Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i august 2005. Der er tale om timerammer, der skal udfyldes i et samarbejde mellem fagene. Studieområdet på hhx og htx er særligt centralt i forhold til at opfylde reformens intensioner om at styrke gymnasiernes studieforberedende funktion. De tre forskellige flerfaglige forløb er blevet belyst i flere evalueringer af gymnasiereformen og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt det første gennemløb på syv gymnasier i 2005-2008. Regelsættet for forløbene er efterfølgende blevet justeret, og der er nu behov for en selvstændig evaluering af dem, som de er givet og fungerer i dag. Dato 04.12.2014 Ref. kst 1/7 EVA gennemførte en evaluering af AT for Undervisningsministeriet (UVM), som blev offentliggjort i 2014. UVM har i forlængelse heraf bedt EVA om at gennemføre en evaluering af studieområdet på hhx og studieområdet på htx i kalenderåret 2015. Denne projektbeskrivelse gør rede for, hvordan EVA vil gennemføre evalueringen af studieområdet på hhx. Den beskriver evalueringens baggrund, formål og evalueringsdesign. Om studieområdet på hhx Studieområdet på hhx er et forløb, der løber over alle tre år på uddannelsen. Det er beskrevet som et samarbejde inden for og på tværs af hhx-uddannelsens faglige hovedområder, humaniora og samfundsvidenskab, herunder særligt økonomiske fagområder. Det gældende regelsæt for studieområdet beskrives i hhx-bekendtgørelsen fra 2013 (BEK nr. 777 af 26/06/2013). Desuden beskrives studieområdet i UVM s vejledning fra 2010. Studieområdet på hhx består af tre dele og omfatter i alt minimum 270 timer. Første del omfatter en uddannelsestid på minimum 150 timer, som er fordelt på tre flerfaglige forløb: kultur og sprogområdet, det samfundsøkonomiske/samfundsfaglige område og det erhvervsøkonomiske område, hvor matematik indgår i et af de to sidste. Studieområdet del 2 og del 3 omfatter hver en uddannelsestid på minimum 60 timer. I del 2, erhvervscase, indgår fagene afsætning og virksomhedsøkonomi med ca. lige store andele og eleverne arbejder med en konkret virksomhedscase. Del 3, det internationale område, består af et samarbejde mellem dansk, samtidshistorie, international økonomi og fremmedsprog. Det er således karakteristisk for studieområdet på hhx, at det er opdelt i en række områder, hvor læreplanen på forhånd definerer, hvilke fag der skal indgå i de enkelte områder. Det skal des- Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 E eva@eva.dk F 35 55 10 11 H www.eva.dk
uden bemærkes, at erhvervscasen allerede indgik i hhx-uddannelsen inden reformen, hvor den blev inkorporeret i studieområdet. Studieområdet indeholder to prøver, én efter anden og én efter tredje del. Eleverne skal minimum op i den ene prøve. Prøven efter anden del (erhvervscase) består i, at eleverne i grupper har to dage til at udarbejde en synopsis på baggrund af en centralt stillet case-opgave. Eleverne eksamineres individuelt eller gruppevis ved en mundtlig eksamination med udgangspunkt i synopsen. Eleverne bedømmes individuelt på baggrund af den mundtlige eksamination. Ved eksaminationen deltager en lærer og en censor som tilsammen repræsenterer kompetencer i såvel afsætning som virksomhedsøkonomi. Prøven efter del 3 (Det internationale område) foregår også som en mundtlig eksamination på baggrund af en synopsis. Ved denne prøve skriver eleverne synopsen individuelt på baggrund af en problemformulering, de har udarbejdet forud for synopsen. Alle elever udarbejder en synopsis, uanset om de bliver udtrukket til prøven efterfølgende. Censor og eksaminator skal tilsammen have kompetence inden for de fag, der indgår med størst vægt i elevens synopsis. Eksaminationen foregår individuelt og eleven bedømmes alene på den mundtlige præstation. Intention og formål med studieområdet på hhx Studieområdet har en konkret funktion i forhold til at indfri gymnasiereformens formål om at styrke uddannelsens studieforberedende funktion gennem en styrkelse af studenternes studiekompetence, dvs deres mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse. Det hedder således i læreplanens beskrivelse af identitet og formål at studieområdet udfolder en vifte af metodiske og flerfaglige aspekter, som tilsammen styrker elevernes studiekompetence. 2/7 Studieområdet har desuden en funktion i forhold til at opdatere faglighedsbegrebet ved ud over den traditionelle faglighed at styrke samspillet mellem fagene og sætte fokus på at anvende det lærte i relevante situationer. Det faglige samspil foregår i de tre dele af studieområdet, som ifølge læreplanen hver for sig og til sammen profilerer hhx-uddannelsens faglige hovedområder. Det faglige samspil orienterer sig derfor omkring individ, virksomhed og samfund og kulturelle, økonomiske og politiske fænomener. Formål og fokus i evalueringen Hovedformålet med evalueringen er at belyse og vurdere, i hvilket omfang og hvordan intentionerne bag og formålet med studieområdet på hhx realiseres, således som det er beskrevet i 1 i læreplanen. Evalueringen skal på den baggrund pege på forhold i det formelle grundlag (læreplanen) og i den lokale forståelse og udmøntning heraf på skolerne, der virker godt hhv. mindre godt i forhold til at realisere intentionerne. Som led i dette har evalueringen følgende fem overordnede evalueringsspørgsmål: 1 Hvordan forstår lærere, ledere og elever formålet med studieområdet, herunder særligt formålet om at udvikle elevernes studiekompetencer?
