Kvantitativ undersøgelse blandt ledige medlemmer af Danske Fysioterapeuter Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter, November 2004 1
1. Hovedresultater Opfattelse af DF s tilbud til arbejdsløse medlemmer Gode Nogenlunde For dårlige Uacceptable 7 39 45 9 Mange respondenter mener, at der er for få tilbud til de arbejdsløse medlemmer. 75% af de respondenter, som har været arbejdsløse i 31-52 uger, mener, at DF s tilbud er for dårlige, imod 35% af respondenterne, som ikke har været arbejdsledige i løbet af det sidste år. Respondenterne er blevet bedt om at rangordne ni forskellige tiltag overfor arbejdsløse medlemmer af DF ud fra, hvad de tror, ville være mest gavnligt. De tiltag, der får mest tilslutning, er Øremærke gratis pladser på DF s faglige kurser og temadage (58%) og Oprette vikarordning, hvor virksomheder gratis kan søge efter arbejdskraft, og hvor arbejdsløse kan lade sig registrere (54%). 2. Metode Der er udsendt 300 spørgeskemaer til medlemmer, der har haft registreret ledighed. Besvarelserne har været anonyme. Der er indkommet 138 besvarede spørgeskemaer, hvad der svarer til en svarprocent på 46. Spørgeskemaet er udarbejdet af Danske Fysioterapeuter i samarbejde med Scharling Research. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget af Scharling Research. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke (SPSS), hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Analysen vil blive præsenteret som følger: Indledningsvis præsenteres baggrundsvariablenes fordelinger og dernæst de enkelte undersøgelsesspørgsmål, alle ved hjælp af grafiske illustrationer. Andele angives i procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100%. Dette kan være tilfældet i spørgsmål, hvor der kan vælges mere end ét udsagn. Der skal også gøres opmærksom på, at procenttal præsenteres uden decimaler. Denne afrunding kan i nogle tilfælde føre til, at summen bliver 99% eller 101%. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med baggrundsvariablene og testet for sammenhæng med statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare, hvilke sammenhænge der kan påvises mellem baggrundsvariablene og de øvrige spørgsmål. Signifikante sammenhænge markeres i rapporten med. Krydstabuleringer, hvor der ikke kan påvises sammenhæng, vil ikke blive 2
præsenteret, med mindre de skønnes væsentlige for undersøgelsen. Krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel, og det anbefales læseren selv at studere disse. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte Gammakoefficient og Chi-square (Chi 2 ). Disse tests giver et mål for sandsynligheden for sammenhæng mellem variable. Chi 2 bruges som back-up til Gamma, da denne kan fange sammenhænge, som Gammakoefficienten ikke kan. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95%, for at der kan tales om signifikans. Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for højsignifikans og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5%. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Linda Lovise Jakobsen fra Scharling Research i samarbejde med Mikael Mølgaard, Danske Fysioterapeuter. 3. Baggrundsvariable I dette afsnit gennemgås fordelingerne for baggrundsvariablene 1: alder, 2: køn, 3: geografisk placering, 4: årstal for afslutning af fysioterapiuddannelsen, samt 5: antal uger som arbejdsløs indenfor det sidste år. Derudover er de respondenter der er i arbejde blevet spurgt hvilken form for stilling der er tale om (sp.6), og hvordan deres arbejdstid er sammensat (sp.7). Respondenterne er blevet bedt om at opgive deres postnummer i spørgeskemaet, og efterfølgende er geografisk tilhørssted blevet inddelt i fire kategorier; København og Frederiksberg, Sjælland i øvrigt, Fyn og Jylland. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at undersøge eventuelle sammenhænge imellem dem. Figur 1: Alder 19-29 30-39 40-49 50< 55 32 8 5 Flere af kategorierne i denne variabel er blevet slået sammen for oversigtens skyld. (Oprindelig bestod denne variabel af 9 kategorier.) 55% af respondenterne er under 29 år, hvilket peger i retning af, at de unge, forholdsvis nyuddannede respondenter er i flertal blandt de arbejdsløse respondenter. Figur 2: Køn Kvinder Mænd 80 20 Tre fjerdedele af respondenterne i undersøgelsen er kvinder. 3
