstillet på løbende at give dig konstruktiv respons Vejledningsforløbet efter det første møde Det kan ikke anbefales, at du forsøger at få vejlederen til at læse alle projektets afsnit grundigt igennem. Hvis vejlederen skal læse større tekstmængder igennem til hvert vejledningsmøde, bliver der kun tid til få møder. Brug i stedet vejlederen til at diskutere opgavens problemformulering, metode og struktur samt de analytisk tunge afsnit. Sørg altid for at være godt forberedt til et vejledermøde. Det vil først og fremmest sige, at du skal sende vejlederen dine tekstudkast i god tid før mødet og altid vedlægge et følgebrev, hvor du præciserer, hvad du vil diskutere til mødet og hvorfor. Det gør det muligt for vejlederen at læse oplægget med det rigtige fokus og derved kunne give bedre respons. Ved selve mødet kan du starte med at give din egen vurdering af de udkast, du lægger frem for din vejleder. Hvad er du tilfreds med, og hvad finder du selv problematisk? Herefter kan vejleder give sin respons på dit materiale. Det er vigtigt, at vejleders respons er både konkret og konstruktiv. Få eventuelt vejleder til at pege ned i teksten på det han/hun kommenterer: Er det, du har skrevet, relevant? Giver teksten mening i forhold til problemformuleringen? Hvordan forstår vejleder det, du har skrevet? Er du enig? Hvilke forslag har vejleder til ændringer? Bed altid din vejleder sige noget om, hvad der er godt i dit stof, så du ved, hvad du skal bevare og bygge videre på. Ganske vist er det ikke din vejleders opgave at sikre dig en høj karakter, men din vejleder bør give dig klare retningslinier for, hvad han/hun lægger særlig vægt på i vurderingen af dit projekt. Få eventuelt et par eksemplariske projekter til gennemsyn. 7
Tag noter ved vejledermødet. Der bliver som regel diskuteret en hel masse, og nogle af vejlederens kommentarer kan være svære at forstå under selve mødet. Hvis det er i orden for vejlederen, kan du eventuelt optage mødet på bånd. Sidst men ikke mindst er det en god ide at give vejleder løbende evalueringer af vejledningen. Start gerne hvert vejledningsmøde med at melde tilbage på den respons du fik ved det forrige møde: Hvilken respons har du kunnet bruge, og hvilken respons viste sig at være mindre brugbar? Skal vejleder godkende (dele af) din opgave før aflevering? Mange studerende søger (bevidst eller ubevidst) efter vejleders blåstempling af opgaven før aflevering. De fleste vejledere oplever på den anden side ikke at godkendelse er en central del af deres vejledning. Der er her tale om en klassisk konflikt, hvor der ikke er en entydig løsning. På den ene side er det klart, at vejlederens rådgivning ikke kun er uforpligtende brainstorm, men også rummer et element af godkendelse. En vejleder er til en vis grad forpligtet af sin egen vejledning og bør fx ikke efterfølgende i bedømmelsen kritisere de allermest centrale valg af teori, empiri og metode i de tilfælde, hvor disse valg er foretaget i samspil med vejleder. Vejlederen er dog naturligvis kun forpligtet i tilfælde af, at den studerende tager vejleders rådgivning ad notam. På den anden side er det lige så klart, at den studerende altid skal tage godkendelser eller andre konkrete vurderinger (karakterniveau, ros eller negativt kritik) med forbehold. For det første skal der tages hensyn til den eksterne censur på opgaven, der formelt set har større indflydelse på den endelige bedømmelse end vejleder. For det andet sker det tit, at de dele af opgaven, der isoleret set virkede fornuftige, er problematiske, når de læses i opgavens helhed. Du bør med andre ord undgå kritikløst at søge vejleders godkendelser, og som følge bør du altid stille uddybende spørgsmål til vejleder. Vejleder kan ikke nøjes med kommentarer som fx det ser fint ud eller det er ok. 8
3. Hvilke tekster er bedst at få vejleders feedback på? 1. Gode vejledningstekster er ikke færdige, men undervejs. Ingen forventer, at du afleverer færdig tekst til vejledning, tværtimod er det ofte spild af din og vejleders tid, hvis vejleder ikke bliver inddraget på et tidligere tidspunkt i skriveprocessen. Vær derfor parat til at aflevere tekst, der befinder sig på et kladdeniveau. 2. Gode vejledningstekster vil forbedres. Kvaliteten i vejledningen afhænger i høj grad af din holdning til det tekstoplæg, som du sender til vejlederen. Bag den gode vejledningstekst ligger dit behov for, ønske om og vilje til at ville ændre, revidere og skrive teksten om. Man kan sige, at gode vejledningstekster vil diskuteres. Hvis du omvendt (bevidst eller ubevidst) ikke vil lytte til konstruktiv respons på den fremsendte tekst, bliver kvaliteten i vejledningsmødet tilsvarende begrænset. 