2 Hvordan arbejdes der med at realisere formålet på skolerne, og i hvilken grad understøtter læreplanens rammer dette arbejde? 3 I hvilken grad og hvordan skabes sammenhæng og progression i studieområdet på langs af de tre dele? 4 Hvordan fungerer prøverne i studieområdet til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? 5 Hvilket udbytte får eleverne af studieområdet, som det vurderes af censorerne og eleverne selv? Nedenfor udfoldes delspørgsmål under hvert af de fem hovedspørgsmål. Tabel 1 Udfoldelse af evalueringsspørgsmål 1 Formål med Studieområdet Hvordan forstår censorer/lærere, ledere og elever formålet med studieområdet, herunder særligt formålet om at udvikle elevernes studiekompetencer? Forståelse af formålet Hvordan forstås og fortolkes formålet med studieområdet af censorer/lærere, ledere og elever, og hvordan harmonerer det med det beskrevne formål? Sammenhæng med uddannelsens profil Hvordan oplever censorer/lærere, ledere, og elever, at studieområdet harmonerer med hhx-uddannelsens profil? 3/7 Konsistens på tværs I hvilken grad er det censorers/læreres og lederes opfattelse, at der er en fælles forståelse af studieområdet på tværs af skoler og på den enkelte skole? 2 Arbejdet på Skolerne Hvordan arbejdes der med at realisere formålet på skolerne, og i hvilken grad understøtter læreplanens rammer dette arbejde? Studieområdet del 1 Hvordan understøtter del 1 formålet med studieområdet? Hvordan forstås og omsættes de faglige mål i undervisningen? Hvordan arbejdes med studiekompetencer? Hvordan skabes der sammenhæng mellem de tre flerfaglige områder? Studieområdet del 2 Hvordan understøtter del 2 (erhvervscasen) formålet med studieområdet? Hvordan forstås og omsættes de faglige mål i undervisningen? Hvordan arbejdes med studiekompetencer, og hvordan fungerer det flerfaglige samspil og synergien med de deltagende fag? Studieområdet del 3 Hvordan understøtter del 3 (Det internationale område) formålet med studieområdet? Hvordan forstås og omsættes de faglige mål i undervisningen? Hvordan arbejdes med studiekompetencer, og hvordan fungerer det flerfaglige samspil og synergien med de deltagende fag?
3 Sammenhæng og progression på langs I hvilken grad og hvordan skabes sammenhæng og progression i studieområdet på langs af de tre dele? Oplevelse af sammenhæng I hvilken grad oplever elever, ledere og censorer/lærere, at der er sammenhæng og progression mellem de tre dele? Herunder i hvilken grad oplever de, at der er kontinuitet i arbejdet med elevernes studiekompetence? Arbejdet med at skabe sammenhæng Hvilke værktøjer/metoder og evalueringsformer anvender lærerne for at skabe sammenhæng og hvilke udfordringer og muligheder er der i den forbindelse? Organisatoriske forhold på skolen Hvilke organisatoriske forhold på skolen kan ifølge lederne understøtte arbejdet med studieområdet og sammenhængen mellem de tre dele? 4 Prøver og Bedømmelse Hvordan fungerer prøven i studieområdet til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Prøven efter del 2 Hvordan fungerer prøven efter del 2 til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Er eksaminationsgrundlaget og bedømmelseskriterierne egnede til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? 4/7 Prøven efter del 3 Hvordan fungerer prøven efter del 3 til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Er eksaminationsgrundlaget og bedømmelseskriterierne egnede til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Sammenhæng Hvordan hænger prøverne sammen med undervisningen i studieområdet? Hvordan forberedes eleverne til prøverne, og hvilke valg tager skolerne i den forbindelse i forhold til den interne evaluering under prøvelignende forhold, der skal gennemføres i løbet af del 1? 5 Elevernes udbytte Hvilket udbytte får eleverne af studieområdet, som det vurderes af censorerne og eleverne selv? Censorvurderinger Hvilket læringsudbytte oplever censorerne, at eleverne får i studieområdet i relation til de faglige mål? Elevvurderinger Hvilket læringsudbytte oplever eleverne, at de får i studieområdet? Formelle vurderinger Hvordan ser elevernes karakterfordeling ud i studieområdet?
