Højresvingskampagne 2015

Relaterede dokumenter
SVING SIKKERT TIL HØJRE

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSULYKKER

CHAUFFØRKONFERENCE 2016 Konsulent Lone Hald. Hvad chaufføren kan gøre for at undgå højresvingsulykken INTRO 1

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

DEN EUROPÆISKE UNION

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Talepapir til samråd om højresvingsulykker

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

EVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN

Lærervejledning til filmen

10 gode råd om færdsel

Citylogistik og miljøzone baseret på dialog

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Trafikpolitik Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

temaanalyse ulykker med unge teenagere

Trafiksikkerhedsplan

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Tvis Skoles trafikpolitik

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr.

Typiske ulykker med ældre bilister

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler

Social Frivilligpolitik

Årsberetning Kampagner. Fodgængerkampagne, år to af en treårig strategi. Højresvingskampagne. Skolestartskampagne. Ældre fodgænger kampagne

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk i varm årstid...

1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER Udbedringer af grå strækninger Ulykkesstatistik 8

Ny viden om alvorlige ulykker

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold:

temaanalyse

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Jelling. Oktober-november 2013

Trafikpolitik Mou Skole

SSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:

Københavns Miljøregnskab

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Små passagerer på cyklen

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

De 10 bud Leveregler for Vejen cykelmotion

Den nationale cyklistundersøgelse

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07

TvDanmark2 har med sit høringssvar indsendt 1 videobånd med reklamen Dead Man Walking samt en udtalelse fra annoncøren.

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm?

Generelt for hele distriktet

EU Kommisionens RFID henstilling.

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

(Det talte ord gælder)

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen CLO

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti! Sådan får du fat i dem

Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Erfarne bilisters gode vaner

Udsyn og sikkerhed HC-CARGO kamerasystemer

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

Trafikpolitik Hals Skole

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Handlinger/aktiviteter

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Sådan arbejder vi med mediekampagner. Michelle Laviolette / Seniorprojektleder

Trafikpolitik for Humlebien

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Hvorfor sker ulykker om natten?

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik fraråder entydigt at gennemføre begge forslag indeholdt i lovforslaget.

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Transkript:

Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen i højresvingsulykker god. Der er sket et stort fald i antal dræbte og tilskadekomne gennem de sidste 10 år. Antallet af dræbte cyklister i højresvingsulykker faldet fra ca. 10 årligt til mellem 1 og 5 årligt - dog med 2013 som en klar undtagelse med 7 dræbte. For 2014 er tallene ikke endeligt gjort op endnu, men de foreløbige tal viser, at der blev dræbt én cyklist i en højresvingsulykke. Se statistik for højresvingsulykker her. Den gode udvikling hænger sammen med de mange koordinerede indsatser, der er gennemført gennem de sidste ca. 10 år for at forebygge ulykkerne. Ulykkerne er blevet grundigt analyseret, vejkryds er bygget om, kravene til lastbilernes spejle er skærpet, der er gennemført kampagner til cyklister, lavet information til chauffører, politiet tjekker spejlindstilling og genstande i ruderne, skærpede krav til syn af lastbiler mv. Alle interessenter myndigheder, branchen, interesseorganisationer - står bag indsatserne og er samlet i Højresvingsgruppen, som er organiseret under Trafikstyrelsen. En risikofyldt situation Det ulige størrelsesforhold mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister betyder, at ulykker mellem disse parter ofte får en tragisk udgang, som påvirker både de implicerede, de pårørende og vidner voldsomt. Side 1 (7)