3. Gode vejledningstekster er vidensbrugende Gode tekster til vejledning er vidensbrugende tekster, dvs. analyser og fortolkninger, hvor fagets viden, teorier, begreber, metoder bruges på stof/empiri. Her kan vejleder bedst få indtryk af, hvordan og hvorfor du skriver din tekst, som du gør. Rene referater eller simple matematiske beregninger er derimod sjældent gode oplæg til vejledningsmødet. Her begrænses vejledningen til en slags kvalitetskontrol af referatets eller beregningens rigtighed. 4. Gode vejledningstekster er eksemplariske En god tekst til vejledning er en, hvor responsen på denne kan overføres på andre tekstdele. Hvis der fx indgår et antal ensartede analyser i en opgave, er der principielt ingen grund til at vejlederen læser og giver feedback på alle analyserne. 5. Problemformuleringen er en god vejledningstekst. Problemformuleringen er styrende for hele opgaven både mht. produktet og skriveprocessen. Problemformuleringen bør tages op meget tidligt i 9
vejledningen og løbende trækkes frem senere for at kontrollere om skrivningen er på rette vej eller om den skal justeres. 6. Strukturbeskrivelser er god vejledningstekst. Så snart det er muligt, er tekststykker, der viser hele opgavens eller kapitlers og afsnits sammenhæng og struktur, egnede til vejledning, fx indholdsfortegnelse, disposition, oversigter eller prioriteringer. Et andet overbliksgivende tekststykke er et udkast til opgavens konklusion, der giver mulighed for at kunne vurdere opgavens fokus, som den ser ud her og nu. 7. Opgavens litteraturgrundlag er en god vejledningstekst. Tidligt i processen bør vejleder forholde sig eksplicit til dine litteratur- og kildevalg. Her kan din vejleders hjælp være at: supplere og kvalificere dine udspil til litteratur, herunder at holde dit litteraturvalg op mod opgavens problemformulering om muligt at vejlede mht. søgeord og databaser drøfte metodiske aspekter ved kildestudier, fx hvordan dit eget udgangspunkt kan spille en rolle i forhold til den udvalgte litteratur. Gode vejledningstekster ledsages altid af et følgebrev Når du sender dit tekstoplæg til vejleder, bør det altid være ledsaget af et følgebrev, og her er det ikke tilstrækkeligt at skrive jeg glæder mig til at høre din mening om teksten eller jeg er interesseret i alt hvad du finder relevant at kommentere. Du bør afsætte tid til at skrive et velgennemtænkt følgebrev på minimum en halv side om: Hvad er det, jeg har sendt? Hvor hører det til i opgaven (evt. vedhæftet seneste version af indholdsfortegnelsen)? Hvad er tekststykkets funktion og status og grad af færdiggørelse? Hvad skal vejleder især kommentere? Hvilke spørgsmål trænger sig mest på? Hvordan går det i skriveprocessen, nu og i den nærmeste fremtid? 10
4. Skrivegrupper Skrivegrupperne er et vigtigt supplement til den faglige vejledning, og hvis det lykkes at integrere skrivegrupperne som en naturlig del af din opgaveskrivning, er det til fordel for både dig og for vejleder. Få modspil fra andre end din vejleder i din skriveproces Få respons på uklarheder i din tekst, som du måske ikke selv er opmærksom på, fordi du er for indforstået med stoffet Få ideer til, hvordan din egen tekst kan blive bedre ved at læse andres udkast Få anbefalinger til, hvordan du kan gå videre med problemstillinger, som volder dig kvaler, og bliv holdt fast på dit fokus Udveksl erfaringer med andre studerende, der befinder sig i samme situation Øg din sproglige iagttagelsesevne Bliv holdt til ilden Skriver du speciale ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - og kunne du tænke dig at deltage i en skrivegruppe, så kontakt Pædagogisk Centrer. Vi opretter løbende skrivegrupper og tilbyder et struktureret indkøringsforløb for nye grupper. Læs mere om skrivegrupper i pjecen: Skrivegrupper gode råd og erfaringer 11
Forslag til videre læsning Om vejledning Harboe, Thomas: Forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse. Københavns Universitet 2000 Harboe, Thomas: Akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. Danmarks Pædagogiske Universitet/Københavns Universitet 2005 Rienecker, Lotte, Stray Jørgensen, Peter og Harboe, Thomas: Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur 2005 Skriveproces m.m. Gundelach, Peter: Rapportskrivning. Vejledning og praktiske råd. Gyldendal, København 1985. Harboe, Thomas og Jakob Ravn: Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik. 3. udgave. Nyt Teknisk Forlag, København 2003. Rienecker, Lotte: Scribo - en problemformuleringsguide. Samfundslitteratur 2005 (interaktivt problemformuleringsguide). Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har købt licens til dette program og kan downloades (gratis) af alle studerende og ansatte ved fakultetet via platformen Punkt.KU Rienecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. Samfundslitteratur 2005 Stray Jørgensen, Peter og Lotte Rienecker: Specielt om specialer. Samfundslitteratur 1999 Andre pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Studieteknik for studiestartere. Københavns Universitet 2005 Skrivegrupper gode råd og erfaringer. Københavns Universitet 2005 12