Evalueringsdesign EVA har valgt et design, der giver mulighed for at komme rundt om de forskellige temaer i evalueringen ved at inddrage fire forskellige informantgrupper: Lærere der har været censorer i erhvervscase-prøven og har undervist i studieområdet del 2, lærere der har været censorer i DIO-prøven og har undervist i studieområdet del 3, ledere på hhx og 3. års elever. Ved at inddrage de forskellige informantgrupper bliver der mulighed for at triangulere kilderne. Lærere, der har undervist i studieområdet og været censorer i en af de to prøver, anses som en væsentlig informantgruppe for besvarelsen af evalueringsspørgsmålene, og de indgår derfor både gennem en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Ledere og elever indgår gennem kvalitative undersøgelser. Designet bygger på designet fra EVA s evaluering af AT fra 2014 og er således velafprøvet og vurderes anvendeligt på tværs af fag og timerammer. Nedenfor præsenteres og uddybes evalueringens forskellige datakilder: Fokusgruppeinterview med censorer/lærere i studieområdet Der gennemføres i alt fire fokusgruppeinterview med censorer/lærere: Lærere/censorer i erhvervscasen: Der gennemføres to fokusgruppeinterview med lærere, der har været censorer i erhvervscase ved eksamenen i 2014, og som har undervist i studieområdet inden for de sidste tre år. Der afholdes ét interview på en skole i København og ét på en skole i Midtjylland. Fokusgrupperne afholdes i april 2015. Der rekrutteres syv censorer/lærere fra forskellige skoler til hver gruppe med ligelig fordeling af afsætning og virksomhedsøkonomi. Ved rekrutteringen sikres det i øvrigt, at deltagerne har erfaringer med at undervise i studieområdet del 2, og at der også er deltagere, der har undervist i studieområdet del 1. Lærere/censorer i det internationale område: Der gennemføres to fokusgruppeinterview med lærere, der har været censorer i det internationale område ved eksamenen i 2014, og som har undervist i studieområdet inden for de sidste tre år. Der afholdes ét interview på en skole i København og ét på en skole i Midtjylland. Fokusgrupperne afholdes i april 2015. Der rekrutteres 7 censorer/lærere fra forskellige skoler til hver gruppe med ligelig fordeling af dansk, samtidshistorie, international økonomi og fremmedsprog. Ved rekrutteringen sikres det i øvrigt, at deltagerne har erfaringer med at undervise i studieområdet del 3, og at der også er deltagere, der har undervist i studieområdet del 1. 5/7 UVM leverer en liste med oplysninger om censorer ved begge prøver for 2014, deres fag, skole og skolens mailadresse til brug for rekruttering. Fokusgruppeinterviewene har til formål at belyse evalueringsspørgsmålene gennem en kvalitativ tilgang. Fokus vil være på at få afdækket variationen i forskellige opfattelser af praksis for og erfaringer med studieområdet samt at forstå mere komplicerede sammenhænge mellem forskellig praksis i gennemførelsen og forskellige vurderinger af studieområdet. Afdækningen af variationen i fokusgruppeinterviewene danner grundlag for udarbejdelsen af spørgeskemaer, således at væsentlige temaer fra fokusgrupperne kan belyses kvantitativt.