Figur 3: Geografisk tilhørssted Jylland Sjælland minus København og Frederiksberg Fyn København og Frederiksberg 58 21 13 8 Figur 4a: Årstal for afslutning af fysioterapiuddannelsen 2001-2004 2000-1991 1990-1981 >1980 70 21 5 4 Denne variabel er blevet, og respondenternes svar kategoriseret, som de fremstår i tabellen. Flertallet af respondenterne, 70%, har afsluttet deres uddannelse i løbet af de sidste fire år, og er altså relativt nyuddannede. 21% af respondenterne afsluttede deres uddannelse i løbet af halvfemserne, og sammenlagt afsluttede 9 procentpoint deres uddannelse før 1990. På grund af det høje antal respondenter der har afsluttet deres uddannelse i 2001-2004, er der også foretaget en anden kategorisering, hvor man bedre kan sammenligne de nyuddannede fra de forskellige årgange med hinanden, samt med dem, der afsluttet deres uddannelse før år 2000. Denne kategorisering fordeler sig således: Figur 4b: 2003/2004 2001/2002 >2000 39 31 31 Af denne figur fremgår det, at 39% af respondenterne afsluttede deres uddannelse i 2003 eller 2004. 4
Figur 5: uger som arbejdsløs indenfor det sidste år Har ikke været arbejdsløs 1-15 uger 16-30 uger 31-52 uger 27 29 28 12 Denne variabel er også blevet, og de forskellige svar kategoriseret. Det er værd at bemærke, at hele 27% af respondenterne oplyser, at de slet ikke har været arbejdsløse i løbet af det sidste år. 68% af respondenter, der blev færdige med deres uddannelse i 2001 eller 2002, har slet ikke været ledige indenfor det sidste år, sammenlignet med 8% af respondenter der afsluttede uddannelsen i 2003-2004. 39% af respondenter, der blev færdige i 2003-2004, har været ledige i 1-15 uger, og 47% har gået ledig i 16-30 uger. Til sammenligning er de tilsvarende tal for de respondenter, der afsluttede uddannelsen i 2001-2002, henholdsvis 18 og 5 procent. Blandt respondenter der har været uden arbejde i 31-52 uger, afsluttede 26% deres uddannelse før år 2000, 8% afsluttede deres uddannelse i 2001-2002, og 6% afsluttede uddannelsen i 2003-2004 (Bilag 1). 4. Resultater I dette afsnit gennemgås fordelingerne for undersøgelsesspørgsmålene. Første del omhandler de respondenter, der er i arbejde, og deres arbejdssituation. Anden del omhandler respondenternes holdning til DF s tilbud til arbejdsløse, og deres vurdering af hvilke tiltag, der ville være mest givende i en opprioritering af indsatsen for arbejdsløse. Sidste del handler om respondenternes vurdering af egen situation som arbejdsløs, og deres indsats for at få et arbejde. 4.1 Arbejdssituation Figur 6: Hvis i arbejde, hvilken form for stilling er det tale om (I procent) Tidsbegrænset stilling/vikariat Fast stilling Selvstændig Free-lance opgaver 4 11 30 36 Andet 8 5
36% af respondenter som er i arbejde, er ansatte i en tidsbegrænset stilling/vikariat. De respondenter der har svaret Andet, har uddybet deres svar således (i antal personer): Instruktør i træningscenter 4 Timelærer 3 Medhjælpende hustru 1 Handicaphjælper og svømmelærer 1 Arbejder som andet end som fysioterapeut 1 Afløser i hjemmeplejen 1 Figur 7: Sammensætning af arbejdstid (I procent) Har det timetal jeg ønsker Ønsker flere timer Har efter eget ønske kombineret flere ansættelser Har af nød kombineret flere ansættelser Ønsker færre timer 2 5 13 30 38 38% af de adspurgte respondenter, der er i arbejde, har det timetal de ønsker. 30% oplyser, at de gerne vil have flere timer. 4.2 DF s indsats overfor arbejdsløse medlemmer Respondenterne er blevet spurgt om, hvordan de opfatter DF s tilbud til arbejdsløse medlemmer. Deres besvarelser fordeler sig således: Figur 8: Opfattelse af DF s tilbud til arbejdsløse medlemmer Gode Nogenlunde For dårlige Uacceptable 7 39 45 9 Mange respondenter har uddybet deres besvarelser, og her fremgår det tydeligt, at de anser tilbudene for ikke-eksisterende, og mange undrer sig over spørgsmålsformuleringen. Følgende kommentarer (se bilag) eksemplificerer dette: Der er jo ingen tilbud! Kun jobopslag. Tips til ansøgning/jobsamtale er så lidt og overfladisk at de ikke kan bruges til noget som helst. Ingen hjælp fra kredsen, som kunne sidde inde med god viden. 6
