Indhold Introduktion til Alle Tiders Reformationstid................. side 4 Principper for undervisning i Alle Tiders Reformationstid........... 4 Undervisningsdifferentiering.................................. 5 Mål for arbejdet med Alle Tiders Reformationstid................. 5 Metode.................................................. 6 Fag og aktiviteter........................................... 6 Undervisningsforslag....................................... 7 Oplæg til arbejdet.......................................... 8 Tekst for tekst-vejledning.................................... 9 Læsekursus........................................... 15 Forslag til projektorienteret undervisning................... 15 Reformationsaften..................................... 16 Artikler om opdagelsesrejsende........................... 18 Storylineprojekt....................................... 19 Salmer sange........................................ 20 Afslutning på emnet.................................... 20 Mediefortegnelse........................................... 21 Kopiark.................................................. 25 Samtalebillede.........................kopiark nr. 1 Indholdsspørgsmål til fagtekst..................... 2-09 Opgaver til historierne........................... 10-22 Arbejd med ord og sætning....................... 23-27 Arbejd med ord................................ 28-30 Skriv løs...................................... 31-38 Læsekursus.................................... 39 Projektarbejde................................. 40-44 Opdagelsesrejser............................... 45-58 Salme........................................ 59-60 Sang......................................... 61-64 3
Introduktion til Alle Tiders Reformationstid I 2006 blev Columbus og Reformationen udpeget som kanonpunkter i historie under undervisningsministeriet. Både Columbus og Reformationen repræsenterer væsentlige brud og forandringer i menneskenes liv omkring år 1500. Det er derfor relevant at beskæftige sig med denne periode af historien. Alle Tiders Reformationstid er historielæsning, hvor fagene dansk, historie og kristendomskundskab integreres i et tværfagligt forløb, og hvor også fagene billedkunst og natur/teknik inddrages, hvor det er muligt. Alle Tiders Reformationstid er en bog i en serie af historiske tidsforløb. Alle Tiders Reformationstid bygger på de samme ideer, tanker og principper som dansksystemet Alle Tiders Dansk. Det syn, der ligger til grund for Alle Tiders Reformationstid er et helhedssyn på børnene, hvor respekten for det enkelte menneske er det centrale, og hvor der tages udgangspunkt i barnets styrkeområder. Det er vigtigt, at alle børn får et positivt selvværd og lærer at tage medansvar for deres skolegang. Det er ligeledes vigtigt, at alle børnene udvikler deres fantasi, og at de bevarer deres medfødte nysgerrighed ved at erfare sig til viden. Børnene skal have en baggrundsviden om vores lands historie og vores kultur og dermed hjælpes til at få livsværdier og identitet. Alle Tiders Reformationstid består af en elevbog og en lærervejledning med kopiark. Elevbogen er delt op i historiske afsnit. Ind imellem faktateksterne findes fiktive tekster, som dels belyser levevilkår i Reformationstiden, dels belyser historiske begivenheder og tro i Reformationstiden. Desuden øger fiktionsteksterne læsefærdigheden, udvikler børnenes fantasi, giver dem oplevelser og uddyber deres historiske viden. Lærervejledningen indeholder principper for undervisningen, forslag til arbejdet med teksterne samt kopiark. Kopiarkene indeholder blandt andet indholdsspørgsmål til de faglige tekster samt danskfaglige opgaver. Desuden er der oplæg til procesorienteret skriveundervisning og undersøgelser inden for fagene dansk, historie, kristendomskundskab, natur/teknik samt oplæg til kreativ udfoldelse. Principper for undervisning i Alle Tiders Reformationstid Der ligger fire hovedprincipper til grund for arbejdet med Alle Tiders Reformationstid. Undervisningsdifferentiering indgår i dem alle og er et overordnet princip. 1. Barnet sættes i centrum inden for fællesskabet Barnet betragtes ud fra et helhedssyn, hvor følelser, det sociale liv, fantasi, bevægelse 4