Selvom tallene heldigvis er faldende, tegner højresvingsulykker sig set over de sidste 10 år for ca. 15-20 % af alle dræbte cyklister. Det er vigtigt at blive ved med at minde både cyklister og chauffører om faren for højresvingsulykker også selv om der ikke sker så mange ulykker. Når vi bevarer fokus på emnet, kan det være med til at forebygge ulykker fremover. Budskabet i kampagnen Budskabet er, at man som cyklist skal holde øje med lastbilen og holde afstand til forhjulet. Og man skal først køre frem, når man har sikret sig, at lastbilen holder tilbage. Det kan man gøre ved at se, om forhjulet står stille. De fleste højresvingsulykker sker, fordi chaufføren ikke orienterer sig tilstrækkeligt og derfor overser cyklisten, som bliver kørt over af forhjulet og/eller ramt af forhjørnet. Kampagnens elementer Kampagnen består for det første af et tv-spot, der bliver indrykket fra 11. maj og 3 uger frem. Spottet bliver også vist i biograferne i København, Århus, Odense og Aalborg (før filmvisninger i målgruppen 20-60-årige). For det andet består kampagnen af en outdoor-plakat, som står placeret ved 100 vejkryds i de 4 største byer. På www.sikkertrafik.dk kan man se tv-spottet, læse mere om kampagnen og finde viden og fakta om højresvingsulykker og forebyggelse af samme. Ultimo maj holder Politiet såkaldt Højresvingskontrol (kontrol af lastbiler, hvor Politiet tjekker spejlindstillinger, genstande i ruder mv., der forhindrer udsyn, etc.) Ansvaret Når en lastbil skal svinge til højre, er det lastbilchaufførens ansvar at holde tilbage for cyklister, der skal ligeud. Men det kan ske, at en lastbilchauffør overser en cyklist. Højresvingsulykker går altid ud over cyklisten, som er den svage part. Derfor skal cyklister vide, hvordan de bedst passer på sig selv og undgår at blive ramt, hvis lastbilchauffører ikke orienterer sig tilstrækkeligt. Side 2 (7)

Kampagne til chaufførerne Der er to projekter rettet til lastbilchauffører. Begge projekter ruller fra august 2015. 1. Et undervisningsmateriale til Erhvervsuddannelsen og de grundlæggende kvalifikationsuddannelser til chauffør, samt den obligatoriske efteruddannelse, som alle chauffører skal deltage i hvert 5. år. 2. Et pilotprojekt med 20 deltagende virksomheder, der har mange lastbiler. I hver virksomhed uddannes en ansat til højresvingsambassadør, som uddanner chauffører internt i virksomheden. Dette projekt evalueres sidst på året med hensyn til udbredelse til flere virksomheder. Spejlindstilling, frit udsyn, orientering og afstand til forhjulet Analyser foretaget blandt andet af Havarikommisssionen for Vejtrafikulykker med eksperter fra Trafikstyrelsen, Rigspolitiet og Vejdirektoratet viser, at de vigtigste ulykkesfaktorer er: Lastbilens spejle er forkert indstillede eller snavsede Udsynet gennem forruden er for dårligt på grund af genstande i ruden (hylder, gardiner, skærme mv.) Lastbilchaufføren bruger ikke tilstrækkelig tid til at orientere sig Cyklisten bliver oftest kørt over af forhjulet på lastbilen. Derfor er det vigtigt, at man som cyklist ikke kommer for tæt på forhjulet og forhjørnet af lastbilen, lige når den skal svinge. For bliver man overset, er det et meget farligt sted at være. Hvad med de frække cyklister? Det er ikke de frække cyklister, som bliver involveret i højresvingsulykker. I højresvingsulykkerne kører cyklisten i langt de fleste tilfælde helt lovligt. Ingen cyklister ønsker at blive impliceret i en højresvingsulykke, og holder derfor ikke bare på deres ret. Men der kan være tale om, at cyklisten fejltolker lastbilens hensigt. Side 3 (7)