Jeg er endnu ikke blevet kontaktet af DF i min arbejdsløshedsperioder ang. nogen form for hjælp. Kontingent taget i betragtning, mener jeg derfor jeg har fået for lidt om noget ud af min fagforening. Jeg har overhovedet ikke hørt noget fra DF! Har efterhånden fået opfattelsen af at DF er for den del af fysioterapeuterne der har arbejde! Respondenterne giver klart udtryk for, at de efterlyser initiativer fra deres fagforening, der kan lette de arbejdsløses situation. De arbejdsløse føler sig oversete i og med, at de føler, at der ud over nedsat kontingent ikke findes tilbud til dem. uger som ledig påvirker holdning til DF s tilbud til arbejdsløse medlemmer. 75% af respondenter, som har været arbejdsløse i 31-52 uger, mener, at DF s tilbud er for dårlige, imod 35% af respondenter som ikke har været arbejdsledige i løbet af det sidste år. Den sidstnævnte gruppe er mest positivt indstillet overfor DF s tilbud, i og med at 52% af dem mener, at tilbudene er nogenlunde. Bilag 2. De yngste respondenter er mest positive overfor DF s tilbud til arbejdsløse medlemmer. 50% af respondenterne i denne aldersgruppe mener, at tilbudene er nogenlunde. Flertallet af de 30-39 årige (47%) mener, at tilbudene er for dårlige, og det samme gør flertallet af de 40-49 årige (70%). Bilag 3. Respondenterne er dernæst blevet bedt om at rangordne tre af de i spørgeskemaet oplistede tiltag overfor arbejdsløse, som de tror, ville være mest gavnlige. Af figur 9 fremgår, hvordan de adspurgte har prioriteret de forskellige satsningsområder, samt den samlede tilslutning til de enkelte spørgsmål, uafhængig af prioritering. Figur 9: Satsningsområder 7
1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Total Øremærke gratis pladser på DF's faglige kurser og temadage 21 23 14 58% Oprette vikarordning, hvor virksomheder gratis kan søge efter arbejdskraft, og hvor arbejdsløse kan lade sig registrere 27 17 10 54% Hjælp til at starte egen virksomhed inden for nye fagområder som f.eks. sundhedsfremme og sundhed på arbejdspladsen 11 12 15 38% Etablere mentorordninger, hvor mere erfarne fysioterapeuter kan hjælpe nyuddannede, der er på vej ind på arbejdsmarkedet 14 7 10 30% Oprette job&karrierehjemmeside på fysio.dk om jobsøgning, rekruttering, beskrivelse af hvad fysioterapeuter laver på forskellige områder m.v. 10 10 9 29% Kurser for arbejdsløse i at skrive ansøgninger, forberede sig til jobsamtale m.v. 8 7 11 26% Etablere 'følordninger', hvor arbejdsløse har mulighed for at følge en fysioterapeut på arbejde en eller to dage 4 8 12 23% Hjælpe med at etablere netværk blandt arbejdsløse fysioterapeuter 1 10 5 16% Formidling af job i andre lande 2 3 7 12% De tiltag, der får mest opslutning, er Øremærke gratis pladser på DF s faglige kurser og temadage (58%) og Oprette vikarordning, hvor virksomheder gratis kan søge efter arbejdskraft, og hvor arbejdsløse kan lade sig registrere (54%). Der har været mange uddybende kommentarer til dette spørgsmål, samt andre forslag til tiltag, og sidstnævnte er listet herunder: 1: Jeg mener, at en ordning à la lægernes turnusordning ville give nyuddannede en bredere erfaring og mulighed for at få indblik i fagets forskellige muligheder/nicher. 2: Et forslag kunne være en jobmesse hvor Fysser kunne vise hvad vi kan bruges til ud over hospital og klinik arbejde. Denne messe skulle nok primært henvende sig til private firmaer, som fx overvejer at oprette et træningscenter for deres medarbejdere. 3: Coaching-tilbud regionalt eller ansættelse af konsulent centralt. Undersøg grunden til arbejdsløshed, tilbyde hjælp; oprette en konsulent-stilling til dette. 4: Jeg har ladet mig fortælle at det koster penge at avertere efter arbejdskraft i fagbladet og på fysio.dk. I så fald kan I starte med at gøre det gratis eller oprette en portal på nettet som er fys.fag.-specifikt rettet mod ledige og arbejdsgivere. 8