Fokusgruppeinterviewet vælges som interviewform, fordi det giver mulighed for at få nogle perspektiver frem, som ikke ville komme frem med enkeltinterview, idet det giver deltagerne mulighed for at spejle sig i hinandens beskrivelser af forståelser såvel som praksis og dermed reflektere over egne forståelser og praksis på et højere niveau. Gruppeinterview med elever i 3.g. Der gennemføres to gruppeinterview med elever fra 3.g, ét i København og ét i Midtjylland. Interviewene foretages i april 2015. Eleverne udvælges fra to skoler (én i København og én i Midtjylland), så de fordeler sig på forskellige studieretninger. Desuden rekrutteres eleverne sådan, at en stor del har været oppe i prøven efter 2.del (erhvervscase), men at der også er elever, der ikke har, således at der både kan indhentes eleverfaringer med denne prøve, men også erfaringer fra elever, der endnu ikke har været til prøve i studieområdet, men som så til gengæld ved, at de bliver udtrykket til prøven i det internationale område. Formålet med interviewene vil være at få et elevperspektiv på det samlede studieområdeforløb, elevernes forståelse af studieområdets formål, deres vurdering af udbytte, målopfyldelse, praktisk tilrettelæggelse og prøver. Spørgeskemaundersøgelser blandt censorer/lærere i erhvervscasen og censorer/lærere i det internationale område Der gennemføres to spørgeskemaundersøgelser Én blandt lærere, der var censorer ved prøven i erhvervscasen ved sommereksamen 2015. Èn blandt lærere, der var censorer ved prøven i det internationale område ved sommereksamen 2015. 6/7 Undersøgelserne gennemføres i august 2015. Undersøgelserne gennemføres som stikprøveundersøgelser. Der tages endelig stilling til det præcise stikprøvedesign, når der foreligger et overblik over censorernes antal og fordeling på fag, idet der foretages en vurdering af, hvordan stikprøven bedst kan give svar på evalueringens spørgsmål, inden for de muligheder UVM har for at levere respondentlister. Spørgeskemaundersøgelserne har til formål at belyse evalueringsspørgsmålene fra en kvantitativ vinkel med fokus på udbredelsen af forskellige opfattelser af, praksis for og erfaringer med studieområdet samt vurderinger af elevernes udbytte. Spørgeskemaerne udarbejdes på baggrund af hhv. de to fokusgruppeinterview med censorer/lærere i erhvervscasen og de to fokusgruppeinterview med censorer/lærere i det internationale område samt EVA s analyse og operationalisering af formålet med studieområdet, som det er beskrevet i rammerne. Spørgeskemaerne sendes til UVM til kommentering inden de sendes ud, således at fagkonsulenten kan være med til at kvalificere skemaerne. Spørgeskemaerne pilottestes desuden, inden de sendes ud. Spørgeskemaundersøgelserne udsendes elektronisk via skolernes formelle mailadresse, men adresseres personligt til den enkelte lærer/censor. Gennemførelsen af undersøgelserne inden for de rammer, der er afsat i budgettet, forudsætter, at UVM leverer lister med oplysninger om samtlige censorer i erhvervscasen 2015 hhv det internationale område 2015. Li-
sterne skal indeholde navn, fag, ansættelsessted og formel mailadresse til ansættelsesstedet. I spørgeskemaundersøgelserne og fokusgrupperne med censorer/lærere lægges vægt på at få belyst de af evalueringens fokusområder, der er relevante for hhv. et lærer- og et censorperspektiv, og respondenterne deltager dermed i evalueringen med begge perspektiver. Respondenter, der ikke har erfaring som lærere i studieområdet vil blive frasorteret. Telefoninterview med ledere Der gennemføres fem telefoninterview med studierektorer på hhx. De udvælges med en geografisk spredning og en spredning på skolestørrelse. Interviewene gennemføres sidst i dataindsamlingen og giver mulighed for at få et ledelsesperspektiv på de problemstillinger, som det øvrige datamateriale rejser. Fokus vil være på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af studieområdet på skolerne og vil give mulighed for at pege på forandringspotentiale på skoleniveau. Karakterfordeling ved prøverne Evalueringen inddrager de senest tilgængelige karakterer i erhvervscase-prøven og prøven i det internationale område. Formålet er at sammenholde karakterfordelingen med censorers og elevers vurdering af elevernes udbytte. Analyse og produkter EVA gennemfører en samlet analyse og skriver på den baggrund en rapport, der indeholder evalueringens analyser og resultater. Rapporten indeholder desuden opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde med studieområdet på hhx. Rapporten har et omfang af 40 sider og sendes elektronisk til ministeriet og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Ministeriet modtager et foreløbigt rapportudkast til kommentering. 7/7