Udenlandske chauffører Det er ikke udenlandske chauffører, som oftest bliver impliceret i højresvingsulykker. Langt størstedelen af de chauffører, som har været involveret i højresvingsulykker er danske statsborgere. Ser vi på højresvingsulykkerne over de seneste ti år, står danske chauffører for 80 % af ulykkerne. Der er lavet foldere til udenlandske chauffører på en lang række sprog med information om spejlindstilling mv. Folderne uddeles af politiet i forbindelse med kontroller af lastbiler. Kvinder eller mænd Fordelingen mellem mænd og kvinder, som bliver dræbt eller som kommer til skade i en højresvingsulykke har gennem de sidste ti år ligget på ca. 40 % mænd og 60 % kvinder (der er dog markante udsving mellem de enkelte år). Hvorfor der er denne lille afvigelse, kan vi ikke sige noget om: Måske skyldes det blot, at der er flere kvindelige cyklister. Der er ikke belæg for at tillægge cyklistens køn en særlig adfærd eller betydning. Mandlige cyklister skal passe lige så meget på lastbiler som kvindelige cyklister skal. Der er valgt en kvinde i filmspottet efter en grundig test af filmmanuskriptet på både mandlige og kvindelige cyklister. Testen viste, at en kvindelig cyklist i filmen bedst skaber identifikation og opmærksomhed hos både mænd og kvinder. I det nye tv-spot viser vi desuden en kvindelig cyklist, der gør det rigtige (i modsætning til det tidligere tv-spot, hvor ulykken sker). Hun er opmærksom og orienterer sig, og hun kører først frem, da hun har sikret sig, at lastbilen holder stille. På den måde viser hun den rigtige og sikre adfærd. Tv-spottets budskab: Hold øje og hold afstand til lastbilens forhjul gælder selvfølgelig for både mænd og kvinder. Øjenkontakt sjældent mulig I stedet for at tale om, at der skal være øjenkontakt mellem chauffør og cyklist, er det bedre at tale om, at chauffør og cyklist skal registrere hinandens bevægelser. Chaufføren skal aflæse cyklistens kørsel og cyklisten skal have fokus på lastbilens bevægelse. Det er nemlig meget vanskeligt at få ordentlig øjenkontakt med en lastbilchauffør. Lastbilens størrelse og dét, at en stor del af chauffø- Side 4 (7)

rens udsyn til cyklisterne foregår gennem spejle, gør vilkårene for direkte øjenkontakt vanskelige. Desuden sidder chaufføren i et mørkt førerhus, og det kan være svært for cyklisten at se noget derinde. Hvis chaufføren og cyklisten skal have direkte øjenkontakt med hinanden gennem en rude, kræver det, at cyklisten: befinder sig så langt foran lastbilen, at cyklisten må se tilbage over venstre skulder for at kunne fange chaufførens blik gennem forruden, eller at cyklisten befinder sig mere end tre meter fra bilens højre sidedør for at kunne fange chaufførens blik gennem sideruden, og det er sjældent, at der er så stor en afstand mellem vej og cykelsti. Indirekte øjenkontakt gennem spejlene er svær at opnå: For det første kræver det en del tid at aflæse hinandens hensigt i et spejl, og chaufføren har kun ganske kort tid til at orientere sig i sine spejle og gennem ruderne. For det andet vil afstanden mellem chauffør og cyklisten gennem spejlene være så stor, at det kan være svært at aflæse ret meget i en øjenkontakt. Ikke blinde vinkler Hvis chaufførens spejle er indstillet rigtigt det vil sige, at max ca. 1 centimeter af lastbilen er synlig i spejlene, og hvis chaufføren orienterer sig korrekt - så er der ingen blinde vinkler i det kritiske område tæt på forhjulet og førerhuset. I HVU s dybdeanalyserede ulykker er det vurderet, at chaufføren havde mulighed for at se den pågældende cyklist under kørselsforløbet forud for ulykken enten i spejlene eller gennem ruderne. Kamera og sensorer Der er mange, der arbejder på at udvikle tekniske løsninger, og der er kommet rigtig mange indsendte forslag til myndighederne. Alle forslag er blevet vurderet udfor deres potentiale til at forebygge ulykkerne, og om de risikerer at skabe falsk tryghed eller skaber andre risici. Pt. er der ingen løsninger, der med sikkerhed kan anbefales til forebyggelse af højresvingsulykker, bortset fra at der kommer mere glas i højre fordør, så ruden går længere ned (lidt ligesom på en bus) eller at førerhuset er lavt placeret. Begge disse ting gør, at chaufføren opnår direkte udsyn til det kritiske område tæt på lastbilen gennem ru- Side 5 (7)