Fire respondenter giver udtryk for i deres uddybende kommentarer til spørgsmål 9, at kurser for arbejdsløse i at skrive ansøgninger o.l. vil være spild af penge da de kurser, der bliver udbudt af AF og A-kasse er tilfredsstillende: Undlad at oprette jobsøgningskurser, dem kan vi få fra AF og A-kasse brug ressourcerne på noget andet. Andre kommentarer omhandler afmagt forbundet med, at være nyuddannet og gang på gang få afslag på sine jobansøgninger pga. manglende erfaring: Jeg finder det trættende som nyuddannet at få afslag gang på gang med begrundelsen manglende praktisk erfaring. Hvordan skal man få den første praktiske erfaring? Den hyppigste grund til afslag er manglende erfaring trods 3-5 års arbejde som fys. Derfor vil det være godt med vikarordning eller følordning som også kan formidle kontakt til arbejdspladserne + give ansøgerne mere og bredere erfaring. Nogle kommentarer udtrykker forbehold overfor nogle af tiltagene i spørgsmål 9, f.eks. følordningen (se også ovenfor): Gratis arbejdskraft kan være en god idé på meget kort sigt eks. en uges gratis arbejde for at vise sig frem på arbejdsmarkedet, men ikke som længerevarende løsning, da det højst sandsynligt vil blive misbrugt. Det kunne være guld at komme med en erfaren som føl, specielt hvis der er tid til at man kan lære noget. Man skal ikke bare slæbes med der skal være tid til at man kan få noget ud af det. Andre påpeger vigtigheden af personlig kontakt og faren for som arbejdsløs at isolere sig: De i pkt. 9 nævnte forslag fra DF er udmærkede og jeg synes, at de næsten alle burde gennemføres. Det vigtigste i en indsats for arbejdsløse er personlig kontakt. De friske arbejdsløse/de med mange ressourcer skal nok klare sig uden hjælp. Kurser i jobsamtale/ansøgning kan A-kassen hjælpe med. Formidling af job i andre lande klarer AF. Jeg har ofte følt mig alene i min situation fordi jeg ikke har noget tilknytning til de fra min afgangsklasse som p.t. er arbejdsløse. Dertil kommer følelsen af at være uanvendelig når der gang på gang kommer et afslag pga. manglende erfaring! Jeg synes også, det er vigtigt at huske arbejdsgiverne på, at hvis de hele tiden undgår nyuddannede, vil der på et tidspunkt opstå en situation, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft f.eks. når de gamle garvede fysioterapeuter går på pension. 4.3 Respondentens vurdering af egen situation som arbejdsløs Tredje del af spørgeskemaet indeholder spørgsmål, der har som formål at uddybe respondentens syn på egen situation som arbejdsløs, og hvad respondenterne selv gør for at skaffe et arbejde. 9
Figur 10: Har du været aktiv jobsøgende, mens du har været arbejdsløs Ja Nej Kun delvis 79 4 17 79% af respondenterne svarer bekræftende på dette spørgsmål. De respondenter, der har svaret nej eller kun delvis, har begrundet dette således: Figur 11: Hvis delvis eller nej, hvad skyldes det så (I procent) Graviditet 8 Prioriterer anden aktivitet 4 Sabatperiode Sygdom 2 2 Gået i gang med anden uddannelse 1 Andet 9 De respondenter der har svaret andet har uddybet dette således (i antal personer): Udsigt til fast stilling Barsel 4 3 64 år 1 Flytning til andet amt i ledighedsperioden 1 Kun været arbejdsløs i 2 dage 1 Opstart af egen virksomhed 1 Sygdom i familien 1 Sæsonarbejde 1 10