og intellekt er lige væsentlige, og hvor der tages udgangspunkt i barnets styrkeområder, så selvværdet styrkes. 2. Barnet skal være aktivt Barnet skal gøre sine egne erfaringer, være selvvirksomt og undersøgende, og der skal appelleres til barnets nysgerrighed. 3. Barnet skal lære ansvarlighed Barnet skal lære at samarbejde samt lære at være medansvarlig for egen læring. 4. Sammenhængende undervisning Barnet skal øves i at kunne se en sammenhæng i undervisningen. Dette gøres ved bl.a. at integrere flere fag i et emne. Undervisningsdifferentiering Det enkelte barns aktiviteter og mål skal hænge sammen med klassens fælles aktiviteter og mål. Barnet skal lære, at hver enkelt persons bidrag er godt nok og nødvendigt for klassens læring og trivsel herved styrkes selvværdet, og børnene bliver aktive. Læreren skal tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder og arbejde herfra. Læreren stiller åbne spørgsmål og opgaver, både mundtlige og skriftlige opgaver, som kan løses på forskellige måder af børnene. Vi ved, at børn opfatter, tænker og forestiller sig tingene på forskellig måde, og derfor bliver svarene også forskellige. Nogle børn tager udgangspunkt for deres svar i et hjørne af opgaven, andre i et andet, og begge svar kan være lige gode. Klassesamtalen er meget vigtig, børnene får fælles viden og fælles oplevelser samtidig med, at de lærer at reflektere over indholdet i samtalen og får herved selv nye ideer til emnet. I klassesamtalen høres alle børn, og alle børns svar accepteres, blot det indgår i emnet. På denne måde bliver specialundervisningen integreret i den daglige undervisning. Mål for arbejdet med Alle Tiders Reformationstid 1. Børnene skal bibringes en historisk viden samt oplevelser, der kan være med til at give dem en baggrund for deres eget liv. Børnene skal blive engageret i at lære noget, det skal være sjovt. Børnene skal lære at bruge deres kreative evner, og de skal kunne tænke kreativt. 2. De danskfaglige områder udbygges og udvikles ved: læsning af fagtekster og fiktive tekster, genfortælling af fiktive fortællinger, små foredrag, procesorienteret skriveundervisning, herunder fabulering og udarbejdelse af tegneserier, sprogiagttagelse, gennemgang af ordklasser. 3. Fagene billedkunst og natur/teknik integreres, hvor det er muligt. Europas og Amerikas geografi inddrages, hvor det er naturligt. 5
4. Børnenes selvstændighed og medansvar for egen læring udvikles. 5. Børnene skal lære at arbejde undersøgende og projektorienteret samt lære at tænke selv. 6. Specialundervisning integreres i den daglige undervisning, således at specialundervisningsbarnet får sin specialundervisning inden for emnet og med tekster, ord og begreber, der hører til klassens arbejde. Når der arbejdes tværfagligt med et emne, er det meget vigtigt også at have de enkelte fags mål for øje. Metode De historiske fagtekster og de fiktive tekster benyttes til faglig læsning og til litteraturlæsning. Herved får børnene stor faglig viden inden for fagene historie, kristendom og dansk. Der laves læseundervisning på begge slags tekster, således at børnene lærer at fordybe sig i en fagtekst og får viden fra denne samtidig med, at de også læser en fiktiv tekst om samme periode. I de fiktive tekster henter børnene også viden og oplevelser. Desuden er der oplæg til skriftlig og mundtlig fremstilling samt grammatik. Undervisningen foregår: 1. Fælles som klasseundervisning: ved oplevelser, fx fortælling, oplæsning, film, museumsbesøg, gennemgang og læsning af faglige og fiktive tekster med vægt på samtalen, ved oplæg til procesorienteret skrivning ud fra billeder og fabulering, ved små elevforedrag. 2. Som gruppearbejde: ved storyline, se s. 19, ved planlægning af forældreaften, ved projektorienteret undervisning. 3. Individuelt: åbne dansk- og historiefaglige opgaver, læsning af bøger af forskellig sværhedsgrad, individuel selvvalgt opgave om et delemne. 4. Ved løbende evaluering. Fag og aktiviteter Dansk Læsning af fiktive tekster med bl.a. personbeskrivelse. Læsning af fagtekst med indholdsspørgsmål/faglig læsning. Grammatik. Oplæg til procesorienteret skriveundervisning. Samtale, genfortælling og foredrag. Individuel skriftlig opgave om et delemne fra Reformationstiden. 6