den. Disse løsninger har dog lange udsigter, da det skal igennem på EU-plan og under alle omstændigheder kun kan laves på nye lastbiler. Der findes dog allerede i dag enkelte lastbilmærker, som tilbyder lastbiler med godt direkte udsyn. Et kamera løser heller ikke alle problemer. Dels kan der være tekniske udfordringer (hvis fx teknikken svigter og billedet går i sort eller er uskarpt), dels kan kameraet kræve ekstra meget af chaufføren, som skal forholde sig til et billede på en skærm, der måske ikke er placeret et naturligt sted i forhold til hans øvrige orientering i spejle og ruder. Der er desuden eksempler på, at en fejlplaceret monitor har været en ulykkesfaktor, fordi monitoren var placeret, så den dækkede for udsynet gennem forruden, og cyklisten derved blev skjult. Endelig er der risikoen for, at chaufføren stoler for meget på kameraets billede og derfor ikke orienterer sig tilstrækkeligt i ruder og spejle. Trafikstyrelsen vurderer, at der ikke er grund til at antage, at brug af kameraer, som de findes i dag, giver mere sikkerhed end spejle. (kilde: Strategi for forebyggelse af højresvingsulykker, side 25) De eksisterende krav om spejle til nye lastbiler giver hvis de er korrekt indstillet og bruges korrekt, chaufføren et komplet billede af personer og genstande i de kritiske områder tæt på førerhuset. (s. 24) Gode råd til cyklister og til chauffører Kampagnens budskab til cyklisterne er: Hold øje og hold afstand til lastbilens forhjul Hold øje med lastbiler, når du nærmer dig et kryds Kør først frem, når du har sikret dig, at lastbilen holder stille Hvis du ikke er sikker på at lastbilen holder tilbage, så stop selv Det farligste sted at være for dig er tæt på lastbilens forhjul, lige når den skal svinge Der er også gode råd til chaufførerne: Indstil dine spejle korrekt lastbilen må fylde max 1 cm i spejlet Hold spejle og ruder rene Fjern alle genstande, der tager udsyn fra ruderne (hylder, vimpler, skærme, gardiner) Hav fuld opmærksomhed på trafikken, når du skal svinge Vær særlig opmærksom på, at der ikke er cyklister omkring dit højre forhjul, lige før du svinger. Grundlaget for kampagnen I 2014 kortlagte en rapport fra Trafikstyrelsen, Rigspolitiet og Vejdirektoratet de mest effektive tiltag til at forebygge højresvingsulykker. Rapporten gennemgår erfaringer fra ind- og udland og har anbefalinger til indsatsen herhjemme, bl.a: Side 6 (7)

Etablering af "cykelbokse" (areal til cyklister foran bilernes højresvingsbane) i kryds. Undervisning af lastbilchauffører. Videndeling med kommunerne om sikker indretning af veje og vejkryds. Informations- og adfærdskampagner målrettet cyklister og lastbilchauffører Certificering af sikre erhvervstransporter Politikontrol af spejle og udsyn De fleste af disse tiltag er pt. i gang, på baggrund af bevillinger fra Aftaler om en grøn transportpolitik 2014. De står bag kampagnen Det er Trafikstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik, der har udviklet kampagnen. Midlerne til indsatsen kommer fra Transportministeriet og et bredt politisk flertal bag Trafikaftalen. Kampagnen er blevet til i samarbejde med Højresvingsgruppen, som består af: Transportministeriet Trafikstyrelsen Justitsministeriet Vejdirektoratet Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Politiet Cyklistforbundet Rådet for Sikker Trafik DTL (Dansk Transport og Logistik) ITD (Brancheorganisation for den danske vejgodstransport) 3F Transportgruppen Danske Busvognmænd De Danske Bilimportører Dansk Selskab for Retsmedicin Side 7 (7)