Adspurgt om hvilke initiativer, de har taget for at få et arbejde, har respondenterne svaret således: Figur 12: Hvilke initiativer har du taget for at få et arbejde (I procent) Skrevet ansøgninger på baggrund af jobopslag 88 Lagt cv i jobdatabase 75 Skrevet uopfordrede ansøgninger 71 Konsulteret arbejdsformidlingen 66 Brugt personligt netværk 59 Ringet til eller opsøgt potentielle arbejdspladser 49 Konsulteret arbejdsløshedskassen 35 Undersøgt muligheden for at etablere mig som selvstendig 17 Konsulteret DF 11 Andet 5 Respondenterne blev bedt om at opgive cirka hvor mange ansøgninger de har skrevet. Besvarelserne spændte fra ingen til 180 ansøgninger. Besvarelserne er blevet kategoriserede som det fremgår af figur 13. Figur 13: Hvor mange ansøgninger har du skrevet (I procent) Ingen 3 Mellem 1 og 10 44 Mellem 11 og 20 Mellem 21 og 30 16 17 Mellem 31 og 50 14 Mellem 51 og 100 5 Mere end hundrede 2 11
Næsten halvdelen af respondenterne (44%) har skrevet mellem 1 og 10 jobansøgninger. Sammenlagt har 47 procentpoint skrevet mellem 11 og 50 ansøgninger, og 7 procentpoint af respondenterne har skrevet mere end 50 ansøgninger. Det er mere almindeligt, at skrive mere end 30 ansøgninger blandt respondenter, der afsluttede deres uddannelse efter 1991, end blandt respondenter, der afsluttede deres uddannelse før 1991. Sammenlagt har 23 procentpoint af respondenter, der afsluttede uddannelsen i 2001-2004, og 20 procentpoint af respondenter, der afsluttede udannelsen i 1991-2000, skrevet mere end 30 ansøgninger. Blandt respondenter, der afsluttede uddannelsen i 1980-1990 har kun 14 procentpoint af respondenterne skrevet mere end 30 ansøgninger. Ingen af respondenterne, der afsluttede uddannelsen før 1980 har skrevet mere end 30 ansøgninger. Bilag 4. En fjerdedel af respondenter, der har været uden arbejde i 31-52 uger har skrevet mere end 50 ansøgninger, imod 6 % af respondenter, der har været ledige i henholdsvis 16-30 uger og 0 uger. 67% af respondenter, der har været uden arbejde i 1-15 uger har skrevet mellem 1 og 10 ansøgninger. Det samme gælder for 41% af de respondenter, som ikke har været uden arbejde i løbet af det sidste år, og 34% af de respondenter, der har været uden arbejde i 16-30 uger i løbet af det sidste år. Bilag 5. Respondenterne blev i tillæg spurgt om, hvor mange jobsamtaler de har været indkaldt til, og svarene spændte fra ingen til 20 jobsamtaler. Figur 14: Hvor mange jobsamtaler har du været indkaldt til (I procent) Ingen 12 En e lle r to 38 Mellem 3 og 5 41 Mellem 6 og 10 9 Mellem 11 og 20 2 12% af de aktivt jobsøgende er ikke blevet indkaldt til en eneste jobsamtale, imens 79 procentpoint sammenlagt, er blevet indkaldt til mellem en og fem jobsamtaler. 12
Figur 15: Indenfor hvilke områder har du søgt (I procent) Sygehus 79 Komm une 77 Praksis 57 Private virksomheder 35 Andet 19 Respondenter der har svaret andet har uddybet dette således (i antal personer): Amt 4 Arbejdstilsynet 4 Andre fagområder 3 Revalidering 3 Pædagogmedhjælper 2 Boreplatform 1 Børn/unge 1 Jobcenter, AOF, neurorehabilitering 1 Personaleafdeling på teknisk skole 1 Projektleder 1 Rehabilitering 1 Selvejende institutioner, ventures 1 Specialskoler 1 Staten 1 Udlandet 1 Figur 16: Geografisk radius fra bopæl hvor respondenten har søgt arbejde 0-5 km. 5-10 km 10-20 km 20-50 km 50-100 km over 100 km 2 3 5 32 34 24 Langt de fleste respondenter er villige til at arbejde langt væk hjemmefra. 90 procent af respondenterne har søgt arbejde, der ligger mindst 20 km fra deres bopæl. Jyder og fynboer søger i højere grad stillinger, der ligger langt væk fra deres bosted, end respondenter bosat på Sjælland. 41% af fynboerne og 24% af jyderne har søgt stillinger, der ligger mere end 100 km væk, mod 12% af sjællænderne, og 10% af respondenter fra hovedstadsområdet (der er dog usikkerhed forbundet med denne procentandel, eftersom de 10% udgøres af kun én person). Flertallet af sjællændere (40%) søger stillinger som ligger 20-13