Historie Gennemgang af opdagelses- og handelsrejsendes udvidelse af den kendte verden. Gennemgang af kulturmøder mellem europæere og den nye verdens indbyggere. Gennemgang af Reformationstiden historisk set. Film. Museumsbesøg. Samtale og foredrag. Individuel skriftlig opgave om et delemne fra Reformationstiden. Undervisningsforslag Alle Tiders Reformationstid er et dynamisk og fleksibelt materiale, der kan bruges på forskellig måde. Materialet kan bruges som ren klasseundervisning, som individuel undervisning, men også som projektorienteret undervisning, hvor børnene gruppevis vælger sig ind på et historisk delemne og fremlægger dette for klassekammeraterne. Materialet kan også benyttes til et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i storyline-metoden, se side 19. Vi anbefaler, at læreren benytter flere forskellige arbejdsmåder for at belyse Reformationstiden bedst muligt. Begynd med at give børnene en fælles baggrund, og ud fra denne viden arbejdes der mere i dybden med et eller flere emner, fx med fremstilling af en havn, dragter, huse, skibe, opdagelsesrejser, afladshandel. Børnene får herigennem et indtryk af menneskenes levevilkår. I begyndelsen af forløbet er det vigtigt, at klassen benytter sig meget af dialog. Børnene skal drøfte Reformationstidens Kristendomskundskab Kort beskrivelse af den katolske kirke/tro. Gennemgang af Martin Luthers liv og Reformationstiden i Tyskland. Gennemgang af Reformationstiden i Danmark. Natur/teknik Lidt om Europas og Verdens geografi. Billedkunst Tegning og maling. Tolkning af maleri. problematik, dels for at udvikle deres tænkning og reflekteren, dels for at give dem en fornemmelse af tidsforløb og levevilkår, herunder Reformationenes betydning i samfundet. Børnene skal få en fornemmelse af, at levevilkårene i Reformationstiden er meget forskellige fra nutidens menneskers vilkår. Gennem samtalen udvikles desuden mundtligheden hos børnene. Børn har en meget diffus forståelse af begrebet tid og har svært ved at sætte sig ind i levevilkår for ca. 600 år siden. Dette kræver megen samtale og fortælling. Ved gennemgang af Reformationstiden nævnes stednavne i Danmark og i andre lande i både Europa, Amerika, Afrika og Asien. Vi anbefaler derfor, at man inddrager geografi i historieundervisningen, ser på kort og finder stednavne, hvor det er naturligt. Man kan fx lade børnene få geografiske kort, hvor de selv skal indtegne navne. Man kan med stor succes arbejde med Europas og hele den nye verdens geogra- 7
fi i forbindelse med arbejdet med Reformationstiden og således inddrage natur/tekniktimerne. Herved får børnene en større helhed i undervisningen. I elevbogen har vi lagt vægt på at vise billeder af genstande, bygninger og samtidige og senere fremstillinger af personer og begivenheder. Flere af billederne er også valgt for at anskueliggøre liv, tro og tanker i Reformationstiden. Fortælling Vi anbefaler, at læreren ved gennemgangen af fagteksterne fortæller for børnene og herved udvider deres faktuelle viden om Reformationstiden. Ved at høre lærerens fortælling levendegøres Danmarkshistorien for børnene, de får nogle oplevelser, og de danner indre billeder. Når børnene herefter læser teksterne i bogen, vil de lettere kunne identificere sig med Reformationstidens mennesker. Luthers liv kan dramatiseres. Børnene skriver selv replikkerne, hvilket er en god danskfaglig opgave. Vi anbefaler også, at læreren læser højt for børnene, når det passer ind i emnet, bl.a. vil Heksefeber af Leif Esper Andersen være velegnet. Formål med kopiarkene Denne vejledning indeholder mange forskellige kopiark til emnet Reformationstiden. Formålet med mange af opgaverne er at få børnene til selv at gå på opdagelse. Børnene skal lære at tænke selv og derved få en god oplevelse og et større selvværd. De fleste af opgaverne er åbne differentierede opgaver forstået på den måde, at de kan løses på forskellig måde alt efter det enkelte barns evner og standpunkt. Dette gælder bl.a. opgaverne skriv løs, hvor formålet også er at give børnene skrivelyst. Det er også målet, at børnene i arbejdet med Alle Tiders Reformationstid skal lære nogle helt konkrete ting som at slå op i en ordbog, bruge stikordsregisteret og blive bedre til at stave. Samtidig skal børnene lære at forholde sig til medmenneskelige problematikker som at kunne sætte sig ind i andres tankegang. Ligeledes er