50 km væk fra deres bosted. Flertallet af jyderne (41%) søger stillinger som ligger 50-100 km væk. Bilag 6. Respondenter som afsluttede deres uddannelse i 2003/2004 søger i højere grad stillinger, som ligger over 100 km væk fra hjemmet, end respondenter som afsluttede uddannelsen i 2001, 2002 eller tidligere. Dette gælder for 35% af respondenter, der blev færdige med uddannelsen i 2003/2004, imod 19% af respondenter, der blev færdige i 2001/2002, og 15% af respondenter der blev færdige før 2000. Flertallet, 41%, af respondenter der afsluttede deres uddannelse i 2003/2004, har søgt stillinger, der ligger mellem 50 og 100 km væk. For respondenter, der afsluttede deres uddannelse før 2003, har flertallet oplyst (36% af respondenter der afsluttede uddannelsen før 2000, og 42% af respondenter der afsluttede uddannelsen i 2001/2002) at de har søgt stillinger, som ligger højst 20-50 km væk fra deres bopæl. Bilag 7. De yngste respondenter er mest villige til at søge arbejde, der ligger mere end hundrede kilometer hjemmefra. 29% af respondenter under 29 år har søgt arbejde, der ligger mere end hundrede kilometer hjemmefra, imod 23% af de 30-39 årige og 18% af de 40-49 årige. Bilag 8. Blandt de respondenter, der ikke har søgt arbejde, som ligger mere end 20 kilometer væk fra hjemmet, har 19% af dem været uden arbejde i 31-52 uger, 14% har været uden arbejde i 1-15 uger, 11% har været uden arbejde i 16-30 uger, og 3% har slet ikke været uden arbejde det sidste år. Bilag 9. Figur 17: Hvor respondenten har set stillingsopslagene (I procent) Hjemmesiden fysio.dk 80 Jobdatabaser 76 Fagbladet Fysioterapeuten 69 Kommunale eller amtslige hjemmesider 63 Lokale aviser 37 Landsdækkende aviser 30 Andet 5 Hele 80% af respondenterne har set de stillingsopslag, som de efterfølgende har søgt på, på hjemmesiden fysio.dk. 76% har set stillingsopslagene i jobdatabaser, og 69% har set stillingsopslagene i deres fagblad. De respondenter, der har svaret andet, har fået kendskab til ledige stillinger via deres personlige netværk. 14
Figur 18a: Respondenter der abonnerer på elektronisk nyhedsbrev fra DF (I procent) Abonnerer Abonnerer ikke 50 50 Som det fremgår af figur 18a, deler respondenterne sig i to lige store grupper vedrørende dette spørgsmål. Halvdelen af dem abonnerer på nyhedsbrevet, og den halvdel, der ikke gør det, har angivet følgende årsager til det: Figur 18b: (I procent) Kender ikke nyhedsbrevet 27 Synes ikke nyhedsbrevet er relevant 7 Har ikke PC eller internetadgang 4 Har glemt at tilmelde mig 1 Andet 12 De respondenter, der har svaret andet, har uddybet dette således (i antal personer): Tjekker selv regelmæssigt 7 Tjekker selv dagligt 5 Er ikke jobsøgende 5 Undersøgelsens sidste spørgsmål omhandler respondentens opfattelse af egen situation som arbejdsløs, og svarfordelingen for dette spørgsmål følger i nedenstående figur. Figur 19: Jeg ser optimistisk på muligheden for at få et job indenfor mit fag 24 Det er ubehageligt at være uden job 22 Desperat - jeg vil gøre næsten alt for at få et arbejde 13 Helt fint at være uden arbejde et stykke tid 7 15
Bilag Bilag 1 Afslutningsår * uger Crosstabulation Afslutningsår Total >2000 2001-2002 2003-2004 Count % within Afslutningsår Count % within Afslutningsår Count % within Afslutningsår Count % within Afslutningsår uger 0 uger 1-15 uger 16-30 uger 31-52 uger Total 6 12 11 10 39 15,4% 30,8% 28,2% 25,6% 100,0% 26 7 2 3 38 68,4% 18,4% 5,3% 7,9% 100,0% 4 19 23 3 49 8,2% 38,8% 46,9% 6,1% 100,0% 36 38 36 16 126 28,6% 30,2% 28,6% 12,7% 100,0% Chi 2 : 0,000 Bilag 2 uger * Op½fattelse af DF's tilbud til arbejdsløse medlemmer uger Total 0 uger 1-15 uger 16-30 uger 31-52 uger Oppfattelse af DF's tilbud til arbejdsløse medlemmer Gode Nogenlunde For dårlige Uacceptable Total 3 15 10 1 29 10,3% 51,7% 34,5% 3,4% 100,0% 0 15 14 4 33,0% 45,5% 42,4% 12,1% 100,0% 5 8 15 4 32 15,6% 25,0% 46,9% 12,5% 100,0% 0 4 12 0 16,0% 25,0% 75,0%,0% 100,0% 8 42 51 9 110 7,3% 38,2% 46,4% 8,2% 100,0% Chi2: 0,034/Gamma: 0,034 16
Bilag 3 Alder * Opfattelse af DF's tilbud til arbejdsløse medlemmer Alder Total 19-29 30-39 40-49 50< Oppfattelse af DF's tilbud til arbejdsløse medlemmer Gode Nogenlunde For dårlige Uacceptable Total 4 32 23 5 64 6,3% 50,0% 35,9% 7,8% 100,0% 4 11 16 3 34 11,8% 32,4% 47,1% 8,8% 100,0% 0 2 7 1 10,0% 20,0% 70,0% 10,0% 100,0% 0 0 5 0 5,0%,0% 100,0%,0% 100,0% 8 45 51 9 113 7,1% 39,8% 45,1% 8,0% 100,0% Gamma: 0,021 Bilag 4 Afslutningsår * ansøgninger Afslutningsår Total >1980 1981-1990 1991-2000 2001-2004 ansøgniner 2 0-10 11-30 31-50 over 50 Total 2 2 0 0 4 50,0% 50,0%,0%,0% 100,0% 5 1 1 0 7 71,4% 14,3% 14,3%,0% 100,0% 16 5 2 3 26 61,5% 19,2% 7,7% 11,5% 100,0% 34 34 14 5 87 39,1% 39,1% 16,1% 5,7% 100,0% 57 42 17 8 124 46,0% 33,9% 13,7% 6,5% 100,0% Gamma: 0,044 17
Bilag 5 uger * ansøgninger uger Total 0 uger 1-15 uger 16-30 uger 31-52 uger ansøgninger 2 0-10 11-30 31-50 over 50 Total 14 13 5 2 34 41,2% 38,2% 14,7% 5,9% 100,0% 24 11 1 0 36 66,7% 30,6% 2,8%,0% 100,0% 12 13 8 2 35 34,3% 37,1% 22,9% 5,7% 100,0% 6 4 2 4 16 37,5% 25,0% 12,5% 25,0% 100,0% 56 41 16 8 121 46,3% 33,9% 13,2% 6,6% 100,0% Chi 2 : 0,010 Bilag 6 Geografisk tilhørssted * Radius 2 Geografisk tilhørssted Total Købehavn og Frederiksberg Øvrige Sjælland Fyn Jylland Radius 2 0-20 km 20-50 km 50-100 km over 100 km Total 3 3 3 1 10 30,0% 30,0% 30,0% 10,0% 100,0% 4 10 8 3 25 16,0% 40,0% 32,0% 12,0% 100,0% 1 7 2 7 17 5,9% 41,2% 11,8% 41,2% 100,0% 6 18 31 20 75 8,0% 24,0% 41,3% 26,7% 100,0% 14 38 44 31 127 11,0% 29,9% 34,6% 24,4% 100,0% Gamma: 0,013 18
Bilag 7 Afslutningsår * Radius 2 Afslutningsår Total >2000 2001-2002 2003-2004 Radius 2 0-20 km 20-50 km 50-100 km over 100 km Total 7 14 12 6 39 17,9% 35,9% 30,8% 15,4% 100,0% 3 15 11 7 36 8,3% 41,7% 30,6% 19,4% 100,0% 3 9 21 18 51 5,9% 17,6% 41,2% 35,3% 100,0% 13 38 44 31 126 10,3% 30,2% 34,9% 24,6% 100,0% Chi 2 : 0,043/Gamma: 0,001 Bilag 8 Alder * I hvor stor radius fra din bopæl har du søgt arbejde (maks.) Alder Total 19-29 30-39 40-49 50< Radius 2 0-20 km 20-50 km 50-100 km over 100 km Total 6 18 26 20 70 8,6% 25,7% 37,1% 28,6% 100,0% 5 14 12 9 40 12,5% 35,0% 30,0% 22,5% 100,0% 1 5 3 2 11 9,1% 45,5% 27,3% 18,2% 100,0% 2 1 3 0 6 33,3% 16,7% 50,0%,0% 100,0% 14 38 44 31 127 11,0% 29,9% 34,6% 24,4% 100,0% Gamma: 0,049 Bilag 9 uger * I hvor stor radius fra din bopæl har du søgt arbejde (maks.) uger Total 0 uger 1-15 uger 16-30 uger 31-52 uger Radius 2 0-20 km 20-50 km 50-100 km over 100 km Total 1 15 9 9 34 2,9% 44,1% 26,5% 26,5% 100,0% 5 14 14 3 36 13,9% 38,9% 38,9% 8,3% 100,0% 4 5 13 14 36 11,1% 13,9% 36,1% 38,9% 100,0% 3 3 6 4 16 18,8% 18,8% 37,5% 25,0% 100,0% 13 37 42 30 122 10,7% 30,3% 34,4% 24,6% 100,0% Gamma: 0,013 19
Uddybende kommentarer til spørgsmål 8 og 9 i spørgeskemaet Nummereringen henviser til spørgeskemaets nummer. Kommentarer til spørgsmål 8: Nr1: Så vidt jeg er orienteret ydes der ingen tilbud til arbejdsløse, med undtagelse af mulighed for nedsat kontingent. Jeg synes fx godt, at der kunne ydes prisnedsættelse på kursus til de arbejdsløse. Nr8: Det gode ved DF er at man får nedsat kontingent. Jeg mener, at DF godt kunne have en personlig kontakt i form af møder/samtaler om jobsituation/den jobsøgendes indsats, med den enkelte fysioterapeut eller i plenum. Nr10: 1) Fint med kontingent nedsættelse. ENESTE TILBUD! 2) Ingen kurser eller tilbud til arbejdsløse. 3) Ingen tilbud til kurser ved ledighed. Nr29: God idé med flere gratis faglige kurser og vikarordninger. God idé med spørgeskema om ledighed. Nr35: Har indtryk af, fra andre kolleger, at DF er en smule passive i forhold til tlf. vejledning. Nr50: Der er jo ingen tilbud! Kun jobopslag. Tips til ansøgning/jobsamtale er så lidt og overfladisk at de ikke kan bruges til noget som helst. Ingen hjælp fra kredsen, som kunne sidde inde med god viden. Nr52: Jeg synes ikke, der hidtil har været gjort noget for arbejdsløse. Jeg synes der er alt for mange stillinger der er på ikke-fuldtid. Det er muligvis en anden problemstilling, men jeg syntes, det var frustrerende at se stillingsannoncer på 15 timer, da jeg søgte. Nr53: Jeg er endnu