målet, at børnene skal blive glade for at læse, få nogle gode oplevelser og lære at kunne huske og genfortælle og derved få øvelse i at bruge deres sprog bedst muligt. Det er ikke vores hensigt, at en klasse skal kunne nå alle opgaverne. Læreren kan vælge ud og bruge de opgaver, der passer bedst til den enkelte klasse og det enkelte barn. Oplæg til arbejdet Arbejdet med Reformationstiden kan med fordel sættes igang ved, at to lærere opfører følgende: To lærere mimer, at de køber afladsbreve. Lærerne er evt. klædt ud som 1500-tals mennesker. De snakker om, hvad de foretager sig. Lærerne vender sig til sidst mod børnene i klassen og siger: Luk øjnene, så kommer I med tilbage til Reformationstiden. 8
Kopiark nr. 9 Indholdsspørgsmål til fagtekst Christian III Beskriv det land, Christian III overtog efter borgerkrigen, Danmark efter Reformationen 1. Nævn, hvad der skete med kirken, efter Reformationen var indført. Undervisning 2. Fortæl, hvilke nye skoler der blev oprettet efter 1536. Sygdom, de fattige og kriminelle 3. I Danmark blev der efter 1536 stor forskel på de fattige og de rige. Nævn, hvem der hørte med til de rige, og hvem der hørte med til de fattige. 4. I den katolske tid, havde munke og nonner hjulpet de syge. Fortæl, hvem der efter Reformationen skulle sørge for de syge, og fortæl, hvordan de syge og fattige havde det. Nye tider banker på 1. Nævn nogle af de forandringer, der skete i Danmark i løbet af Reformationstiden. 2. Nævn nogle vigtige ting, der var sket i Europa og verden. Alinea
Kopiark nr. 24 Arbejd med ord og sætning Forholdsordsled Forholdsord er små ord, der forbinder andre ord, fx på og over. Forholdsord + navneord kalder vi for forholdsordsled. 1. Find forholdsordsleddene, og sæt streg under: Krydderierne fra Indien blev meget dyre. Men hvad var det for folk, der boede øst for Middelhavet på handelsruten mellem Indien og Europa? Araberne boede på Den arabiske Halvø. Inde i landet levede stammer, der vandrede fra sted til sted. Ude ved kysten boede folk på det samme sted året rundt. Disse købmænd rejste med varer fra den ene del af landet til den anden. Vi har lært meget gennem araberne, bl.a. vores talsystem. 2. Skriv de forholdsord, du fandt. Alinea
Kopiark nr. 31 Skriv løs Fortæl en historie Du er opdagelsesrejsende og på tur med et af skibene. Fortæl, hvad du oplever på turen. Din tur kan fx være en tur syd om Afrika eller en tur mod Indien. Husk overskrift punktum stort bogstav. Se evt. billedet i elevbogen side 20. Alinea
Kopiark nr. 49 Opdagelsesrejser Christoffer Columbus (1451-1506) Columbus tidlige år Christoffer Columbus blev født i Genua i Italien i 1451. Hans far var en fattig uldvæver. Vi ved ikke så meget om Columbus barndom og tidlige ungdom, men vi ved, at han, fra han var helt ung, havde været meget optaget af at læse om Marco Polos opdagelsesrejse omkring år 1270 til Kina, Japan og Indien, hvor Marco Polo fortæller om bomuldsmarker, silke og herlige krydderier. I 1476 rejste Columbus til Portugals hovedstad Lissabon, hvor hans bror boede. Columbus blev korttegner og rejste på længere ture til bl.a. England og Island. I 1479 blev Columbus gift og flyttede til øen Porto Santo ved Madeira, der var en portugisisk koloni. Herfra rejste han flere gange ned langs Afrikas vestkyst. Columbus store ide Columbus blev som mange andre på denne tid meget interesseret i at finde en søvej til det rige Østen, så man kunne undgå at rejse gennem Tyrkiet. Columbus studerede ivrigt nogle geografiske bøger, som han havde arvet efter sin svigerfar, og han blev meget optaget af, hvordan verden egentlig så ud. Columbus vidste godt, at videnskabsmændene sagde, at jorden var rund. Og han var enig, skønt paven og mange almindelige mennesker ikke ville acceptere dette. Den italienske videnskabsmand Toscanelli havde tegnet et kort, der viste, at jorden var rund. Dette kort så Columbus, og han fik nu den ide, at han ville sejle mod vest for at nå Indien og ikke syd om Afrika, som de fleste gjorde. Toscanellis kort viste nemlig også, at vejen til Indien var meget kortere, når man sejlede mod vest. Columbus gik nu igang med at finde skibe og mandskab og en konge, der ville betale. Det blev meget svært. Det var lidt af et vovestykke og meget modigt at ville sejle så langt ud på Atlanten. Alinea