ikke blevet kontaktet af DF i min arbejdsløshedsperioder ang. Nogen form for hjælp. Kontingent taget i betragtning, mener jeg derfor jeg har fået for lidt, om end noget, ud af min fagforening. Nr76: DF-bladet er ubrugeligt under arbejdssøgning. Job-opslag er for dyre, hvorfor nettet er mere brugt og up to date. Der kunne være en opslagstavle i bladet, hvor vikarer kan søges/efterspørges. Desuden kunne der oprettes et telefonisk vikarbureau. Kursus i ansøgnings-skriving hjælper ikke, da der er mange ansøgere, og relevant erfaring tæller højere end skriftlig fremstilling. Det er svært at komme ind på især sygehuse, hvor de samme vikarer bruges igen og igen også udover de tilladte tre perioder. Lad dog vær med at slå stillinger op, som næsten med sikkerhed er internt besat det er spild af alles tid (blot en opfordring til arbejdspladserne, som DF måske kan arbejde videre på!). Man skal næsten kende nogle der kender nogle for at få et fys. Job lidt ligesom at søge lejligheder i Kbh eller Århus!!! Nr77: Tilbudene er meget usynlige hvis der er nogen. Jer er nu i andet erhverv efter eget ønske. Men jeg ser heller ingen umiddelbare muligheder for at DF kunne hjælpe mig tilbage som fysioterapeut hvis det var mit ønske. Nr87: Ved det ikke! Har endnu ikke været arbejdsløs, så jeg aner det ikke. Forhåbentligt er de gode! 20
Nr95: Der har i flere år været talt om arbejdsløshed, men man uddanner stadig lige mange. Det er fint nu DF ser realiteterne i øjnene og kommer med disse forslag. Nr96: Har intet modtaget fra DF under min ledighed. Der burde i det mindste komme et motiverende brev fra DF. Evt. med nogle kurser (ikke jobsøgning), eller til en lille egenbetaling som en overbygning på studiet. Kunne være indenfor flere interessante områder som MT, McKenzie, ABC-konceptet m.fl. Nr103: Jeg har ikke oplevet noget tiltag fra DF før dette brev!! Nr113: Jeg har overhovedet ikke hørt noget fra DF! Har efterhånden fået opfattelsen af at DF er for den del af fysioterapeuterne der har arbejde! Nr120: Man er tvungen til at være medlem, men der har ikke været noget hjælp at hente overhovedet! Kommentarer til spørgsmål 9: Nr1: Gratis arbejdskraft kan være en god idé på meget kort sigt eks. en uges gratis arbejde for at vise sig frem på arbejdsmarkedet, men ikke som længerevarende løsning, da det højst sandsynligt vil blive misbrugt. Nr5: Det kunne være guld at komme med en erfaren som føl, specielt hvis der er tid til at man kan lære noget. Man skal ikke bare slæbes med der skal være tid til at man kan få noget ud af det. Nr15: Hjælp til at lave nye arbejdspladser Nr21: Alle de ovenstående områder er gode at satse på, fordi de spænder bredt. Man kan være arbejdsløs på mange måder, og man vil kunne nyde godt af alle områderne på forskellige tidspunkter under arbejdsløshedsperioden. Nr29: Kurser for arbejdsløse i at kunne arbejde i leder-stillinger. Nye jobmuligheder. Nr36: På hjemmesiden at etablere en oversigt over arbejdspladser indenfor forskellige områder opdelt geografisk. Undlad at oprette jobsøgningskurser, dem kan vi få fra AF og A- kasse brug ressourcerne på noget andet. Nr42: Brug ikke penge på kurser i ansøgning og jobsamtale, det tilbyder AF og jeg synes, de er gode. Nr46: Et forslag kunne være en jobmesse hvor Fysser kunne vise hvad vi kan bruges til ud over hospital og klinik arbejde. Denne messe skulle nok primært henvende sig til private firmaer som fx overvejer at oprette et træningscenter for deres medarbejdere. Nr50: Der skal arbejdes på at skabe flere arbejdspladser. Der skal ryddes op i vikarjunglen på især sygehuse. Hvor mange fysioterapeuter skal der egentlig uddannes? Der må kunne laves en brugbar analyse af dette. Nr53: Jeg har ladt mig fortælle at det koster penge at avertere efter arbejdskraft i fagbladet og på fysio.dk. i så fald kan I starte med at gøre det gratis eller oprette en portal på nettet som er fys.fag.-specifikt rettet mod ledige og arbejdsgivere. 21